EP-Nyt #38: Forenklingspakker og liste over sikre hjemlande

Som så mange andre har EU haft travlt i denne uge op til juleferien.

Og det har bragt en række store EU-nyheder med sig - både fra Parlamentet og de øvrige EU-parter.

Hvis vi begynder ude, har særligt én begivenhed fået opmærksomheden: EU’s valg om at låne Ukraine et milliardbeløb til at fortsætte kampen mod Rusland. Samtidig har EU’s domstol vurderet, at den danske ghettolov muligvis er diskriminerende. Dog må den endelige dom findes i det danske retssystem.  

Også hos Parlamentet har Rusland fyldt i denne uge. Onsdag vedtog Parlamentet nemlig et forbud mod import af russisk gas, ligesom Parlamentet har set på flere forsvarstiltag.

Et andet tema for denne uge har været sikre hjemlande. Parlamentet har ikke kun ændret kravene for, hvornår et hjemland er sikkert for en asylansøger at vende tilbage til, men også oprettet den første liste over sikre hjemlande.

Du kan også læse om flere regelforenklingspakker og den nye Mercosur-handelsaftale i dette sidste nyhedsbrev for i år. Vi læses ved i 2026! 

Indtil da kan du læse:  

• EU udfaser al russisk gas
• Indespærrede journalister fra Belarus og Georgien  får Sakharovprisen
• Færre virksomheder skal rapportere om bæredygtighed
• Ny omnibus-pakke forenkler landbrugsregler
• EU udskyder Mercosur-aftale
• MEP’er støtter nyt abortforslag
• EU’s prioriteter for 2026
• EU forenkler regler for skovrydning
• Parlamentet bakker op om et ’militær Schengen’
• Ny definition af sikre hjemlande - og én samlet liste
• Beskyttelse af borgere og virksomheders investeringer
• Parlamentet styrker investeringer i forsvaret
• Rejsestipendium: Ledige pladser på presseture til Strasbourg

Glædelig jul og god læselyst!

Du kan få daglige opdateringer på Europa-Parlamentet og de danske MEP’ers arbejde ved at følge os på Facebook, X og Instagram.

 

EU udfaser al russisk gas

I denne uge kappede Parlamentet sine fremtidige gas-forbindelser til Rusland.

Onsdag vedtog MEP’erne nemlig en lov om at udfase brugen af russisk gas i EU.

Det skal blandt andet forhindre, at Rusland bruger sine energiforsyninger til EU som et våben.

Helt konkret vil spotmarkedet for flydende naturgas (LNG) fra Rusland blive forbudt i EU, når forordningen træder i kraft i starten af næste år. Gas via rørledninger vil først være udfaset senest i september 2027.

Fra næste år vil EU også se på importen af olie fra Rusland. Som en del af aftalen vil Kommissionen nemlig fremlægge lovgivning om et forbud mod olieimport fra Rusland, som senest kan træde i kraft ved udgangen af 2027.

Flere af de danske MEP’er ser positivt på EU’s beslutning om at udfase russisk gas. Under debatten tirsdag fremhævede de ting, som Unionen samtidig skal være opmærksomme på.

”Vi har allerede teknologierne til at gøre Europa til en stærk, grøn og selvstændig aktør. Men det kræver, at vi har modet til at sige fra, så vi ikke blot erstatter Putins gas med Trumps olie”, sagde Villy Søvndal (SF/De Grønne).

Per Clausen (EL/Left) ønsker samtidig, at Parlamentet tager stilling til særligt tre spørgsmål.

”Hvorfor sker det først nu mere end tre år for sent? Hvor længe endnu vil vi blive ved med at købe russisk olie og russisk uran? Hvorfor er det stadig sådan, at udviklingen af bæredygtig energi, vedvarende energi går alt for langsomt til at sikre en reel uafhængighed og frihed til EU i energiforsyningen?”, spurgte han under debatten.  

Niels Flemming Hansen (K/EPP) fremhævede særligt den tilgang, Europa har haft til Rusland som en udfordring.

”Tanken om, at samhandel skaber fred, var en smuk og rigtig europæisk vision. Men i dag må vi erkende, at over for en hensynsløs aggressor er økonomisk afhængighed ikke en brobygger. Det er et våben, som er blevet vendt imod os selv”, sagde han.

De nye regler skal nu formelt godkendes af Rådet, inden de kan træde i kraft.
 

Indespærrede journalister fra Belarus og Georgien  får Sakharovprisen

De to journalister Andrej Patjobut og Mzia Amaglobel er dette års modtagere af Sakharovprisen for Tankefrihed.

Tirsdag fik de derfor overrakt prisen i Parlamentet.

Journalisterne Andrej Patjobut fra Belarus og Mzia Amaglobel fra Georgien modtager begge prisen for deres arbejde med at berette om sandheden - på trods af den pris, de har måttet betale.

