EP-Nyt #24: 35 mia. euro og indefrosne russiske midler på vej til Ukraine

En plenaruge i Strasbourg med mange debatter og afstemninger på programmet er gået. I denne uges nyhedsbrev kan du blive klogere på, hvilke emner MEP’erne har haft oppe og vende, og hvilken ny lovgivning, de har stemt igennem.

God læselyst!

• Metsola om lån på 35 mia. euro til Ukraine: "Et historisk øjeblik"
• María Corina Machado og Edmundo González Urrutia modtager Sakharovprisen 2024
• Daphne Caruana Galizia-prisen for journalistik går til historie om forsvundne, uledsagede migrantbørn
• Nye regler for Europas luftrum: mere effektive og mere miljøvenlige flyvninger
• Bedre tilsyn med e-handelsmarkeder skal beskytte forbrugere og håndtere unfair konkurrence
• EU’s budget for 2025: fokus på forskning, sundhed, uddannelse og klimahandling
• Statsstøttet terrorisme af Iran: "Revolutionsgarden skal på terrorlisten"
• Kommissærkandidaterne har svaret på skriftlige spørgsmål fra udvalg
• Ny EU sangbog med sange fra alle medlemslande er udkommet
• Bliv trainee i foråret 2025
• Rejsestipendium: ledige pladser på presseture til Strasbourg

Du kan få daglige opdateringer på Europa-Parlamentet og de danske MEP’ers arbejde ved at følge os på Facebook, X og Instagram.

 

Metsola om lån på 35 mia. euro til Ukraine: ”Et historisk øjeblik”

”Det her er et historisk øjeblik.”

Sådan lød det fra Europa-Parlamentets formand, Roberta Metsola, tirsdag efter et stort flertal i Parlamentet stemte for et ekstraordinært MFA-lån til Ukraine på 35 milliarder euro samt oprettelsen af en ny såkaldt lånesamarbejdsmekanisme.

Den nyoprettede ramme stiller desuden renteindtægter fra indefrosne russiske midler i EU til rådighed for Ukraine.

Forud for afstemningen havde Europa-Parlamentet en debat, hvor MEP Christel Schaldemose (S/S&D) tog ordet.

”Ukraine udgør lige nu et fysisk bolværk imod Putins aggression. Det mindste, vi kan gøre, er da at støtte og styrke ukrainernes kamp; militært, civilt, økonomisk. Det er utrolig vigtigt for Ukraine, det er utrolig vigtigt for vores frihed, og så er det utrolig solidarisk,” sagde hun.

Med 518 stemmer for, 56 imod og 61 hverken for eller imod godkendte Europa-Parlamentet det nye MFA-lån med henblik på at hjælpe Ukraine mod Ruslands brutale krig.

”Med denne afstemning sender vi et meget stærkt budskab. At vi bruger overskud fra russiske indefrosne midler til at hjælpe Ukraine, og at Rusland som aggressor skal og vil betale for dets ødelæggelser,” sagde Roberta Metsola efter afstemningen.

Midlerne er EU’s bidrag til en samlet støtte fra G7-landene til Ukraine, der blev vedtaget i juni, som samlet ligger på omtrent 45 milliarder euro. Det er første gang, at der gives midler i samarbejde mellem EU og G7-landene. Det endelige beløb, som EU skal bidrage med, kan være lavere end de 35 milliarder euro afhængigt af størrelsen af de lån, som ydes af andre G7-lande.

EU's regeringer har allerede godkendt forslaget, og Rådet planlægger at vedtage forordningen ved skriftlig procedure efter Parlamentets afstemning.

MEP’ernes debat forud for afstemningen kan du se her.

 

 

María Corina Machado og Edmundo González Urrutia modtager Sakharovprisen 2024

Lederen af Venezuelas demokratiske kræfter, María Corina Machado, og den nyvalgte præsident, Edmundo González Urrutia, modtog torsdag Sakharovprisen for tankefrihed 2024.

Sakharovprisen er EU’s ypperste hyldest til menneskerettighedsarbejde. Prisen gives som en anerkendelse til enkeltpersoner, grupper eller organisationer, som har ydet et ekstraordinært arbejde for at beskytte tankefriheden. María Corina Machado og Edmundo González Urrutia modtager den i år for deres kamp for at genoprette frihed og demokrati i Venezuela.

