EP-Nyt #9: Ukraine og toldkrig præger ugen i Strasbourg

Massivt øgede forsvarsambitioner og et ekstraordinært EU-topmøde havde på forhånd sat scenen til en dramatisk plenarsamling i Strasbourg – og ugen skuffede ikke. Selvom der måske ikke var de store spektakler i selve plenarsalen, betød det høje tempo af begivenheder i verden, at MEP'ernes talepunkter nærmest nåede at blive forældede, fra de trådte op på talerstolen, til de forlod den igen. Trump satte for alvor gang i en længe varslet handelskrig, og mens Europa-Parlamentet debatterede sikkerhed, var der fra Saudi-Arabien pludselig et forslag til en våbenhvile for Ukraine. Derudover nåede MEP'erne også at vende alt fra billigere energi til hurtigere hjemsendelser af asylansøgere og meget mere.

• Europa skal kunne forsvare sig selv
• EU gør sig klar til toldkrig med USA
• Første debat om grøn industriplan
• Handlingsplan for billigere energi
• EU-Kommission vil gøre det nemmere at hjemsende asylansøgere
• Præsentation af nyt forslag om kritiske lægemidler

Du kan få daglige opdateringer på Europa-Parlamentet og de danske MEP’ers arbejde ved at følge os på Facebook, X og Instagram.

Men først Rigsfælleskabet: Parlamentet fordømte kraftigt USA's trusler mod Grønland og udtrykte bekymring over Trump-administrationens handlinger og udtalelser om USA's fremtidige holdning til NATO, Rusland og Europas sikkerhed i en resolution onsdag.

Seneste trussel skete torsdag i det ovale værelse. Præsident Donald Trump, der mødtes med NATO-generalsekretær Mark Rutte, blev spurgt ind til annektering af Grønland:

“Jeg tror, at det vil ske,” lød svaret fra præsidenten om muligheden for, at Grønland skulle blive en del af USA.

Europa skal kunne forsvare sig selv

Ved denne uges plenarsamling i Strasbourg fyldte sikkerhedspolitiske spørgsmål en del på dagsordenen.

Tirsdag debatterede MEP’erne sidste uges ekstraordinære topmøde samt Kommissionens netop lancerede forsvarsudspil – ReArm Europe. Her deltog bl.a. EU-rådsformand António Costa og Kommissionsformand Ursula von der Leyen.  

Kommissionen har bl.a. foreslået fælles forsvarsproduktion, mindre afhængighed af eksterne aktører og fælles lån for at finansiere den ekstraordinære oprustning.

Dansk kritik mod europæiske lande

Et flertal af MEP’erne bakker op om Kommissionens nye initiativer, men flere udtrykte også bekymring over brugen af Artikel 122. Det er en lovgivningsmæssig hasteprocedure, som gør det muligt for Kommissionen at omgå Parlamentet.

Både Anders Vistisen (DF/Patrioterne) og Christel Schaldemose (S/S&D) rettede i deres taler kritik mod andre europæiske lande og deres manglende støtte til Ukraine.

"Tendensen er desværre klar: Jo længere et EU-land er fra Ukraine, jo mindre støtte gives der. Det duer ikke. Det er ikke sådan, vi viser, at vi tager ansvar for EU’s sikkerhed,” sagde Schaldemose fra talerstolen og kaldte Ukraine for EU’s lakmusprøve.

Vistisen var endnu mere specifik i sin kritik og pegede på Tyskland, Frankrig, Italien og Spanien som lande, der burde gøre langt mere:

“Det er let at give Trump skylden for Ukraines situation, men hvis vi virkelig vil forstå, hvorfor EU – tre år inde i krigen – stadig ikke kan forsvare sig selv eller Ukraine, så må vi kigge indad. Der har været alt for lidt handling og alt for meget snak. Og det fortsætter desværre,” sagde han.

Undervejs kom der en våbenhvile

Mens debatten var godt i gang i Plenarsalen, skete der et gennembrud i Saudi-Arabien. Tirsdag aften blev det annonceret, at Ukraine har accepteret et amerikansk forslag om en øjeblikkelig 30-dages våbenhvile.

Parlamentsformand, Roberta Metsola, skrev i den forbindelse på det sociale medie X, at aftalen er et vigtigt skridt mod en varig fred, og nævnte også, at Europa vil gøre, hvad man kan, for at få stoppet krigen og sikre en retfærdig og varig fred.

