EP-Nyt #7: Europa-Parlamentet står sammen med Ukraine

I Ukraine kan man mærke, at europæerne bekymrer sig, lød det fra præsident Zelenskyj på fireårsdagen for Ruslands invasion.

Der er udskrevet valg i Danmark!

På EU’s kontor i København er vi derfor spændte på at finde ud af, hvem der fremover skal sidde i Danmarks stol i Det Europæiske Råd.

Det er dog ikke kun herhjemme, at der er sket store ting.   

Tirsdag denne uge markerede Parlamentet fireårsdagen for invasionen i Ukraine, hvor blandt andre præsident Zelenskyj talte i plenarsalen. Og så er Andrés Ritter blevet valgt til EU‘s nye Chefanklager. (link)

Parlamentets udvalg har ligeledes haft en del at se til, og derfor kan du i denne uge læse:

  • Zelenskyj: ”Vi føler virkelig, at mange europæere bekymrer sig”
  • Handelsaftale med USA udskydes
  • MEP’er ønsker samtykkebaseret voldtægtslov
  • Udvalg definerer en ny slags virksomheder
  • Rejsestipendium: Ledige pladser på presseture til Strasbourg
  • Europadagen: Hvor er fællesskabet i en usikker verden?
  • Det sker i den kommende uge

Rigtig god læselyst!

Du kan få daglige opdateringer på Europa-Parlamentet og de danske MEP’ers arbejde ved at følge os på Facebook, X og Instagram.

 

Zelenskyj: ”Vi føler virkelig, at mange europæere bekymrer sig”

Tirsdag i denne uge markerede en årsdag, som Parlamentet helst havde været foruden.

Den 24. februar var det nemlig fire år siden, Rusland indledte sin storskalainvasion af Ukraine.

Derfor afholdt Parlamentet en ekstraordinær plenarsamling i Bruxelles for at markere dagen. Her var blandt andre Parlamentets formand, Roberta Metsola, forbi plenarsalen.

”Efter fire år står Parlamentet stadig bag Ukraine. Fordi vi ved, at når vi står sammen, står Ukraine og Europa stærkt”, sagde Metsola.  

Zelenskyj ønsker en garanti

Også Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, holdt en tale for Parlamentet. Her lød budskabet blandt andet, at Europas bekymring kan mærkes.  

”Vi føler virkelig, at mange europæere bekymrer sig om, hvad der vil ske med Ukraine”, sagde Zelenskyj via en onlineforbindelse til Parlamentssalen.

Ved den seneste plenarsamling stemte Parlamentet for et lån på 90 milliarder euro til Ukraine i løbet af 2026 og 2027.

I sin tale lagde Zelenskyj både vægt på implementeringen af lånet på de 90 milliarder euro og samtidig på behovet for at vide, præcis hvornår Ukraine kan blive medlem af EU.

Hvis ikke der er en garanti, ”vil Putin finde en måde at blokere Ukraine i årtier, ved at splitte jer, ved at splitte Europa”, sagde Zelenskyj tirsdag.

Ukraines fremtid ligger i EU

Efter Zelenskyjs tale og en debat i plenarsalen kom Parlamentets medlemmer med en fælles udtalelse.

Heri bekræfter Parlamentet, at Ukraines fremtid ligger i EU. Derfor anbefaler Parlamentet at accelerere EU’s forberedelser med hensyn til udvidelse og Ukraines integration i EU’s indre marked.

Desuden udtrykker MEP’erne bekymring for USA’s tilgang til fredsforhandlingerne. Washington lader ifølge Parlamentet til at prioritere kortsigtede aftaler og ’strategisk stabilitet’ over samtaler om en retfærdig og varig fred baseret på international ret.

Den fælles udtalelse blev vedtaget i Parlamentet med 437 stemmer for, 82 imod og 70 stemmer på hverken/eller.

 

Handelsaftale med USA udskydes

I sidste uge vurderede USA’s højesteret, at Trumps toldsatser ikke er lovlige.  

Derfor kan tingene ikke fortsætte, som de plejer, lyder dommen nu fra formanden for Udvalget om International Handel (INTA), Bernd Lange (S&D/Tyskland).

I et møde i udvalget blandt gruppernes ordførere valgte et flertal nemlig at udskyde Parlamentets arbejde med to filer i den såkaldte Turnberry-aftale. Det er aftalen om handel, som Kommissionsformand Ursula von der Leyen og den amerikanske præsident Donald Trump gav håndslag på sidste sommer i den skotske by Turnberry.

