EP-Nyt #17: Toldsatser og AI

Før næste uges plenar i Bruxelles har MEP’erne vanligt varmet op i udvalgene i denne uge – og ambitionerne er i top.

De bakker op om nye toldsatser på russiske landbrugsvarer, vil forbyde AI-værktøjer brugt til digitale overgreb mod børn og kræver akut handling for at gøre Europas elnet grønnere og stærkere.

 
Ugens menu ser således ud:

• Metsola: Europa skal genopfindes som global magt
• Nye toldsatser
• Skærpet blik på AI-værktøjer til børnemisbrug
• MEP’er vil have stærkere elnet
• Små importører slipper for klimabyrde

God læselyst!

 

Metsola: Europa skal genopfindes som global magt

Europa skal være stærkt, klogt og trygt. Sådan lød det fra Europa-Parlamentets formand, Roberta Metsola, tirsdag i en tale ved konferencen ”Europe at the crossroads” i Tyskland.

Metsolas budskab var bl.a., at EU skal afbureaukratiseres og have mere mod til innovation og ambitioner, der også rækker ud over kontinentets grænser.

"Vi skal genintroducere Europa som en global stormagt," sagde hun.

Formanden nævnte også i sin tale et fortsat ønske om et godt partnerskab med USA og pegede på, at forholdet med Storbritannien skulle styrkes. Herudover skal EU stå samlet i en verden præget af ustabilitet – både politisk, økonomisk og militært.

 

Nye toldsatser

EU har siden Ruslands invasion af Ukraine løbende haft som mål at mindske sin afhængighed af russiske varer og samtidig sikre, at indtægter ikke medfinansierer krigen i Ukraine.

Derfor stemte Europa-Parlamentets handelsudvalg torsdag for en ny 50 pct. told på landbrugsvarer fra Rusland og Belarus, som hidtil har været enten toldfri eller næsten fritaget – heriblandt sukker, mel og kunstgødning.

“Tre år inde i krigen er det uacceptabelt, at vi stadig køber store mængder kritiske produkter fra Rusland,” sagde ordfører på Ruslandsspørgsmål Inese Vaidere (EPP/Letland) efter afstemningen i udvalget.

Kommissionen forpligtes også til at overvåge prisudviklingen og dæmpe eventuelle negative konsekvenser for europæiske landmænd.

MEP’erne ventes at stemme om forslaget på plenarsamlingen i næste uge den 22. maj.

 

Skærpet blik på AI-værktøjer til børnemisbrug

Teknologiske og digitale fremskridt åbner ikke kun døre for innovation – de giver også nye værktøjer, som kriminelle kan bruge. Især den hastige udvikling inden for kunstig intelligens, gør det svært for lovgivningen at følge med.

Tirsdag godkendte Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender så en opdatering af EU’s regler mod seksuelle overgreb og digitale trusler mod børn.

MEP’erne vil bl.a. kriminalisere brugen af AI, der er “designet” til overgrebsmateriale.

“Vi skal sikre, at vores lovgivning følger med tiden og kriminaliserer nye fænomener som deepfake-materiale og AI-genererede overgreb,” sagde ordfører Jeroen Lenaers (EPP/Nederlandene).

Udvalget ønsker samtidig, at såkaldte “honeypots” tillades – en efterforskningsmetode, hvor politiet opretter en falsk onlineprofil for at lokke gerningspersoner til at afsløre sig selv – i kampen mod overgreb og grooming på nettet.

Strafferammen for en række overgreb ønskes også hævet, og MEP’erne vil fjerne forældelsesfrister, da mange ofre først står frem, mange år efter overgrebet er sket.

Parlamentet ventes at stemme til plenarsamlingen i juni.

 

Efter strømafbrydelse i Syderuopa: MEP’er vil have stærkere elnet

Den grønne omstilling er næppe glemt i EU, og denne uge rettede MEP’erne blikket mod elnettet – en helt afgørende brik, hvis det skal lykkes at få mere vedvarende energi ud til europæerne.

Europas elnet skal nemlig kunne håndtere langt mere vedvarende energi og udveksle strøm langt mere fleksibelt på tværs af grænser. Det var udmeldingen, da Europa-Parlamentets industriudvalg tirsdag vedtog en række anbefalinger til modernisering af EU’s el-infrastruktur.