Begge journalister sidder i dag fængslet i deres respektive hjemlande, og derfor blev prisen overrakt til repræsentanter for dem. Du kan se overrækkelsen og repræsentanternes taler i Plenarsalen her.

Prisen er gennem tiden blevet tildelt individer, grupper og organisationer for at anerkende værdien af deres arbejde med at støtte menneskerettigheder, ytringsfrihed og demokratiske værdier.

Flere tidligere modtagere af Sakharovprisen har efterfølgende vundet Nobels Fredspris, som det er tilfældet med den seneste modtager af Nobels Fredspris, María Corina Machado, der vandt Sakharov-prisen sidste år, og eksempelvis Nelson Mandela, der vandt Sakharovprisen i 1988, mens han stadig sad fængslet i Sydafrika.

 

Færre virksomheder skal rapportere om bæredygtighed

Lovpakken er den første af flere, der skal skrue ned for kompleksiteten i EU’s regler.

Og denne uge fik den et endeligt godkendende nik fra Parlamentet.

Tirsdag godkendte MEP’erne nemlig aftalen om regelforenklingspakken ’Omnibus 1’, der skal forenkle EU’s regler for rapportering af bæredygtighed og due diligence.

Fremover er det derfor kun virksomheder med over 1000 medarbejdere og en omsætning på mere end 450 millioner euro, der skal rapportere om deres indsats for bæredygtighed.

Samtidig vil rapportering af due diligence - der handler om processerne for blandt andet at forebygge krænkelser af menneskerettighederne - være et krav for færre virksomheder. Med de nye regler vil virksomheder, der har mere end 5000 ansatte og en årlig omsætning på over 1,5 milliarder euro, være omfattet af kravene.

De nye regler blev vedtaget i Parlamentet med 428 stemmer for, 218 imod og 17, der stemte hverken/eller.

Du kan læse mere om regelforenklingspakken i vores nyhedsbrev EP-Nyt #32.
 

Ny omnibus-pakke forenkler landbrugsregler

Også en anden omnibus-lovpakke er ved at nå til vejs ende i EU.

I sidste måned blev Rådet og Europa-Parlamentet enige om en aftale for en omnibus-lovpakke, der skal forenkle EU’s regler for landbruget (CAP).

Og tirsdag godkendte et flertal i Parlamentet aftalen.

Som en del af aftalen, vil EU støtte små landbrug med op mod 3.000 euro i årlig støtte og desuden kunne give nye landbrugsvirksomheder et engangsbeløb på 75.000 euro til forretningsudvikling.

Ifølge Asger Christensen (V/Renew) er landbruget underlagt for mange regler.

”EU’s landbrugspolitik skal forenkles – ikke i regneark, men ude i virkeligheden. Landbruget lider under datatyranni. Datoerne styrer, hvornår vi skal så, og hvornår vi skal være færdige med at høste. Vejret retter sig ikke efter regneark, og Moder Jord retter sig ikke efter kalenderen,” sagde Asger Christensen under debatten mandag.

De to EU-institutioner er desuden blevet enige om, at landbrugsvirksomheder højest kan blive udsat for én undersøgelse om året. Den regel går under navnet ’Once only’-princippet.

Ved afstemningen godkendte 629 af medlemmerne aftalen, som allerede var indgået mellem Parlamentet og Rådet, imens 17 stemte imod, og 16 stemte hverken/eller.
 

EU udskyder Mercosur-aftale

Med topmøde og traktordemonstrationer har den såkaldte Mercosur-aftale været et af ugens højdepunkter.

Onsdag blev Parlamentet og Rådet enige om en sikkerhedsklausul i handelsaftalen for Mercosur-landene. De dækker over Argentina, Brasilien, Paraguay og Uruguay.

Her EU ønsker nemlig at kunne fjerne toldfordele på varer fra Mercosur-landene, hvis importen skader EU’s egne producenter. Det kan eksempelvis være import af oksekød, æg, citrus eller sukker.

Men da aftalen ved torsdagen topmøde skulle godkendes i Ministerrådet, kunne EU ikke samle nok opbakning. Her var nemlig ikke de påkrævede 15 lande, der ville støtte aftalen om sikkerhedsklausulen.

Derfor har EU valg at udskyde indgåelsen af handelsaftalen, skriver Berlingske.

De fire sydamerika Mercosur-lande har dog ifølge Berlingske indikeret, at aftalen skal indgås nu, hvis den skal blive til noget.

EU er Mercosur-landenes andenstørste handelspartner for varer med en samlet eksport på 57 milliarder euro i 2024.

MEP’er støtter nyt abortforslag

Europæiske kvinder uden adgang til sikker abort skal kunne rejse over EU’s landegrænser for at få en.

