EP-Nyt #12: Parlamentet kræver mere fællesskab og mindre bureaukrati

Onsdag aften faldt hammeren, og de længe ventede toldsatser fra Donald Trump er en realitet. Krig i øst kombineres nu med en potentiel handelskrig i vest.

Det præger også ugens plenarsamling i Strasbourg, hvor strategisk uafhængighed og Europas evne til at stå på egne ben har fyldt dagsordenen. Parlamentet diskuterede, hvordan EU bedst beskytter sig mod Putins trusler og den stigende globale usikkerhed. Samtidig er der fokus på, hvilke strategiske industrier der skal prioriteres, hvordan virksomheder kan lettes for bureaukratiske byrder, og hvordan alt dette kan ske uden at sætte den grønne omstilling over styr.

Dagens menu fra plenarmøde i Strasbourg ser således ud:

• Reaktioner på Trumps toldangreb
• MEP’er kræver styrket forsvar og færre regler
• Parlamentet efterlyser stærkere udenrigspolitisk kurs
• Parlamentet vedtager plan for energitunge industrier
• Grønne rapporteringsregler udskudt
• Parlamentet vil rydde op i kemikalieregler

God læselyst!

Du kan få daglige opdateringer på Europa-Parlamentet og de danske MEP’ers arbejde ved at følge os på Facebook, X og Instagram.

Reaktioner på Trumps toldangreb

“Ubegrundet, ulovligt og uforholdsmæssig”.

Sådan lyder reaktionen fra Bernd Lange (S&D/Tyskland) formand for Europa-Parlamentets handelsudvalg, i en pressemeddelelse, efter at Donald Trump har sat gang i en bølge af toldsatser på import fra de fleste lande - 20% på varer fra EU.

Meget er svært at forudse i disse tider — men én ting havde længe været varslet; nemlig nye amerikanske toldsatser. Og onsdag aften, dansk tid, blev USA’s toldkrig konkretiseret. Udmeldingen fra Trump har sendt chokbølger gennem de globale markeder og vækker bekymring om en ny handelskrig.

Henrik Dahl (LA/EPP) fortæller til Radio 4, at EU nu må kigge nærmere på et samarbejde med dem, som Trump også har erklæret handelskrig mod og prøve at finde efterspørgsel i disse lande – bl.a. i Sydamerika, Canada og Mexico.

Formanden for den konservative gruppe i Parlamentet Manfred Weber (EPP/Tyskland) – den største gruppe i Europa-Parlamentet – reagerede i et Facebook-opslag, hvor han kaldte Trumps udspil et angreb drevet af frygt. Samtidig understregede han, at EU fortsat er klar til at sætte sig ved forhandlingsbordet.

MEP’er kræver styrket forsvar og færre regler

Bomberne falder fortsat i Ukraine, og USA vender blikket indad. Det store spørgsmål tirsdag morgen – og nok lang tid fremover – er, hvordan og om Europa kan og vil forsvare sig selv?

Netop det var Kommissionsformand Ursula von der Leyen og formand for Det Europæiske Råd António Costa mødt op i plenarsalen i Strasbourg for at debattere med MEP’erne.

Det sker som opfølgning på topmødet den 20. marts i Bruxelles, hvor EU’s stats- og regeringsledere – med deltagelse af Ukraines præsident Volodymyr Zelenskyj – havde drøftet støtten til Ukraine, og hvordan EU styrker sin egen sikkerhed og forsvarsevne.

Under debatten i plenarsalen efterspurgte flere af MEP’erne også øget støtte til Ukraine. En af dem var næstformand i Europa-Parlamentet Christel Schaldemose (S&D/S), der kom med en klar opfordring til lande, som ligger lidt længere væk fra frontlinjen:

“Danmark tager ansvar, frontstaterne tager ansvar, og nu må resten af Europa komme med. Vi må gøre op med os selv, om vi har tænkt os at forsvare vores kontinent eller ej,” sagde hun.

Det synspunkt stod hun ikke alene med. Flere andre MEP’er fremhævede behovet for, at EU styrker sin strategiske uafhængighed og robusthed, særligt som svar på USA’s nye toldsatser, og pegede på færre regler og mindre administration i EU som en del af løsningen – meget i tråd med Kommissionens omnibuspakker.

Flere understregede også, at det ikke skal blive på bekostning af den grønne omstilling. Ungarn blev også kritiseret for at blokere beslutninger og dermed svække EU’s handlekraft. Der blev også af flere MEP’er udtrykt bekymring over demokratiets tilstand i landet.