EU skal have en central rolle

Et flertal af MEP’erne slog fast i en resolution onsdag, at EU skal betragtes som Ukraines primære strategiske allierede. Det betyder bl.a., at Unionen bør tage ansvar for sikkerhedsgarantier til Ukraine.

Samtidig retter de skarp kritik mod USA’s eftergivenhed over for Rusland og bakker op om, at EU får en central rolle i håndhævelsen af en potentiel fredsaftale.

Derudover vil MEP’erne sætte turbo på Ukraines vej mod et EU-medlemskab og kræver, at Rusland finansierer genopbygningen af det krigshærgede land.

EU gør sig klar til toldkrig med USA

Donald Trump har længe raslet med told-sablen mod sine handelspartnere. Nu rettes klingen mod Europa – men denne gang møder han en modstander, der har haft rigeligt med tid til at ruste sig.

25 pct. told på stål og aluminium fra EU lød det fra Trump, hvortil Kommissionen svarede prompte tilbage med en gengældelsestold målrettet specifikke amerikanske varer, såsom motorcykler, bourbon og både.

Og pludselig lød det fra Trump, at en potentiel told på 200 pct. på vin og spiritus også var i spil.

Formanden for Europa-Parlamentets handelsudvalg, Bernd Lange (S&D, Tyskland), udtaler i en pressemeddelelse, at EU havde forudset, at USA nok ville rette sit blik mod Europa inden længe, og han slår samtidig fast, at Europa-Parlamentet bakker op om Kommissionens modsvar.

I en besked til Donald Trump understreger Kommissionsformand Ursula von der Leyen, at EU er åben for forhandlinger. Bliver en løsning fundet, kan tolden tilbagekaldes når som helst, informerer Kommissionen også om.

Toldafgifterne fra EU forventes at træde i kraft midt i april ifølge Europa-Kommissionen.

Første debat om grøn industriplan

Denne uges plenarsamling i Strasbourg gav parlamentsmedlemmerne deres første muligheder for at debattere et af flagskibsinitiativerne fra den nye Kommission – den såkaldte Clean Industrial Deal (CID).

Målet med CID er på en og samme tid at skabe et mere konkurrencedygtigt og grønnere Europa gennem investeringer i grøn industri, billigere energi og bedre adgang til råmaterialer.

To debatter behandlede Kommissionens udspil. Tirsdag var der fokus på industripolitikken, mens torsdagens debat drejede sig specifikt om tiltag om energipriserne.

Ikke alle var begejstrede for Kommissionens forslag. I begge debatter var der uenighed om, hvorvidt planerne var ambitiøse eller snarere en justering uden nødvendige grønne reformer.

Per Clausen (EL/Left) var en af dem, der ikke var imponeret over det ellers store industriudspil. Han mener, at CID slet ikke går langt nok:

“Europa har brug for det, som Kommissionen netop ikke foreslår: reel klimahandling, grøn og klimavenlig politik og en socialt retfærdig omstilling, som kan forbedre Europas konkurrenceevne. Så jeg synes, at forslaget trænger til en revision. Det skal tilbage til tegnebrættet,” sagde han fra talerstolen tirsdag.

Handlingsplan for billigere energi

Som en central del af CID zoomer Kommissionen også ind på energiomkostningerne – et område, hvor danske Dan Jørgensen, der er ny bolig- og energikommissær, står i spidsen. Europas elpriser er nemlig eksploderet siden Ruslands udvidede invasion af Ukraine, og både virksomheder og borgere kæmper med skyhøje regninger.

For at tackle krisen lægger Kommissionens udspil op til flere langsigtede energikontrakter samt et nyt samarbejde med Den Europæiske Investeringsbank, der skal investere næsten 500 mio. euro i energiprojekter.

Under debatten torsdag indtog Kira Marie Peter-Hansen (SF/De Grønne) talerstolen med en skarp opfordring til handling og efterlyste et fokus på de grønne investeringer:

“Mere sol og mere vind er den billigste og hurtigste måde at reducere vores CO2-aftryk på og undgå de katastrofale konsekvenser af klimakrisen. Mere sol og vind er også den billigste og hurtigste vej til uafhængighed fra gamle mænd med imperialistiske ambitioner – og vores stærkeste kort til at sikre en konkurrencedygtig europæisk industri,” sagde hun.

