EP-Nyt #13: Parlamentet i arbejdstøjet: Nye regler for legetøj og jord

Torsdag trykkede Trump midlertidigt pause i den optrappede handelskrig og indførte en 90-dages våbenhvile på de varslede toldsatser. Det giver EU et tiltrængt pusterum, som nu skal bruges konstruktiv, melder Parlamentet om.

I denne uge er EU også blevet enige om at skærpe overvågningen af udenlandske investeringer og slå hårdere ned på rovfiskeri fra tredjelande. På den grønne front er der nye aftaler om mikroplast og sund jord i hele EU – og MEP’erne presser herudover på for en samlet strategi for Europas vandresiliens.

Ugens menu ser således ud:

• Metsola og MEP’er mødes med amerikanske politikere
• Farligt legetøj skal væk fra hylderne
• Ny aftale om mikroplastik
• EU vil overvåge jord og støtte landmænd
• Parlamentet slår hårdere ned på rovfiskeri fra tredjelande
• EU strammer kontrol med udenlandske investeringer
• MEP’er: Vand er ikke bare en ressource – det er Europas livsnerve
• Næste uge
• Ture til Strasbourg

God læselyst – og husk, vi udkommer ikke i næste uge på grund af påskeferien.

Metsola og MEP’er mødes med amerikanske politikere

EU og USA står stærkere, når vi handler sammen. Det var budskabet, da Europa-Parlamentets formand, Roberta Metsola, fredag tog imod en tværpolitisk delegation fra den amerikanske kongres i Bruxelles.

Begge parter fremhævede behovet for at styrke samarbejdet mellem de to lovgivende forsamlinger særligt om forsvar, Ukraine og handel. Metsola påpegede, at EU’s medlemslande allerede har øget deres forsvarsudgifter med over 30 pct.

“Vi er fast besluttede på at arbejde for handelsaftaler – ikke handelskrige. Ved at finde løsninger sammen, kan vi begge vinde,” udtaler formanden.

Begge parter hilste også den nuværende 90-dages pause i amerikanske toldsatser velkommen og opfordrede til at bruge perioden konstruktivt.

I denne uge var flere MEP’er også på visit i USA med en delegation fra det såkaldte House Democracy Partnership (HDP) – som er et tværpolitisk udvalg i det amerikanske Repræsentanternes Hus, der arbejder for at styrke demokratier globalt.
Her drøftede MEP’erne desinformation fra bl.a. Rusland og Kina samt behovet for en fælles støtte til lande som Ukraine og Moldova.

Farligt legetøj skal væk fra hylderne

I produktionskæden gemmer der sig alt for ofte en usynlig trussel mod børns sundhed. Farver og plastik kan, hvis ikke det bliver reguleret, både være hormonforstyrrende og allergifremkaldende.

Torsdag aften blev Parlamentet og Rådet så enige om nye regler, der skal styrke netop legetøjssikkerheden og beskytte børns sundhed. Den reviderede legetøjsforordning sætter særligt ind over for farlige kemikalier og online handel.

Fremover bliver det forbudt at bruge hormonforstyrrende stoffer såsom PFAS – de såkaldte “evighedskemikalier”. Digitalt og interaktivt legetøj skal vurderes for deres indvirkning på børns mentale sundhed.

“Selvom vi allerede har verdens sikreste legetøj i EU, er én ud af fem af alle produkter, som fjernes fra markedet fordi det er farligt, et stykke legetøj,” udtaler ordfører Marion Walsmann (EPP/Tyskland) i en pressemeddelelse.

Alle legetøjsprodukter skal også fremover have et digitalt pas med oplysninger om sikkerheden og indholdet i produkterne eksempelvis i form af en QR-kode. Samtidig strammer EU reglerne for producenter, importører og platforme.

Reglerne skal formelt godkendes af Rådet og Parlamentet, før de kan træde i kraft. Derefter får medlemslandene 4,5 år til at indfase dem.

Ny aftale om mikroplastik

Plastik er alle vegne. I legetøj, mobiltelefoner, ansigtscreme, tyggegummi og madindpakning – og listen fortsætter.

Materialet har nemlig enormt mange fordele, men konsekvenserne af vores massive plastikforbrug er lige så vidtrækkende.

Tirsdag aften blev Parlamentet og Rådet enige om nye regler, som skal begrænse tab af plastikpiller – de små plastgranulater, der bruges som råmateriale i produktionen af plast.

Parlamentets ordfører i forhandlingerne, César Luena (S&D/Spanien), kalder aftalen for et gennembrud:
“Europa får nu redskaberne til at forebygge og reagere på tab af plastikpiller. Noget, vi indtil nu har været magtesløse over for,” udtaler han i en pressemeddelelse.

