EP-Nyt #28: Ny kommission kan trække i arbejdstøjet

En begivenhedsrig plenaruge i Europa-Parlamentet er nu overstået. Ugens største neglebider var på dagsordenen onsdag, hvor Ursula von der Leyens anden kommission blev godkendt af Europa-Parlamentet efter et spændingsfyldt tilløb. Det kan du blandt andet læse mere om i denne uges udgave af vores nyhedsbrev.

God læselyst!

• Det nye kommissærhold er godkendt
• 10 milliarder euro mere i EU’s pengekasse i 2025
• Mere militær støtte til Ukraine i lyset af Kina og Nordkoreas indblanding
• COP29: ”Der er stadig meget at gøre”
• Brug for mere robusthed efter sabotage mod kritisk infrastruktur i Østersøen
• Den internationale dag for afskaffelse af vold mod kvinder: ”Vi er nødt til at gå endnu længere”
• Rejsestipendium: Ledige pladser på presseture til Strasbourg
• Medier kan nu søge tilskud til kommunikationsaktiviteter
• Næste uge i Europa-Parlamentet

Du kan få daglige opdateringer på Europa-Parlamentet og de danske MEP’ers arbejde ved at følge os på Facebook, X og Instagram.

 

 

Det nye kommissærhold er godkendt

Efter et spændingsfyldt tilløb kan den nye kommission se frem til at begynde arbejdet på søndag.

Efter at alle 26 kommissærkandidater har været på prøve hos Europa-Parlamentet mellem den 4. og 12. november, gav et flertal i Parlamentet nemlig grønt lys til den anden von der Leyen-Kommission onsdag.

370 stemte for, 282 imod, og 36 stemte blankt. Af de danske medlemmer var Kristoffer Storm (DD/ECR) den eneste, der stemte blankt, mens Per Clausen (EL/Venstrefløjsgruppen) og Anders Vistisen (DF/PfE) stemte imod den nye kommission. Resten af de danske medlemmer stemte for at godkende den nye kommission.

Det skete efter en debat med Europa-Kommissionens formand Ursula von der Leyen om Kommissionens program og de indstillede kommissærer.

Her bekræftede Ursula von der Leyen de porteføljeændringer, som Europa-Parlamentet havde anmodet om, og hun understregede, at hun vil tage hånd om de bekymringer, der blev givet udtryk for til høringerne.

”Ligesom jeg har gjort i mit første mandat, vil jeg altid arbejde ud fra det politiske centrum. Fordi vi ønsker alle sammen det bedste for Europa og det bedste for europæerne. Derfor er det nu, vi skal stå sammen,” lød det fra kommissionsformanden i sin tale.

Ursula von der Leyen fremlagde også Europa-Kommissionens tre mærkesager: at lukke innovationsgabet til USA og Kina, lave en samlet plan for dekarbonisering og konkurrenceevne og styrke Europas økonomiske sikkerhed. I forbindelse med de udfordringer, som europæiske virksomheder står overfor, blev den danske kommissær for energi og boliger, Dan Jørgensen, præsenteret.

”Vi ved, at en af de største udfordringer for vores virksomheder er høje energipriser. Vi har gjort meget for at håndtere Ruslands energiafpresning og den høje inflation, der fulgte med, men prisen på energi skal yderligere ned. Det er det, Dan Jørgensen skal arbejde på med udgangspunkt i sine tidligere erfaringer. At nedbringe omkostningerne for husholdninger og virksomheder, at investere i ren energi og erstatte russisk LNG-import,” sagde Ursula von der Leyen.

Som det eneste danske medlem af Europa-Parlamentet tog næstformand Christel Schaldemose (S/S&D) ordet under selve debatten. Her meddelte hun, at hun ville stemme for den nye Europa-Kommission på trods af, at den ”ikke er perfekt”.

”Vi er lykkedes med at presse EU-Kommissionen til at give vigtige, politiske indrømmelser. Nu skal vi i gang med arbejdet. Et samlet Europa er vores stærkeste forsvar mod trusler udefra og vores allerbedste våben mod klimaforandringerne,” sagde hun.

Du kan se hele debatten her.

Der har været nogle bump på vejen til at få godkendt den nye kommission, særligt på grund af udskudte anbefalinger af den ungarske kommissærkandidat Olivér Varhelyi og de to næstformænd Teresa Ribera og Raffaele Fitto.

Men onsdag morgen kunne Formandskonferencen - formanden for Europa-Parlamentet, Roberta Metsola, og formændene for de politiske grupper - altså godkende offentliggørelsen af de endelige evalueringsbreve af kommissærkandidaterne og erklærede høringsprocessen for afsluttet. De endelige evalueringsbreve af kommissærkandidaterne kan du finde her.

