EP-Nyt #1: NATO’s generalsekretær kalder på flere penge til europæisk forsvar

Mark Rutte, NATO’s generalsekretær, har for første gang været på besøg i Europa-Parlamentet, siden han overtog posten i oktober 2024. EU-medlemslandenes forsvarsbudgetter skal øges, hvis Europa fremover skal kunne forsvare sig selv, understregede han.

Hvad har NATO’s generalsekretær Mark Rutte, EU-kommissær for udvidelse Marta Kos og Europols vicedirektør for operationer Jean-Philippe Lecouffe tilfælles? De har alle deltaget i debatter i Europa-Parlamentet i løbet af denne uge! Du kan blive klogere på, hvad de har talt med Europa-Parlamentets medlemmer om, i dette års første udgave af vores nyhedsbrev.

God læselyst!

  • NATO’s generalsekretær: ”Et stærkt forsvar er min topprioritet”
  • Kommissær forventer udvidelse af EU inden 2029
  • Europol: Terrorisme er fortsat en stor trussel mod EU's sikkerhed
  • EU-Aktuelt: Bliv klogere på aktuelle EU-emner
  • Medier kan nu søge tilskud til kommunikationsaktiviteter
  • Rejsestipendium: Ledige pladser på presseture til Strasbourg
  • Næste uges plenarsamling

Du kan få daglige opdateringer på Europa-Parlamentet og de danske MEP’ers arbejde ved at følge os på Facebook, X og Instagram.

 

NATO’s generalsekretær: ”Et stærkt forsvar er min topprioritet”

Et stærkt europæisk forsvar kræver, at vi bruger flere penge, bruger pengene bedre og producerer mere selv her i Europa.

Det gjorde NATO’s generalsekretær, Mark Rutte, klart, da han mandag deltog i sin allerførste debat i Europa-Parlamentet, siden han overtog posten som generalsekretær i oktober 2024. Under debatten var Udenrigsudvalget, Underudvalget om Sikkerhed og Forsvar og delegationen for forbindelsen med NATO’s parlamentariske forsamling til stede.

Rutte lagde ingen fingre imellem, da han udtrykte sin bekymring for sikkerhedssituationen i Europa og ihærdigt opfordrede til, at EU’s medlemslande poster væsentligt flere penge i Europas forsvar gennem NATO.

”NATO’s nuværende mål for forsvarsudgifter på to procent (af landenes BNP, red.) er ikke nok (...) NATO-allierede bliver nødt til at bruge betydeligt flere penge. Ikke for at fremprovokere krig, men for at forhindre krig,” lød det blandt andet i Mark Ruttes åbningstale.

Selvom flere af udvalgsmedlemmerne efterspurgte konkrete procenttal og beløb i forbindelse med øgede forsvarsudgifter, ville Rutte ikke forpligtige sig til noget. Han sagde, at budgettet bør ligge på mere end tre procent af medlemslandenes BNP.

I forlængelse af dette understregede generalsekretæren, at Europas fremtid afhænger af krigen i Ukraines udfald. “Hvis Putin får sin vilje, vil der ikke være varig fred i Ukraine. Vi er sikre nu, men det er vi måske ikke om fem år,” sagde Mark Rutte og lagde vægt på vigtigheden af fortsat at støtte Ukraine militært - også i et hurtigere tempo, end det er tilfældet nu.

Den kommende præsident i USA Donald Trumps markante udmeldinger om Grønland og Canada blev også vendt under debatten, hvor Mark Rutte roste statsminister Mette Frederiksens håndtering af situationen.

”Hun bragte samtalen tilbage til dét, det egentlig handler om: nemlig Arktis (...) Vi har brug for en strategisk diskussion i NATO og i EU omkring, hvordan vi skal håndtere Arktis. Det her handler ikke om, hvem der regerer eller kontrollerer Grønland. Det handler om at sikre, at Arktis forbliver sikkert,” lød det blandt andet fra Rutte.

Du kan se hele debatten med NATO’s generalsekretær Mark Rutte her.

 

Kommissæren forventer udvidelse af EU inden 2029

Hvor lang tid går der, før lande som Ukraine, Moldova og Albanien bliver en del af EU?

Det tog medlemmerne af Udenrigsudvalget temperaturen på tirsdag til en debat med den nyligt udpegede kommissær for udvidelse, Marta Kos.