Parlamentet efterlyser stærkere udenrigspolitisk kurs

Unionens evne til at agere som en samlet og handlekraftig udenrigspolitisk aktør bliver i disse dage sat alvorligt på prøve. Krigen i Ukraine samt voksende global ustabilitet kræver, at EU i højere grad end før fremstår enigt og handlekraftigt udadtil.

Parlamentet sendte derfor også en tydelig besked til Rådet ad to omgange i løbet af ugen: EU skal agere mere beslutsomt og samtidig stå vagt om sine værdier.

Tirsdag var det Parlamentets årlige rapport om EU’s udenrigspolitik, som var på dagsorden. Her blev krigen i Ukraine beskrevet som en lakmustest for Unionens troværdighed som global aktør.

MEP’erne opfordrer til mere støtte til Ukraine og foreslog igen, at EU anvender de indefrosne russiske aktiver til at støtte Ukraine.

Samtidig advarer Parlamentet mod en fredsaftale, der går på kompromis med Ukraines suverænitet. De efterlyste tættere samarbejde med NATO og øgede fælles europæiske investeringer i forsvar – herunder også via fælles gæld.

Onsdag fulgte en rapport om tilstanden for menneskerettigheder globalt, hvor Parlamentet udtrykte bekymring over den globale demokratiske tilbagegang. Censur, angreb på civile og pres på domstole vækker nemlig bekymring.

Parlamentet ønsker derfor, at EU bruger af sin værktøjskasse – herunder sanktioner og klausuler i handelsaftaler – til at beskytte de fundamentale rettigheder, EU ønsker at være spydspids for.

“EU må stå fast og bruge de midler, vi allerede har, til at forsvare demokrati og menneskerettigheder,” udtalte ordføreren på rapporten, Isabel Wiseler-Lima (EPP/Luxembourg).

Afslutningsvis efterlyste MEP’erne en samlet EU-strategi for Mellemøsten og udtrykte støtte til en to-statsløsning mellem Israel og Palæstina.

Parlamentet ønsker desuden styrket samarbejde med ligesindede partnere – herunder også USA, selvom flere MEP’er udtrykte bekymring over den nuværende amerikanske administration.

Parlamentet vedtager plan for energitunge industrier

Man kunne næsten tro, at EU var tilbage i Kul- og Stålunionens dage – for netop de tunge og energikrævende industrier har fået fornyet opmærksomhed. I takt med at EU søger at sikre sin kritiske forsyningsinfrastruktur, er fokus på ny rettet mod den tunge ende af europæisk industri.

Stål, cement, glas, papir og kemikalier er blevet mere afgørende for særligt Europas syn på strategisk uafhængighed, men de industrier står samtidig over for store udfordringer i den grønne omstilling.

Det tog MEP’erne op i to debatter onsdag, hvor de bl.a. opfordrede til at styrke konkurrenceevnen for disse industrier samtidig med at støtte op om deres grønne omstilling.

I en resolution vedtaget efter debatten, peger MEP’erne på høje og ustabile energipriser, uens regler og komplekse støtteordninger som centrale udfordringer. Parlamentet opfordrer til hurtigere godkendelser af grønne projekter og øgede investeringer i el-nettet. Samtidig skal afhængigheden af fossile brændsler nedbringes.

"Vi har ingen tid at spilde," udtaler næstformand for udvalget for industri Giorgio Gori (S&D/Italien) og understreger behovet for massive investeringer i den grønne omstilling, så EU undgår såkaldt CO2-lækage, og at virksomheder forlader Europa.

Grønne rapporteringsregler udskudt

I årevis har virksomheder rustet sig til en ny virkelighed med omfattende rapporteringskrav fra EU. Kravene har været varslet længe, og mange har fulgt udviklingen tæt – med både spænding og bekymring.

Et af de mere ambitiøse initiativer har været at lægge pres på erhvervslivet ved at få dem til at dokumentere deres sociale og miljømæssige aftryk med henholdsvis de såkaldte Due Diligence- og bæredygtighedsrapporteringsregler. Nu får virksomhederne lidt længere tid til at forberede sig.

Torsdag stemte Europa-Parlamentet så for Kommissionens forslag om at udskyde kravene. Det er en del af de såkaldte omnibuspakker, som skal mindske bureaukratiet i EU og er højt på Kommissionens dagsorden.