EU’s stats- og regeringschefer gav formelt deres godkendelse til det nye kommissærhold torsdag. Den nye kommission kan derfor trække i arbejdstøjet søndag den 1. december.

 

10 milliarder euro mere i EU’s pengekasse i 2025

I EU’s budget for 2025 får programmer for forskning, klima, humanitær bistand og grænseforvaltning en pengeindsprøjtning på over 230 millioner euro.

I alt vokser budgettet med hele 10 milliarder euro, svarende til en stigning på 6% sammenlignet med i år.

Det vedtog MEP’erne onsdag, hvor de stemte næste års EU-budget igennem.

Budgettet blev vedtaget med 418 stemmer for, 185 imod og 67 hverken for eller imod. Efter afstemningen underskrev formand for Europa-Parlamentet, Roberta Metsola, det godkendte budget.

Som en del af budgetaftalen har MEP’erne blandt andet sikret, at finansieringen af tilbagebetalingsomkostningerne for det europæiske genopretningsinstrument, der har til formål at genopbygge Europa efter covid-19-krisen. De har også sikret, at finansieringen af vigtige programmer som Erasmus+, der støtter uddannelse, unge og sport, fastholdes.

Du kan se detaljerne i aftalen her.

Forud for afstemningen havde Europa-Parlamentet en debat om budgettet tirsdag, som du kan se her.

Rådet godkendte budgettet mandag den 25. november forud for afstemningen i Europa-Parlamentet.

Du kan se en tidslinje for EU-budgettet for 2025 og links til alle tilhørende dokumenter her.

 

Mere militær støtte til Ukraine i lyset af Kina og Nordkoreas indblanding

Tusindvis af nordkoreanske soldater er blevet sendt i kamp mod ukrainerne. Nordkorea støtter i forvejen Ruslands krig med våben og ammunition, og de to landes militære samarbejde vokser. Samtidig afprøver Rusland nye ballistiske missiler i Ukraine, og Kina yder fortsat militær støtte til Rusland.

Kina og Nordkoreas indblanding i konflikten markerer en ny fase for krigen i Ukraine. Derfor vedtog Europa-Parlamentet torsdag en resolution, der fordømmer Rusland og Nordkoreas militære samarbejde, opfordrer Kina til at stoppe al militær støtte til Rusland og kalder på mere militær støtte til Ukraine i form af fly, langtrækkende missiler og moderne luftforsvarssystemer.

Resolutionen blev vedtaget med 390 stemmer for, 135 stemmer imod, og 52 hverken for eller imod.

Eskaleringen af krigen blev debatteret tirsdag, hvor flere danske MEP’er opfordrede andre medlemslande til at give flere støttekroner til Ukraine.

”Vi ser tydeligt, at autokratier begynder at finde hinanden. Iran og Kina støtter Rusland, og selv verdens mest lukkede land, Nordkorea, sender nu tropper til Rusland. Vi må lære at stå sammen, også i lyset af valget i USA, og støtte Ukraine endnu mere. Det er der brug for. Jeg må også sige, at nogle lande her i Europa har brug for at støtte endnu mere,” lød det fra Niels Fuglsang (S/S&D).

Samme budskab kom fra blandt andre Henrik Dahl (LA/EPP).

”Jeg er stolt af at komme fra et af de lande, der har støttet Ukraine mest, og jeg vil opfordre resten af Europa til at komme op på Danmarks niveau hurtigst muligt. Det er våben, Ukraine har brug for, for at vinde over Rusland og Nordkorea. Ikke resolutioner og skåltaler,” sagde han til debatten.

Anders Vistisen (DF/PfE) påpegede, at Danmark har støttet Ukraine med 1,9 procent af sit BNP, mens større økonomier som Frankrig og Tyskland har givet mindre end 0,4 procent af sit BNP.

”Selvom vi fordobler den danske støtte, så kommer vi ikke til at kunne gøre op for det hul, som USA og Tyskland efterlader, når de har sagt, at de næste år kommer til at sænke deres støtte med op mod 50 procent. Derfor er vi nødt til at se seriøst på fredsforhandlinger,” lød det fra Anders Vistisen.

I oktober godkendte Europa-Parlamentet et lån til Ukraine på 35 milliarder euro med sikkerhed i russiske aktiver. Du kan se en liste over beslutninger om Ukraine, som Europa-Parlamentets medlemmer har vedtaget siden 2021, her.

 

COP29: ”Der er stadig meget at gøre”

Lørdag i sidste uge blev verdens lande enige om en aftale, der skal sikre mere klimafinansiering til verdens udviklingslande. Aftalen var kulminationen på FN’s klimakonference COP29, som har stået på fra den 11. til 22. november.

