EP-Nyt #6: Historisk opgør med madspild og tekstilaffald

Europa-Parlamentets udvalg har debatteret alt fra hybridkrig i Østersøen til ulvebestanden i Europa, mens europæiske og nationale parlamentarikere er mødtes i Bruxelles til dette års udgave af den europaparlamentariske uge.

God læselyst!

• Mindre madspild og mere ansvar til tekstilproducenter
• Hybridkrig er ikke kun et problem i Østersøen, advarer eksperter
• Ulve i Europa: ”Nu må det være nok”
• Enklere regler om kemikalievurderinger på vej
• Det polske formandskab: “Uden sikkerhed kan andre ting ikke opnås”
• Nationale og europæiske parlamentarikere samlet til Europaparlamentarisk uge
• Miljøet og klimaforandringer bekymrer unge danskere mest
• Europa-Parlamentet forklarer: Hvordan fungerer desinformation?
• Rejsestipendium: Ledige pladser på presseture til Strasbourg
• Næste uge i Europa-Parlamentet

Vi vil gerne gøre dette nyhedsbrev endnu bedre. Hvis du har to minutter til overs, vil vi derfor blive rigtig glade for lidt feedback. Klik her for at give din mening til kende.

Du kan få daglige opdateringer på Europa-Parlamentet og de danske MEP’ers arbejde ved at følge os på Facebook, X og Instagram.

 

Mindre madspild og mere ansvar til tekstilproducenter

Hvert år går næsten 60 millioner ton mad i Europa til spilde og ender i skraldespanden. Samtidig når 12,6 millioner tons tekstilaffald at hobe sig op, hvoraf tøj og fodtøj alene udgør knap halvdelen.

Sådan skal det dog ikke blive ved med at være.

Sent tirsdag aften forhandlede Europa-Parlamentet og Rådet sig nemlig frem til en foreløbig aftale, der skal mindske mængden af mad og tekstil, der bliver smidt ud.

Det er første gang, at EU sætter bindende mål for at smide mindre mad og tekstil ud.

Aftalen indebærer blandt andet nye 2030-mål for reduceringen af madspild. Der skal smides 10 procent mindre mad ud allerede tidligt i processen, nemlig på fødevareforarbejdning- og fremstillingsområdet. Samtidig skal der smides 30% mindre mad ud pr. indbygger i detailhandlen, restaurationsbranchen, fødevareservices og husholdningerne. De bindende mål for mindre madspild bliver beregnet ud fra, hvad niveauet af madspild har været i årene 2021-2023.

Samtidig pålægger aftalen et ansvar på producenter af tekstiler, som sælger deres produkter i EU-lande. Producenterne skal fremover dække omkostningerne af indsamlingen, sorteringen og genanvendelsen af tekstilaffald, 30 måneder efter at de nye regler på området træder i kraft.

Da Europa-Parlamentet allerede stemte om lovgivningen i sidste periode, mangler Rådet blot nu formelt at vedtage sin holdning til lovforslaget, inden Europa-Parlamentet endeligt kan godkende aftalen.

 

Hybridkrig er ikke kun et problem i Østersøen, advarer eksperter

Europæiske kabler og gasledninger på havbunden bliver oftere og oftere udsat for det, der formodes at være målrettet sabotage som en del af Ruslands hybridkrig.

Sabotagehandlingerne er i de værste tilfælde med til at sætte EU’s sikkerhed og energiforsyning i fare.

Men hvordan skal EU reagere, når sådan nogle hændelser sker? Og hvordan kan medlemslandene bedre beskytte undersøisk infrastruktur mod sabotage fremadrettet?

Det bad Udvalget for Sikkerhed og Forsvar (SEDE) en række eksperter om at give deres bedste bud på til en offentlig høring tirsdag.

Her deltog Christian Bueger, professor ved Københavns Universitet og fellow ved FN’s Institut for Forskning om Nedrustning (UNIDIR), Sofie Besch, senior fellow i Europa-programmet ved Carnegie Endowment for International Peace, og Alexander Lott, forsker ved Norsk Center for Havretten ved UiT Norges arktiske universitet.

De tre eksperter opdaterede udvalgsmedlemmerne på den seneste udvikling og forskning på området. Christian Bueger understregede, at det er vigtigt, at man ser sabotagehandlingerne i Østersøen som et europæisk problem snarere end et isoleret problem.

”I skal tænke ud over Østersøen. Det er et bredere, europæisk problem, som kan forekomme i andre europæiske have i fremtiden. Derfor er det, der sker i Østersøen en del af en større problemstilling i forhold til, hvordan Europa skal reagere,” lød det fra Bueger.

