EP-Nyt #2: Det polske rådformandskabs topprioritet er sikkerhed

Ved årets første plenarsamling har den polske premierminister Donald Tusk præsenteret den polske regerings program for sit formandskab i Ministerrådet. Der blev lagt særlig vægt på at styrke europæisk sikkerhed i flere dimensioner. EU’s digitale regelsæt og Donald Trumps indsættelse i Det Hvide Hus har også været på Europa-Parlamentarikernes dagsorden.

Årets første plenarsamling har været fyldt med livlige debatter om Polens formandskab i Ministerrådet, EU’s digitale regelsæt og relationen mellem USA og EU med Trump som siddende præsident. Læs mere om, hvad der er sket i løbet af ugen i denne uges udgave af vores nyhedsbrev.

God læselyst!

  • Det polske formandskab: Sikkerhed er topprioriteten for Europa
  • Livlig debat om EU’s digitale regler
  • Danske MEP’er til Trump: Grønland er ikke til salg
  • Europa-Parlamentet fordømmer russisk desinformation
  • Sabotage i Østersøen: MEP’er kræver flere sanktioner
  • Danske MEP’er kalder på klimahandling
  • Gaza: Europa-Parlamentet genbekræfter opbakning til tostatsløsning
  • EU-Aktuelt: Bliv klogere på aktuelle EU-emner
  • Rejsestipendium: Ledige pladser på presseture til Strasbourg
  • Næste uge i Europa-Parlamentet

Du kan få daglige opdateringer på Europa-Parlamentet og de danske MEP’ers arbejde ved at følge os på Facebook, X og Instagram.

 

Det polske formandskab: Sikkerhed er topprioriteten for Europa

Med krig i Ukraine, stigende geopolitiske spændinger og en faldende europæisk konkurrenceevne som bagtæppe overtog Polen roret i Ministerrådet den 1. januar.

Onsdag præsenterede Polens premierminister Donald Tusk den polske regerings program for sit seks måneder lange formandskab for medlemmerne af Europa-Parlamentet.

Med ”Sikkerhed, Europa!” som den altoverskyggende overskrift stiler Polen efter at styrke Europas sikkerhed på en række områder:

1. Forsvar og sikkerhed
2. Beskyttelse af mennesker og grænser
3. Modstand mod udenlandsk indblanding og desinformation
4. Sikring af virksomheders sikkerhed og frihed
5. Energiomstillingen
6. Konkurrencedygtigt og modstandsdygtigt landbrug
7. Sundhedssikkerhed

I sin præsentation af formandskabets prioriteter understregede Tusk over for MEP’erne, at medlemslandene bør bruge op til 5 % af deres BNP på sikkerhed og forsvar. "Spørg ikke Amerika, hvad de kan gøre for vores sikkerhed, men spørg jer selv, hvad vi kan gøre for vores sikkerhed,” sagde han blandt andet.

Tusk efterlyste også et bedre forsvar af Europas grænser og et bedre værn mod løgne og desinformation. ”Respekten for ytringsfrihed er vigtig, men vi skal også finde metoder, der gør det umuligt at blande sig i vores valg og vores demokratier,” sagde han med henvisning til de russiske troldefabrikker.

Med målet om at bringe energipriserne ned og blive mere uafhængige af russisk energi i Europa varslede Tusk en revision af den grønne pagt.  "Vi skal beskytte vores klima, men vi har ikke råd til ikke at være konkurrencedygtige," sagde han. Samtidig talte han for at skabe incitamenter for landmændene i stedet for at straffe dem.

Til slut understregede den polske premierminister behovet for at bekæmpe den mentale sundhedsepidemi i Europa og beskytte unge mod skadeligt indhold, de kan støde på online. ”Det er vores fremtid, der er på spil,” lød det fra Tusk.

Selvom Polens overtagelse af formandskabet ses som en kærkommen luftforandring af størstedelen af medlemmerne i Europa-Parlamentet efter et halvt år med den ungarske premierminister Viktor Orbán for bordenden, fik Donald Tusks præsentation af Polens program en blandet modtagelse fra plenarsalen.

Nogle roste premierministerens prioritering af militær- og energisikkerhed, mens andre var utilfredse med planerne om deregulering og revidering af den grønne pagt.

Du kan se hele debatten om det polske formandskabs prioriteter her.

 

Livlig debat om EU's digitale regler

Indskrænker EU’s digitale regler ytringsfriheden?

