EP-Nyt #5: Et lån på 90 milliarder euro og nye asylregler

Tirsdag slog Europa-Parlamentet hul på fastelavnstønden med vedtagelsen af et støttelån, og ud kom 90 milliarder euro til Ukraines forsvar og økonomi.

Der har også været meget andet på programmet i denne kolde uge; et besøg af formanden for FN’s generalforsamling, det nye 2040-klimamål og en ny krølle på Mercosur-aftalen.

Derudover har MEP’erne debatteret situationen i det nordøstlige Syrien og drøftet brudene på menneskerettigheder i Tyrkiet, Iran og Uganda.

Derfor kan du i denne uge læse om:

• MEP’er godkender støttelån til Ukraine
• Nye sikkerhedsklausuler indsættes i Mercosur-aftalen
• Investeringer og krav til udlejning skal afhjælpe boligkrisen
• Udvidelse af EU’s partnerskaber for forsvar
• Ny liste skal gøre det lettere at hjemsende asylansøgere
• Metsola: ”Vi har et smalt vindue for at præstere”
• Beskyttelse af landmænd mod ulige handelsmetoder
• Annalena Bearbock: FN har brug for Europa
• MEP’er: Muligvis tale om krigsforbrydelser i Syrien
• Parlamentet vedtager nyt 2040-klimamål
• Rejsestipendium: Ledige pladser på presseture til Strasbourg
• Det sker i næste uge

Rigtig god læselyst!

Du kan få daglige opdateringer på Europa-Parlamentet og de danske MEP’ers arbejde ved at følge os på Facebook, X og Instagram.

 

MEP’er godkender støttelån til Ukraine

Med et nyt lån vil EU sende 90 milliarder euro i ryggen på Ukraines forsvar og statens økonomi.  

Det vedtog Parlamentet onsdag.

På grund af Ruslands fortsatte aggression i landet vil EU i 2026 og 2027 låne Ukraine 60 milliarder euro til forsvaret og 30 milliarder euro til at støtte landets finanser.

Til gengæld for lånet stiller EU en række betingelser til Ukraine.

Én af dem lyder, at Ukraine skal fortsætte sit arbejde for en demokratisk regeringsførelse, respekt for retsstatsprincippet og beskyttelse af menneskerettigheder.

Som en del af kravet skal Ukraine også arbejde med at bekæmpe korruption og styrke landets demokratiske institutioner.

Lånet skal finansieres gennem et fælles EU-lån på kapitalmarkederne og vil sikres af råderummet i EU’s flerårige budget.

For at Kommissionen kan udbetale den første del af lånet i begyndelsen af andet kvartal i år, skal pakken også vedtages i Rådet.

I denne uge har Parlamentet også afholdt debat om Ruslands angreb på Ukraines energisystemer. Her var blandt andre Sigrid Friis (RV/Renew) på talerstolen.  

“De systematiske angreb på Ukraines energisystem er ikke kun en militær taktik. Det er en taktik designet til at nedbryde civil modstand”, sagde Sigrid Friis (RV/Renew).   

Også Villy Søvndal (SF/Greens) havde et klart budskab med til EU i lyset af Ruslands angreb på energiforsyningen.

”Lad os give dem de våben, de har brug for. Lad os lave den samproduktion, vi er i gang med nogle steder. Lad os vise den ukrainske regering og befolkning, at der via reformer er en adgang til EU”, sagde han.

 

Nye sikkerhedsklausuler indsættes i Mercosur-aftalen

For få uger siden sparkede Parlamentet Mercosur-aftalen til hjørne, da et snævert flertal stemte for at få en vurdering fra EU-domstolen.

Sideløbende arbejder Parlamentet dog med at udforme den rette aftale.  

Tirsdag godkendte Parlamentets medlemmer nemlig nye sikkerhedsklausuler i handelsaftalen med Mercosur-landene.

Mercosur-landene dækker over Argentina, Brasilien, Paraguay og Uruguay.

