EP-Nyt #31: Europa-Parlamentet hædrer venezuelanske politikere med prestigefyldt pris

Årets sidste plenarsamling er nu slut. Den har både budt på debatter, afstemninger og prisoverrækkelser - alt sammen noget, som du kan blive klogere på i denne uges udgave af vores nyhedsbrev.

God læselyst!

• Sakharovprisen 2024: ”Kampen for frihed er aldrig forgæves”
• Omstridt lov om skovrydning udskydes et år
• Hurtigere støtte på vej efter naturkatastrofer
• Ny aftale om bedre datadeling og mindre bureaukrati for EU’s finansielle sektor
• Metsola til EU-topmødet: ”Vi bliver nødt til at øge vores indsats”
• Georgiens præsident vil have europæisk fremtid tilbage
• Menneskerettighedsadvokat er valgt som europæisk ombudsmand
• Fire nye udvalg skal arbejde med sikkerhed, forsvar, sundhed, demokrati og boliger
• EU-Aktuelt: Bliv klogere på aktuelle EU-emner
• Medier kan nu søge tilskud til kommunikationsaktiviteter
• Rejsestipendium: Ledige pladser på presseture til Strasbourg

Du kan få daglige opdateringer på Europa-Parlamentet og de danske MEP’ers arbejde ved at følge os på Facebook, X og Instagram.

 

Sakharovprisen 2024: ”Kampen for frihed er aldrig forgæves”

"Edmundo González Urrutia og María Corina Machado forsvarer frygtløst de værdier, som millioner af venezuelanere og Europa-Parlamentet holder så højt. Denne pris er ikke kun en anerkendelse, men også en påmindelse om, at kampen for frihed aldrig er forgæves.”

Sådan lød det fra Europa-Parlamentets formand Roberta Metsola, da hun tirsdag overrakte Sakharovprisen for tankefrihed 2024 til dette års modtagere: den venezuelanske oppositionsleder, María Corina Machado, og den demokratisk valgte præsident, Edmundo González Urrutia.

Sakharovprisen (https://www.europarl.europa.eu/sakharovprize/da/home) bliver uddelt af Europa-Parlamentet hvert år for at hædre og støtte enestående personer og organisationer, der forsvarer menneskerettigheder, demokrati og grundlæggende frihedsrettigheder.

I år har María Corina Machado og Edmundo González Urrutia modtaget prisen på grund af deres kamp for frihed og demokrati i Venezuela.

Edmundo González Urrutia efterfulgte María Corina Machado som præsidentkandidat for oppositionen, efter hun blev diskvalificeret af det regimekontrollerede nationale valgråd.

Nicolás Maduro fastholder magten i Venezuela efter præsidentvalget i juli, dog med omfattende protester og international fordømmelse til følge. Edmundo González Urrutia fordømte den venezuelanske regerings manglende offentliggørelse af valgets officielle resultater og anfægtede Maduros sejr.

I september flygtede Urrutia til Spanien, efter at en arrestordre blev udstedt på ham i Venezuela, men han kom til Europa-Parlamentet i Strasbourg for at modtage Sakharovprisen.

"Før eller siden vil vores land bevæge sig i den retning, som vores folk ønsker. Misbruget og volden i disse dage er blot et klodset forsøg på at udskyde, hvad der er uundgåeligt,” sagde han blandt andet i sin takketale.

Da María Corina Machado lever i skjul, var det hendes datter, Ana Corina Sosa, som modtog prisen på hendes vegne. Machado var dog igennem på en videoforbindelse, hvor hun takkede Europa-Parlamentet "for at bevise, at vi ikke er alene".

I en beslutning fra september 2024 anerkendte Europa-Parlamentet Edmundo González Urrutia som Venezuelas legitime og demokratisk valgte præsident og María Corina Machado som leder af landets demokratiske kræfter.

Du kan se hele prisoverrækkelsen her.

 

Omstridt lov om skovrydning udskydes et år

Virksomheder får et år mere til at implementere nye regler, der skal beskytte verdens skove mod afskovning.

Reglerne skulle have været implementeret ved udgangen af i år, men tirsdag stemte et flertal af MEP’erne for, at de i stedet skal træde i kraft 30. december 2025. Loven var ellers på plads i foråret 2023, men flere medlemslande var bekymrede for, at virksomheder verden over ikke kunne nå at blive klar til at overholde reglerne.

Med de nye regler bliver det ulovligt at sælge produkter i EU, der har ført til afskovning, såsom kakao, kaffe, palmeolie, soja m.m. Reglerne kræver blandt andet, at virksomheder skal kunne bevise, at deres produktion ikke er foregået på områder, hvor skovrydning har fundet sted.

For at udsættelsen kan træde endeligt i kraft, skal lovteksten også godkendes af Rådet.