Det var der livlig debat om tirsdag, hvor Europa-Parlamentets medlemmer havde håndhævelsen af EU’s digitale regelsæt, forordningen om digitale tjenester (også kaldet DSA’en), på programmet.

DSA’en har blandt andet til formål at give EU’s borgere bedre kontrol over, hvordan deres data anvendes af onlineplatforme og store teknologivirksomheder - blandt andet ved at gøre det muligt at få adgang til platformenes algoritmer og forpligte platformene til at informere bedre om, hvordan indhold anbefales. Derudover skal platformene også fjerne ulovlige produkter, tjenester eller indhold hurtigt, efter de er blevet anmeldt.

Henna Virkkunen, ledende næstformand for teknologisk suverænitet, sikkerhed og demokrati for EU-Kommissionen, åbnede debatten med at forsikre Parlamentet om, at Kommissionen ikke er bange for at benytte sig af DSA’en.

”Siden DSA’en trådte i kraft er ikke mindre end 10 sager blevet indledt (...) Lad mig sige det meget tydeligt: håndhævelses-teamet arbejder på fuld fart. For eksempel har Kommissionen i de seneste dage anmodet X om at fremlægge intern dokumentation om sine anbefalingssystemer og eventuelle ændringer, der er foretaget for nylig, senest den 15. februar 2025,” lød det blandt andet fra Virkkunen, der samtidig lovede at fordoble sit team inden årets udgang.

Det hilste næstformand i Europa-Parlamentet Christel Schaldemose (S/S&D) velkommen, da hun i sin tale til Parlamentet kaldte DSA’en for ”en meget god lov”. Udover at være formand for arbejdsgruppen om implementeringen af DSA’en var Schaldemose også ordfører på lovgivningen, dengang den blev forhandlet.

”Jeg har fået nok af dem, der siger, at vi ikke har ytringsfrihed. Vi har aldrig før i historien haft så stor ytringsfrihed, som vi har i dag,” svarede Schaldemose de mange medlemmer, som omtalte DSA’en som et censurinstrument under debatten. Samtidig opfordrede hun Kommissionen til hurtigere at håndhæve loven.

”Vi har brug for at undgå udenlandsk indblanding i vores valg. Vi skal sørge for, at ingen udsættes for mobning, og vi bliver nødt til at sørge for, at vores børn ikke ser mord, selvmord, selvskade og andet skadeligt indhold,” lød det fra Christel Schaldemose.

Du kan se hele debatten om behovet for at håndhæve DSA’en her.

Efter debatten afholdt Christel Schaldemose en pressekonference, som du kan se her.

 

Danske MEP’er til Trump: Grønland er ikke til salg

Hvordan skal EU fremadrettet agere med Donald Trump som USA’s siddende præsident?

Det debatterede Parlamentet med repræsentanter for det polske rådsformandskab og EU-Kommissionen tirsdag, dagen efter Donald Trumps indsættelse.

Medlemmerne kom vidt omkring emner såsom handel, sikkerhed og forsvarsudgifter, klimaforandringer, støtten til Ukraine samt relationerne med Rusland, Kina og Mellemøsten.

For de danske medlemmer var det Trumps udmeldinger om Grønland, der dominerede deres taletid.

I sin tale forsikrede Stine Bosse (M/Renew), at EU og Danmark ”altid vil støtte Grønland til den fremtid, som grønlænderne ønsker sig," mens Villy Søvndal (SF/Greens) erklærede verdenssamfundets demokratiske spilleregler på retur. ”Det er en helt uhørt og skræmmende retorik, vi er vidne til i øjeblikket. Ikke kun i Danmark, men også i Grønland. Det er vigtigt, at vi fra europæisk side handler med rettidig omhu,” sagde han med henvisning til Trumps udtalelse om, at Danmark nok ”skal indordne sig” USA’s ønske om at købe Grønland.

Per Clausen (EL/Left) kritiserede EU’s tavshed og mangel på at sige klart fra over for Trump, mens Anders Vistisen (DF/PfE) tiltrak international opmærksomhed med ordene: ”Grønland har været dansk i 800 år. Det er en integreret del af vores land. Det er ikke til salg. Lad mig sige det i en sætning, som du forstår: Mr. Trump, fuck off.”

Ifølge Kristoffer Storm (DD/ECR) er det derimod underordnet, hvem der er præsident i USA: ”Lige meget, om vi har en republikansk eller demokratisk præsident, så vil USA være vores suverænt vigtigste samarbejdspartner, både når det kommer til handel og til sikkerhed,” sagde han og fremhævede, at det er Europas opgave at sørge for at lave gode aftaler med USA.