Sikkerhedsklausulerne i aftalen gør EU i stand til at fjerne toldfordele på specifikke varer fra Mercosur-landene, hvis importen skader EU’s egne producenter. Det kan eksempelvis være på import af oksekød eller fjerkræ.

Helt konkret skal Kommissionen kunne lukke døren en anelse for landbrugsvarer fra Mercosur-landene, hvis EU’s import af disse stiger med mere end 5 procent inden for tre år.

Aftalen, som Parlamentet har indgået uformelt med Rådet, fik 483 stemmer for, 102 imod og 67 på hverken/eller.

For at aftalen kan træde i kraft, skal den vedtages i Rådet.
 

Investeringer og krav til udlejning skal afhjælpe boligkrisen

En række nye anbefalinger til at afhjælpe EU’s boligkrise er nu i hus.

Mandag vedtog Det Særlige Udvalg om Boligkrisen i Den Europæiske Union (HOUS) nemlig sin rapport med anbefalinger til at afhjælpe boligkrisen.

Medlemmerne foreslår blandt andet at indføre specifikke øremærkninger til de midler, som er i Kommissionens plan for økonomisk overkommelige boliger.

Udvalget lægger også op til, at den kommende lov om korttidsudlejninger skal sikre, at udbredelsen af korttidsudlejning ikke skubber priserne i vejret i byerne.

Medlemmerne opfordrer samtidig til, at EU investerer mere i boliger ved blandt andet at omfordele uudnyttede ressourcer fra EU’s Genopretnings- og Resiliensplan (RRF) til at støtte opførelsen af nye boliger og renoveringen af gamle.

Udvalget godkendte rapporten med 23 stemmer for, 6 imod og 4, der hverken stemte for eller imod.  

Som det næste skal hele Parlamentet stemme om rapporten. Det vil ske på en kommende plenarsamling.

Du kan læse mere om anbefalingerne fra udvalget her.
 

Udvidelse af EU’s partnerskaber for forsvar

Et stærkt alliancenet er helt afgørende for, at EU ikke blæses ud af kurs af nuværende og kommende sikkerhedstrusler.

Det er hovedbudskabet i en ny rapport fra Parlamentet.

Med rapporten blev medlemmerne onsdag enige om, at partnerskaber er en nødvendighed - og ikke et valg - hvis EU skal bevare sin strategiske autonomi og bakke helt op om NATO.

Blandt andet på grund af Ruslands krig mod Ukraine står EU i en af sine mest alvorlige sikkerhedssituationer siden anden verdenskrig, skriver Parlamentet.

I rapporten lægger medlemmerne vægt på, at EU styrker samarbejdet med NATO, som ifølge dem er en hjørnesten i et fælles forsvar mellem landene.

Parlamentets medlemmer opfordrer til at styrke EU’s forsvarssøjle, så EU kan handle selvstændigt, hvis det bliver nødvendigt.

Samtidig byder rapporten en udvidelse af EU’s Forsvars- og Sikkerhedspartnerskaber (SDP) velkommen.

 

Ny liste skal gøre det lettere at hjemsende asylansøgere

Det skal være lettere at sende afviste asylansøgere tilbage til deres oprindelsesland.

Det mener Parlamentet, der tirsdag vedtog den første liste over sikre oprindelseslande og en række ændringer i reglerne for asyl.

På listen over sikre oprindelseslande står: Bangladesh, Colombia, Egypten, Kosovo, Indien, Marokko og Tunesien. Asylansøgninger fra personer, der kommer fra et land på listen, vil fremover ryge under en hurtig behandlingsordning.

Kandidatlande til at blive medlem af EU vil også betragtes som sikre oprindelseslande. Der kan dog gøres undtagelser ved blandt andet væbnede konflikter og brud på menneskerettighederne.  

408 i Parlamentet stemte tirsdag for at vedtage listen over sikre oprindelseslande, imens 184 stemte imod, og 60 stemte hverken for eller imod.

