EP-Nyt #7: EU skruer op for presset på Ruslands skyggeflåde med ny sanktionspakke

Flere sanktioner mod Rusland er blevet vedtaget i en uge, hvor Ukraine er gået ind i dets fjerde år med krig. Samtidig har EU-Kommissionen fremlagt lovpakken "Clean Industrial Deal", mens udvalgsmedlemmer og Europa-Parlamentets formand har været i USA med et klart budskab til amerikanerne. Bliv klogere på ugen, der er gået i vores nyhedsbrev.

God læselyst!

• Ny sanktionspakke mod Ruslands skyggeflåde
• EU’s ledere samlet til møde i Kyiv
• Europa-Parlamentet i gult og blåt
• EU til USA: ”Vi kan ikke tilbagerulle vores digitale regelsæt”
• Europa-Parlamentet forklarer: Hvordan fungerer desinformation?
• Rejsestipendium: Ledige pladser på presseture til Strasbourg
• Næste uge i Europa-Parlamentet

Vi vil gerne gøre dette nyhedsbrev endnu bedre. Hvis du har to minutter til overs, vil vi derfor blive rigtig glade for lidt feedback. Klik her for at give din mening til kende.

Du kan få daglige opdateringer på Europa-Parlamentet og de danske MEP’ers arbejde ved at følge os på Facebook, X og Instagram.

Ny sanktionspakke mod Ruslands skyggeflåde

Ukraine kæmper fortsat for sin frihed.

Mandag var det tre år siden, at Rusland invaderede landet, og det blev markeret verden over - også af formændene for Europa-Parlamentet, EU-Rådet og Europa-Kommissionen, der udgav en fælles erklæring.

Her annoncerede de, at EU vedtager endnu en sanktionspakke mod Rusland for at øge det kollektive pres på landet til at stoppe krigen.

Det er den 16. sanktionspakke, som EU har vedtaget, siden krigen begyndte i 2022. Sanktionspakken er rettet mod vigtige dele af den russiske økonomi, såsom energi, handel, transport og infrastruktur.

EU indfører blandt andet restriktioner på importen af russiske aluminiumsprodukter og retter også sit fokus mod 74 specifikke skibe, der anses for at være en del af den såkaldte skyggeflåde. Det bringer det samlede antal af udpegede skibe op på 153.

Skyggeflåden beskrives af FN's søfartsorganisation som skibe med utilstrækkelige forsikringsaftaler, der omgår sanktioner og undgår kontroller. Skibene sejler under andre flag end det russiske og omgår på den måde Vestens sanktioner af Ruslands olieeksport.

Du kan læse mere om den 16. sanktionspakke her og se en tidslinje over EU’s sanktioner mod Rusland her.

Lige siden Rusland indledte sin ulovlige invasion af Ukraine, har EU og Europa-Parlamentet støttet den ukrainske befolkning ved at fordømme Ruslands aggression og indføre sanktioner. EU har i alt givet økonomisk, humanitær, finansiel og militær støtte til Ukraine på 135 milliarder euro, hvoraf 48,7 milliarder euro er gået til militær støtte.

Samtidig har Ukraine fået status som EU-kandidatland og fået hjælp til at gennemføre reformer på dets vej mod at blive en del af EU.

Du kan se en tidslinje over, hvordan EU støtter Ukraine i 2025 her.

EU’s ledere samlet til møde i Kyiv

På treårsdagen for Ruslands invasion inviterede Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, verdens regeringsledere til møde i Kyiv.

Statsminister Mette Frederiksen og 12 andre regeringsledere var fysisk tilstede for at vise deres støtte til Zelenskyj og Ukraines kamp for frihed, mens 24 deltog online - heriblandt Europa-Parlamentets formand, Roberta Metsola.

En ”fælles forsvars- og sikkerhedsstrategi” var på dagsordenen til mødet, som Zelenskyj indkaldte til i kølvandet på USA’s udenrigspolitiske kursændring.

”Konceptet om ’den stærkes ret’ skal ikke definere den nye verdensorden (...) Vi bliver nødt til at holde fast på vores fælles mål. Frihed for Ukraine og en varig fred for hele Europa og verden,” lød Roberta Metsolas budskab til mødet.