Den nye aftale indebærer blandt andet, at verdens rigeste lande fra år 2035 skal bidrage med 300 milliarder dollar om året - svarende til 2,1 billioner kroner - til de lande, der er særligt udsat for klimaforandringer.

I år blev klimakonferencen afholdt i Aserbajdsjans hovedstad Baku, hvor en delegation fra Europa-Parlamentet deltog fra mandag til fredag i sidste uge, heriblandt den danske MEP Sigrid Friis (RV/Renew).

Ved en debat tirsdag i plenarsalen i Strasbourg diskuterede MEP’erne resultaterne af konferencen. Delegationen hilste det nye mål for den årlige klimastøtte velkommen, men understregede samtidig, at der stadig er meget at gøre.

”Det er 1.000 milliarder mindre, end der er brug for, for at kunne investere i de nødvendige klimatiltag. En aftale er bedre end ingenting, især når Trump truer med at trække USA ud af Parisaftalen, men COP29 er stadigvæk en skuffelse,” sagde Sigrid Friis under debatten.

Rasmus Nordqvist (SF/De Grønne) gav også udtryk for sin utilfredshed med aftalen.

”Klimaforandringerne er gået ind i en ny og mere kritisk fase, men måden, vi taler om det på, forbliver den samme. Det dårlige resultat af dette års COP29 er et klart bevis på det. Det globale nord bærer et historisk ansvar for den krise, vi står over for. Alligevel har det globale nord vist sig at være uvillig og uforberedt, når det kommer til at overholde sine forpligtigelser, ved ikke at stille den nødvendige finansiering til rådighed,” sagde han.

 

Brug for mere robusthed efter sabotage mod kritisk infrastruktur i Østersøen

I sidste uge blev to datakabler, der bruges til at transportere internetdata på tværs af Europa, beskadiget i Østersøen. En hændelse, der højst sandsynligt skyldes sabotage.

Tirsdag diskuterede Europa-Parlamentet med Kommissionen beskadigelsen af de to kabler, der forbinder henholdsvis Tyskland med Finland samt Sverige med Litauen.

Her gav MEP’erne udtryk for, at medlemslandene skal have mere robuste søkabler og infrastruktursystemer for bedre at kunne modstå hybride trusler og sabotageaktioner i fremtiden.

”Beredskab og modstandsdygtighed vil fortsat være i centrum, når det drejer sig om, hvordan Kommissionen kan støtte medlemslandene i EU,” lød det fra EU-kommissær Helena Dalli ved debattens afslutning. Du kan se hele debatten her.

Det er ikke noget enestående, at undersøiske kabler bliver beskadiget. I oktober sidste år skete det samme med et datakabel mellem Estland og Sverige, og blot en måned tidligere var der uregelmæssigheder med to kabler - et gas- og et kommunikationskabel - mellem Finland og Estland. De senere års største sag om sabotage i Østersøen var bruddet på Nord Stream-rørledningerne tæt på Bornholm i september 2022.

To direktiver om kritisk og digital infrastruktur trådte i kraft tilbage i januar 2023. De skal styrke EU's modstandsdygtighed over for online- og offlinetrusler; direktivet om kritiske enheders modstandsdygtighed (CER-direktivet) og direktivet om foranstaltninger til sikring af et højt fælles cybersikkerhedsniveau i hele Unionen (NIS 2-direktivet).

 

Den internationale dag for afskaffelse af vold mod kvinder: ”Vi er nødt til at gå endnu længere”

Et orange flag vajede mandag ved Parlamentsbygningen i Strasbourg, der samtidig lyste orange op. Europa-Parlamentet deltog nemlig i FN’s ”Orange the world”-kampagne, der med den lyse og optimistiske farve repræsenterer en fremtid fri for vold mod kvinder og piger.

Parlamentet deltog i kampagnen for at markere den internationale dag for afskaffelse af vold mod kvinder, som også var på dagsordenen til åbningen af denne uges plenarsamling.

I sin åbningstale fremhævede formand Roberta Metsola EU-direktivet fra maj 2024, som er den første lovgivning af sin slags i verdenen.

De nye regler, som EU-medlemslandene skal implementere i deres nationale lovgivning, kriminaliserer blandt andet flere former for overgreb - både offline og online - på europæisk plan.

”Med kommende lovgivning er vi nødt til at gå endnu længere. Vi skal styrke beskyttelsen mod vold på tværs af Europa og sikre, at dem, der begår overgreb mod kvinder, bliver restforfulgt,” lød det fra formanden.

Du kan se Roberta Metsolas åbningstale her. Den efterfølgende debat om, hvordan EU kan bekæmpe vold mod kvinder, kan du se her.

 

Rejsestipendium: Ledige pladser på presseture til Strasbourg

Arbejder du som journalist, og vil du følge debatterne og afstemningerne i EU’s folkevalgte forsamling? Så kan du søge Europa-Parlamentets rejsestipendium til plenarsamlingerne i Strasbourg.