Der var også et andet asyl-tiltag på bordet tirsdag. MEP’erne sagde nemlig ja til en række nye krav for, hvornår et land er sikkert at vende tilbage til for asylansøgere, der ikke er statsborgere i det pågældende land.

Fremover skal EU’s lande se på blandt andet ansøgerens tilknytning til landet, herunder familiemedlemmer i landet og kulturelle og sproglige forbindelser.

På grund af det danske retsforbehold er Danmark ikke omfattet af EU's asul- og migrationspolitik - dog med undtagelse af Dublin-forordningen.

Fordelingen af stemmer til denne ændring er 396 for, 226 imod og 30 stemmer på hverken/eller.

Begge ordninger kan træde i kraft, når Rådet også har vedtaget ændringerne.

Du kan læse mere om kriterierne for sikre oprindelseslande i vores tidligere nyhedsbrev.

Metsola: ”Vi har et smalt vindue for at præstere”

EU skal skrue op for konkurrenceevnen, og det skal være hurtigt.   

Det var budskabet fra Parlamentets formand, Roberta Metsola, torsdag under det uformelle EU-topmøde i Belgien om  konkurrenceevne, hvor også Mette Frederiksen var til stede.

”Det, som Covid-19 gjorde for vores sundhed, og det, Ruslands invasion har gjort for vores forsvar, skal vi nu gøre for konkurrenceevnen”, sagde hun.  

I den forbindelse fremhævede Metsola fire områder.

EU skal fuldende det indre marked og skære ned på administrative byrder, sagde hun.

Desuden skal EU ifølge Metsola styrke offentlige og private investeringer, særligt i energi.

Som det sidste skal Unionen sætte en ambitiøs dagsorden for frihandel med partnere og allierede rundt om i verden.

“Vi skal købe europæiske varer, når det er muligt. Men når det ikke er, skal vi ikke ofre vores industrier, som afhænger af ressourcer udefra med en illusion om uafhængighed. Åbenhed skal fortsat være en kerne i vores europæiske model”, sagde Metsola.
 

Beskyttelse af landmænd mod ulige handelsmetoder

Særligt ét forslag er gået rent igennem afstemningen i Parlamentet denne uge.

Der var nemlig ingen, der stemte imod, da medlemmerne torsdag stemte for en række regler, der skal beskytte europæiske landmænd. Derimod stemte 555 af medlemmerne for ændringerne og 26 på hverken/eller.

Med reglerne ønsker medlemmerne at beskytte landmændene mod ulige handelsmetoder fra indkøbere af landbrugsprodukter.

Det skal blandt andet ske ved, at medlemslandene på eget initiativ må stoppe uretfærdige handelsmetoder på tværs af grænserne, lyder det i reglerne.  

Medlemmerne vil også kigge helt uden for EU’s grænser. Indkøbere uden for EU skal nemlig ifølge Parlamentet have en person, der er ansvarlig for kontakt med EU, som Unionen kan kontakte for at undersøge nærmere.

Parlamentet vil også tillade deling af information om unfair handelsmetoder mellem myndighederne i medlemslandene.

Før de nye regler kan træde i kraft, skal de godkendes af Rådet.
 

Annalena Bearbock: FN har brug for Europa

Det er tid til at lægge nye kræfter i kampen for den multilaterale verdensorden.

Sådan lød det blandt andet fra Parlamentets formand, Roberta Metsola, da hun tirsdag bød velkommen til formanden for FN’s generalforsamling, Annalena Bearbock, i plenarsalen.

”I en mere usikker verden er vi nødt til at fordoble vores forpligtelse til, at samarbejde og dialog mellem nationer giver bedre resultater end konfrontation,” sagde Metsola.

Også formanden for FN’s generalforsamling fremhævede behovet for samarbejde. Ifølge hende er EU’s alliancer nemlig vigtige i arbejdet med at sikre et internationalt regelsæt.

