EP-Nyt #3: Ekstraordinært plenarmøde dedikeret til Holocaust-ofre

Denne uge har budt på en mindehøjtidelighed i Bruxelles i anledning af 80-året for befrielsen af Auschwitz, konstituerende møder i nye udvalg og dugfriske rapporter fra Udenrigsudvalget om EU’s sikkerheds-, udenrigs- og forsvarspolitik.

God læselyst!

• Europa-Parlamentet markerede Holocaust-mindedagen til ofrenes toner
• EU-Kommissionen: Ny fiskeriaftale med Grønland er vigtig for EU
• To rapporter fra Udenrigsudvalget opfordrer Europa til at styrke sit forsvar
• Finansiel støtte skal fremme Moldovas EU-kandidatur
• Danske MEP’er får nye roller i nye udvalg
• Brev fra Folketinget fik flere til at stemme til Europa-Parlamentsvalget 2024
• EU-Aktuelt: Bliv klogere på aktuelle EU-emner
• Rejsestipendium: Ledige pladser på presseture til Strasbourg
• Næste uge i Europa-Parlamentet

Vi vil gerne gøre dette nyhedsbrev endnu bedre. Hvis du har to minutter til overs, vil vi derfor blive rigtig glade for lidt feedback. Klik her for at give din mening til kende.

Du kan få daglige opdateringer på Europa-Parlamentet og de danske MEP’ers arbejde ved at følge os på Facebook, X og Instagram.

Europa-Parlamentet markerede Holocaust-mindedagen til ofrenes toner

Cellisten Sam Lucas og violinisten Sadie Fields fyldte plenarsalen i Bruxelles med tonerne af den ungarskfødte komponist Pál Hermanns ”Duo for violin og cello - Andante” samt den franske komponist Maurice Ravels værk ”Kaddish” til Europa-Parlamentets ekstraordinære plenarmøde onsdag.

Det blev afholdt for at markere den internationale Holocaust-mindedag, der fandt sted mandag på 80-året for befrielsen af koncentrationslejren Auschwitz. Parlamentsmedlemmerne mindedes de seks millioner Holocaustofre, som mistede livet fra 1933-1945.

Formanden for Europa-Parlamentet, Roberta Metsola, åbnede ceremonien med en tale, hvor hun understregede, at ”hukommelse er en pligt” i en tid, hvor antisemitismen igen er stigende i Europa - over hele verden og online.

92-årige Corrie Hermann deltog også i plenarmødet for at fortælle historien om sin far: cellisten og komponisten Pál Hermann, som nazisterne myrdede i 1944. Samtidig indviede hun Europa-Parlamentsmedlemmerne i historien om, hvordan hendes fars Gagliano cello formåede at blive reddet fra hans bolig, inden nazisterne kunne få fat på den - en redningsaktion, der gjorde det muligt for cellisten Sam Lucas at spille Hermanns duo på hans højtelskede instrument til højtideligheden i Bruxelles.

”Hitler brændte bøger, ødelagde malerier og myrdede millioner; men musikken er uovervindelig,” sagde hun til slut.

Du kan se hele ceremonien her.

EU-Kommissionen: Ny fiskeriaftale med Grønland er vigtig for EU

I slutningen af 2024 fornyede EU og Grønland deres partnerskabsaftale om bæredygtigt fiskeri.

Aftalen trådte foreløbigt i kraft den 12. december 2024, men mangler endnu at blive endeligt godkendt af Europa-Parlamentet.

Derfor var aftalen til debat i Fiskeriudvalget mandag. Her deltog en repræsentant fra EU-Kommissionen, som omtalte den som ”en af de vigtigste fiskeriaftaler i EU.”

Hvis den nye partnerskabsaftale om bæredygtigt fiskeri mellem EU og Grønland får grønt lys fra Europa-Parlamentet, gælder den fra 2025 til 2030. Formålet med aftalen er at give EU-fartøjer mulighed for at fiske efter arter som torsk, rødfisk og rejer i grønlandske farvande samt styrke samarbejdet mellem EU og Grønland.

Et flertal af Fiskerudvalgets medlemmer bakkede op om aftalen og understregede vigtigheden af fortsat at samarbejde tæt med Grønland, særligt i lyset af den diplomatiske krise mellem USA og Danmark.

Enkelte udtrykte bekymring omkring, hvorvidt aftalen er med til at eskalere klimaforandringerne i Arktis og leder til overfiskeri i området. Samtidig spurgte nogle medlemmer ind til, om beskyttelse af Iniuit-befolkningen i Grønland er tænkt ind i aftalen.

Du kan se hele debatten i Fiskeriudvalget her.

To rapporter fra Udenrigsudvalget opfordrer Europa til at styrke sit forsvar

Ruslands krig i Ukraine, konflikter i Mellemøsten, den stigende spænding mellem stormagterne og konstante forsøg på at underminere den regelbaserede internationale orden er nogle af de sikkerhedsudfordringer, som EU står over for.

