Under overskriften EU Aktuelt afholder Djøf i samarbejde med Europa-Parlamentet en digital debatrække, hvor vi tager fat på aktuelle EU-emner. Arrangementet er åbent for alle, og man behøver ikke være medlem af Djøf for at deltage.
Fra fredsprojekt til krudt og kugler?
30. april 2025, kl. 8.30-9.30. Tilmeld dig her
75 år efter Schuman-erklæringen står EU over for nye udfordringer for Europas sikkerhed og stabiliteten.
Schuman-erklæringen lagde fundamentet for det europæiske samarbejde med en vision om varig fred gennem økonomisk integration tilbage i 1950. Senere begyndte EU at udbrede sine værdier til hele verden gennem bl.a. udviklingsbistand. I dag, 75 år efter erklæringen, er Europa dog præget af nye konflikter, geopolitiske spændinger og interne udfordringer. Krigen i Ukraine, fælles forsvarsudgifter, og et voksende pres på det internationale regelsæt sætter EU’s rolle i global sikkerhed til debat og rejser spørgsmålet: Holder visionen stadig?
Vær med, når vi stiller spørgsmålet til panelet:
- Thorsten Borring Olesen, Professor i moderne dansk og europæisk, politisk historie, Aarhus Universitet
- Kristoffer Storm, MEP, Danmarksdemokraterne/ECR, Europa-Parlamentet
- Per Clausen, MEP, Enhedslisten/Left, Europa-Parlamentet
Debatten modereres af Maria Rosenberg Rasmussen fra Europa-Parlamentet.
Vil vi spytte mere i EU-kassen, når kriserne kradser?
14. maj 2025, kl. 8.30-9.30. Tilmeld dig her
Der er udsigt til højspændte forhandlinger om EU's kommende budget.
Når Danmark overtager EU-formandskabet 1. juli 2025, får vi en central rolle i at sætte dagsordenen, lede forhandlingerne,og skabe de nødvendige kompromiser. Formandskab vil arbejde tæt sammen med Europa-Parlamentet, der spiller en afgørende rolle i lovgivningsprocessen og de politiske beslutninger.
Så hvordan ser Parlamentets medlemmer på Danmarks kommende formandskab? Hvilke politiske prioriteringer ser de gerne, Danmark sætter skub i? Arbejdsmarkedspolitik, den grønne omstilling, en forsvarsdimission eller rammerne for det kommende EU-budget? Og hvilke af disse områder har størst opbakning i det nye parlament?
Vær med, når vi stiller spørgsmålene til panelet:
- Derek Beach, Professor ved Statskundskab, Aarhus Universitet
- Stine Bosse, MEP, M/Renew Europe, Europa-Parlamentet
- Rasmus Nordqvist, MEP, SF/De Grønne, Europa-Parlamentet
Debatten modereres af Bente Dalsbæk, jurist, journalist og tidligere vært på blandt andet P1 Debat.
Bliver der sød musik, når Danmark har EU-taktstokken?
4. juni 2025, kl. 8.30-9.30. Tilmeld dig her
Vi sætter fokus på Danmarks kommende formandskab - hvordan ser Europa-Parlamentet medlemmer på det?
Når Danmark overtager EU-formandskabet 1. juli 2025, får vi en central rolle i at sætte dagsordenen, lede forhandlingerne,og skabe de nødvendige kompromiser. Formandskab vil arbejde tæt sammen med Europa-Parlamentet, der spiller en afgørende rolle i lovgivningsprocessen og de politiske beslutninger.
Så hvordan ser Parlamentets medlemmer på Danmarks kommende formandskab? Hvilke politiske prioriteringer ser de gerne, Danmark sætter skub i? Arbejdsmarkedspolitik, den grønne omstilling, en forsvarsdimission eller rammerne for det kommende EU-budget? Og hvilke af disse områder har størst opbakning i det nye parlament?
Vær med, når vi stiller spørgsmålene til panelet:
- Christel Schaldemose, Næstformand og MEP, S/S&D, Europa-Parlamentet
- Niels Flemming Hansen, MEP, K/EPP, Europa-Parlamentet
- Sune Olofsson Hansen, Europa-Parlamentet, chef for Europa-Parlamentets kontor i Danmark. Inden Sune blev chef i Danmark, arbejdede han 20 år for Europa-Parlamentet i Bruxelles i 20 år.
Debatten modereres af Bente Dalsbæk, jurist, journalist og tidligere vært på blandt andet P1 Debat.