"I deres stræben efter en retfærdig, fri og fredelig magtoverdragelse har de frygtløst fastholdt værdier, som millioner af venezuelanere og Europa-Parlamentet vægter højt: retfærdighed, demokrati og retsstatsprincippet," lød det fra Europa-Parlamentets formand, Roberta Metsola, i forbindelse med annonceringen.

María Corina Machado blev valgt som den venezuelanske oppositions præsidentkandidat på vegne af den "demokratiske enhedsplatform" i 2023, men blev senere diskvalificeret af det regimekontrollerede nationale valgråd.

Edmundo González Urrutia, en diplomat og politiker, der efterfulgte hende som præsidentkandidat for den "demokratiske enhedsplatform", fordømte den venezuelanske regerings manglende offentliggørelse af de officielle resultater af præsidentvalget og anfægtede Nicolás Maduros erklærede sejr. González Urrutia forlod landet i september, efter at der var udstedt en arrestordre på ham.

I september fordømte Europa-Parlamentet forfølgelsen af den demokratiske opposition og anerkendte González Urrutia som præsident.

Prisoverrækkelsen finder sted onsdag den 18. december i Strasbourg under Europa-Parlamentets plenarmøde. De to modtagere får en bevilling på 50.000 euro.

Du kan se en liste over tidligere modtagere af Sakharovprisen her.

 

 

Daphne Caruana Galizia-prisen for journalistik går til historie om forsvundne, uledsagede migrantbørn

Siden 2021 er der i gennemsnit forsvundet omtrent 47 migrantbørn om dagen, der er ankommet til Europa. Det har Lost in Europe - et non-profit journalistisk projekt på tværs af landegrænser - afdækket ved at indsamle data fra 31 europæiske lande, herunder Østrig, Tyskland og Italien.

Undersøgelsen blev gennemført af medier fra Tyskland, Italien, Grækenland, Holland, Belgien, Irland og Storbritannien. Den viste, at mindst 51.433 uledsagede mindreårige migranter forsvandt efter at være ankommet til europæiske lande mellem 2021 og 2023.

Onsdag i denne uge modtog Lost in Europe’s historie om forsvundne, uledsagede migrantbørn dette års Daphne Caruana Galizia-pris for journalistik. Prisen gives til journalistik, der fremmer eller forsvarer EU’s kerneværdier såsom frihed, demokrati og menneskerettigheder.

"Daphne Caruana Galizias arv videreføres gennem arbejde udført af journalister, som lever og ånder for at fortælle sandheden og nægter at tie. Deres kamp for retfærdighed sejrer over de trusler, der forsøger at underminere deres vigtige arbejde. Pressefrihed er ikke til forhandling,” lød det fra Europa-Parlamentets formand, Roberta Metsola, til prisoverrækkelsen.

Prisen blev givet i forlængelse af Parlamentets debat med Europa-Kommissionen om retsstatens tilstand på Malta, syv år efter mordet på den maltesiske journalist, blogger og anti-korruptionsaktivist Daphne Caruana Galizia, som prisen er opkaldt efter.

Selve prisen og præmien på 20.000 euro viser Europa-Parlamentets støtte til undersøgende journalistik og beskyttelsen af journalister over hele verden.

 

 

Nye regler for Europas luftrum: mere effektive og mere miljøvenlige flyvninger

Der skal være flere direkte flyforbindelser, mere miljøvenlige flyvninger og færre forsinkelser i det europæiske luftrum.

Det stemte Europa-Parlamentet igennem tirsdag. Inden da godkendte Rådet de nye regler for Europas luftrum den 26. september.

Ændringen af de såkaldte ”Single European Sky” regler, som blev aftalt i forhandlinger med Rådet i marts sidste år, styrker de bindende mål og incitamenter til at gøre flyvninger mere effektive og miljøvenlige, der findes på nationalt plan.