Sådan lyder det i et borgerinitiativ, som Parlamentet i denne uge bakkede op om.

Onsdag stemte 358 medlemmer for forslaget fra bevægelsen ”My Voice, My Choice”. Derimod stemte 202 medlemmer imod, og 79 stemte hverken/eller til forslaget.  

Helt konkret lægger forslaget op til, at EU’s medlemslande på EU’s regning kan tilbyde sikker abort til europæiske kvinder, der ikke har ret til sikker abort i deres hjemlande.

Nogle europæiske lande har nemlig en række begrænsninger for adgang til sikker abort, herunder Polen og Malta.

For at et borgerinitiativ tages op i EU, skal det have samlet mindst 1 million godkendte underskrifter fra mindst syv forskellige medlemslande.

Parlamentet har givet Kommissionen indtil marts 2026 til at fremsætte et forslag til de præcise tiltag, som den påtænker at handle på. 
 

EU’s prioriteter for 2026

I 2026 skal EU gøres mere robust.

Det gælder både i forhold til Unionens konkurrenceevne og på forsvarsområdet.

Det står der blandt andet i den deklaration, som Parlamentets formand, Roberta Metsola, Kommissionsformand Ursula von der Leyen og den danske statsminister, Mette Frederiksen, underskrev torsdag på vegne af medlemslandene.

Den indeholder blandt andet de lovgivningsfiler, som institutionerne vil prioritere i det nye år.

Ifølge de nye prioriteter vil EU arbejde med at styrke borgere og virksomheders sikkerhed, imens man vil arbejde for regelforenkling og et nyt flerårigt budget (MFF).

Unionen går desuden ind i en tid, hvor forsvar og sikkerhed står højt over arbejdsområder sammen med Europas bæredygtige velstand og demokratiske værdier.

Du kan læse mere om EU’s prioriteter i Parlamentets pressemeddelelse.

EU forenkler regler for skovrydning

Med en afstemning onsdag har Parlamentet justeret i EU’s lov mod skovrydning.

Her stemte MEP’erne for at forenkle og udsætte reglerne, der skal sikre, at produkter, der sælges i EU, ikke stammer fra skovryddede områder.

Blandt andet har Parlamentet vedtaget, at der skal gå yderligere et år, før EU’s virksomheder skal leve op til kravene i lovgivningen.

Som noget andet har MEP’erne valgt at forenkle due diligence-kravene. Medlemmerne ønsker eksempelvis, at forenkle due diligence-reglerne for små virksomheder, og samtidig at det kun er de virksomheder, som først placerer produktet på EU’s marked, der skal indsende en due diligence-erklæring.

Som et flertal i Parlamentet havde ønsket, fjerner man desuden tryksager, såsom aviser, fra at være omfattet af EU’s skovrydningslov.

Reglerne skal også formelt godkendes af Rådet før de kan træde i kraft.

 

Parlamentet bakker op om et ’militær Schengen’   

EU skal udviske de indre landegrænser, når det handler om at flytte tropper og militærudstyr.   

Sådan lyder et af budskaberne i forslaget om militær mobilitet, som Parlamentet vedtog sin indledende holdning til onsdag.  

Resolutionen, som Parlamentet nu har vedtaget, kommer, efter Kommissionen i november fremsatte en ’Militær mobilitets’-pakke.

I sit forslag lægger Parlamentet op til at fjerne administrative og økonomiske barrierer i forbindelse med mobiliteten af militært udstyr. Eksempelvis opfordrer Parlamentet Kommissionen til at forenkle procedurerne for at finde finansiering til eksempelvis projekter, der forbedrer infrastrukturen.

Desuden opfordrer Parlamentet til flere digitale løsninger og grænseoverskridende autorisationer, så det bliver lettere at flytte militært udstyr over EU’s indre grænser.

MEP’erne anbefaler, at man arbejder for et ’militært Schengen område’, hvor der er samme implementering af forskellige tiltag .

Ifølge Parlamentet skal EU - ligesom NATO - kunne rykke ud med tropper på tværs af EU’s indre grænser inden for 24 timer i krisesituationer.

EU’s forslag om militær mobilitet blev vedtaget med 493 stemmer for, 127 imod og 38, der stemte hverken/eller.

Nu skal Udvalget for Transport og Turisme (TRAN) og Udvalget for Sikkerhed og Forsvar (SEDE) udarbejde ændringsforslag til den  ’Militære mobilitets’-pakke, hvorefter forhandlinger med Rådet kan begynde.
 

Ny definition af sikre hjemlande - og én samlet liste

I denne uge har EU set på, om nogle asylansøgere kan vende tilbage til deres hjemland.   

Her har de set på hele to tiltag, der vedrører de såkaldte sikre hjemlande (SCO).