MEP’erne efterlyste bl.a. en samlet EU-handlingsplan, der skal sikre investeringer i både udvidelse og koordinering mellem lande. Samtidig skal godkendelser forenkles, så opgraderinger ikke forsinkes af bureaukrati, og så private investeringer tiltrækkes lettere.

Ifølge Anna Sturgkh (Renew/Østrig), ordfører på sagen, viste særligt det nylige blackout på den Iberiske halvø, hvor sårbart elnettet stadig er:

“Det mindede os om, at Europas grønne omstilling vil fejle, hvis vi ikke investerer lige så strategisk i infrastruktur som i vedvarende energi. Det er tid til, at Kommissionen prioriterer planlægning og koordinering – ellers vakler vi bare videre fra krise til krise.”

Kommissionen vurderer, at der er behov for investeringer på 584 mia. euro frem mod 2030 for at gøre Europas elnet klar til fremtiden.

Parlamentet som helhed ventes at stemme om udvalgets betænkning på plenarsamlingen i juni.

 

Små importører slipper for klimabyrde

EU’s klimakrav skal ramme de største udledere hårdest – ikke kvæle de små.

Det er tanken bag Kommissionens nye forslag om at forenkle de tekniske regler for CO2-afgifter på import af visse udledningstunge varer. Små virksomheder og importører skal mødes med mindre bureaukrati, mens afgifterne i højere grad skal ramme dem, der virkelig forurener, er planen.

Et flertal i Europa-Parlamentets miljøudvalg bakkede derfor torsdag op om en forenkling af den såkaldte CBAM (Carbon Border Adjustment Mechanism). Det er EU’s værn mod såkaldt CO2-lækage, hvor man eksporterer sit CO2-forbrug til andre lande.

Fremover skal man kun følge reglerne, hvis man importerer over 50 ton varer om året, hvilket vil fritage 90 pct. af importørerne.
De store spillere – som står for hele 99 pct. af CO2-udledningen – vil altså stadig være omfattet. Det er særligt importører af stål, cement og gødning.

“Vi forenkler uden at svække mekanismen,” sagde ordfører Antonio Decaro (S&D/Italien) efter afstemningen.

Parlamentet ventes at vedtage sin holdning til forslaget endeligt den 22. maj, hvorefter forhandlinger med Ministerrådet kan begynde.

 

EU-Aktuelt: Vil vi spytte mere i EU-kassen, når kriserne kradser?

Hvordan skal EU prioritere sine penge, når både et haltende arbejdsmarked, en massiv grøn omstilling og et styrket forsvar kræver midler?

EU’s næste flerårige budgetramme er under forhandling – og med den følger en række politiske opgør.

Onsdag afholdt Europa-Parlamentet i Danmark og Djøf sin anden af tre planlagte online-debatter. Denne gang handlede det om den kommende flerårige finansielle ramme (MFF), der skal gælde fra 2028 og syv år frem.

Med i debatten var Stine Bosse (M/Renew), Rasmus Nordqvist (SF/Greens) og professor i statskundskab Derek Beach fra Aarhus Universitet.

Stine Bosse understregede bl.a., at EU bør tage sit fællesskab alvorligt – også økonomisk – hvis man vil undgå værre alternativer:

“Når vi diskuterer spørgsmålet om, hvem der skal bestemme, må vi stille os selv spørgsmålet: Skal Danmark bestemme selv? Ja, selvfølgelig. Skal EU bestemme? Det gør EU allerede – og kommer formentlig til at gøre det endnu mere. For alternativet er, at Rusland bestemmer. Det lyder måske truende, men det er realiteten.”

Rasmus Nordqvist opfordrede til at zoome mere ind på, hvilke opgaver budgettet reelt skal kunne rumme, frem for ideologiske skel om hvor meget EU skal fylde:

“Det vigtigste er; hvad skal vi løse, og hvordan gør vi det bedst muligt. Er det nationalt, eller er det i fællesskab? Og af de store dagsordener, der lige nu ligger på forhandlingsbordet, der har jeg svært ved at se dem løst allerbedst, hvis man kun ser hjemme som bedst.”

Du kan se hele debatten på vores YouTube-kanal lige her.

Næste arrangement i rækken er under overskriften “Bliver der sød musik, når Danmark har EU-taktstokken?” og handler om det kommende danske EU-formandskab den 1. juli.

Debatten foregår online den 4. juni 8.30-9.30.

Du kan finde mere information om de kommende debatter i rækken og tilmelde dig her.