Aftalen forpligter virksomheder, der håndterer mere end fem ton plastikpiller årligt, til bl.a. at risikoplanlægge og udarbejde procedurer i forbindelse med transport. Herudover påkræves nu en certificering – alt efter virksomhedens størrelse og omfang.
Reglerne gælder for både EU- og ikke-EU-aktører og i hele forsyningskæden.

EU har sat sig som mål at skære 30 pct. af forureningen af mikroplast inden 2030. En af de største – og mest oversete – syndere er plastikpiller. De står i dag for den tredjestørste kilde til utilsigtet mikroplast i EU’s miljø.

Forordningen skal nu formelt godkendes i Rådet og Parlamentet og vil derefter træde i kraft efter to år.

EU vil overvåge jord og støtte landmænd

Europas jord er i dårlig form, hvilket koster EU mindst 50 mia. euro årligt. Op mod 70 pct. af EU’s jord er i dag usund, bl.a. på grund af for intensivt landbrug, klimaforandringer og urbanisering. Det vil EU gøre noget ved.

Onsdag aften blev Parlamentet og Rådet enige om en ny jordlov, der skal sikre bedre overvågning uden at pålægge nye byrder for dem, der forvalter jorden.

“Aftalen er en vigtig milepæl i arbejdet for at støtte landmænd og sikre sund jord for alle,” udtaler Martin Hojsík (Renew, Slovakiet) i en pressemeddelelse.

Aftalen inkluderer bl.a., at alle medlemslande skal vurdere jordens tilstand på samme måde, hvor der måles på både kemiske, fysiske og biologiske faktorer. Landene kan dog tage udgangspunkt i egne data.
Kommissionen vil samtidig udvide LUCAS-programmet – en fælleseuropæisk indsats, hvor jordprøver indsamles og analyseres for at skabe overblik.

Lovforslaget lægger også vægt på støtte frem for straf, og fokus er på bedre adgang til rådgivning. Målet er, at al jord i EU skal være sund inden 2050.

Parlamentet slår hårdere ned på rovfiskeri fra tredjelande

På havet er grænser tvetydige. Det er alles – og ingens. Hvad gør man så, hvis lande uden for EU nyder godt af Unionens fiskeriaftaler og samtidig bidrager til overfiskeri og pres på havmiljø? Det spørgsmål tog Europa-Parlamentets fiskeriudvalg op onsdag.

Her har Europa-Parlamentets fiskeriudvalg enstemmigt vedtaget sin holdning til nye regler, der skal beskytte havets ressourcer og EU’s fiskere mod såkaldt ikke-bæredygtigt fiskeri fra lande uden for Unionen.

Med opdaterede procedurer vil Parlamentet gøre det lettere at identificere lande, der ignorerer bæredygtighedsaftaler og gribe ind over for ulovligt og ureguleret fiskeri.

Udvalget er også blevet enige om en mere præciseret definition på, hvornår et land undlader at samarbejde. Det gælder bl.a. ved uretmæssige kvoter og manglende gennemsigtighed i forhandlinger med andre kystlande eller ved diskriminerende tiltag.

“EU skal handle beslutsomt for at beskytte vores fiskere og sende et klart signal til omverdenen: Rovfiskeri vil ikke blive tolereret,” siger ordfører Thomas Bajada (S&D/Malta).

Næste skridt bliver formelle forhandlinger med Rådet, som allerede har vedtaget sin position.

EU strammer kontrol med udenlandske investeringer

Silkevejen, Blue Dot, Global Gateway, eller Korridoren – de enorme globale infrastrukturprojekter har mange navne. Målet kan være forskelligt, men fælles for dem alle er massive investeringer i udenlandsk infrastruktur – også i EU.

Udenlandske investeringer er derfor i stigende grad brændpunkter i et geopolitisk spil og en potentiel sikkerhedsrisiko.
Når udenlandske investeringer truer sikkerheden i Unionen, skal EU derfor også kunne sige fra. Det mener Parlamentets handelsudvalg, som tirsdag vedtog sit bud på nye, skærpede regler for screening af udenlandske investeringer.

Hvis en screening viser, at en investering udgør en risiko, skal den kunne afvises eller kun godkendes med klare foranstaltninger.

Fremover skal flere også underlægges obligatorisk kontrol i medlemslandene. Samtidig skal procedurerne harmoniseres på tværs af EU, og Kommissionen skal have mulighed for at gribe ind på eget initiativ eller ved uenighed mellem medlemslande.