Kos fremlade sin ambition om at øge antallet af medlemslande i EU - noget, som hun mener både vil være til gavn for alle europæere i de nuværende og kommende medlemslande i EU.

”For første gang i ti år har vi en reel udsigt til, at vi i løbet af denne Kommissions mandat kan bringe et - efter min mening yderligere to eller tre udvidelseslande - i mål,” sagde Marta Kos blandt andet i sin åbningstale til debatten.

“Hvis kandidatlandene holder fast i deres reformbestræbelser, kan vi komme til at se endnu mere fremskridt under det polske formandskab (i Ministerrådet, red.) end i de sidste ti år,” fortsatte hun.

Flere medlemmer udtrykte bekymring omkring, hvorvidt nogle lande ville få en såkaldt ”geopolitisk rabat” på sit medlemskab i EU i forbindelse med krigen i Ukraine.

Til det lød det dog fra Kos, at ”udvidelsesprocessen forbliver meritbaseret,” og ”europæiske værdier forbliver en hjørnesten i EU’s udvidelsespolitik”.

Du kan se hele debatten i Udenrigsudvalget her og læse mere om de ni officielle kandidatlande samt det potentielle kandidatland Kosovos vej til EU-medlemsskab her.

 

Europol: Terrorisme er fortsat en stor trussel mod EU’s sikkerhed

Den økonomiske, sociale og politiske udvikling i Europa er med til at skabe nogle omstændigheder, der gør det muligt for voldelige, ekstreme narrativer og konspirationsteorier at sprede sig.

Det var nogle af de pointer, som Europols vicedirektør for operationer, Jean-Philippe Lecouffe, havde med til medlemmerne i Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender torsdag.

Her gennemgik Lecouffe Europols seneste årlige rapport om terrortrusler i EU; også kaldet TE-SAT. Rapporten udgives hvert år og er ikke en trusselsvurdering, men baseret på data fra medlemslandene om terrorangreb, arrestationer og retsafgørelser truffet i forbindelse med terrorforbrydelser.

Den nyeste rapport kigger på data fra 2023. Til mødet præsenterede Lecouffe rapportens nøgletal og vigtigste resultater, heriblandt hvordan Hamas-terrorangrebet mod Israel i oktober 2023 har ført til øgede samfundsmæssige spændinger og påvirket terrortruslen i Europa.

”Det har ført til en stigning i antisemitisk og antimuslimsk retorik, og de polariserende omstændigheder er blevet udnyttet af terroristgrupper på tværs af det ideologiske spektrum,” lød det fra Lecouffe.

Du kan se mødet i Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender her og læse TE-SAT rapporten for 2024 her.

 

EU-Aktuelt: Bliv klogere på aktuelle EU-emner

Den europæiske konkurrenceevne halter efter lande som USA og Kina, og private investeringer søger i stigende grad væk fra Europa. Samtidig har Covid-nedlukningerne, krigen i Ukraine og senest usikkerheden i Mellemøsten sat en fed streg under behovet for, at Europa i højere grad skal kunne klare sig selv – den såkaldte strategiske autonomi.

Men kan EU producere alting selv? Og skal medlemslandene sammen låne penge til nye investeringer?

De spørgsmål blev blandt andet debatteret onsdag, hvor Djøf i samarbejde med Europa-Parlamentet afholdte en online debat med overskriften ”Hvad skal vi leve af?”. Det var den anden debat i rækken i vores EU-Aktuelt serie, som tager fat på aktuelle EU-emner.

Professor i økonomi ved Aarhus Universitet, Philipp Schrøder, samt Europa-Parlamentarikerne Kira Marie Peter-Hansen (SF/De Grønne) og Henrik Dahl (LA/EPP) deltog i debatten, som du kan se her ved at indtaste passcode: 7JQ$Z7C4.

Den næste debat i serien bliver afholdt onsdag den 5. februar, hvor chefanalytiker fra Tænketanken Europa Christine Nissen og Europa-Parlamentarikerne Morten Løkkegaard (V/Renew) og Per Clausen (EL/Left) deltager. Her fokuserer vi på, hvilke lande det er, der står og banker på EU’s dør, og hvilke konsekvenser det eventuelt kan få, hvis de bliver en del af det europæiske samarbejde.

Du kan få et overblik over programmerne til debatterne og tilmelde dig gratis her. Det er ikke et krav at være medlem af Djøf for at se debatterne.