“I dag er Europas luftrum som et stort puslespil, hvor hvert land har sin egen brik, men desværre passer alle brikkerne ikke sammen. I 2023 var næsten tre ud af ti fly forsinket med mere end 15 minutter. De nye regler vil gøre luftfart mere sikker, mere punktlig og mere klimavenlig,” sagde den svenske medordfører på lovgivningen Johan Danielsson (S&D) forud for afstemningen.

Nu bliver det op til Europa-Kommissionen at vedtage EU-præstationsmål for kapacitet, omkostningseffektivitet, og klima- og miljøfaktorer for luftfartstjenester. Det skal gennemgås mindst hvert tredje år, hvorvidt tjenesterne lever op til målsætningerne.

Parlamentet har også bedt Europa-Kommissionen om at vurdere, hvordan afgifter, der pålægges flyselskaber eller private flyoperatører, kan få dem til at blive mere miljøvenlige, for eksempel ved at bruge den mest brændstofeffektive rute eller ved at bruge mere miljøvenligt brændstof eller andre slags motorer.

 

 

Bedre tilsyn med e-handelsmarkeder skal beskytte forbrugere og håndtere unfair konkurrence

E-handelsmarkedet er på kort tid blevet et stort marked, hvor flere og flere europæere kan købe varer fra overalt i verdenen. Den kinesiske handelsplatform Temu er på kort tid strøget til tops som én af de danske forbrugeres foretrukne webshops. Temu er nu den næstmest besøgte webshop i Danmark, kun overgået af Zalando.

Men hvordan sikrer man, at europæiske virksomheder ikke bliver udkonkurreret af tredjelandes onlinebutikker, der ikke overholder europæisk lovgivning? Og hvordan kan forbrugere vide sig sikre på, at det, de køber, lever op til EU’s standarder?

Det debatterede Europa-Parlamentet med Europa-Kommissionen mandag, hvor flere danske MEP’er tog ordet.

Niels Flemming Hansen (K/EPP) refererede til Forbrugerrådet Tænks undersøgelse, som viser, at 30 ud af 38 af Temu’s produkter ikke lever op til europæisk lovgivning.

”Det her handler ikke om protektionisme. Det handler om at sikre retfærdighed og sikkerhed. Manglende overholdelse af reglerne sætter forbrugerne i risiko og skaber ulige konkurrencevilkår, især for de europæiske SMV’er, som følger EU-reglerne. SMV’erne er rygraden i vores økonomi, og det er dem, der kommer til at lide mest,” sagde han under debatten.

MEP Christel Schaldemose (S/S&D) understregede også, at alt for mange af Temu’s produkter ikke lever op til de europæiske regler og samtidig ødelægger europæiske virksomheders konkurrenceevne.

”Vi har fået mange nye regler, men vi har brug for, at de bliver håndhævet. Så derfor vil jeg gerne opfordre EU-Kommissionen til at komme i gang med at håndhæve reglerne og gøre det lidt hurtigere end det, der sker i dag,” sagde hun.

MEP Henrik Dahl (LA/EPP) foreslog, at EU bør sanktionere de kinesiske virksomheder, som bevidst bryder reglerne.

”Vi skal ikke tolerere, at kinesiske platforme systematisk bryder reglerne og underminerer europæiske virksomheder. Derfor er det på tide at tage kampen op mod de aktører, der misbruger systemet, skader forbrugerne og fører en form for økonomisk krig imod Europa,” lød det fra Henrik Dahl.

Du kan se hele debatten her.

 

 

EU’s budget for 2025: fokus på forskning, sundhed, uddannelse og klimahandling

Hvordan skal EU’s budget for næste år se ud?

Det debatterede og stemte Europa-Parlamentet om i den forgangne uge forud for budgetforhandlingerne med Rådet.

Onsdag stemte Europa-Parlamentet en resolution igennem, hvor MEP’erne har fastsat det overordnede niveau for forpligtelsesbevillinger i budgettet for 2025 til 201 milliarder euro. Forpligtelsesbevillinger er beløb, der generelt ikke betales i det pågældende budgetår, men på et senere tidspunkt. De 201 milliarder euro er 1,24 milliarder euro mere end Europa-Kommissionen foreslog i juni sidste år.