Derfor har EU brug for at engagere sig i nye og bedre politikker, der vil sætte EU og dets medlemslande i stand til at styrke deres forsvar i Europa.

Det konkluderer Udenrigsudvalget i en rapport, som de vedtog torsdag. Her understreger medlemmerne blandt andet, at der er behov for et stærkere samarbejde mellem EU og NATO, og at medlemslandene bør arbejde på at øge sine forsvarsudgifter til NATO til et niveau, som er højere end det nuværende mål på 2% af landenes BNP.

Rapporten skal til afstemning i Europa-Parlamentet til plenarsamlingen den 10.-13. marts.

Samtidig vedtog Udenrigsudvalget en rapport om EU’s fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, hvor medlemmerne fremsætter en række anbefalinger til EU’s udenrigschef, Kaja Kallas. Deres anbefalinger indebærer en øget militær og politisk støtte til Ukraine, en udvidelse af EU’s tilstedeværelse i Mellemøsten og et tættere samarbejde med vigtige partnere i USA og Canada.

Rapporten skal til afstemning i Europa-Parlamentet til plenarsamlingen den 10.-13. februar.

Finansiel støtte skal fremme Moldovas EU-kandidatur

Moldova er et skridt tættere på at få en økonomisk indsprøjtning, der skal hjælpe landet på vej til at blive en del af EU.

Det stemte Udenrigs- og Budgetudvalget for torsdag.

Den finansielle støtte skal gives gennem en reform- og vækstfacilitet, der skal støtte reformer, som Moldova indfører for at leve op til EU-medlemskabskravene.

Det er op til 1.785 milliarder euro, der stilles til rådighed for Moldova mellem 2025 og 2027.

Udenrigs - og Budgetudvalgets mandat til at oprette reform- og vækstfaciliteten bliver præsenteret for Europa-Parlamentet til åbningen af plenarsamlingen i februar. Hvis der ikke anmodes om en afstemning i Europa-Parlamentet inden tirsdag den 11. februar, kan interinstitutionelle forhandlinger begynde uden en afstemning i plenaren.

Hvis forhandlingerne med Rådet falder på plads hurtigt, kan resultaterne fremlægges til plenarsamlingen den 10.-13. marts.

Danske MEP’er får nye roller i nye udvalg

To af Parlamentets tidligere underudvalg har haft deres konstituerende møder som faste udvalg denne uge. Der er tale om Udvalget for sikkerhed og forsvar (SEDE) og Folkesundhedsudvalget (SANT), der altså begge er blevet opgraderet til faste udvalg.

Af danske medlemmer er Villy Søvndal (SF/Greens) stedfortræder i Sikkerheds- og forsvarsudvalget, mens Stine Bosse (M/Renew) er udnævnt som en af Folkesundhedsudvalgets næstformænd. Niels Flemming Hansen (K/EPP) og Kristoffer Storm (DD/ECR) er også en del af Folkesundhedsudvalget som stedfortrædere.

Det var i december 2024, at Parlamentets politiske gruppers ledere besluttede sig for at opgradere de to underudvalg samt oprette to nye særlige udvalg; Det Særlige Udvalg om Boligkrisen i Den Europæiske Union (HOUS) og Det Særlige Udvalg om Det Europæiske Demokratiskjold (EUDS). Næstformand i Europa-Parlamentet, Christel Schaldemose (S/S&D), har fået en plads i Det Særlige Udvalg om Det Europæiske Demokratiskjold.

Det Særlige Udvalg om Boligkrisen i Den Europæiske Union havde sit konstituerende møde torsdag, mens Det Særlige Udvalg om Det Europæiske Demokratiskjold (EUDS) har sit konstituerende møde mandag den 3. februar.

Brev fra Folketinget fik flere til at stemme til Europa-Parlamentsvalget 2024

Et brev fra Folketinget med en opfordring til at stemme fik flere vælgere til at lægge vejen forbi stemmeboksen og sætte deres kryds til Europa-Parlamentsvalget i 2024.

Det viser en netop offentliggjort valgundersøgelse foretaget af Kasper Møller Hansen, professor ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet.

I dagene op til Europa-Parlamentsvalget i juni sidste år sendte Folketinget digital post til knap 75 % af de stemmeberettigede danskere. Tiltaget har ifølge Kasper Møller Hansens undersøgelse øget valgdeltagelsen med 0,53 procentpoint, svarende til 15.000 danskere, som ellers ikke ville have stemt.

”Desuden kan vi se, at brevet fra Folketinget har størst effekt i vælgergrupperne; ikke-vestlige indvandrere, vestlige indvandrere og fraskilte, som har større tendens til at blive hjemme på valgdagen. Her er effekten på helt op til 1 procentpoint ekstra, der går ned og stemmer,” fortæller han.

