EP-Nyt #5: Forsvar og konkurrenceevne er EU-Kommissionens højeste prioriteter

Plenarsalen i Strasbourg har i denne uge været fyldt med livlige debatter om EU-Kommissionens arbejdsprogram, konsekvenserne af Ruslands fortsatte krig i Ukraine og USA’s planer om told på europæiske varer. Bliv klogere på februar måneds plenarsamling i denne uges udgave af vores nyhedsbrev.

God læselyst!

• EU-Kommissionen: ”Vi bliver nødt til at beskytte vores sikkerhed, vores velstand og vores demokrati”
• Europa-Parlamentet gentager sin urokkelige støtte til Ukraine
• Ukraines parlamentsformand: ”Vi kan kun opnå fred i Ukraine, hvis vi forbliver stærke”
• Toldtrusler fra USA: ”Vi vil komme med et resolut og proportionelt svar”
• Når USA træder ud, skal EU trappe op, mener danske MEP’er
• Europa-Parlamentet vedtager sine anbefalinger til Den Europæiske Centralbank
• Rejsestipendium: Ledige pladser på presseture til Strasbourg
• Næste uge i Europa-Parlamentet

Vi vil gerne gøre dette nyhedsbrev endnu bedre. Hvis du har to minutter til overs, vil vi derfor blive rigtig glade for lidt feedback. Klik her for at give din mening til kende.

Du kan få daglige opdateringer på Europa-Parlamentet og de danske MEP’ers arbejde ved at følge os på Facebook, X og Instagram.

 

EU-Kommissionen: ”Vi bliver nødt til at beskytte vores sikkerhed, vores velstand og vores demokrati”

Europas konkurrenceevne skal forbedres, sikkerheden skal styrkes, og den økonomiske modstandskraft skal øges.

Det er nogle af de mål, som EU-Kommissionens længe ventede arbejdsprogram for 2025 stiler efter.

Arbejdsprogrammet, der også sætter tonen for de næste fem år, blev præsenteret for Europa-Parlamentet onsdag af kommissær for handel og økonomisk sikkerhed, Maroš Šefčovič.

"Vi skal beskytte vores sikkerhed, vores velstand og vores demokrati. Vi er nødt til at løse de problemer, der bekymrer borgerne, ved at styrke vores konkurrenceevne og økonomiske modstandskraft," sagde han blandt andet under præsentationen i plenarsalen.

Med et større fokus på mindre regulering af europæiske virksomheder og andre tiltag, der skal styrke Europas konkurrenceevne, er klimamålene trådt i baggrunden sammenlignet med Kommissionsformand Ursula von der Leyens første mandatperiode.

En prioritering, som Kira Marie Peter-Hansen (SF/Greens) og den rødgrønne fløj af Europa-Parlamentet ikke hilste velkommen til debatten.

”Det er som om, at Kommissionen har overset, at vi stadig står midt i en klimakrise, som buldrer derudad(...) Klimaforandringerne rammer os allerede. Så hvor i alverden er de grønne ambitioner, der skal sikre, at vi lever op til Parisaftalen? Hvor er den ambitiøse miljølovgivning, der beskytter naturen i stedet for at svække den?” lød det blandt andet fra Kira Marie Peter-Hansen.

Du kan se hele debatten om EU-Kommissionens arbejdsprogram her.

Det såkaldte konkurrenceevnekompas, der blev fremlagt i januar, var også på dagsordenen onsdag.

Kompasset er også en del af EU-Kommissionens arbejdsprogram og beskriver, hvordan EU vil sætte gang i mere innovation, lette adgangen til energi til overkommelige priser og styrke EU’s forsyningskæder.

Særligt målet om regelforenkling er noget, der har vist sig at splitte fløjene i Europa-Parlamentet. Dagsordenen er allerede på første dag ”endt med at blive en krig på ord”, lød det fra Morten Løkkegaard (V/Renew) under debatten.

