EP-Nyt #29: Skovrydningsloven udskydes med et år
Europa-Parlamentet og Rådet har indgået en foreløbig politisk aftale om at udsætte skovrydningsloven med et år. Derudover har repræsentanter fra TikTok og formanden for Den Europæiske Centralbank været forbi Europa-Parlamentet.
Europa-Parlamentet og Ministerrådet har nikket ja til EU-Kommissionens forslag om, at europæiske virksomheder skal have mere tid til at tilpasse sig skovrydningsloven. De nye regler skulle ellers være trådt i kraft ved årets udgang. Det kan du blandt andet læse mere om i denne uges udgave af vores nyhedsbrev
God læselyst!
- Virksomheder får et år ekstra til at tilpasse sig skovrydningsloven
- Europa-Parlamentet går kritisk til TikTok om overholdelse af EU-regler
- ECB-formand håber på modig politisk handling for at styrke EU’s økonomi
- Jobsamtaler til rollen som EU’s næste ombudsmand er skudt i gang
- Metsola i Warszawa: ”I advarede os om Rusland i årevis”
- Europa-Parlamentet fokuserer på rettigheder for personer med handicap
- EU-Aktuelt online debat: Ny præsident - går USA og EU samme vej eller hver til sit?
- Medier kan nu søge tilskud til kommunikationsaktiviteter
- Rejsestipendium: Ledige pladser på presseture til Strasbourg
- Næste uge i Europa-Parlamentet
Du kan få daglige opdateringer på Europa-Parlamentet og de danske MEP’ers arbejde ved at følge os på Facebook, X og Instagram.
Virksomheder får et år ekstra til at tilpasse sig skovrydningsloven
Når du her i det kolde nord skal lave en kop varm kakao, skal du kunne drikke den med god samvittighed - og være sikker på, at det ikke skader miljøet andre steder i verden. Derfor vedtog EU i foråret 2023 skovrydningsloven, som forbyder salg af produkter i EU såsom kakao, kaffe og palmeolie, der har bidraget til global skovrydning eller skovforringelse.
Oprindeligt skulle europæiske virksomheder rette ind efter de nye regler fra den 30. december 2024, men nu får virksomhederne et ekstra år til at tilpasse sig den nye lovgivning.
Det blev besluttet tirsdag aften, hvor Europa-Parlamentet og Ministerrådet blev enige om at nikke ja til EU-Kommissionens forslag om et års udskydelse af loven.
Kommissionen foreslog at udskyde de nye regler som reaktion på bekymringer fra medlemslandene, lande uden for EU og virksomheder om, at de ikke ville være i stand til fuldt ud at overholde reglerne, hvis de allerede trådte i kraft ved udgangen af 2024. Reglerne kræver blandt andet, at virksomheder skal kunne bevise, at deres produktion ikke er foregået på områder, hvor skovrydning har fundet sted.
Ved plenarsamlingen den 13.-14. november vedtog et flertal i Europa-Parlamentet også andre ændringsforslag til loven, heriblandt oprettelsen af en ”no risk” kategori af lande. ”No risk” landene, som er lande med stabil eller stigende udvikling af skovarealer, ville have betydeligt slappere krav at opfylde. Rådet afviste dog Europa-Parlamentets ændringsforslag, og selve lovteksten er der derfor ikke blevet pillet ved.
Afstemningen om aftalen mellem medlovgiverne tilføjes til dagsordenen på Parlamentets næste plenarmøde den 16.-19. december. For at udsættelsen kan træde endeligt i kraft, skal lovteksten godkendes af både Europa-Parlamentet og Rådet.
Europa-Parlamentet går kritisk til TikTok om overholdelse af EU-regler
Overholder TikTok EU’s digitale regelbog, der blandt andet forpligter sociale medier til at bekæmpe ulovligt indhold og desinformation?
Det anmodede de rumænske myndigheder Europa-Kommissionen om at undersøge i sidste uge i forbindelse med præsidentvalget i Rumænien. Og torsdag sendte Kommissionen så en ordre til TikTok om, at de skal indefryse relevante data ift. at undersøge indblanding i valghandlingen i Rumænien.
De rumænske myndigheder er bekymrede for, at det sociale medies algoritme har favoriseret én kandidat - den ultranationalistiske Călin Georgescu - og at politisk indhold på appen ikke er blevet håndteret korrekt. Præsidentvalgets første runde bød på en overraskende førsteplads til Georgescu i søndags.
Derfor forhørte medlemmerne i Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse (IMCO) to repræsentanter fra TikTok tirsdag omkring, hvad det sociale medie gør for at overholde EU’s forordning om digitale tjenester (DSA’en).
Det første indspark til høringen kom fra næstformand Christel Schaldemose (S/S&D), som er formand for arbejdsgruppen, der sidder med implementeringen af DSA’en, samt tidligere ordfører på lovgivningen.