Samtidig anbefalede han, at EU i løbet af 2025 bør afholde søfartsøvelser som en del af EU’s Maritime Sikkerhedsstrategi (EUMSS).

Villy Søvndal (SF/Greens) spurgte blandt andet, om hvilke muligheder havretten giver i forhold til at gribe ind over for Ruslands skyggeflåde, når den sejler gennem europæisk farvand. Her forklarede Alexander Lott, at den internationale lovgivning ikke giver kystlandene mulighed for nogle forebyggende tiltag.

“Som havretten ser ud nu, skal der allerede være sket en form for miljøforurening, før en kyststat må gribe ind,” lød det fra Lott.

Den offentlige høring om beskyttelsen af undersøiske kabler i Østersøen kan ses her.

 

Enklere regler om kemikalievurderinger på vej

Tre forslag fra Europa-Kommissionen skal forenkle og forbedre EU's vurdering og kendskab til kemikalier.

Lovgivningspakken, der går under navnet ”ét stof, én vurdering” (one substance, one assessment, OSOA), var til afstemning i Udvalget om Miljø, Klima og Fødevaresikkerhed (ENVI) tirsdag.

Her vedtog udvalget sin holdning til de tre forslag, som skal strømline sikkerhedsvurderingerne af kemikalier ved at gøre data mere tilgængelig og styrke samarbejdet mellem EU-agenturerne, der beskæftiger sig med kemikalievurderinger.

For at forbedre tilgængeligheden af data skal der etableres en fælles dataplatform, som blandt indsamler data om mængden af kemikalier fundet i mennesker.

Her tilføjede udvalgsmedlemmerne til EU-Kommissionens tekst, at den fælles dataplatform også skal indeholde oplysninger om kemikalier i produkter og om sikrere alternativer til problematiske stoffer.

”Dagens afstemning er et vigtigt skridt i retningen af bedre dataindsamling om kemikalier og deres sikkerhedsvurdering. Disse tre love vil sikre, at reguleringen af kemikalier bliver hurtigere, enklere og mere gennemsigtig,” lød det fra ordfører Dimitris Tsiodras (EPP, Grækenland) efter afstemningen i udvalget.

Det er flere forskellige EU-agenturer, der beskæftiger sig med det videnskabelige og tekniske arbejde med kemikalier, særligt Det Europæiske Kemikalieagentur (ECHA), Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA), Det Europæiske Miljøagentur (EEA) og Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA).

Efter planen skal Europa-Parlamentet stemme om lovgivningspakken som helhed på plenarmødet den 31. marts - 3. april. Derefter kan de endelige forhandlinger med Rådet begynde.

 

Ulve i Europa: ”Nu må det være nok”

EU-medlemslandene skal have bedre muligheder for at regulere den voksende ulvebestand i Europa.

Det var størstedelen af medlemmerne i Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter enige om, da udvalget havde besøg af EU-Kommissionen mandag. Her fremlagde EU-Kommissionen, hvor langt de var i arbejdet med at ændre ulvens beskyttelsesstatus fra ”strengt beskyttet” til ”beskyttet” - et forslag, som det stående udvalg under Bern-konventionen godkendte i december 2024.

Under debatten gav flere af medlemmerne udtryk for, at der er blevet brugt for lang tid ved forhandlingsbordet. Heriblandt Asger Christensen (V/Renew), der efterspurgte flere redskaber til at regulere ulven.

”Beboere i landdistrikterne lever i frygt. De kan ikke sove om natten, fordi de frygter deres husdyr bliver angrebet. Vi har prøvet både hunde og hegn. Intet virker. Nu må det være nok,” sagde han blandt andet under debatten.

EU-Kommissionen understregede dog, at det er juridisk umuligt at gøre mere ved sagen, før Bern-konventionens ændring træder i kraft den 7. marts. ”Derefter er det medlovgiverne, der skal spænde hjelmen,” lød det fra EU-Kommissionens repræsentant.

”Ulvene vil blive ved med at være i landskabet, og derfor er det vigtigt, at vi finder en måde at sameksistere på,” sagde repræsentanten fra EU-Kommissionen til slut.

Du kan se hele debatten med EU-Kommissionen her.

 

Det polske formandskab: “Uden sikkerhed kan andre ting ikke opnås”

Sikkerhed var igen i fokus i denne uge, da Polens ministre fortsatte deres besøg hos Europa-Parlamentets forskellige udvalg. De er nemlig ved at præsentere prioriteterne for deres formandskab i EU-Rådet, som de overtog 1. januar.