Du kan se hele debatten om forbindelsen mellem EU og USA under den nye Trump-administration her.

Ledende MEP’er fra Udenrigsudvalget, Udvalget for International Handel og Delegationen for relationerne med USA offentliggjorde en fælles erklæring i forbindelse med Donald Trumps indsættelse. Her siger de blandt andet, at ”de udfordrende geopolitiske realiteter gør det nødvendigt for USA og EU at arbejde tæt sammen for at forsvare multilateralisme og den regelbaserede verdensorden”. Du kan læse den fulde erklæring her.

 

Europa-Parlamentet fordømmer russisk desinformation

Indsatsen mod russisk desinformation skal øges og koordineres bedre mellem EU-medlemslandene for hurtigere at kunne bekæmpe spredningen af desinformation og udenlandsk indblanding.

Det blev medlemmerne af Europa-Parlamentet enige om, da et flertal stemte for en resolution torsdag, der fordømmer det russiske regimes systematiske forfalskning af historiske begivenheder som middel til at retfærdiggøre krigen i Ukraine.

Resolutionen peger på behovet for aktivt at fremme mediekendskab, støtte kvalitetsmedier og professionel journalistik og opfordrer også til at udvide sanktionerne mod russiske medier, der fører desinformationskampagner om krigen i Ukraine.

Du kan se debatten fra plenaren i december 2024, som lå forud for afstemningen, her.

Resolutionen blev vedtaget med 480 stemmer for, 58 imod og 48 hverken for eller imod. Du kan se fordelingen af stemmer her.

 

Sabotage i Østersøen: MEP’er kræver flere sanktioner

I de seneste måneder har der været flere og flere hændelser, hvor undersøisk infrastruktur er blevet beskadiget - særligt i Østersøen.

Sidst var i december 2024, hvor et undersøisk elkabel mellem Finland og Estland blev beskadiget.

”De her hændelser skal kædes sammen med de geopolitiske spændinger, vi oplever, og Ruslands hybride angreb mod EU,” lød det indledningsvis fra EU-Kommissionens næstformand Henna Virkkunen til debatten om russisk sabotage af kritisk infrastruktur.

I sin tale til Parlamentet forklarede Virkkunen, hvordan EU-Kommissionen bekæmper undersøisk sabotage og hybridangreb på tre fronter; gennem bedre koordinering mellem medlemslandene, mere overvågning og øget finansiering.

Næstformanden for EU-Kommissionen bragte også de to direktiver om kritisk og digital infrastruktur på banen, der sammen skal styrke EU's modstandsdygtighed over for online- og offlinetrusler; direktivet om kritiske enheders modstandsdygtighed (CER-direktivet) og direktivet om foranstaltninger til sikring af et højt fælles cybersikkerhedsniveau i hele Unionen (NIS 2-direktivet). ”De nødvendige regler er på plads, men vi har brug for en større indsats på transportområdet. Vi fortsætter med at støtte medlemsstaterne og opfordrer dem til at gennemføre begge direktiver så hurtigt som muligt,” lød det fra Henna Virkkunen.

Under debatten opfordrede danske MEP’er til flere sanktioner mod den russiske skyggeflåde, som er anklaget for at stå bag de mange sabotagehandlinger i Østersøen.

”For hver dag skyggeflåden sejler, tilfører den store summer penge til Putins krigsmaskine (...) Vi skal hverken bøje nakken for Trump eller Putin. Lad os nu sige stop, og lad os gøre det effektivt,” lød det fra Per Clausen (EL/Left).

Anders Vistisen (DF/PfE) pegede på, at man i Danmark ikke har været i stand til at indføre sanktioner mod skyggeflåden, da danske værfter har en forpligtigelse til at reparere skibene fra flåden. ”Lad os tage os sammen og få indført de sanktioner, så europæiske og danske rederier ikke er forpligtet til at understøtte den her aktivitet ved at reparere skibene,” sagde han under debatten.

Du kan se hele debatten om sabotagehandlingerne i Østersøen her.

 

Danske MEP’er kalder på klimahandling

2024 var det varmeste år nogensinde målt. Oveni det har hvert af de sidste ti år været blandt de ti varmeste år nogensinde registreret.

Med nylige skovbrande i Californien og mindet om forrige års massive oversvømmelser i Valencia og Centraleuropa som bagtæppe diskuterede Europa-Parlamentets medlemmer mandag behovet for at bekæmpe den globale opvarmning.