Det første handler om kravene for, hvornår en asylansøgers hjemland er sikkert for personen at vende tilbage til.

Torsdag blev Parlamentet og Rådet nemlig enige om en aftale for de betingelser, der kan ligge til grund for, at EU kan afvise en asylansøgning.

Dett første punkter handler om, hvor stærke kulturelle og familiemæssige forbindelser ansøgeren har til sit hjemland, imens et andet handler om, hvorvidt personen har rejst igennem et andet land, hvor vedkommende kunne have søgt om beskyttelse.

Det sidste punkt handler om, hvorvidt der allerede er en aftale for  asylansøgere fra det pågældende land nationalt eller på EU-niveau.

Samme dag blev Parlamentet og Rådet desuden enige om at lave en liste over de sikre hjemlande (SCO).

På listen skal der stå: Bangladesh, Colombia, Egypten, Kosovo, Indien, Marokko og Tunesien.

Aftalen betyder, at asylansøgere fra landene på listen skal argumentere for, hvorfor de mener, det alligevel ikke er sikkert for dem at vende tilbage. Også lande, der er kandidater til at blive en del af EU, vil regnes som sikre hjemlande.

EU’s medlemslande har samtidig mulighed for at udvide listen på nationalt plan.

Aftalen forpligter Kommissionen til at holde øje med udviklingen i landene på listen.

Før begge aftaler kan træde i kraft, skal Parlamentet og Rådet formelt godkende aftalen.

Bedre beskyttelse af borgere og firmaers investeringer

Denne uge har Parlamentet og Rådet justeret i en lang række af EU’s direktiver.

Formålet har været at hjælpe private kunder og små virksomheder med at investere i eksempelvis aktier og beskytte dem mod vildledende eller partiske oplysninger.

Sådan lyder det i en ny aftale mellem Rådet og Parlamentet torsdag.

Med aftalen skal EU’s medlemslande fremme tiltag, der øger borgernes viden om finansielle anliggender, herunder aktier, køb af obligationer, pensionsordninger osv. Desuden skal der være større krav til investeringsselskaber, der samarbejder med finansielle influencere - såkaldte finfluencere.

Samtidig skal finansielle rådgivere og forsikringsrådgivere sikre, at deres produkter og tjenesteydelser passer til deres kunders behov. Her skal de blandt andet se på kundernes viden, erfaring, finansielle situation og evne til at håndtere mulige tab.

Som noget tredje vil man forhindre, at produkter, der ikke giver værdi for pengene, frigives på markedet og sælges til private og små virksomheder.

Du kan læse mere om aftalen mellem Parlamentet og Rådet i Parlamentets pressemeddelelse.
 
For at aftalen kan træde i kraft, skal den formelt godkendes af Rådet og Parlamentet.
 

Parlamentet styrker investeringer i forsvaret

EU vil kanalisere flere midler til investeringer i forsvaret.

Det har Parlamentet vedtaget i denne uge med en godkendelse af en aftale, der hører under ’ReArm Europe’-planen.

Aftalen ændrer reglerne for flere af EU’s programmer, herunder platformen for strategiske teknologier for Europa, Horizon Europe og Den Europæiske Forsvarsfond.

Under forhandlingerne udvidede Parlamentet aftalen til også at gælde områder for hybride angreb. Samtidig sikrede det, at Ukraines forsvarsindustri kan deltage i Den Europæiske Forsvarsfond.

519 af Parlamentets medlemmer stemte for aftalen, imens 119 stemte imod, og 25 stemte hverken for eller imod.

Rådet skal også godkende aftalen formelt, før den kan træde i kraft.

 

Rejsestipendium: Ledige pladser på presseture til Strasbourg

Arbejder du som journalist, og vil du følge debatterne og afstemningerne i EU’s folkevalgte forsamling? Så kan du søge Europa-Parlamentets rejsestipendium til plenarsamlingerne i Strasbourg.

For at øge forståelsen for Europa-Parlamentets vigtige arbejde tilbyder vi et rejsestipendium til journalister, der gerne vil med til Strasbourg for at lære mere om EU og møde de danske MEP’er.

Du kan allerede nu søge om at komme afsted til følgende plenarsamlinger i 2026:

• Februar d. 9.-11.
• Marts d. 9.-11.
• April d. 27.-29.
• Maj d. 18.-20.

Ansøgningen sendes på mail til vores pressemedarbejdere Lea og Oscar.

 

Redaktionen afsluttet fredag 19/12/2025 kl. 15:00
Ansvarshavende: Sune Olofsson Hansen
Redaktionen: Ida Svantemann Vestergård, Oscar Ørtoft Pedersen & Lea Hovmand Jørgensen
Pressekontakt: Lea Hovmand Jørgensen / Tlf. 22 11 43 77
                           Oscar Ørtoft Pedersen / Tlf. 25 48 87 11