For at øge forståelsen for Europa-Parlamentets vigtige arbejde tilbyder vi et rejsestipendium til journalister, der gerne vil med til Strasbourg for at lære mere om EU og møde de danske MEP’er.

I 2025 kan du søge om at komme afsted til plenarsamlingerne i følgende dage:

• 10.-12. februar
• 10.-12. marts
• 31. marts - 2. april
• 5.-7. maj

Alle, der arbejder som journalist, kan ansøge om rejsestipendiet. Læs mere om stipendiet og send din ansøgning her.

 

Medier kan nu søge tilskud til kommunikationsaktiviteter

Medier kan nu søge om tilskud til kommunikationsaktiviteter fra Europa-Parlamentet, der bidrager til kampen mod desinformation og/eller formidler pålidelige og upartiske oplysninger om Europa-Parlamentets arbejde.

Tilskuddet gives til kommunikationsaktiviteter lavet af nyhedsbureauer, tv-kanaler, radiostationer, digitale medier og/eller den trykte presse.

Projektet, som du søger om tilskud til at producere, skal have en varighed på mindst 6 måneder og finde sted mellem september 2025 og marts 2027.

Du kan læse mere om og søge tilskuddet her. Deadline for at søge er den 15. januar 2025.

 

Næste uge i Europa-Parlamentet

Næste uge i Europa-Parlamentet står på udvalgsmøder, hvor der er følgende på programmet:

ECB formand Lagarde. Medlemmerne i Økonomi- og Valutaudvalget skal høre fra Christine Lagarde onsdag, først i hendes egenskab som formand for Den Europæiske Centralbank og derefter som formand for Det Europæiske Udvalg for Systemisk Risici. Økonomisk styring, geopolitiske risici og leveomkostninger forventes at blive diskuteret. Høringen vil blive efterfulgt af en debat med Dominique Laboureix, formand for Single Resolution Board.

TikTok/Retsakten om digitale tjenester. Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse vil tirsdag diskutere, hvorvidt TikTok overholder EU’s retsakt om digitale tjenester (DSA) i lyset af nyligt afholdte valg i Europa, med repræsentanter fra det sociale medie.

Den europæiske ombudsmand/høring. De seks indstillede kandidater til posten som den europæiske ombudsmand skal præsentere sine prioriteter i en høring tirsdag, som Udvalget for Andragender er ansvarlig for. Det er forventet, at Europa-Parlamentet vælger en ny europæisk ombudsmand ved en hemmelig afstemning i løbet af plenarsamlingen i Strasbourg i december.

Formanden for Den Europæiske Unions Agentur for Strafferetligt Samarbejde (Eurojust). Medlemmerne i Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender skal have deres første debat med den nye formand for Eurojust, Michael Schmid mandag. MEP’erne skal højst sandsynligt diskutere agenturets arbejde for at bekæmpe organiseret kriminalitet og narkotikahandel samt efterforskningen af voldsforbrydelser i Ukraine.

Nye kommissærer. Mandag afholder kommissær for demokrati, justits og retssikkerhed Michael McGrath en tale til et Eurojust evalueringsmøde, der afholdes af Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender. Torsdag vil kommissær for forsvar og rummet Andrius Kubilius kigge på kommende prioriteter med Underudvalget om Sikkerhed og Forsvar. Udenrigschef Kaja Kallas skal mødes med Budgetkontroludvalget for at diskutere den europæiske udenrigstjenestes udgifter.

Det polske formandskab i Ministerrådet. Formandskonferencen - formand Roberta Metsola og de politiske gruppers ledere - tager til Warszawa torsdag for at mødes med den polske regering og politiske gruppemedlemmer fra Sejmen for at forberede det kommende polske formandskab i Ministerrådet, som løber fra januar til juni 2025. Formand Metsola skal også have et bilateralt møde med den polske premiereminister Donald Tusk.

Uge for Rettigheder for Personer med Handicap. I kølvandet på den fornyede europæiske handicapstrategi 2025-2030 afholder Parlamentet sin anden Uge for Rettigheder for Personer med Handicap. MEP'er på tværs af alle udvalg skal debattere og deltage i arrangementer om eksisterende og fremtidige politikker, der giver personer med handicap mulighed for at realisere deres fulde potentiale.

 

Redaktionen afsluttet fredag 29/11/2024 kl. 14:30
Ansvarshavende: Sune Olofsson Hansen
I redaktionen: Sara Falk Garde, Oscar Ørtoft Pedersen & Lea Hovmand Jørgensen
Pressekontakt: Lea Hovmand Jørgensen / Tlf. 22 11 43 77
                        Oscar Ørtoft Pedersen / Tlf. 25 48 87 11