Niels Fuglsang (S/S&D) hæftede sig ved, at store politiske grupper i Europa-Parlamentet talte til debatten, ”som om der ikke er noget problem”.

”Vi bliver nødt til at handle. Den gode nyhed er, at ved at handle på det her, gør vi samtidig noget for at øge vores sikkerhed, fordi mere vedvarende energi kan gøre os fri af Putins gas. Vi gør også noget godt for vores konkurrenceevne, fordi energieffektivitet kan øge vores virksomheders konkurrenceevne,” sagde han under debatten.

Sigrid Friis (RV/Renew) understregede, at klimaforandringer er noget, EU bliver nødt til at tage hånd om.

”Lad os kæmpe for et ambitiøst 2035-mål (for reduktionen af drivhusgasudledninger, red.), baseret på et 90 % mål for 2040 inden COP30. Vi kan ikke vente til sidste øjeblik,” sagde hun.

Du kan se hele debatten om behovet for at bekæmpe global opvarmning her.

I 2019 erklærede Parlamentet en klimakrise og har siden da vedtaget en række love, der blandt andet skal gøre EU i stand til at reducere drivhusgasudledningerne med mindst 55 % senest i år 2030 og opnå klimaneutralitet senest i år 2050.

Kommissionen har anbefalet, at der vedtages et mål for reduktion af drivhusgasudledninger på 90 % for 2040. Et formelt forslag om at inddrage 2040-målet i den europæiske klimalov forventes senere i 2025.

 

Gaza: Europa-Parlamentet genbekræfter opbakning til tostatsløsning

”Det var det gennembrud, som vi alle håbede på, og som så mange havde brug for.”

Sådan beskrev Europa-Parlamentets formand, Roberta Metsola, våbenhvilen mellem Israel og Hamas, da hun mandag eftermiddag talte til åbningen af årets første plenarsamling.

Våbenhvilen mellem Israel og Hamas trådte i kraft dagen inden Europa-Parlamentsmedlemmerne mødtes i Strasbourg, søndag den 19. januar, og indebærer blandt andet en tilbagetrækning af israelske styrker, løsladelse af israelske gidsler og løsladelse af hundredvis af palæstinensiske fanger.

Plenarens første debat drejede sig om behovet for at afslutte den humanitære krise i Gaza og bane vejen for en tostatsløsning.

Sigrid Friis (RV/Renew) fremhævede i en tale, at våbenhvilen er ”det første skridt i kampen for et frit Palæstina”.

”Lige nu ligger 70 % af Gaza i ruiner. Behovet for nødhjælp og humanitær bistand er hjerteskærende. Våbenhvilen er ligeså tiltrængt, som den er skrøbelig (...) Det er derfor, at vi i EU skal presse på og blive ved med at arbejde for en tostatsløsning, til vi rent faktisk opnår den,” sagde hun.

Villy Søvndal (SF/Greens) omtalte også en tostatsløsning som ”den eneste vej til varig fred”.

Du kan se hele debatten om våbenhvilen i Gaza her.

Onsdag vedtog Metsola og Europa-Parlamentets politiske gruppers ledere en erklæring om våbenhvilen. Her opfordrer de blandt andet alle europæiske og internationale parter til at holde nøje øje med dens implementering og genbekræfter Europa-Parlamentets opbakning til en ”forhandlet tostatsløsning”.  Du kan læse hele erklæringen her.

Siden Hamas’ terrorangreb i oktober 2023 har Europa-Parlamentet vedtaget en række resolutioner, der kalder på en øjeblikkelig og permanet våbenhvile og udtrykker bekymring om den humanitære krise i Gaza.

 

EU-Aktuelt: Bliv klogere på aktuelle EU-emner

Lande som Moldova, Albanien og Ukraine banker på EU’s dør, og en udvidelse af det europæiske samarbejde er blevet endnu mere aktuelt i forbindelse med krigen i Ukraine.

Men hvor stiller en udvidelse relationen mellem EU og Rusland? Hvad stiller vi op med retsstatsprincippet og de demokratiske udfordringer, som nye medlemslande kan skabe? Og hvor går kandidatlandene hen, hvis de ikke kan blive medlemmer af EU?

Det kan du blive klogere på onsdag den 5. februar, hvor Djøf i samarbejde med Europa-Parlamentet afholder en online debat med overskriften ”Tør vi tage flere med i klubben - tør vi lade være?”. Det er den tredje debat i vores EU-Aktuelt-serie, som tager fat på aktuelle EU-emner.