”Europas virksomheder kæmper for livet i forhold til det enorme bureaukrati, vi har fået skabt. Det er et faktum, at det hæmmer væksten, og det burde vi alle sammen kunne blive enige om at gøre noget ved (...) Renew-gruppen har tænkt sig at tage det alvorligt, og I kommer til at se en masse på det her område i den kommende tid,” sagde han på vegne af Renew-gruppen.

Anders Vistisen (DF/Patrioterne) hævdede, at 13.000 nye love, regler og bekendtgørelser er blevet ”sprøjtet ud over det europæiske erhvervsliv siden 2019”.

”Lad os nu være ærlige. Problemet i Europa er alt for meget regulering, alt for meget bureaukrati, og det kommer vi kun af med, når EU-Kommissionen får en fundamentalt anderledes retning,” lød det fra Anders Vistisen til debatten.

Per Clausen (EL/Left) stod dog fast ved, at deregulering ikke er løsningen på at forbedre konkurrenceevnen i Europa.

”Man lægger op til en omfattende afregulering, som forringer beskyttelsen af mennesker, natur, miljø og klima (...) Når man ruller vedtagne fremskridt tilbage, så betyder det usikkerhed, som er skadelig for virksomhedernes mulighed for at planlægge. Det betyder, at investeringer i innovation og udvikling bremses til skade for virksomhedernes konkurrenceevne,” sagde han.

Du kan se hele debatten om konkurrenceevnekompasset her.

 

Europa-Parlamentet gentager sin urokkelige støtte til Ukraine

”Ukraine er en del af den europæiske familie. Vi vil føre jer til Unionen, hvor I hører hjemme.”

Sådan lød det fra kommissæren for udvidelse, Marta Kos, til Parlamentets debat tirsdag om Ruslands brutale krig i Ukraine.

Debatten blev afholdt for at markere, at det snart er tre år siden, at Rusland lancerede sin militære invasion af Ukraine. Under debatten gentog Parlamentet, at de fortsat vil støtte Ukraines frihedskamp; humanitært, økonomisk og militært.

Under debatten tog Villy Søvndal (SF/Greens) ordet, hvor han understregede, at det er vigtigt, at Europa ”ikke ryster på hånden”, når det kommer til at støtte Ukraine. Særligt nu, hvor USA har fået en ny præsident, der ikke ønsker at yde den samme militære støtte, som landet hidtil har gjort.

”Vi kan mere, end vi gør. Og vi skal gøre det klart, også over for Putin, at han ikke vil ende som sejrherre efter sin nådesløse, uprovokerede angrebskrig, som han selv har startet. Vi kan gøre mere, og vi skal gøre mere,” lød det fra Villy Søvndal.

Du kan se hele debatten om Ruslands krig i Ukraine her.

Formandskonferencen - Europa-Parlamentets formand og de politiske gruppers ledere - udgav også en erklæring om Europa-Parlamentets fortsatte støtte til Ukraine. Her fordømte de på ny Ruslands krig, opfordrede til øget militær støtte til Ukraine og udtrykte deres fulde støtte til Ukraines ønske om at blive en del af EU. Du kan læse hele erklæringen her.

 

Ukraines parlamentsformand: ”Vi kan kun opnå fred i Ukraine, hvis vi forbliver stærke”

”Vi vil blive ved med at presse på for fred. En retfærdig og værdig fred baseret på princippet: ’Intet om Ukraine uden Ukraine.’”

Sådan bød Europa-Parlamentets formand, Roberta Metsola, Ukraines parlamentsformand velkommen i plenarsalen, da han skulle holde tale for Europa-Parlamentarikerne tirsdag.

I sin tale kaldte Ruslan Stefanchuk på mere militær støtte til sit land og flere sanktioner mod ”den russiske aggressor”.

”Vi kan kun opnå fred i Ukraine, hvis vi forbliver stærke og lægger et pres på Rusland for at forsvare den civiliserede verden. Rusland forsøger at ødelægge vores land, men kære venner, de vil gerne videre mod vest. Videre mod Warszawa, videre mod Bruxelles,” lød det blandt andet fra Stefanchuk.