EU-Kommission vil gøre det nemmere at hjemsende asylansøgere

EU skal hurtigere kunne hjemsende afviste asylansøgere, mener Kommissionen, der tirsdag præsenterede et nyt udspil for parlamentsmedlemmerne i Strasbourg.

Dansk Folkepartis Anders Vistisen deler Kommissionens bekymring, men frygter, at forslaget bliver en "halv løsning".
Både Morten Løkkegaard (V/Renew) støtter en fælles europæisk indsats, men efterlyser større ambitioner. Også Moderaternes Stine Bosse bakker op og understreger behovet for hurtigere hjemsendelser.

Danmark er som udgangspunkt ikke med på grund af retsforbeholdet, men regeringen kan vælge at tilslutte sig senest seks måneder efter vedtagelsen.

Præsentation af nyt forslag om kritiske lægemidler

Ingen europæiske borgere skal stå uden medicin, hvis kriser rammer. Det vil kommissionen sikre med et nyt forslag om kritiske lægemidler – Critical Medicines Act (CMA) – som blev præsenteret tirsdag i Europa-Parlamentet i Strasbourg.

Forslagets formål er altså at sikre EU-borgernes adgang til livsvigtig medicin og mindske afhængigheden af tredjelande, der i dag står for en stor del af Europas medicinproduktion. Samtidig skal initiativet styrke den europæiske lægemiddelindustri og økonomi.

Planen indebærer blandt andet øget produktion af medicin inden for EU’s grænser samt en mere robust forsyningskæde for at minimere risikoen for medicinmangel.

Forslaget støttes af de danske parlamentsmedlemmer Kristoffer Storm (DD/ECR) og Stine Bosse (M/Renew), der begge sidder i Sundhedsudvalget.

Næste uge:

Du kan se frem til følgende i den kommende uge i Europa-Parlamentet:

ECB-præsident Lagarde. Økonomi- og Valutaudvalget vil holde sin regelmæssige debat med formanden for Den Europæiske Centralbank (ECB), Christine Lagarde. MEP'erne vil formentlig spørge hende om USA's skifte til protektionisme og dets indvirkning på euroområdets økonomi og om den nylige beslutning om at sænke renten (torsdag).

EU's reaktion på USA's handelspolitik. MEP'erne i Udvalget om International Handel vil diskutere implikationerne af USA's told på EU's stål- og aluminiumimport med Maroš Šefčovič, kommissær for handel og økonomisk sikkerhed (torsdag).

Migration/EU talentpulje. Udvalget for Borgerlige rettigheder vil stemme om oprettelse af en EU-talentpulje, der giver ikke-EU-statsborgere mulighed for at søge job, når og hvor der er en mangel på arbejde, som ikke kan dækkes af nationale arbejdstagere (onsdag).

EU 2026-budgettet. Budgetudvalgets MEP'er vil vedtage næste års EU-budget med fokus på fem prioriteter, nemlig: økonomien, kriserespons, borgernes muligheder, udenrigsanliggender og tilbagebetaling af gæld (torsdag).

Rejsestipendium: Ledige pladser på presseture til Strasbourg.

Arbejder du som journalist, og vil du følge debatterne og afstemningerne i EU’s folkevalgte forsamling? Så kan du søge Europa-Parlamentets rejsestipendium til plenarsamlingerne i Strasbourg.

For at øge forståelsen for Europa-Parlamentets vigtige arbejde tilbyder vi et rejsestipendium til journalister, der gerne vil med til Strasbourg for at lære mere om EU og møde de danske MEP’er.

I anledning af det danske formandskab for EU-Rådet planlægger vi at være afsted på samtlige plenarsamlinger i Strasbourg i andet halvår af 2025. På grund af formandskabet vil der også være danske ministre tilstede til samlingerne.

Du kan søge om at komme afsted til plenarsamlingerne i følgende dage:

• 7.-9. juli
• 8.-10. september
• 6.-8. oktober
• 20.-22. oktober
• 24.-26. november
• 15.-17. december

Alle, der arbejder som journalist, kan ansøge om rejsestipendiet. Læs mere om stipendiet og send din ansøgning her.

Redaktionen afsluttet fredag 07/03/2025 kl. 16:30
Ansvarshavende: Sune Olofsson Hansen
Redaktionen: Emil Strunge Larsen, Oscar Ørtoft Pedersen & Lea Hovmand Jørgensen
Pressekontakt: Lea Hovmand Jørgensen / Tlf. 22 11 43 77
                        Oscar Ørtoft Pedersen / Tlf. 25 48 87 11