Chefanalytiker fra Tænketanken Europa Christine Nissen og Europa-Parlamentarikerne Morten Løkkegaard (V/Renew) og Per Clausen (EL/Left) deltager i debatten, som fokuserer på, hvilke konsekvenser det kan få for de sociale systemer og for arbejdspladserne at udvide EU.

Du kan få et overblik over EU-Aktuelt debatserien og tilmelde dig gratis her. Det er ikke et krav at være medlem af Djøf for at se debatterne.

 

Rejsestipendium: Ledige pladser på presseture til Strasbourg

Arbejder du som journalist, og vil du følge debatterne og afstemningerne i EU’s folkevalgte forsamling? Så kan du søge Europa-Parlamentets rejsestipendium til plenarsamlingerne i Strasbourg.

For at øge forståelsen for Europa-Parlamentets vigtige arbejde tilbyder vi et rejsestipendium til journalister, der gerne vil med til Strasbourg for at lære mere om EU og møde de danske MEP’er.

Du kan søge om at komme afsted til plenarsamlingerne i følgende dage:

  • 7.-9. juli
  • 8.-10. september
  • 6.-8. oktober
  • 20.-22. oktober
  • 24.-26. november
  • 15.-17. december

Alle, der arbejder som journalist, kan ansøge om rejsestipendiet. Læs mere om stipendiet og send din ansøgning her.

 

Næste uge i Europa-Parlamentet

Næste uge i Parlamentet byder på en udvalgsuge samt en miniplenar onsdag, hvor der er følgende på programmet:

Holocaust mindedag. Parlamentet afholder en ekstraordinær miniplenar i Bruxelles på onsdag for at markere Den Internationale Holocaust-mindedag (den 27 januar) og 80-året for befrielsen af Auschwitz.

Fiskeriaftalen med Grønland og Danmark. Mandag har Fiskeriudvalget en debat med EU-Kommissionen om fiskeriaftalen med Grønland og Danmark.

Fiskerirelationen med Norge. Tirsdag er der en offentlig høring om fiskerirelationen med Norge, hvor administrerende direktør for Danmarks Pelagiske Producentorganisation og formand for den Europæiske Sammenslutning for Fiskeproducenter, Esben Sverdrup, deltager.

Udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitik. Udenrigsudvalget skal tage bestik af, hvordan EU's udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitik ser ud samt komme med anbefalinger fra udvalgets medlemmer på disse områder. De to rapporter, der kommer torsdag, forventes at fokusere på krigen i Ukraine, forholdet til USA, EU's politikker over for Rusland og Kina og fremskridtet i EU's udvidelsesproces.

Menneskerettigheder. Underudvalget om Menneskerettigheder (DROI) og FN’s højkommissær for menneskerettigheder Volker Türk skal mandag diskutere aktuelle globale problemer relateret til menneskerettigheder. Udenrigsudvalget stemmer torsdag om sin årlige rapport om, hvordan det står til globalt med menneskerettigheder, demokrati i verden og EU-relaterede foranstaltninger.

Finansiel støtte til Moldova. Et forslag om at oprette en reform- og vækstfacilitet på op til 1.785 mia. euro for 2025-2027 er til afstemning i Udenrigs- og Budgetudvalget torsdag. Reform- og vækstfaciliteten skal støtte reformer, som Moldova tager som en del af sine EU-medlemskabsambitioner.

Polens formandskabs prioriteter. Polens ministre skal præsentere deres prioriteter til møder med udvalgene. Polen har formandskabet i Ministerrådet indtil slutningen af juni 2025.

Sikkerheds- og Forsvars- og Folkesundhedsudvalg. To nye udvalg om sikkerhed og forsvar og om folkesundhed afholder deres konstituerende møder henholdsvis mandag og onsdag for at vælge deres formænd og næstformænd samt starte deres arbejde.

Nye særlige udvalg. To nye særlige udvalg, et om Europas demokratiskjold og et om boligkrisen i EU, har deres konstituerende møder torsdag for at vælge deres formænd og næstformænd samt komme i gang med arbejdet.

 

Redaktionen afsluttet fredag 24/1/2025 kl. 14:00
Ansvarshavende: Sune Olofsson Hansen
I redaktionen: Sara Falk Garde, Oscar Ørtoft Pedersen & Lea Hovmand Jørgensen
Pressekontakt: Lea Hovmand Jørgensen / Tlf. 22 11 43 77
                        Oscar Ørtoft Pedersen / Tlf. 25 48 87 11