 

Europa-Parlamentet i Danmark søger lønnede trainees til efteråret 2025

Brænder du for at få praktisk EU-erfaring? Vil du opleve det europæiske demokrati helt tæt på? Kickstart din karriere som trainee hos Europa-Parlamentet og få fem forrygende måneder på vores kontor centralt i København, hvor du kan være med til at lave enten pressearbejde eller skabe events og lave indhold til sociale medier. Traineeperioden løber fra den 1. oktober 2025 til den 28. februar 2026. Der er ansøgningsfrist den 31. maj 2025.

Som trainee ved Europa-Parlamentets kontor i Danmark vil du indgå i et velfungerende team, der arbejder med at skabe opmærksomhed om arbejdet i Europa-Parlamentet og dets 15 danske medlemmer. Vi laver alt fra at assistere medier og borgere, der søger information om EU, til afholdelse af seminarer, konferencer og foredrag. Vi arbejder tæt med andre EU-institutioner og en række interesseorganisationer og offentlige institutioner i ind- og udland.

Ud over stillingerne i Danmark er der også hundredevis af muligheder i blandt andet Bruxelles. De andre stillinger kan du læse mere om her. https://ep-stages.gestmax.eu/website/homepage

Stilling 1. Profil: Journalistik
Du kan søge stillingen med fokus på journalistik her.

Stilling 2. Profil: Sociale medier og kommunikation
Du kan søge stillingen med fokus på kommunikation og events her.

 

Næste uges plenar:

Israel/Gaza. MEP'erne vil onsdag debattere den israelske regerings plan om at erobre Gazastriben, og hvordan man kan yde effektiv humanitær støtte og sikre gidslernes løsladelse. Repræsentanter fra Rådet og Kommissionen vil også deltage.
 
CO2-lækage. Onsdag debatterer MEP'erne ændringer af EU's CO2-grænsetilpasningsmekanisme (CBAM) med en afstemning torsdag. Ændringerne skal reducere den administrative byrde for små virksomheder og importører, samtidig med at de stadig er i overensstemmelse med EU’s miljømål.
 
Udfasning af russisk energi. MEP'erne, Kommissionen og Rådet vil onsdag diskutere Kommissionens nylige forslag om at udfase russisk gas-, atomenergi- og olieimport. Debatten forventes også at komme ind på Nord Stream og EU's energisuverænitet.

Gødning. Torsdag skal MEP'erne godkende ny lov, der indfører told på gødning og øger toldsatserne for landbrugsprodukter fra Rusland og Belarus, som ikke allerede var underlagt yderligere told.

Videnskab. Torsdag morgen vil MEP'erne og repræsentanter for Rådet og Kommissionen diskutere, hvordan Europa bliver mere attraktiv for forskere - særligt i kølvandet på Trump-administrationens indgriben over for amerikanske universiteter.

 

Rejsestipendium: Ledige pladser på presseture til Strasbourg

Arbejder du som journalist, og vil du følge debatterne og afstemningerne i EU’s folkevalgte forsamling? Så kan du søge Europa-Parlamentets rejsestipendium til plenarsamlingerne i Strasbourg.

For at øge forståelsen for Europa-Parlamentets vigtige arbejde tilbyder vi et rejsestipendium til journalister, der gerne vil med til Strasbourg for at lære mere om EU og møde de danske MEP’er.

I anledning af det danske formandskab for EU-Rådet planlægger vi at være afsted på samtlige plenarsamlinger i Strasbourg i andet halvår af 2025. På grund af formandskabet vil der også være danske ministre tilstede til samlingerne.

Du kan søge om at komme afsted til plenarsamlingerne i følgende dage:

• 7.-9. juli
• 8.-10. september
• 6.-8. oktober
• 20.-22. oktober
• 24.-26. november
• 15.-17. december

Alle, der arbejder som journalist, kan ansøge om rejsestipendiet. Læs mere om stipendiet og send din ansøgning her.

 

Redaktionen afsluttet fredag 16/05/2025 kl. 16:00
Ansvarshavende: Sune Olofsson Hansen
Redaktionen: Emil Strunge Larsen, Oscar Ørtoft Pedersen & Lea Hovmand Jørgensen
Pressekontakt: Lea Hovmand Jørgensen / Tlf. 22 11 43 77
                       Oscar Ørtoft Pedersen / Tlf. 25 48 87 11