”Dommen fra den amerikanske højesteret er klar og utvetydig. Implikationerne kan ikke ignoreres, og det er ikke en mulighed at fortsætte som planlagt”, siger Bernd Lange i en pressemeddelelse.  

Med Turnberry-aftalen ønskede Parlamentet at skabe klarhed om fremtiden, men lige nu er situationen mere usikker, lød det mandag fra udvalgsformanden.

”Det er usikkert, om der kommer yderligere foranstaltninger, og hvordan USA vil sikre, at Turnberry-aftalen bliver overholdt”, lød det fra Bernd Lange under et møde i udvalget.

Det er dermed anden gang i år, at Parlamentet sætter arbejdet med aftalen på pause. Første gang skete i forbindelse med Trumpadministrationens trusler mod Grønlands suverænitet.

Pausen gælder, indtil der er klarhed og stabilitet i EU’s handelsrelation med USA, lyder det fra ordførerne ifølge en pressemeddelelse.

 

MEP’er ønsker samtykkebaseret voldtægtslov

En mangel på samtykke skal stå helt central i rettens behandling af sager om voldtægt.

Sådan har Parlamentets position lydt længe, og det satte Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling (FEMM) og Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (LIBE) to streger under i denne uge.

Nu skal EU fastsætte princippet ved lov, lød det onsdag i en opfordring fra de to udvalg. I Danmark har vi allerede en samtykkebaseret voldtægtslovgivning, der trådte i kraft i 2021.

Samtidig opfordrer udvalgene EU’s medlemslande til at sikre behandling af ofre for seksualiseret vold. Her peger de blandt andet på retten til abort, psykologisk hjælp og juridisk rådgivning.

På grund af det traume og sociale pres, der kan være knyttet til voldtægter, skal tidsfristen for at kunne anmelde en voldtægt forlænges ifølge de to udvalg.

Som noget tredje ønsker medlemmerne, at der skal være bedre uddannelse på området for dommere, anklagere, sundhedspersonale og andre personer i frontlinjen for at modgå stereotyper og fordomme i mødet med voldtægtsofre.

“Kvinder og piger fortjener den samme beskyttelse, uanset hvor de bor. Nu opfordrer jeg hele Parlamentet til at fuldende dette arbejde ved at støtte rapporten i marts, og jeg opfordrer Kommissionen til at fremlægge et lovforslag på området”, lød det fra formanden for udvalget for civile rettigheder.

Ændringerne blev vedtaget med 75 stemmer for, 27 imod og 3 stemmer, der hverken var for eller imod. Rapporten forventes at blive fremsat i den anden plenarsamling i løbet af marts.

Denne uge har Europa-Kommissionen desuden besluttet at støtte et borgerforslag om finansiering af abort fra bevægelsen ’My Voice, My Choice’. Helt konkret understreger Kommissionen, at EU’s medlemslande må benytte EU-midler til at tilbyde abort til europæiske kvinder uden for landets grænser.

”Bag enhver usikker abort står en kvinde, som er tvunget til at risikere sit liv, fordi hun ikke har en sikker mulighed”, sagde Hadja Lahbib, Kommissær for Ligestilling, Beredskab og Krisehåndtering.

 

Udvalg definerer en ny slags virksomheder

En ny sort er ved at springe op i EU’s skov af virksomheder.

Torsdag stemte tre af Parlamentets udvalg nemlig for en ny definition af en række mellemstore virksomheder.  

Kategorien har fået navnet ’mid cap’-virksomheder og inkluderer de selskaber, der er for store til at være små- og mellemstore virksomheder, og som heller ikke er  børsnoterede.

Formålet med den nye definition er, at EU vil fritage virksomheder af denne størrelse fra en række forpligtelser. På den måde vil man undgå, at mængden af forpligtelser stiger alt for drastisk, når virksomhederne vokser sig større, og dermed skal leve op til flere af EU’s krav til store virksomheder.

Derfor foreslår MEP’erne blandt andet at fritage de såkaldte ’mid cap’-virksomheder fra nogle af forpligtelserne i GDPR-reglerne og eksempelvis sænke kravene for rapportering af fluorholdige drivhusgasser ved eksport.

Helt konkret dækker ’mid cap’-kategorien over virksomheder, der har under 1.000 medarbejdere og enten har en omsætning på mere end 200 millioner euro eller 172 millioner euro i samlede aktiver.  

De nye regler er vedtaget i Økonomi- og Valutaudvalget (ECON), Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (LIBE) og Udvalget om Miljø, Klima og Fødevaresikkerhed (ENVI).

 

Europadagen: Hvor er fællesskabet i en usikker verden?