Du kan se Ruslan Stenchuks tale til Europa-Parlamentet her.

 

Toldtrusler fra USA: ”Vi vil komme med et resolut og proportionelt svar”

Hvor står EU’s handelssamarbejde med USA efter præsident Donald Trumps planer om at indføre told på europæisk aluminium og stål?

Det diskuterede Europa-Parlamentarikerne tirsdag, hvor flere af medlemmerne understregede vigtigheden i at holde fast i en regelbaseret handelsorden.

Et tættere handelssamarbejde medlemslandene imellem, et styrket indre marked og flere handelsaftaler med lande såsom Mercosur-landene, Indien, Mexico og Indonesien var også oppe at vende under debatten.

”Uberettigede toldsatser vil ikke gå ubemærket hen. Vi vil komme med et resolut og proportionelt svar. (...) Det er vores allerstørste våben at stå sammen. Det gør os til en global økonomisk supermagt,” lød det til slut fra kommissæren for handel og økonomisk sikkerhed, Maroš Šefčovič.

Du kan se hele debatten her.

 

Når USA træder ud, skal EU trappe op, mener danske MEP’er

For anden gang har USA trukket sig ud af Parisaftalen og Verdenssundhedsorganisationen, WHO.

Efter sin indsættelse i januar har den amerikanske præsident Donald Trump underskrevet en lang række bekendtgørelser, der fastsætter den nye amerikanske regerings prioriteter. Herunder landets udtræden af WHO og Parisaftalen samt en suspendering af landets udviklingsbistand.

Onsdag diskuterede Europa-Parlamentet, hvor beslutningen stiller EU’s engagement og støtte.

For Rasmus Nordqvist (SF/Greens) er USA’s tilbagetræden et klart signal om, at EU nu må gå forrest, særligt i forhold til klimamål og den grønne omstilling.

”Det er ikke tid til at gå tilbage. Når USA siger, at de er ude, så er vi (EU, red.) inde. Det er et spørgsmål om klimaretfærdighed, og det er vores ansvar,” lød det fra Rasmus Nordqvist, der samtidig kritiserede Parlamentets højrefløj for at mene, at der ikke er penge nok til den grønne omstilling i EU’s pengekasse.

Sigrid Friis (RV/Renew) kritiserede også den amerikanske beslutning om at trække sig.

”Det er både ubærligt, usolidarisk og dybt bekymrende (...) Vi kan ikke regne med USA, men ved vi, hvad vi kan og skal kunne regne med? EU. For som verden ser ud i dag, er der ikke tid til splittelse, men brug for lederskab. Både for klimaet, for sundheden og for sikkerheden,” sagde hun.

Du kan se hele debatten her.

 

Europa-Parlamentet vedtager sine anbefalinger til Den Europæiske Centralbank

Hvordan påvirker krig og globale konflikter prisstabiliteten i Europa?

Det har Europa-Parlamentarikerne for første gang nogensinde bedt Den Europæiske Centralbank at redegøre for.

Det har parlamentarikerne gjort som en del af deres årlige sæt anbefalinger til Den Europæiske Centralbank om ting, den bør prioritere.

I en resolution, der blev vedtaget tirsdag, beder Europa-Parlamentet blandt andet pengeinstituttet om at udarbejde en såkaldt Geopolitikplan for 2025-2030. Planen skal give et indblik i, hvordan konflikter og krig påvirker prisstabiliteten, og hvad klimaforandringer har af betydning for at opretholde den.

Derudover anbefalede Parlamentet, at centralbanken bør gøre mere for at bremse inflationen, der går værst ud over de mest sårbare i samfundet.

Resolutionen blev vedtaget dagen efter, at Centralbankens formand, Christine Lagarde, var forbi Strasbourg for at give en status på den europæiske og globale økonomi og Den Europæiske Centralbanks aktiviteter.

Du kan se debatten med Lagarde her.