 

Hurtigere støtte på vej efter naturkatastrofer

Hjælpen til at genoprette områder efter naturkatastrofer skal komme langt hurtigere. Det besluttede et flertal af MEP’erne, da de tirsdag stemte for to nye love.

De nye love sikrer en hurtigere godkendelse af brugen af EU-midler til at finansiere genopretningsindsatser efter klimarelaterede katastrofer i EU-landene, der har fundet sted efter 1. januar 2024.

Lovene kommer i kølvandet på oversvømmelser og skovbrande, der har raseret i Central-, Øst- og Sydeuropa. Regional nødhjælp til genopbygning, der også går under forkortelsen ”Restore”, gør det muligt for EU-landene nemmere at bruge de europæiske regionale udviklingsfonde (ERDF) og samhørighedsfonde til katastrofegenopbygning.

I 2025 forventes de foreslåede ændringer at mobilisere tre milliarder euro i finansiering ved at forhåndsudbetale betalinger for perioden 2025-2027.

 

Ny aftale om bedre datadeling og mindre bureaukrati for EU’s finansielle sektor

Det skal være lettere at udveksle data i den finansielle sektor. Tirsdag aften blev Parlamentet og Rådet enige om nye regler, der skal undgå dobbeltindberetning og mindske den administrative byrde for EU's finansielle sektor.

Den stigende efterspørgsel på data gør det nødvendigt at indsamle dem på en ensartet og standardiseret måde på tværs af sektoren. Med de nye regler vil MEP’erne fjerne forældede eller dobbelt rapporterings- og oplysningskrav.

For at reglerne kan træde endeligt i kraft, skal lovteksten godkendes af det samlede Europa-Parlament og af Rådet.
Læs mere om de nye regler her.

 

Metsola til EU-topmødet: ”Vi bliver nødt til at øge vores indsats”

Ukraine og Mellemøsten, kriseforebyggelse og migration var på dagsordenen torsdag, hvor Europas ledere mødtes til EU-topmøde.

Her deltog Europa-Parlamentets formand, Roberta Metsola, hvor hun understregede, at Europa bliver nødt til at øge indsatsen på flere områder til næste år, ”hvis vi er alvorlige omkring at opretholde Europas plads på den globale scene”.

“Europa har en rolle at spille i Ukraine, i vores nabolag, i Mellemøsten, i Latinamerika og rundt omkring i verdenen. Og det er på tide at leve op til det ansvar,” lød det blandt andet fra Roberta Metsola.

Du kan læse hele hendes tale til EU-topmødet her.

Dagen forinden havde Europa-Parlamentet en debat omkring, hvilke krav de ville stille til de europæiske ledere til EU-topmødet. Du kan se debatten her.

 

Georgiens præsident vil have europæisk fremtid tilbage

"Vi beder kun om to ting: Giv os vores stemme tilbage på grund af de stjålne valg, og giv os vores europæiske fremtid tilbage," lød det fra præsidenten af Georgien Salome Zourabichvili, da hun gik på talerstolen onsdag morgen.

Georgien har været præget af massive demonstrationer og protester på grund af regeringens beslutning om at sætte landets optagelse om EU-medlemskab på pause siden præsidentvalget i oktober. Et valg, som Zourabichvili tabte til partiet ”Georgiens Drøm”, og som hun har erklæret stjålet.

Samme melding kom fra MEP’erne 28. november, hvor de afviste valgresultatet.

Zourabichvillis præsidentperiode udløber den 29. december, hvorefter Mikheil Kavelashvilli står til at overtage posten.
Præsident Zourabichvili understregede, at det, der sker i Georgien, handler om mere end dets demokrati og dets politiske valg – det handler også om Europa og strategiske interesser. Hvis Georgien falder "under russisk kontrol, vil det berøre alt fra Sortehavets sikkerhed til tilslutningsmuligheder og Armeniens europæiske fremtid. (...) Indsatsen bliver høj”, sagde hun.

Du kan se talen her.

 

Menneskerettighedsadvokat er valgt som europæisk ombudsmand

Portugisiske Teresa Anjinho er efter to afstemningsrunder tirsdag blevet valgt som ny europæisk ombudsmand fra februar 2025 og fem år frem. Anjinho overtager rollen fra Emily O’Reilly fra Irland, som har haft titlen siden 2013.

Anjinho har baggrund som blandt andet menneskerettighedsadvokat og medlem af Det europæiske kontor for bekæmpelse af svig (OLAF). Hun skal som EU-ombudsmand undersøge tilfælde af fejl og forsømmelser begået af EU-institutioner, -organer, -kontorer og -agenturer på eget initiativ eller på grundlag af klager fra EU-borgere.

Under Udvalget for Andragenders offentlige høring den 3. december lovede Anjinho at styrke tilliden mellem EU og dets borgere ved at have de højeste standarder af integritet, ansvarlighed og lydhørhed:

”Vi skal altid respektere en retfærdig proces, regler og væsentlige formelle procedurer, men vi skal også levere. Det er et spørgsmål om tillid til institutionen, men også – i sidste ende – til EU som helhed,” sagde hun til MEP'erne.