 

Medier kan nu søge tilskud til kommunikationsaktiviteter

Medier kan nu søge om tilskud fra Europa-Parlamentet til kommunikationsaktiviteter, der bidrager til kampen mod desinformation og/eller formidler pålidelige og upartiske oplysninger om Europa-Parlamentets arbejde. Tilskuddet gives til kommunikationsaktiviteter lavet af nyhedsbureauer, tv-kanaler, radiostationer, digitale medier og/eller den trykte presse.

Projektet, som du søger om tilskud til at producere, skal have en varighed på mindst 6 måneder og finde sted mellem september 2025 og marts 2027.

Du kan læse mere om og søge tilskuddet her. Deadline for at søge er den 22. januar 2025.

 

Rejsestipendium: Ledige pladser på presseture til Strasbourg

Arbejder du som journalist, og vil du følge debatterne og afstemningerne i EU’s folkevalgte forsamling? Så kan du søge Europa-Parlamentets rejsestipendium til plenarsamlingerne i Strasbourg.

For at øge forståelsen for Europa-Parlamentets vigtige arbejde tilbyder vi et rejsestipendium til journalister, der gerne vil med til Strasbourg for at lære mere om EU og møde de danske MEP’er.

Du kan søge om at komme afsted til plenarsamlingerne i følgende dage:

  • 10.-12. marts
  • 5.-7. maj
  • 7.-9. juli

Alle, der arbejder som journalist, kan ansøge om rejsestipendiet. Læs mere om stipendiet og send din ansøgning her.

 

Næste uges plenarsamling

I næste uge afholdes årets første plenarsamling i Strasbourg, hvor der er følgende på programmet:

Polens premierminister Donald Tusk præsenterer det polske formandskabs prioriteter. Polen overtog formandskabet i Ministerrådet den 1. januar. Onsdag skal MEP’erne debattere Polens regerings program for sit seks måneder lange formandskab med premierminister Donald Tusk og Kommissionsformand Ursula von der Leyen.

Håndhævelse af EU's digitale regler for at beskytte demokratiet online. Tirsdag skal MEP'erne debattere behovet for at håndhæve forordningen om digitale tjenester (DSA’en) for at beskytte demokratiet mod udenlandsk indblanding og manipulation af algoritmer.

Trump-administrationen og forholdet mellem EU og USA. Tirsdag, dagen efter Donald Trumps indsættelse, skal MEP'erne debattere de geopolitiske og økonomiske konsekvenser for forholdet mellem EU og USA under den nye Trump-administration.

EU-topmødet i december. Onsdag skal MEP’erne sammen med formanden for Det Europæiske Råd, António Costa, og Kommissionsformanden, Ursula von der Leyen, vurdere resultaterne af EU-topmødet, der blev afholdt den 19. december 2024.

Russisk desinformation om Ukraine. Torsdag skal MEP’erne stemme om en resolution om Ruslands manipulation af historiske begivenheder og brug af falske narrativer til at retfærdiggøre dets krig mod Ukraine. Afstemningen kommer efter en debat, der blev afholdt til plenaren i december 2024.

Østersøen: Debat om Ruslands sabotage af kritisk infrastruktur. Tirsdag skal Parlamentet debattere behovet for at opdage og bekæmpe sabotage fra den russiske skyggeflåde, primært i Østersøen.

Ungarsk spionage. Tirsdag skal MEP’erne vurdere de seneste artikler i medierne, der hævder, at Ungarns efterretningstjenester overvågede EU-embedsmænd, som efterforskede bedrageri i landet.

Gaza. Mandag skal Parlamentet sammen med repræsentanter fra det polske formandskab og Kommissionen vurdere den seneste udvikling i Gaza, herunder den nyligt annoncerede våbenhvile.

Klimaforandringer: 2024’s rekordhøje temperaturer. Mandag skal MEP'erne diskutere behovet for at bekæmpe den globale opvarmning i lyset af de rekordhøje temperaturer i 2024.

 

Redaktionen afsluttet fredag 17/1/2025 kl. 16:00
Ansvarshavende: Sune Olofsson Hansen
I redaktionen: Sara Falk Garde, Oscar Ørtoft Pedersen & Lea Hovmand Jørgensen
Pressekontakt: Lea Hovmand Jørgensen / Tlf. 22 11 43 77
                        Oscar Ørtoft Pedersen / Tlf. 25 48 87 11