Hvad er det europæiske fællesskab for en størrelse? Og hvem har overhovedet fundet på det?

Det vil landets 4. til 6. klasser undersøge, når Europa-Parlamentet inviterer til markering af Europadagen d. 8. maj klokken 9.

Gennem en online forbindelse vil vi sammen med skuespiller Jesper Ole Feit Andersen zoome ind på den europæiske historie og komme omkring krig, fred og demokrati.

”Vi befinder os i en geopolitisk højspændt tid, hvor samtalen om det europæiske fællesskab er særlig vigtig. Derfor glæder vi os til at byde mellemtrinnet velkommen til et nyt arrangement om demokrati, fælles værdier, og hvilken verden vi gerne vil bo i i fremtiden”, siger kontorchef hos Europa-Parlamentets kontor i Danmark, Sune Olofsson Hansen.

Der er ingen rigtige og forkerte svar. Formålet er i stedet at lade de unge undersøge og tænke over, hvordan de ser sig selv i en urolig verden.

Arrangementet varer cirka 45 minutter, og du kan læse mere og tilmelde din klasse her.

 

Rejsestipendium: Ledige pladser på presseture til Strasbourg

Arbejder du som journalist, og vil du følge debatterne og afstemningerne i EU’s folkevalgte forsamling? Så kan du søge Europa-Parlamentets rejsestipendium til plenarsamlingerne i Strasbourg.

For at øge forståelsen for Europa-Parlamentets vigtige arbejde tilbyder vi et rejsestipendium til journalister, der gerne vil med til Strasbourg for at lære mere om EU og møde de danske MEP’er.

Du kan søge om at komme afsted til følgende plenarsamlinger i 2026:

•    Marts d. 9.-11.
•    April d. 27.-29.
•    Maj d. 18.-20.
•    Juli d. 6.-8.

Ansøgningen sendes på mail til vores pressemedarbejdere Lea og Oscar.

 

Det sker i den kommende uge

Kvindernes Internationale Kampdag og et nyt borgerinitiativ er på programmet i næste uge. Samtidig skal udvalgene forberede sig på plenarsamling ugen efter. Læs mere om dagsordenen for næste uge her.

Kvindernes Internationale Kampdag. For at markere Kvindernes Internationale Kampdag samler Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling (FEMM) MEP’er og nationale parlamentarikere til en debat under titlen ’kvinders rettigheder og demokrati: bekæmpelse af stereotyper, desinformation og vold i en digital alder’.

Parlamentets formand, Roberta Metsola, vil holde en åbningstale, hvorefter blandt andre EU’s kommissær for ligestilling, Hadja Lahbib, vil tage ordet.

Misbrug af børn online. På mandag vil Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (LIBE) stemme om at forlænge muligheden for at opspore materiale, der viser seksuelt misbrug af børn, på frivillig basis. Muligheden indebærer, at EU forlænger en undtagelse fra EU’s regler om privatlivets fred på internettet. Den nuværende tidsperiode for muligheden løber indtil den 2. april.

EU’s budget for 2027. Budgetudvalget (BUDG) forventes at vedtage sine inputs til Parlamentets prioriteter for budgettet til 2027 på torsdag. Når bemærkningerne er godkendt af Parlamentets medlemmer, vil de være udgangspunktet for MEP’ernes forhandlinger med Rådet.    

Borgerinitiativ om forbud mod omvendelsespraksis. Et nyt borgerinitiativ om at forbyde omvendelsespraksisser - eller såkaldt omvendelsesterapi - mod LGBT+-personer bliver debatteret i Parlamentet mandag. Her deltager blandt andre formanden for Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling (FEMM), Line Gálvez, og kommissær for ligestilling, Hadja Lahbib.

Forberedelser til plenarsamling i marts. I den kommende uge vil Parlamentets politiske grupper forberede sig til plenarsamlingen d. 9. til 12. marts.

På programmet for plenarsamlingen forventes blandt andet EU’s politiske relationer til USA, håndtering af EU’s boligkrise og fælles forsvarsprojekter. Desuden vil Parlamentet også markere Kvindernes Internationale Kampdag, debattere borgernes energipakke fra Kommissionen og se på nye rettigheder for rejsende.

 

Redaktionen afsluttet fredag 27/02/2026 kl. 10:00
Ansvarshavende: Sune Olofsson Hansen
Redaktionen: Ida Svantemann Vestergård, Oscar Ørtoft Pedersen & Lea Hovmand Jørgensen
Pressekontakt: Lea Hovmand Jørgensen / Tlf. 22 11 43 77
                           Oscar Ørtoft Pedersen / Tlf. 25 48 87 11