EP-Nyt #25: Den danske kommissærkandidat Dan Jørgensen har været på prøve i Parlamentet
Medlemmerne af Europa-Parlamentet har i denne uge kickstartet det intense høringsforløb, hvor alle kommissærkandidaterne skal igennem en tre timer lang mundtlig eksamen om deres kommende arbejdsområde. 20 ud af 26 kommissærkandidater har nu været til høring, heriblandt den danske kommissærkandidat Dan Jørgensen.
Hvordan vil den danske kommissærkandidat Dan Jørgensen (S) sikre lavere energi- og boligpriser til europæerne, at EU’s grønne omstilling bliver ført ud i livet, og at Europa stopper importen af russisk gas? Det var nogle af de kommende arbejdsopgaver, som han blev spurgt ind til ved sin høring tirsdag, og som du kan læse mere om i denne uges udgave af vores nyhedsbrev.
God læselyst!
- Kommissærhøringerne er skudt i gang
- Metsola til EU’s regeringschefer: ”Vi har, hvad der skal til”
- EU Aktuelt online debat: Ny præsident - går USA og EU samme vej eller hver til sit?
- EU og Kina: Digitalt kursus for undervisere
- Rejsestipendium: Nye presseture til Strasbourg
- Næste uge i Europa-Parlamentet
Du kan få daglige opdateringer på Europa-Parlamentet og de danske MEP’ers arbejde ved at følge os på Facebook, X og Instagram.
Kommissærhøringerne er skudt i gang
20 kommissærkandidater er i ugens løb blevet gransket af medlemmerne af Europa-Parlamentet. Hver især har de har været til hvad der kan beskrives som en tre timer lang mundtlig eksamen. For inden det nye hold af kommissærer kan begynde at arbejde, skal medlemmerne af Parlamentet vurdere, om de indstillede kandidater er værdige til posten og i stand til at udføre de opgaver, som venter dem.
Tirsdag var det den danske kommissærkandidat Dan Jørgensen (S), der sad i den varme stol. Han er indstillet til posten som kommissær for energi og boliger, og i hans opgavebeskrivelse står der blandt andet, at han skal hjælpe med at fremskynde udviklingen og udbredelsen af små modulære atomreaktorer i Europa i løbet af 2030’erne, udarbejde en handlingsplan for overkommelige energi- og boligpriser samt udarbejde en køreplan for at stoppe importen af russisk energi.
I sin indledende tale understregede Dan Jørgensen, at hans topprioritet som kommissær vil være at sænke energipriserne både for de europæiske borgere og virksomheders skyld.
To af Parlamentets udvalg var blevet gjort hovedansvarlige for høringen. Det var Udvalget om Industri, Forskning og Energi (ITRE) og Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender (EMPL). Derfor var det også fra disse to udvalg, at størstedelen af spørgsmålene til den indstillede kommissær kom fra. MEP’erne var primært optaget af, hvad Dan Jørgensen har tænkt sig at gøre for at nedbringe høje energi- og boligpriser, løsrive Europa fra russisk gas og hans holdning til atomkraft.
Under høringen sammenkædede Dan Jørgensen uafhængighed af russisk energi med billig energi til europæerne. Hans løsning er mere investering i grøn energi.
”Hvis vi gør det rigtigt, vil det styrke vores konkurrenceevne og gøre os mere velstående,” lød det fra Dan Jørgensen.
Der var stor uenighed blandt MEP’erne om atomkraft, som fyldte meget under høringen. Flere af MEP’erne ønskede, at EU sidestiller atomkraft med grøn energi. Det gav Dan Jørgensen ikke nogen løfter omkring, heller ikke når det kom til direkte EU-finansiering af atomkræftværker. Han lovede til gengæld, at han vil lægge sin tidligere modstand mod atomkraft på hylden, mens han er EU-kommissær.
”Vi kan ikke nå vores mål i Europa uden atomkraft. Hvis man ser på IPCC, er der ikke noget scenarie, hvor vi holder os under en temperaturstigning på 1,5 grad uden atomkraft. Faktisk vil atomkraft i de fleste scenarier stige, i det mindste indtil 2050,” sagde Dan Jørgensen til høringen.
Samtidig understregede han, at sikkerhed altid bør være topprioriteten i forbindelse med opførelsen af atomkraftværker, og at man også skal sikre, at Europa ikke bliver afhængig af kernebrændsel fra Rusland.
Dan Jørgensen er også indstillet som boligkommissær; den første af sin slags i EU og samtidig et område, hvor medlemslandene i høj grad selv står for lovgivningen.
Med hensyn til billigere boliger sagde den danske kommissærkandidat, at Europa-Kommissionen vil begynde at arbejde på at vedtage en europæisk plan for økonomisk overkommelige boliger, som tilbyder teknisk bistand til byer og medlemslande. Planen skal også omfatte en strategi for boligbyggeri, oprettelse af en ny platform sammen med Den Europæiske Investeringsbank til at investere i boligsektoren, flere midler fra Samhørighedsfonden og en reform af statsstøttereglerne.