Europa-Parlamentet vil gerne styrke programmer, der er afgørende for at håndtere sundhedsproblematikker, støtte unge mennesker, landbrug og landdistrikter, hjælpe mennesker, der lider under naturkatastrofer, sætte gang i klimahandling, håndtere migration og styrke EU-støtten til naboregioner, hvor der er geopolitiske og humanitære kriser.

Ved debatten tirsdag inden afstemningen lagde MEP Rasmus Nordqvist (SF/De Grønne) vægt på, at EU bør tilføre flere penge til humanitær bistand.

"Der er mange væbnede konflikter rundt omkring i verdenen, og vi ser klimakriser ramme de fattigste i verden. Alligevel har vi ikke et humanitært budget, der lever op til de udfordringer. Derfor er min anbefaling til fremtiden, at vi bliver nødt til at blive bedre til at tilpasse budgettet til virkeligheden og ikke omvendt," sagde han.

For MEP Stine Bosse (M/Renew) var det sundhed, som var det vigtigste fokuspunkt for næste års budget.

"Er det nu også klogt at spare på sundhed? Nej. For der er nemlig rigtig meget, vi kan gøre sammen. Det gælder resistens over for antibiotika, en slumrende pandemi, der koster 35.000 menneskeliv hvert år her i Europa. Det gælder folk med sjældne diagnoser, det er 36 millioner europæere. For færre penge kan vi faktisk skabe bedre løsninger. Derfor skal vi investere i sundhed, ikke spare," lød det fra Stine Bosse.

Afstemningen onsdag satte gang i tre ugers forligsforhandlinger med Det Europæiske Råd. Målet er at nå frem til en aftale i tide til, at EU’s budget for næste år kan komme til afstemning i Europa-Parlamentet og blive underskrevet af formanden, inden året er omme.

Du kan se en tidslinje for EU-budgettet for 2025 og links til alle dokumenter her.

 

 

Statsstøttet terrorisme af Iran: ”Revolutionsgarden skal på terrorlisten”

I lyset af rapporter fra europæiske sikkerhedstjenester om, at Iran kan have været involveret i de eksplosioner og skyderier, der fandt sted nær de israelske ambassader i Stockholm og København, afholdt Europa-Parlamentet en debat om statsstøttet terrorisme begået af Iran.

"Antagelsen er, at den iranske regering nu rekrutterer svenske kriminelle for at forfølge visse befolkningsgrupper i både Sverige og Danmark. Det er jo nye metastaser af en gammel cancer, der allerede i mange år har angrebet Mellemøsten og Europa, og derfor skal vi selvfølgelig ikke acceptere, at iranske agenter rekrutterer eller agerer på europæisk jord," sagde MEP Henrik Dahl (LA/EPP) under debatten.

MEP Kristoffer Storm (Danmarksdemokraterne/ECR) tog også ordet.

"Man kan uden at overdrive kalde Ayatollah Khamenei for ”The Godfather of Terror”. Derfor er det vigtigt, at Europa-Parlamentet stopper med at være en modspiller og modarbejder de medlemslande, der ønsker at stramme deres indvandrepolitik. Det er på tide, at vi siger fra over for det rædselsfulde regime i Teheran. Det er på tide, at vi sender et klart signal og sætter Revolutionsgarden på terrorlisten, ligesom de har gjort i USA," lød det fra Kristoffer Storm.

At Den Islamiske Revolutionsgarde bør føjes til EU's terrorliste har Europa-Parlamentet allerede opfordret til sidste år. Europa-Parlamentet har også længe rejst kritik af det iranske præstestyre for dets overtrædelser af menneskerettighederne i Iran og dets støtte til Ruslands krig mod Ukraine.

Ud over formodninger om, at Iran er involveret i de nylige angreb i Europa, har europæiske embedsmænd også advaret om en stigning i mordforsøg fra iranske efterretningstjenester rettet mod jøder og regimekritikere på europæisk jord.

 

 

Kommissærkandidaterne har svaret på skriftlige spørgsmål fra udvalg

En vigtig milepæl i høringsprocessen af de indstillede kommissærer blev nået tirsdag.

Alle kommissærkandidaterne har nu besvaret de skriftlige spørgsmål, som de har fået stillet af relevante udvalg og medlemmer af Europa-Parlamentet.