Onsdag var det så Polens udenrigsminister Radoslaw Sikorski, som var forbi Udenrigsudvalget for at præsentere formandskabets udenrigspolitiske prioriteter.

”Polens motto er "Sikkerhed, Europa". Uden sikkerhed, som vi har oplevet mange gange i vores historie, kan andre ting ikke opnås,” lød det efterfølgende fra Sikorski til en fælles pressekonference med Udenrigsudvalgets formand David McAllister (EPP, Tyskland).

Radoslaw Sikorski fremlagde, at det polske formandskab vil prioritere støtten til Ukraine, opretholdelsen af nuværende politikker over for Rusland og Belarus og styrkelsen af EU og dets partneres sikkerhed og modstandskraft.

”Vi vil fortsætte med at støtte Ukraine politisk, militært og finansielt og Ukraines genopbygning, uanset hvad andre parter har tænkt sig,” lød det fra den polske udenrigsminister med henvisning til den amerikanske administration.

Også Udenrigsudvalgets formand David McAllister stemte i:

”Situationen i Ukraine, det politiske landskabs udvikling og behovet for at styrke Europas strategiske autonomi kræver beslutsomhed og fælles handling,” lød det blandt andet fra formanden.

Du kan se pressekonferencen her.

Samme dag udgav David McAllister og andre ledende MEP’er en fælles erklæring om fredsforhandlinger i Ukraine. Her gentog de, at der ikke kan forhandles en fred i Ukraine uden deltagelse af Ukraines regering og opbakning fra den ukrainske befolkning. Du kan læse hele erklæringen her.

 

Nationale og europæiske parlamentarikere samlet til Europaparlamentarisk uge

Økonomi, budget og socialpolitik har været på dagsordenen til den 14. udgave af den årlige europaparlamentariske uge.

Mandag og tirsdag mødtes over 140 parlamentarikere fra EU’s medlemslande og kandidatlande med europaparlamentarikerne i Bruxelles for blandt andet at debattere stabilitet, økonomisk koordinering og regeringsførelse i EU.

”Parlamentarisk demokrati er den bedste model, vi har. Men det er op til os i fællesskab at bevise, at det virker. Det betyder, at vi skal skære igennem støjen og politiske skel og fokusere på det, der virkelig betyder noget: vores varige succes,” lød det fra formanden for Europa-Parlamentet, Roberta Metsola, til åbningen af konferencen.

Samtidig understregede hun, at EU kun bevarer sin relevans ved, at der bliver handlet hurtigere og mere beslutsomt.

Fra Folketinget deltog Henrik Møller (S), Louise Schack Elholm (V), Hans Nicolai Andersen (V) og Benny Engelbrecht (S).

Du kan se programmet for konferencen her.

 

Miljøet og klimaforandringer bekymrer unge danskere mest

Hvilke emner bør EU efter din mening prioritere inden for de næste fem år?

Det er et af de spørgsmål, som EU-borgere mellem 16-30 år har svaret på i en ny Eurobarometerundersøgelse, som udkom mandag.

Mere end 25.000 unge fra EU’s 27 medlemslande har deltaget i undersøgelsen, som kortlægger de unges politiske prioriteter, deres informationskilder og oplevelser med desinformation.

For de danske unge er det miljøet og klimaforandringerne, der er deres politiske topprioritet. Hele 44% af de danske 16-30-årige har svaret, at miljø og klimaforandringer er de emner, de bekymrer sig mest om, sammenlignet med 33% af de unge europæere.

For de unge europæere generelt er det leveomkostninger og stigende priser, der fylder mest. 40% af de europæiske unge har svaret, at det er en problematik, som EU bør adressere, hvor det i Danmark gælder for 38% af de unge.

De danske unge er også dem, der ifølge undersøgelsen bruger sociale medier allermest som en kilde til nyheder på tværs af Europa. Det gælder nemlig for 51% af de danske unge, sammenlignet med det europæiske gennemsnit på 42%.

De samlede resultater af Eurobarometers Ungeundersøgelse kan findes her.

 

Europa-Parlamentet forklarer: Hvordan fungerer desinformation?

I dag har størstedelen af os ubegrænset adgang til næsten uendelige mængder af informationer lige ved hånden.

Med internettets, computerens og mobilens indtog i vores hverdag er desinformation samtidig blevet et fænomen, der virker til at være overalt og påvirker alle.

Mennesker og organisationer producerer og spreder information med det bevidste formål at vildlede eller bedrage modtageren for at opnå et bestemt mål.

I en ny serie af explainer-videoer lavet af Europa-Parlamentets kommunikationsteam kan du blive klogere på de mest anvendte desinformationsstrategier og få tips til, hvordan du kan genkende desinformation, når du støder på det.