Seks kandidater var på stemmelisten under den hemmelige afstemning, hvor Anjinho fik 344 stemmer. De øvrige kandidater var: Emilio De Capitani (Italien), Marino Fardelli (Italien), Julia Laffranque (Estland), Claudia Mahler (Østrig) og Reinier van Zutphen (Nederlandene).

 

Fire nye udvalg skal arbejde med sikkerhed, forsvar, sundhed, demokrati og boliger

De to eksisterende underudvalg om sikkerhed og forsvar og om folkesundhed er blevet opgraderet til egentlige udvalg. Derudover vil der til næste år også være to nye særlige udvalg: Et om det såkaldte "demokratiskjolds"-initiativ, der blandt andet handler om at beskytte valg i EU mod desinformation, og et andet til at håndtere boligkrisen i Europa.

Det blev vedtaget af Europa-Parlamentet onsdag, på baggrund af et forslag fra  Parlamentets formandskonference; formand Roberta Metsola og de politiske gruppers ledere.

De fire nye udvalg skal adressere Europas aktuelle udfordringer og stemme overens med Parlamentets prioriteter, samtidig med at tage hensyn til Europas borgeres bekymringer og resultaterne af valget til Europa-Parlamentet i sommer.

Medlemmerne af de to udvalg og de to særlige udvalg (som skal afspejle Parlamentets politiske sammensætning) vil blive bestemt af hver politisk gruppe og løsgængerne. Udvalgenes sammensætning vil blive offentliggjort til plenarmødet den 20.-23. januar 2025.

 

EU-Aktuelt: Bliv klogere på aktuelle EU-emner

EU-Aktuelt debatserien fortsætter til næste år, hvor Djøf i samarbejde med Europa-Parlamentet afholder debatter, som tager fat på aktuelle EU-emner.

Den 11. december blev den online debatserie skudt i gang, hvor seniorforsker i amerikansk udenrigspolitik og diplomati hos DIIS, Rasmus Sinding Søndergaard, og medlemmerne af Europa-Parlamentet Villy Søvndal (SF/De Grønne) og Stine Bosse (M/Renew) deltog. Her fokuserede vi på, hvad den nye amerikanske administration, som indtager det Hvide Hus i det nye år, kommer til at betyde for samarbejdet mellem USA og EU.

De næste debatter i EU-Aktuelt serien afholder vi den 15. januar og den 5. februar. Her kan du blandt andet være med til at tage temperaturen på den europæiske konkurrenceevne og blive klogere på, hvilke konsekvenser det kan få, hvis flere lande bliver en del af EU-samarbejdet.

Du kan få et overblik over programmerne til debatterne og tilmelde dig gratis her. Det er ikke et krav at være medlem af Djøf for at se debatterne.

 

Medier kan nu søge tilskud til kommunikationsaktiviteter

Medier kan nu søge om tilskud fra Europa-Parlamentet til kommunikationsaktiviteter, der bidrager til kampen mod desinformation og/eller formidler pålidelige og upartiske oplysninger om Europa-Parlamentets arbejde.

Tilskuddet gives til kommunikationsaktiviteter lavet af nyhedsbureauer, tv-kanaler, radiostationer, digitale medier og/eller den trykte presse.

Projektet, som du søger om tilskud til at producere, skal have en varighed på mindst 6 måneder og finde sted mellem september 2025 og marts 2027.

Du kan læse mere om og søge tilskuddet her. Deadline for at søge er den 22. januar 2025.

 

Rejsestipendium: Ledige pladser på presseture til Strasbourg

Arbejder du som journalist, og vil du følge debatterne og afstemningerne i EU’s folkevalgte forsamling? Så kan du søge Europa-Parlamentets rejsestipendium til plenarsamlingerne i Strasbourg.

For at øge forståelsen for Europa-Parlamentets vigtige arbejde tilbyder vi et rejsestipendium til journalister, der gerne vil med til Strasbourg for at lære mere om EU og møde de danske MEP’er.

I 2025 kan du søge om at komme afsted til plenarsamlingerne i følgende dage:

• 10.-12. februar
• 10.-12. marts
• 31. marts - 2. april
• 5.-7. maj

Alle, der arbejder som journalist, kan ansøge om rejsestipendiet. Læs mere om stipendiet og send din ansøgning her.

 

Redaktionen afsluttet fredag 20/12/2024 kl. 12:00
Ansvarshavende: Sune Olofsson Hansen
I redaktionen: Sara Falk Garde, Oscar Ørtoft Pedersen & Lea Hovmand Jørgensen
Pressekontakt: Lea Hovmand Jørgensen / Tlf. 22 11 43 77
                        Oscar Ørtoft Pedersen / Tlf. 25 48 87 11