”(...) i dag kalder verden på, at EU skaber alliancer på tværs af verdens regioner for at beskytte og bevare FN’s traktater og de internationale love”, sagde Annalena Bearbock.

I den forbindelse pegede formanden på, at EU ifølge hende har et ansvar for at arbejde med at opretholde den internationale regelbaserede verdensorden.

Med sig havde Annalena Bearbock også et ønske om, at EU vil støtte UN80-reformprocessen og samtidig sætte et godt eksempel ved at betale afgifter til tiden, fremme reformforslag og deltage i debatter om de økonomiske rammer for udviklingen og forpligtelserne over for det globale syd.

Du kan gense Annelena Bearbocks tale til Parlamentet her.

MEP’er: Muligvis tale om krigsforbrydelser i Syrien

Henrettelser, tvangsforflyttelse og angreb på den civile infrastruktur kan udgøre brud på den internationale menneskeret - og i nogle tilfælde krigsforbrydelser.

Sådan lød budskabet fra Parlamentet torsdag i en udtalelse om situationen i det nordøstlige Syrien.

MEP’erne henviser blandt andet til rapporter fra USA og NGO’er om undertrykkelse, særligt mod den kurdiske befolkning. Der berettes blandt andet om brutale ødelæggelser af lig, hærværk på gravpladser og affyring af skud i civile områder.

Parlamentet udtrykker derfor dyb bekymring over den humanitære situation i det nordøstlige Syrien og opfordrer EU til at øge sin humanitære støtte.

I udtalelsen fremhæver MEP’erne desuden deres fulde opbakning til en våbenhvile, ligesom de udtrykker stor bekymring for risiciene ved, at Daesh-soldater er flygtet fra fangelejre.

De syriske myndigheder bør sikre beskyttelsen og menneskerettighederne for alle dele af befolkningen, herunder for arabere, kurdere, sunni-muslimer, shia-muslimer, alawitter, kristne, drusere og yazidier, lyder det.

Udtalelsen blev vedtaget med 363 stemmer for, 71 imod og 81, der hverken stemte for eller imod.

Under tirsdagens debat fremhævede Per Clausen (EL/Left) kurderne og de kurdiske områder, som ifølge ham ikke må overses.

”Vi må ikke glemme Kobane, og vi må ikke glemme, at for en varig fred i Syrien, for alle dets borgere, så er det nødvendigt, at Erdogan og Tyrkiet presses til at stoppe med at blande sig”, sagde han.
 

EU sætter 2040-klimamål på 90 procents reduktion

Hvis hele EU’s klimaregnskab skal gå i nul inden 2050, skal EU reducere 90 procent af sine udledninger inden 2040.

Sådan lyder budskabet, der følger med EU’s nye 2040-klimamål, som Parlamentet endeligt vedtog tirsdag.

Klimamålet for 2040 bliver nu indskrevet i EU’s klimalov og vil være bindende. (link)

Sammen med 2040-målet har Parlamentet også vedtaget en række andre tiltag. Ét af dem handler om, at EU’s medlemslande fra 2036 må benytte sig af de såkaldte klimakreditter til at opnå op mod fem procentpoint af reduktionen.

Aftalen rummer også en mulighed for, at medlemslandene kan benytte metoder såsom lagring af CO2 fra atmosfæren til at kompensere for sine udledninger.

Kommissionen skal hvert andet år tage et kig på klimamålet for 2040 og vurdere, om der er behov for flere hjælpemidler til at opnå målet, lyder det i aftalen. Hvis det er nødvendigt for EU’s konkurrenceevne, velstand og sociale sammenhængskraft, kan Kommissionen foreslå ændringer i EU’s klimalov og herunder målet for 2040.

Som en anden del af aftalen vil EU først indføre det nye kvotesystem for klimagasser i 2028 i stedet for 2027.  

Det nye klimamål blev vedtaget i Parlamentet med 413 stemmer for, 226 stemmer imod og 12, der hverken stemte for eller imod.