Den danske kommissærkandidat svarede også på spørgsmål fra Økonomi- og Valutaudvalget (ECON), Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed (ENVI), Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse (IMCO) og Regionaludviklingsudvalget (REGI). Du kan se hele høringen her.
Det var mandag, at der blev taget hul på det intense høringsforløb, som du kan få et overblik over her:
Mandagens høringer
- Maroš Šefcovic, Slovakiet: Kommissær for handel, økonomisk sikkerhed, inter-institutionelle relationer og gennemsigtighed
- Glenn Micallef, Malta: Kommissær for intergenerationel retfærdighed, ungdom, kultur og sport
- Christophe Hansen, Luxembourg: Kommissær for landbrug og fødevarer
- Apostolos Tzitzikostas, Grækenland: Kommissær for bæredygtig transport og turisme
Tirsdagens høringer
- Michael McGrath, Irland: Kommissær for demokrati, justits og retssikkerhed
- Ekaterina Zaharieva, Bulgarien: Kommissær for startups, forskning og innovation
- Dan Jørgensen, Danmark: Kommissær for energi og boliger
- Dubravka Šuica, Kroatien: Kommissær for middelhavspolitik
- Jessika Roswall, Sverige: Kommissær for miljø, vandresiliens og en konkurrencedygtig cirkulær økonomi
- Magnus Brunner, Østrig: Kommissær for indre anliggender og migration
Onsdagens høringer
- Hadja Lahbib, Belgien: Kommissær for beredskab og krisestyring og ligestilling
- Maria Luís Albuquerque, Portugal: Kommissær for finansielle tjenesteydelser og opsparings- og investeringsunionen
- Costas Kadis, Cypern: Kommissær for fiskeri og havpolitik
- Jozef Síkela, Tjekkiet: Kommissær for internationale partnerskaber
- Andrius Kubilius, Litauen: Kommissær for forsvar og rumpolitik
- Olivér Várhelyi, Ungarn: Kommissær for sundhed og dyrevelfærd
Torsdagens høringer
- Wopke Hoekstra, Holland: Kommissær for klima og grøn vækst
- Marta Kos, Slovenien: Kommissær for udvidelse
- Piotr Serafin, Polen: Kommissær for budget, svindelbekæmpelse og offentlig forvaltning
- Valdis Dombrovskis, Letland: Kommissær for økonomi og produktivitet og gennemførelse og forenkling
På tirsdag i næste uge skal de sidste seks kommissærkandidater til høring:
- Rafaelle Fitto, Italien: Ledende næstformand for samhørighedspolitik og reformer
- Kaja Kallas, Estland: Ledende næstformand og chef for EU’s fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik
- Roxana Mînzatu, Rumænien: Ledende næstformand for mennesker, færdigheder og beredskab
- Stéphane Séjourné, Frankrig: Ledende næstformand for velstand og industriel strategi
- Teresa Ribera Rodríguez, Spanien: Ledende næstformand for en ren, retfærdig og konkurrencedygtig omstilling
- Henna Maria Virkkunen, Finland: Ledende næstformand for teknologisk suverænitet, sikkerhed og demokrati
Kort efter hver høring mødes formændene for de ansvarlige udvalg og koordinatorerne for de politiske grupper for at evaluere kommissærkandidatens præstation.
Med udgangspunkt i udvalgenes samlede anbefalinger laver Formandskonferencen - Europa-Parlamentets formand Roberta Metsola og formændene for de politiske grupper - den endelige evaluering af kommissærkandidaterne og erklærer høringsprocessen afsluttet. Hvis de sidste par kommissærer bliver godkendt til deres høringer, bliver processen afsluttet den 21. november.
Derefter skal Europa-Parlamentet stemme om hele kommissærholdet. Det er planlagt til at finde sted onsdag den 27. november under plenarsamlingen i Strasbourg. Når Europa-Parlamentet har godkendt den nye Europa-Kommission, skal EU’s stats- og regeringschefer også sige god for den, før kommissærerne kan gå i gang med arbejdet. Godkender Parlamentet kommissærholdet i slutningen af november, er forventningen, at de kan tiltræde som kommissærer den 1. december.
Metsola til EU’s regeringschefer: ”Vi har, hvad der skal til”
”Når vi taler om at opbygge et mere konkurrencedygtigt Europa, behøver vi ikke at tale i vendinger som “hvad end der skal til” - for vi har, hvad der skal til. Vi skal bare bruge det eksisterende marked og talent, som allerede er der, og finde den politiske vilje til at gøre, hvad der er nødvendigt.”
Sådan lød det fra Europa-Parlamentets formand, Roberta Metsola, til Det Europæiske Råds uformelle møde i Budapest fredag.