”DSA’en kræver, at sociale medier skal regulere, hvordan deres anbefalingssystemer og algoritmer forstærker bestemt indhold, hvis det udgør en systemisk risiko, særligt i valgperioder. EU skal ikke blande sig i valg, men det skal TikTok heller ikke,” var meldingen fra Christel Schaldemose.
MEP’erne var utilfredse med repræsentanternes forklaring på, hvad TikTok har gjort for at håndtere politisk indhold på platformen. Derfor meddelte udvalgets formand, at det vil kigge på, hvordan der skal følges op på debatten, og om der skal sendes skriftlige spørgsmål for at få yderligere afklaring.
Rita Weezenbeek fra Europa-Kommissionen, der er direktør for platformspolitik og håndhævelse, understregede ved debattens afslutning, at undersøgelsen af situationen i Rumænien stadig er i gang. ”Vi bliver nødt til at vurdere resultaterne af den, før vi kan tage stilling,” sagde hun.
TikTok skal svare på spørgsmål fra Europa-Kommissionen om dens håndtering af det rumænske valg senest den 13. december, og under plenarsamlingen i Strasbourg til december skal Europa-Kommissionen og Europa-Parlamentet diskutere desinformation på platformen.
Kort før redaktionens afslutning har den rumænske forfatningsret besluttet, at første runde af præsidentvalget skal gå om. Du kan læse mere her.
ECB-formand håber på modig politisk handling for at styrke EU’s økonomi
Den Europæiske Centralbanks pengepolitik og den nye ramme for økonomisk styring var på Økonomi- og Valutaudvalgets dagsorden onsdag.
Her fik udvalget nemlig besøg af formanden for Den Europæiske Centralbank, Christine Lagarde, som diskuterede med medlemmerne, hvordan den geopolitiske situation og den svage Eurozone påvirker Europas økonomi.
”Europas reaktion skal være hurtig, og den bør fokusere på at anspore investeringer, fremme innovation og øge produktiviteten. Det kræver modig politisk handling, og sammen med den nye Europa-Kommission og Rådet har Europa-Parlamentet en vigtig rolle at spille,” lød det fra Lagarde.
Du kan se hele høringen med Christine Lagarde her.
Jobsamtaler til rollen som EU’s næste ombudsmand er skudt i gang
Hvis du er utilfreds med en af EU's institutioner, organer, kontorer eller agenturer, er det Den Europæiske Ombudsmand, du skal gå til. Ombudsmanden undersøger nemlig klager over dårlig forvaltning i EU-institutionerne og andre EU-organer.
Hvert femte år skal Europa-Parlamentet tage stilling til, hvem der skal sidde på posten, og den proces er i gang netop nu.
Der er indstillet seks kandidater til jobbet, som alle sammen præsenterede deres prioriteter i en høring tirsdag hos Udvalget for Andragender.
Forventningen er, at Europa-Parlamentet vælger den nye europæiske ombudsmand ved hemmelig afstemning i løbet af december-plenarsamlingen i Strasbourg.
Du kan læse mere om valget af den nye ombudsmand her.
Metsola i Warszawa: ”I advarede os om Rusland i årevis”
Til sommer overtager Danmark det roterende formandskab i Ministerrådet. Men inden da er det polakkerne, der får glæden af at sidde for bordenden på vegne af medlemslandene, når der bl.a. skal forhandles med Europa-Parlamentet.
For at byde de nye forhandlingspartnere velkomne, begav Parlamentets formandskonference - parlamentsformand Roberta Metsola og gruppernes politiske ledere - sig til Warszawa torsdag for at mødes med den polske regering og deres parlament, Sejmen.
Under turen holdt parlamentsformand Metsola også en tale til et arrangement arrangeret af den polske tænketank Polityka Insight. Her berørte hun alt fra handelspolitik i lyset det amerikanske præsidentvalget til energiomkostninger i EU.
Men særligt på sikkerhedspolitikken havde hun en indrømmelse adresseret til polakkerne:
”I advarede os om Rusland i årevis. Og selv da det måske føltes som om, ingen lyttede, stod I fast. Siden den første dag af Ruslands ulovlige krig mod Ukraine har Polen ført an, når det kommer til forsvar og sikkerhed. Polen forstår, at Europas beredskabsniveau skal stå mål med trusselsniveauet. Og truslen er reel,” sagde Roberta Metsola.
Du kan læse hele formandens tale her.
Metsola havde også et bilateralt møde med den polske premierminister Donald Tusk.
Det polske formandskab i Ministerrådet løber fra januar til juni 2025, hvorefter Danmark overtager formandskabet den 1. juli.
Europa-Parlamentet fokuserer på rettigheder for personer med handicap
For anden gang har Parlamentet afholdt ”Uge for handicaprettigheder”.
Fra mandag til fredag har Parlamentet derfor afholdt en række debatter og arrangementer for at diskutere eksisterende og fremtidige politikker, samt hvordan EU kan sørge for, at personer med handicap kan leve på lige fod med alle andre og udnytte deres fulde potentiale.