Ændringerne vil træde i kraft, når aftalen er vedtaget i Rådet. 

Rejsestipendium: Ledige pladser på presseture til Strasbourg

Arbejder du som journalist, og vil du følge debatterne og afstemningerne i EU’s folkevalgte forsamling? Så kan du søge Europa-Parlamentets rejsestipendium til plenarsamlingerne i Strasbourg.

For at øge forståelsen for Europa-Parlamentets vigtige arbejde tilbyder vi et rejsestipendium til journalister, der gerne vil med til Strasbourg for at lære mere om EU og møde de danske MEP’er.

Du kan søge om at komme afsted til følgende plenarsamlinger i 2026:

•    Marts d. 9.-11.
•    April d. 27.-29.
•    Maj d. 18.-20.
•    Juli d. 6.-8.

Ansøgningen sendes på mail til vores pressemedarbejdere Lea og Oscar.

Det sker i den kommende uge

Næste uge står i udvalgenes tegn, og her skal parlamentarikerne blandt andet kigge nærmere på forsvarsindustrien, EU’s demokratiskjold og ulovlig streaming.

Besøg om forsvar i Polen og Tjekkiet. En delegation fra Udvalget om Forsvar og Sikkerhed (SEDE) vil mandag til onsdag besøge Polen og Tjekkiet for at se, hvordan de to landes forsvarsindustrier er ved at tilpasse sig den igangværende krig i Ukraine.

Her vil medlemmerne blandt andet undersøge, hvordan sektoren svarer på nye initiativer om at styrke Europas forsvars-, teknologiske- og industrielle base.

Handelsaftale med Filippinerne. Fra mandag til fredag i den kommende uge vil medlemmerne af Udvalget om International Handel (INTA) være i Manila. Her skal de blandt andet drøfte EU’s politiske, økonomiske, handels- og investeringsrelationer til Filippinerne.

EU’s demokratiskjold. Medlemmerne af Det Særlige Udvalg om det Europæiske Demokratiskjold (EUDS) vil mandag til onsdag rejse til Washington D.C. og New York for at mødes med en række eksperter, NGO’er, medier og andre. Her skal de debattere håndteringen af blandt andet hybride trusler, cybersikkerhed og spionage.

Besøg om udvidelse i Albanien og Montenegro. Mandag til onsdag tager en delegation fra Udenrigsudvalget (AFET) til Montenegro og Albanien, som er de to EU-kandidatlande, der er længst i processen. På besøget vil delegationen se nærmere på den retslige uafhængighed i landet og indsatserne for bekæmpelse af korruption.

Retsstaten i Spanien. På opfordring fra Parlamentets Arbejdsgruppe om Demokrati, Retsstaten og fundamentale rettigheder (DRFMG) besøger Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retslige og Indre Anliggender (LIBE) Spanien. Udvalget vil blandt andet undersøge den retslige uafhængighed i landet og indsatserne for bekæmpelse af korruption.

Erasmus+ og Creative Europe. En delegation fra Kultur- og Uddannelsesudvalget (CULT) besøger London mandag til onsdag for at undersøge processen med at få briterne tilbage ind i en række af EU’s programmer, herunder Erasmus+ og Creative Europa.

Ulovlig streaming i Spanien. Medlemmer af Retsudvalget (JURI) vil mandag til onsdag rejse til Madrid for at få information om, hvordan landet håndterer den ulovlige streaming af live begivenheder.

 

Redaktionen afsluttet fredag 13/02/2026 kl. 10:00
Ansvarshavende: Sune Olofsson Hansen
Redaktionen: Ida Svantemann Vestergård, Oscar Ørtoft Pedersen & Lea Hovmand Jørgensen
Pressekontakt: Lea Hovmand Jørgensen / Tlf. 22 11 43 77
                           Oscar Ørtoft Pedersen / Tlf. 25 48 87 11