Du kan læse Kasper Møller Hansens undersøgelse af effekten af de tiltag, som Folketinget iværksatte op til Europa-Parlamentsvalget, her.

EU-Aktuelt: Bliv klogere på aktuelle EU-emner

Lande som Moldova, Albanien og Ukraine banker på EU’s dør, og en udvidelse af det europæiske samarbejde er blevet endnu mere aktuelt i forbindelse med krigen i Ukraine.

Men hvor stiller en udvidelse af EU relationen med Rusland? Hvad stiller vi op med retsstatsprincippet og de demokratiske udfordringer, som nye medlemslande kan skabe? Og hvor går kandidatlandene hen, hvis de ikke kan blive medlemmer af EU?

Det kan du blive klogere på onsdag den 5. februar kl. 8.30-9.30, hvor Djøf i samarbejde med Europa-Parlamentet afholder en online debat med overskriften ”Tør vi tage flere med i klubben - tør vi lade være?”.

Det er den tredje debat i vores EU-Aktuelt-serie, som tager fat på aktuelle EU-emner. Chefanalytiker fra Tænketanken Europa Christine Nissen og Europa-Parlamentarikerne Morten Løkkegaard (V/Renew) og Per Clausen (EL/Left) deltager i debatten, som fokuserer på, hvilke konsekvenser en udvidelse af EU kan få for de sociale systemer og arbejdspladser.

Du kan få et overblik over EU-Aktuelt debatserien og tilmelde dig gratis her. Det er ikke et krav at være medlem af Djøf for at se debatterne.

Rejsestipendium: Ledige pladser på presseture til Strasbourg

Arbejder du som journalist, og vil du følge debatterne og afstemningerne i EU’s folkevalgte forsamling? Så kan du søge Europa-Parlamentets rejsestipendium til plenarsamlingerne i Strasbourg.

For at øge forståelsen for Europa-Parlamentets vigtige arbejde tilbyder vi et rejsestipendium til journalister, der gerne vil med til Strasbourg for at lære mere om EU og møde de danske MEP’er.

I anledning af det danske formandskab for EU-Rådet planlægger vi at være afsted på samtlige plenarsamlinger i Strasbourg i andet halvår af 2025. På grund af formandskabet vil der også være danske ministre tilstede til samlingerne.

Du kan søge om at komme afsted til plenarsamlingerne i følgende dage:

• 7.-9. juli
• 8.-10. september
• 6.-8. oktober
• 20.-22. oktober
• 24.-26. november
• 15.-17. december

Alle, der arbejder som journalist, kan ansøge om rejsestipendiet. Læs mere om stipendiet og send din ansøgning her.

Næste uge i Europa-Parlamentet

Næste uge i Europa-Parlamentet byder på en udvalgs- og gruppeuge, hvor der bl.a. er følgende på programmet:

Nyt udvalg om det europæiske demokratiskjold. Det nye Særlige Udvalg om Det Europæiske Demokratiskjold har dets konstituerende møde mandag, hvor medlemmerne skal vælge udvalgets formand og næstformænd og påbegynde arbejdet. Udvalget skal arbejde med det såkaldte ”demokratiskjold”-initiativ, som er en del af Kommissionens politiske retningslinjer, samt andre initiativer, der skal bekæmpe indblanding i demokratiske processer.

Det polske formandskabs prioriteter. Torsdag skal Polens ministre fortsat præsentere deres prioriteter til de forskellige udvalg i Europa-Parlamentet, denne gang for Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender og Udvalget om Miljø, Klima og Fødevaresikkerhed. Polen har formandskabet for EU-Rådet indtil slutningen af juni 2025.

Plenarforberedelser. De politiske grupper skal forberede sig på plenarsamlingen den 10.-13. februar, hvor MEP’erne skal debattere EU’s fortsatte støtte til Ukraine efter tre år med Ruslands krig, støtten til EU-regioner, der grænser op til Rusland, samt den fortsatte undertrykkelse af den demokratiske opposition i Rusland et år efter mordet på Alexei Navalnyj. Der skal også stemmes om en resolution om forværringen af den politiske situation i Georgien. Derudover er Kommissionens program for 2025, Kommissionens nye konkurrence kompas og konsekvenserne af USA’s udtræden af Paris-aftalen og WHO på dagsordenen.

Redaktionen afsluttet fredag 31/1/2025 kl. 16:00
Ansvarshavende: Sune Olofsson Hansen
I redaktionen: Sara Falk Garde, Oscar Ørtoft Pedersen & Lea Hovmand Jørgensen
Pressekontakt: Lea Hovmand Jørgensen / Tlf. 22 11 43 77
                        Oscar Ørtoft Pedersen / Tlf. 25 48 87 11