Flere af lederne erklærede, at de fortsat bakker op om Ukraine, at en fred ikke kan forhandles uden opbakning og deltagelse fra Ukraine og dets befolkning, og at de er klar til at sende flere økonomiske hjælpepakker til landet.

Foruden Roberta Metsola deltog Rådets formand, António Costa, og Kommissionsformand Ursula von der Leyen også. På en pressekonference efter topmødet luftede von der Leyen muligheden for, at Ukraine allerede kan blive en del af EU inden 2030, inden for hendes nuværende periode som Kommissionsformand.

Europa-Parlamentet i gult og blåt

Herhjemme har Folketinget markeret treårsdagen for invasionen af Ukraine ved at lade tårnet i Christiansborg Slot lyse op i landets flags gule og blå farver.

På samme måde var Europa-Parlamentets bygninger oplyst af gule og blå lys for at vise solidaritet med Ukraine og dets befolkning. Samtidig vajede det ukrainske flag ved Europa-Parlamentets bygninger i Strasbourg, Bruxelles og Luxembourg for at vise Parlamentets fortsatte støtte til Ukraines frihedskamp fra søndag den 23. februar til tirsdag den 25. februar.

EU til USA: ”Vi kan ikke tilbagerulle vores digitale regelsæt”

USA og EU’s fælles udfordringer inden for digital innovation, cybersikkerhed og fair konkurrence har været på dagsordenen i denne uge.

En delegation fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse har nemlig været i Washington DC, for første gang siden den nye amerikanske administration er trådt til.

Næstformand Christel Schaldemose (S/S&D) er et af de udvalgsmedlemmer, der har været afsted for at blive klogere på, hvilken indflydelse EU’s love på det digitale område har på den anden side af Atlanten; heriblandt forordningen om digitale tjenester (DSA’en) og forordningen om digitale markeder (DMA’en).

Udvalget har mødt amerikanske politikere, virksomheder, akademikere og andre interessenter i løbet af ugen.

”Vi vil stå fast ved, at amerikanske virksomheder skal overholde europæiske regler, når de er en del af det indre marked,” har udvalgsformand og delegationsleder Anna Cavazzini (Greens/Tyskland) proklameret på X. Her understregede hun også, at udvalget er taget til Washington med et klart budskab: at EU’s digitale regelsæt ikke kun er afgørende for det indre marked og borgerne, men også er til gavn for både europæiske og amerikanske virksomheder.

Fredag udtalte delegationslederen i en pressemeddelelse, at møderne overordnet har været konstruktive. ”De har været med til at holde dialogen i gang og øge vores forståelse med hinanden,” lød det fra Anna Cavazzini.

Europa-Parlamentets formand, Roberta Metsola, har også tilbragt den forgangne uge i Washington DC. Foruden at mødes med ledere af europæiske virksomheder og industrier, der også opererer i USA, repræsentanter fra den amerikanske industri og medlemmer af Senatet og Kongressen, afholdt hun en tale om ”Europa og USA i en ny verden” på John Hopkins Universitet torsdag.

Her understregede hun, at EU og USA kan finde en måde, hvorpå ”vi alle sammen kan vinde”.

”Jeg synes, at vi bør tale om handelsaftaler frem for told. Støtte hinanden frem for det modsatte. Vi er ikke ude på at snyde nogen. Og en win-win-attitude vil altid være vores foretrukne tilgang. Vi er selvfølgelig på samme tid beredt på alt. Så tillad mig at være klar. EU vil handle resolut og øjeblikkeligt mod uberettigede barrierer mod den frie og fair handel, også når toldsatser bruges til at udfordre juridiske og ikke-diskriminerende politikker,” lød det blandt andet fra Metsola.

”Vi har ikke lyst til at gå ned ad den vej, men vi er klar til det,” lød hendes afsluttende formaning.

Du kan se hele Roberta Metsolas tale her.

Europa-Parlamentet forklarer: Hvordan fungerer desinformation?