Ordfører Raphaël Glucksmann (S&D/Frankrig) glæder sig over reformen:

“Reformen vil skabe et mere forudsigeligt system, som sikrer, at udenlandske investeringer ikke kompromitterer vores sikkerhed. Investorer får også større klarhed over procedurerne, mens et fælles regelsæt og en styrket rolle for Kommissionen skaber sammenhæng på tværs af Unionen,” udtaler han i en pressemeddelelse

Parlamentet skal nu stemme om udvalgets forslag i plenaren, hvorefter forhandlinger med medlemslandene kan gå i gang.

MEP’er: Vand er ikke bare en ressource – det er Europas livsnerve

Vand er afgørende for alt. Også for alt fra vores sundhed og fødevareforsyning til klimatilpasning.
Sådan lyder det fra Europa-Parlamentets miljøudvalg, der onsdag vedtog sin anbefaling til en kommende europæisk strategi for såkaldt vandresiliens – altså vores vandforsynings modstandsdygtighed.

“Vand er ikke bare en ressource – det er en søjle under Europas strategiske autonomi, konkurrenceevne og daglige liv,” udtaler ordfører Thomas Bajada (S&D/Malta).

Udvalget kræver med anbefalingen at Kommissionen kommer med en ambitiøs plan med konkrete mål, som går på tværs af sektorer. Herudover skal forurening fra pesticider, mikroplast og særligt PFAS – de såkaldte evighedskemikalier – bekæmpes og udfases, så det ikke ender i bl.a. vores drikkevand.

MEP’erne foreslår også, at der oprettes en vandfond i det kommende flerårige EU-budget – også kendt som MFF’en – som skal hjælpe landene med investeringer i moderne infrastruktur og teknologi.

Næste uge i Parlamentet:

Skovrydning og forvaltning af ulvebestanden/Østrig. En delegation fra Udvalget om Andragender vil tage til Østrig for at vurdere den mulige indvirkning af Skovrydningsforordningen på den østrigske skovbrugs- og træindustri. MEP’erne vil også se nærmere på konsekvenserne af forvaltning af ulvebestanden for landbrugssektoren. (Mandag til onsdag).

EU-værdier/Ungarn. En delegation fra Udvalget om Borgerrettigheder og Retlige og Indre Anliggender (LIBE) rejser til Budapest for at undersøge udviklingen i Ungarn vedrørende EU’s værdigrundlag. De skal se på landets mediefrihed og akademiske frihed, gennemsigtighed samt anti-korruptionsforanstaltninger, civilsamfundets situation og rettighederne for LGBTIQ-personer. (Mandag til onsdag).

Kontrol med Genopretnings- og Resiliensfaciliteten/Grækenland. MEP’er fra Økonomi- og Valutaudvalget samt Budgetudvalget rejser til Grækenland for at vurdere implementeringen af den græske del af EU’s store økonomiske genopretningsplan efter coronakrisen. MEP’erne vil bl.a. mødes med finans- og økonomiministeren og relevante parlamentariske udvalg samt med direktøren for det græske Genopretnings- og Resiliensagentur. (Mandag til onsdag).

Rejsestipendium: Ledige pladser på presseture til Strasbourg

Arbejder du som journalist, og vil du følge debatterne og afstemningerne i EU’s folkevalgte forsamling? Så kan du søge Europa-Parlamentets rejsestipendium til plenarsamlingerne i Strasbourg.

For at øge forståelsen for Europa-Parlamentets vigtige arbejde tilbyder vi et rejsestipendium til journalister, der gerne vil med til Strasbourg for at lære mere om EU og møde de danske MEP’er.

I anledning af det danske formandskab for EU-Rådet planlægger vi at være afsted på samtlige plenarsamlinger i Strasbourg i andet halvår af 2025. På grund af formandskabet vil der også være danske ministre tilstede til samlingerne.

Du kan søge om at komme afsted til plenarsamlingerne i følgende dage:

• 7.-9. juli
• 8.-10. september
• 6.-8. oktober
• 20.-22. oktober
• 24.-26. november
• 15.-17. december

Alle, der arbejder som journalist, kan ansøge om rejsestipendiet. Læs mere om stipendiet og send din ansøgning her.

Redaktionen afsluttet fredag 11/04/2025 kl. 15:00
Ansvarshavende: Sune Olofsson Hansen
Redaktionen: Emil Strunge Larsen, Oscar Ørtoft Pedersen & Lea Hovmand Jørgensen
Pressekontakt: Lea Hovmand Jørgensen / Tlf. 22 11 43 77
                       Oscar Ørtoft Pedersen / Tlf. 25 48 87 11