Find videoerne her.

 

Rejsestipendium: Ledige pladser på presseture til Strasbourg

Arbejder du som journalist, og vil du følge debatterne og afstemningerne i EU’s folkevalgte forsamling? Så kan du søge Europa-Parlamentets rejsestipendium til plenarsamlingerne i Strasbourg.

For at øge forståelsen for Europa-Parlamentets vigtige arbejde tilbyder vi et rejsestipendium til journalister, der gerne vil med til Strasbourg for at lære mere om EU og møde de danske MEP’er.

I anledning af det danske formandskab for EU-Rådet planlægger vi at være af sted på samtlige plenarsamlinger i Strasbourg i andet halvår af 2025. På grund af formandskabet vil der også være danske ministre tilstede til samlingerne.

Du kan søge om at komme afsted til plenarsamlingerne i følgende dage:

• 7.-9. juli
• 8.-10. september
• 6.-8. oktober
• 20.-22. oktober
• 24.-26. november
• 15.-17. december

Alle, der arbejder som journalist, kan ansøge om rejsestipendiet. Læs mere om stipendiet og send din ansøgning her.

 

Næste uge i Europa-Parlamentet

Næste uge i Europa-Parlamentet byder på en delegationsuge, hvor der er følgende på programmet:

USA og EU. Fra mandag til fredag rejser en delegation fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse (IMCO) til Washington DC for at mødes med Kongressen, akademikere og repræsentanter fra industrien for at styrke det transatlantiske samarbejde på centrale politiske områder. MEP’erne vil også kigge på, hvilke konsekvenser EU’s lovgivning inden for udvalgets kompetenceområde får for amerikanske virksomheder, herunder forordningen om digitale tjenester (DSA’en), forordningen om digitale markeder (DMA’en), forordningen om kunstig intelligens (AI Act), forordningen om cyberrobusthed (CRA’en), dataforordningen og forordningen om gennemsigtighed og målretning i forbindelse med politisk reklame.

Storbritannien og EU. Fra mandag til onsdag tager en delegation fra Økonomi- og Valutaudvalget (ECON) til London for at diskutere relationen mellem Storbritannien og EU. De skal tale om emner såsom konkurrenceevne og investeringer, Ukraines genopbygning og sanktioner mod Rusland, banktilsyn og finansielle ydelser. Udvalgsmedlemmerne skal blandt andre mødes med Bank of Englands vicebankdirektør, en juniorminister i det britiske finansministerium og medlemmer af Overhuset og Underhuset.

Udvidelse af EU/Moldova. Fra tirsdag til torsdag tager en delegation fra Udenrigsudvalget til Moldova for at høre fra landets regering og parlament, hvordan de fortsat implementerer reformer og driver Moldovas tiltrædelse i EU fremad. Udvalgsmedlemmerne skal også diskutere den nye reform- og vækstfacilitet på 1,9 mia. euro, som Europa-Parlamentet skal stemme om til marts. Delegationen skal blandt andre mødes med Moldovas præsident Maia Sandu, parlamentsformand Igor Grosu og udenrigsminister Mihai Popșoi i hovedstaden Chișinău.

Sikkerhed/Bosnien-Hercegovina. Fra mandag til torsdag tager en delegation fra Udvalget om Sikkerhed og Forsvar til Sarajevo for at genbekræfte Europa-Parlamentets støtte til Bosnien-Hercegovina som kandidatland og holde øje med sikkerhedssituationen i landet. MEP’erne skal blandt andre mødes med repræsentanter fra Bosnien-Hercegovinas præsidentskab, den Høje Repræsentant Christian Schmidt, forsvarsminister Zukan Helez og udenrigsminister Elmedin Konaković. De skal også vurdere EUFOR Althea militæroperationen.

Tre år siden Ruslands invasion. Europa-Parlamentet flager med det ukrainske flag ved dets bygninger i både Strasbourg, Bruxelles og Luxembourg fra søndag den 23. februar til tirsdag den 25. februar for at vise dets støtte til Ukraine i forbindelse med treårsjubilæet for Ruslands invasion.

 

 

Redaktionen afsluttet fredag 21/2/2025 kl. 15:00
Ansvarshavende: Sune Olofsson Hansen
I redaktionen: Sara Falk Garde, Oscar Ørtoft Pedersen & Lea Hovmand Jørgensen
Pressekontakt: Lea Hovmand Jørgensen / Tlf. 22 11 43 77
                        Oscar Ørtoft Pedersen / Tlf. 25 48 87 11