Her fokuserede formanden på sine visioner om Europas konkurrenceevne. Metsola kommenterede også på præsidentvalget i USA, som blev afholdt tirsdag, ved at sige, at Europa fortsat skal fokusere på de løsninger, vi gerne vil levere. For der er brug for handling, uanset hvem der sidder i Det Hvide Hus. ”Vores mentalitet er ikke ’USA afholder valg, og Europa reagerer’, men ’Europa handler’,” sagde hun ved Rådets møde.
Du kan læse hele Roberta Metsolas tale her.
EU Aktuelt online debat: Ny præsident - går USA og EU samme vej eller hver til sit?
USA har fået ny præsident og EU får ganske snart ny Europa-Kommission. Hvor stiller det de to parter i forhold til konstruktivt samarbejde? Kan vi efterhånden enes om handelspolitik, investeringsregler og sikkerhed? Og hvad betyder det for opbakningen til Ukraine, for samarbejdet i NATO og for forholdet til Kina, Indien og andre globale spillere?
Det forsøger Djøf i samarbejde med Europa-Parlamentet at gøre dig klogere på til en online debat mandag den 11. december fra kl. 8:30-9:30. Her deltager seniorforsker i amerikansk udenrigspolitik og diplomati hos DIIS, Rasmus Sinding, samt medlemmerne af Europa-Parlamentet Villy Søvndal (SF/De Grønne) og Stine Bosse (M/Renew Europe).
Arrangementet er en del af en online debatrække, der tager fat på aktuelle EU-emner, som Djøf afholder i samarbejde med Europa-Parlamentet. De næste debatter bliver afholdt i januar og i februar. Du kan få et overblik over programmerne til debatterne og tilmelde dig gratis her.
EU og Kina: Digitalt kursus for undervisere
EU og Kina har de seneste år haft en række udfordringer, når det gælder virksomhedernes konkurrencevilkår. På nuværende tidspunkt er det blandt andet grøn energi og elbiler, der udfordrer samarbejdet.
Hvis du er lærer, kan du deltage i Europa-Huset og Efterskolernes online seminar via Zoom tirsdag den 12. november fra kl. 8.30-12.15 for at lære mere om relationen mellem EU og Kina og få en opdatering på Europa-Kommissionens visioner de kommende fem år.
Du kan læse mere om kurset og tilmelde dig gratis her.
Rejsestipendium: Nye presseture til Strasbourg
Arbejder du som journalist, og vil du følge debatterne og afstemningerne i EU’s folkevalgte forsamling? Så kan du søge Europa-Parlamentets rejsestipendium til plenarsamlingerne i Strasbourg.
For at øge forståelsen for Europa-Parlamentets vigtige arbejde tilbyder vi et rejsestipendium til journalister, der gerne vil med til Strasbourg for at lære mere om EU og møde de nyvalgte MEP’er.
Du kan søge om at komme afsted til plenarsamlingerne i disse dage i 2024:
- 25.-27. november
- 16.-18. december
I 2025 kan du søge om at komme afsted til plenarsamlingerne i følgende dage:
- 10.-12. februar
- 10.-12. marts
- 31. marts - 2. april
- 5.-7. maj
Alle, der arbejder som journalist, kan ansøge om rejsestipendiet. Læs mere om stipendiet og send din ansøgning her.
Næste uge i Europa-Parlamentet
Den kommende uge står på kommissærhøringer, plenarmøde og udvalgsmøder. Du kan danne dig et overblik over næste uges program her:
Høringer: Ledende næstformænd og EU’s udenrigspolitiske chef. Parlamentet skal afholde høringer af de fem indstillede ledende næstformænd og chefen for EU’s fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik på tirsdag. Du kan finde mere information om høringerne her.
Plenarmøde: Forbindelsen mellem EU og USA, EU-topmøder, skovrydning og COP29. Onsdag og torsdag afholder Europa-Parlamentet plenarmøde i Bruxelles, hvor MEP’erne vil debattere resultaterne af Det Europæiske Råds møder i oktober og november, vurdere forholdet mellem EU og USA efter præsidentvalget og diskutere EU’s civile og forsvarsmæssige beredskab. De skal også stemme om at udsætte anvendelsesdatoen af skovrydningsforordningen og debattere og stemme om Parlamentets krav til COP29 i Baku (Aserbajdsjan).
COP 29/EP-delegationen. En parlamentsdelegation skal deltage i COP29 i Baku (Aserbajdsjan) den 18.-22. november. Dette års klimaforhandlinger sigter mod at definere et nyt kollektivt mål for at yde økonomisk støtte til en global klimaindsats, efterhånden som landene får nye nationale klimaforpligtelser i forbindelse med Paris-aftalen.
Redaktionen afsluttet fredag 8/11/2024 kl. 16:30
Ansvarshavende: Sune Olofsson Hansen
I redaktionen: Sara Falk Garde, Oscar Ørtoft Pedersen & Lea Hovmand Jørgensen
Pressekontakt: Lea Hovmand Jørgensen / Tlf. 22 11 43 77
Oscar Ørtoft Pedersen / Tlf. 25 48 87 11