I dag har størstedelen af os ubegrænset adgang til næsten uendelige mængder af information lige ved hånden.

Med internettets, computerens og mobilens indtog i vores hverdag er desinformation samtidig blevet et fænomen, der virker til at være overalt og påvirker alle.

Personer og organisationer producerer og spreder information med det bevidste formål at vildlede eller bedrage modtageren og dermed opnå et bestemt mål.

I en ny serie af explainer-videoer lavet af Europa-Parlamentets kommunikationsteam kan du blive klogere på de mest anvendte desinformationsstrategier og få tips til, hvordan du kan genkende desinformation, når du støder på det.

Find videoerne her.

Rejsestipendium: Ledige pladser på presseture til Strasbourg

Arbejder du som journalist, og vil du følge debatterne og afstemningerne i EU’s folkevalgte forsamling? Så kan du søge Europa-Parlamentets rejsestipendium til plenarsamlingerne i Strasbourg.

For at øge forståelsen for Europa-Parlamentets vigtige arbejde tilbyder vi et rejsestipendium til journalister, der gerne vil med til Strasbourg for at lære mere om EU og møde de danske MEP’er.

I anledning af det danske formandskab for EU-Rådet planlægger vi at være afsted på samtlige plenarsamlinger i Strasbourg i andet halvår af 2025. På grund af formandskabet vil der også være danske ministre tilstede til samlingerne.

Du kan søge om at komme afsted til plenarsamlingerne i følgende dage:

• 7.-9. juli
• 8.-10. september
• 6.-8. oktober
• 20.-22. oktober
• 24.-26. november
• 15.-17. december

Alle, der arbejder som journalist, kan ansøge om rejsestipendiet. Læs mere om stipendiet og send din ansøgning her.

Næste uge i Europa-Parlamentet

I næste uge skal Europa-Parlamentarikerne mødes i de politiske grupper og deres udvalg, hvor der bl.a. er følgende på programmet:

Kvinder i forsvar, sikkerhed og fredsforhandlinger. Torsdag, som optakt til Kvindernes Internationale Kampdag den 8. marts, er der planlagt et særligt møde i Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling, hvor udvalgsmedlemmerne skal mødes med nationale parlamentarikere og EU-kommissæren for ligestilling, Hadja Lahbib. Her skal de diskutere opretholdelsen af kvinders rettigheder i forsvar, sikkerhed og fredsforhandlinger. Onsdag eftermiddag er der arrangeret et medieseminar med Europa-Parlamentets formand Roberta Metsola, MEP’er og gæster fra Ukraine, Israel, Palæstina og internationale organisationer.

Plenarforberedelser. De politiske grupper skal forberede sig på plenarsamlingen den 10.-13. marts, hvor parlamentarikerne har tænkt sig at debattere fremtiden for Europas forsvar, vurdere resultaterne af det ekstraordinære møde i Det Europæiske Råd den 6. marts, markere Kvindernes Internationale Kampdag og skitsere deres krav og forventninger til EU-topmødet den 20.-21. marts.

MEP’erne skal også diskutere EU-Kommissionens nye forslag om hjemsendelsen af tredjelandsborgere uden opholdstilladelse, ”Critical Medicines Act” - et lovforslag, der skal sikre Europas farmaceutiske uafhængighed - og fremskyndelsen af udfasningen af russisk gas samt håndteringen af russiske indefrosne aktiver.

De politiske grupper skal også forberede en resolution om EU’s fortsatte støtte til Ukraine, diskutere det europæiske semester for økonomi-, beskæftigelses- og socialpolitisk koordinering samt undersøge muligheden for at støtte genopbygningen af Syrien.

Redaktionen afsluttet fredag 28/2/2025 kl. 14:00
Ansvarshavende: Sune Olofsson Hansen
I redaktionen: Sara Falk Garde, Oscar Ørtoft Pedersen & Lea Hovmand Jørgensen
Pressekontakt: Lea Hovmand Jørgensen / Tlf. 22 11 43 77
                        Oscar Ørtoft Pedersen / Tlf. 25 48 87 11