 

Rejsestipendium: Ledige pladser på presseture til Strasbourg

Arbejder du som journalist, og vil du følge debatterne og afstemningerne i EU’s folkevalgte forsamling? Så kan du søge Europa-Parlamentets rejsestipendium til plenarsamlingerne i Strasbourg.

For at øge forståelsen for Europa-Parlamentets vigtige arbejde tilbyder vi et rejsestipendium til journalister, der gerne vil med til Strasbourg for at lære mere om EU og møde de danske MEP’er.

I anledning af det danske formandskab for EU-Rådet planlægger vi at være af sted på samtlige plenarsamlinger i Strasbourg i andet halvår af 2025. På grund af formandskabet vil der også være danske ministre tilstede til samlingerne.

Du kan søge om at komme afsted til plenarsamlingerne i følgende dage:

• 7.-9. juli
• 8.-10. september
• 6.-8. oktober
• 20.-22. oktober
• 24.-26. november
• 15.-17. december

Alle, der arbejder som journalist, kan ansøge om rejsestipendiet. Læs mere om stipendiet og send din ansøgning her.

 

Næste uge i Europa-Parlamentet

Den kommende uge i Europa-Parlamentet står i udvalgenes tegn, hvor der er følgende på programmet:

Eurogruppens formand Paschal Donohoe. Økonomi- og Valutaudvalget får for første gang i denne valgperiode besøg af Eurogruppens formand, Paschal Donohoe, på onsdag. Udvalgsmedlemmerne forventes at spørge ind til euroområdets økonomiske situation, den økonomisk- og finanspolitiske koordinering, Den Økonomiske og Monetære Union (ØMU) og euroen som en international og digital valuta.

EU-Canada aftale om Passenger Name Record (PNR). På tirsdag skal Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender stemme om en ny aftale mellem EU og Canada, der blev indgået i 2024, omkring overførsel og behandling af PNR-data. Formålet er at bekæmpe alvorlig kriminalitet og terrorisme, da PNR-data kan hjælpe med at opfange mistænkelige rejsemønstre og identificere kriminelle. En lignende aftale er tidligere blevet indgået med EU-Domstolen, blandt andet af hensyn til bedre databeskyttelse.

Det polske formandskabs prioriteter. Polens ministre fortsætter med at præsentere deres prioriteter til Parlamentets udvalg i løbet af næste uge. Denne gang er det Udenrigsudvalget, Økonomi- og Valutaudvalget, Udvalget om Industri, Forskning og Energi, Regionaludviklingsudvalget og Folkesundhedsudvalget, der får besøg af repræsentanter fra det polske formandskab. Polen har formandskabet i EU-Rådet indtil slutningen af juni 2025, hvorefter Danmark overtager formandskabet.

Europaparlamentarisk uge. Mandag og tirsdag afholder Europa-Parlamentet og Polens parlament, Sejmen og senatet, en konference, hvor europæiske og nationale parlamentarikere mødes for at debattere stabilitet, økonomisk koordinering og regeringsførelse i EU. Konferencen bliver åbnet af Europa-Parlamentets formand, Roberta Metsola, marskal af Sejmen, Szymon Hołownia, marskal af senatet Małgorzata Kidawa-Błońska, og EU-Rådets formand, António Costa.

Eurobarometer ungeundersøgelse. Mandag kl. 10.30 udgiver Europa-Parlamentet en ny Eurobarometerundersøgelse. I denne omgang er det udelukkende 16-30-årige, der er blevet spurgt til deres politiske prioriteter, medieforbrug og oplevelser med desinformation.

 

Redaktionen afsluttet fredag 14/2/2025 kl. 14:30
Ansvarshavende: Sune Olofsson Hansen
I redaktionen: Sara Falk Garde, Oscar Ørtoft Pedersen & Lea Hovmand Jørgensen
Pressekontakt: Lea Hovmand Jørgensen / Tlf. 22 11 43 77
                        Oscar Ørtoft Pedersen / Tlf. 25 48 87 11