Det sker bl.a. forud for den kommende rapport om Den Europæiske Union udarbejdet af FN's komité for rettigheder for personer med handicap.
Du kan få et overblik over, hvad ugen har budt på af arrangementer og debatter, her.
EU-Aktuelt online debat: Ny præsident - går USA og EU samme vej eller hver til sit?
USA har fået ny præsident og EU har netop fået ny Europa-Kommission. Hvor stiller det de to parter i forhold til konstruktivt samarbejde? Kan vi efterhånden enes om handelspolitik, investeringsregler og sikkerhed? Og hvad betyder det for opbakningen til Ukraine, for samarbejdet i NATO og for forholdet til Kina, Indien og andre globale spillere?
Det forsøger Djøf i samarbejde med Europa-Parlamentet at gøre dig klogere på til en online debat onsdag den 11. december fra kl. 8.30-9.30.
Her deltager seniorforsker i amerikansk udenrigspolitik og diplomati hos DIIS, Rasmus Sinding, samt medlemmerne af Europa-Parlamentet Villy Søvndal (SF/De Grønne) og Stine Bosse (M/Renew Europe).
Arrangementet er en del af en online debatrække, der tager fat på aktuelle EU-emner, som Djøf afholder i samarbejde med Europa-Parlamentet. De næste debatter bliver afholdt i januar og i februar.
Du kan få et overblik over programmerne til debatterne og tilmelde dig gratis her. Det er ikke et krav at være medlem af Djøf for at se debatterne.
Medier kan nu søge tilskud til kommunikationsaktiviteter
Medier kan nu søge om tilskud fra Europa-Parlamentet til kommunikationsaktiviteter, der bidrager til kampen mod desinformation og/eller formidler pålidelige og upartiske oplysninger om Europa-Parlamentets arbejde.
Tilskuddet gives til kommunikationsaktiviteter lavet af nyhedsbureauer, tv-kanaler, radiostationer, digitale medier og/eller den trykte presse.
Projektet, som du søger om tilskud til at producere, skal have en varighed på mindst 6 måneder og finde sted mellem september 2025 og marts 2027.
Du kan læse mere om og søge tilskuddet her. Deadline for at søge er den 22. januar 2025.
Rejsestipendium: Ledige pladser på presseture til Strasbourg
Arbejder du som journalist, og vil du følge debatterne og afstemningerne i EU’s folkevalgte forsamling? Så kan du søge Europa-Parlamentets rejsestipendium til plenarsamlingerne i Strasbourg.
For at øge forståelsen for Europa-Parlamentets vigtige arbejde tilbyder vi et rejsestipendium til journalister, der gerne vil med til Strasbourg for at lære mere om EU og møde de danske MEP’er.
I 2025 kan du søge om at komme afsted til plenarsamlingerne i følgende dage:
- 10.-12. februar
- 10.-12. marts
- 31. marts - 2. april
- 5.-7. maj
Alle, der arbejder som journalist, kan ansøge om rejsestipendiet. Læs mere om stipendiet og send din ansøgning her.
Næste uge i Europa-Parlamentet
Næste uge i Parlamentet byder på en gruppe- og udvalgsuge, hvor der er følgende på programmet:
Ligestillingsuge. Dette års udgave af Den europæiske uge for ligestilling mellem kønnene fokuserer særligt på kvinders sikkerhed i den digitale sfære. Der vil derfor være debatter om alt fra onlinechikane til cybervold. Arrangementerne løber fra mandag til torsdag.
Menneskerettighedsdagen. I anledning af Menneskerettighedsdagen vil Underudvalget om Menneskerettigheder sammen med FN’s højkommissær for menneskerettigheder, Volker Türk, afholde en konference. Her skal de udarbejde politiker, der kan understøtte menneskerettighedsforkæmpere verden over.
Plenarforberedelser. MEP’erne skal forberede plenarsessionen i Strasbourg den 16. til 19. december. Her skal Sakharovprisen for tankefrihed 2025 uddeles til María Corina Machado og Edmundo González Urrutia fra Venezuela. MEP’erne vil også udpensle deres krav til EU-topmødet d. 19. til 20. december, debattere mis- og desinformation på sociale medier som X og TikTok og deres indvirkning på europæiske valg, debattere retten til rent drikkeband i EU og stemme om EU-støtte til medlemslande ramt af naturkatastrofer. EU’s nye ombudsmand skal også vælges.
Redaktionen afsluttet fredag 6/12/2024 kl. 15:00
Ansvarshavende: Sune Olofsson Hansen
I redaktionen: Sara Falk Garde, Oscar Ørtoft Pedersen & Lea Hovmand Jørgensen
Pressekontakt: Lea Hovmand Jørgensen / Tlf. 22 11 43 77
Oscar Ørtoft Pedersen / Tlf. 25 48 87 11