Den danske kommissærkandidat Dan Jørgensen (S) er indstillet til posten som kommissær for energi og boliger, og de ansvarlige udvalg for hans høring er derfor Udvalget om Industri, Forskning og Energi (ITRE) og Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender (EMPL).

Udover spørgsmål fra de to ansvarlige udvalg har Dan Jørgensen også fået spørgsmål fra Økonomi- og Valutaudvalget (ECON), Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed (ENVI), Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse (IMCO) og Regionaludviklingsudvalget (REGI).

Du kan Dan Jørgensens svar her.

Dan Jørgensens høring finder sted den 5. november kl. 14.30-17.30, som du kan følge live her. Du kan se en oversigt over alle Europa-Parlamentets høringer af de forskellige kommissærkandidater her og se en vejledende guide om kommissærhøringerne til medier her.

 

 

Ny EU sangbog med sange fra alle medlemslande er udkommet

Efter godt 10 års tilløb er en spritny EU-sangbog med oversatte sange fra alle medlemslandene nu på gaden.

Bogen er sammensat og udgivet af ”The EU Song Book Association”, der er en selvstændig forening. Den kom på gaden tirsdag i denne uge og er blevet til med hensigten om at være "en kærlighedserklæring til unionen", siger initiativtager og hovedredaktør Jeppe Marsling.

The EU Songbook er en samling af 164 europæiske sange udvalgt af 87.000 borgere i EU’s 27 medlemslande. I sangbogen kan man både finde sangene på original og engelsk tekst, samt noder og becifringer.

Blandt de danske bidrag til bogen er en engelsk udgave af H. C. Andersens ”I Danmark er jeg født”, som sanger Isam B. og forfatter Suzanne Brøgger har oversat i fællesskab. Sangen har fået den engelske titel ”In Denmark I was born”.

 

 

Bliv trainee i foråret 2025

Hvis du gerne vil have fingrene helt ned i EU-samarbejdet og få erfaring fra en international politisk organisation, kan du nu søge en af to stillinger som lønnet trainee på Europa-Parlamentets kontor i København. Det er en oplagt mulighed for at opleve det europæiske demokrati helt tæt på.

Den ene stilling er som trainee i presseteamet, hvor du kan prøve kræfter med mange forskellige journalistiske opgaver og formater - fra nyhedsbreve, læserbreve og artikler til opslag på X og pitching af historier til pressen.

Den anden stilling er som trainee i teamet for kommunikation, hvor du får erfaring med mange forskellige slags kommunikationsopgaver - alt fra at organisere debatter til opdateringer på og ansvar for sociale medier.

De to stillinger er lønnede og løber over fem måneder fra den 1. marts 2025 til den 31. juli 2025. Ansøgningsfristen er den 31. oktober.

Du kan læse mere om og søge stillingen med fokus på journalistik her og stillingen med fokus på kommunikation og events her.

Der er også hundredevis af andre traineepladser rundt omkring i Europa-Parlamentet. Dem kan du læse mere om her.

 

 

Rejsestipendium: ledige pladser på presseture til Strasbourg

Arbejder du som journalist, og vil du følge debatterne og afstemningerne i EU’s folkevalgte forsamling? Så kan du søge Europa-Parlamentets rejsestipendium til plenarsamlingerne i Strasbourg.

For at øge forståelsen for Europa-Parlamentets vigtige arbejde tilbyder vi et rejsestipendium til journalister, der gerne vil med til Strasbourg for at lære mere om EU og møde de nyvalgte MEP’er.

Du kan søge om at komme afsted til plenarsamlingerne i disse dage i 2024:
- den 25.-27. november
- den 16.-18. december

Alle, der arbejder som journalist, kan ansøge om rejsestipendiet. Læs mere om stipendiet og send din ansøgning her.

 

Redaktionen afsluttet fredag 25/10/2024 kl. 15:30
Ansvarshavende: Sune Olofsson Hansen
I redaktionen: Sara Falk Garde, Oscar Ørtoft Pedersen & Lea Hovmand Jørgensen
Pressekontakt: Lea Hovmand Jørgensen / Tlf. 22 11 43 77
                        Oscar Ørtoft Pedersen / Tlf. 25 48 87 11