Med beslutningen får medlemslandene nu ét år mere – frem til juli 2027 – til at implementere reglerne om due diligence i national lovgivning, og virksomheder med over 5.000 ansatte og en omsætning over 1,5 mia. euro får først pligt til at følge reglerne i 2028. Det samme gælder virksomheder med over 3.000 ansatte og en omsætning på over 900 mio. euro. Reglerne gælder også for virksomheder med base uden for EU, hvis deres aktiviteter i EU når de nævnte niveauer.

Også bæredygtighedsrapporteringen bliver udskudt med op til to år. Større virksomheder med mere end 250 ansatte skal nu først aflægge rapport om de sociale og miljømæssige forhold i 2028, mens børsnoterede små og mellemstore virksomheder får frist til 2029.

Parlamentet vil rydde op i kemikalieregler

Simplere og mere gennemskuelige regler. Det er MEP’ernes vedtagne holdning til en omfattende reform af Unionens kemikalieregler. Det blev de samlet enige om tirsdag.

Pakken kalder de “ét stof, én vurdering”, som skal gøre det enklere og hurtigere at vurdere kemikaliers risiko i hele EU.
I kernen af reformen er en fælles digital dataplatform, hvor data om kemikalier skal gøres frit tilgængelig for både myndigheder og offentligheden.

Ifølge ordfører Dimitris Tsiodras (EPP/Grækenland) vil reformen øge forudsigeligheden for industrien, beskytte intellektuelle rettigheder og samtidig sikre bedre beskyttelse af borgere og miljø. Nu venter forhandlingerne med Ministerrådet om lovgivningens endelige udformning.

Næste uge i Parlamentet:

Næste uge for Parlamentarikerne skal bruges i udvalgsmøder. Der er bl.a. følgende på programmet:

Forholdet mellem EU og USA. Formanden og næstformand for Delegationen for Forbindelserne med De Forenede Stater vil sammen med formændene for udvalgene for udenrigsanliggender og international handel rejse til Washington D.C. for at mødes med kolleger i den amerikanske kongres. De vil diskutere situationen i Ukraine og dens indvirkning på de transatlantiske forbindelser, handel mellem EU og USA og forbindelserne med Kina (onsdag til fredag).

Beskyttelse mod risici fra udenlandske investeringer. Et forslag om at øge EU's screeningssystem for udenlandske direkte investeringer (FDI'er) for at identificere og afbøde potentielle risici for EU's sikkerhed er til afstemning i i Udvalget for International Handel. Følsom information, levering af kritiske materialer og kontrol over teknologier såsom AI, navigationsteknologier, energi og bioteknologi vil bl.a. blive taget op. I 2024 ejede investorer uden for EU over 35 % af EU's aktiver (tirsdag).

Ny tilgang til tilbagesendelse af ​​migranter. Udvalget om Borgernes Rettigheder vil afholde første debat med kommissæren for indre anliggender og migration om foreslåede ændringer af EU-lovgivningen om tilbagevenden af ​​personer, der ikke har nogen juridisk ret til at blive i Europa. Umiddelbart efter debatten vil MEP'er og kommissæren diskutere mulige fremtidige migrationspartnerskaber med Jordan og Marokko samt EU's flygtningefaciliteter i Tyrkiet (mandag).

Rejsestipendium: Ledige pladser på presseture til Strasbourg

Arbejder du som journalist, og vil du følge debatterne og afstemningerne i EU’s folkevalgte forsamling? Så kan du søge Europa-Parlamentets rejsestipendium til plenarsamlingerne i Strasbourg.

For at øge forståelsen for Europa-Parlamentets vigtige arbejde tilbyder vi et rejsestipendium til journalister, der gerne vil med til Strasbourg for at lære mere om EU og møde de danske MEP’er.

I anledning af det danske formandskab for EU-Rådet planlægger vi at være afsted på samtlige plenarsamlinger i Strasbourg i andet halvår af 2025. På grund af formandskabet vil der også være danske ministre tilstede til samlingerne.

Du kan søge om at komme afsted til plenarsamlingerne i følgende dage:

• 7.-9. juli
• 8.-10. september
• 6.-8. oktober
• 20.-22. oktober
• 24.-26. november
• 15.-17. december

Alle, der arbejder som journalist, kan ansøge om rejsestipendiet. Læs mere om stipendiet og send din ansøgning her.

Redaktionen afsluttet fredag 04/04/2025 kl. 15:00
Ansvarshavende: Sune Olofsson Hansen
Redaktionen: Emil Strunge Larsen, Oscar Ørtoft Pedersen & Lea Hovmand Jørgensen
Pressekontakt: Lea Hovmand Jørgensen / Tlf. 22 11 43 77
                       Oscar Ørtoft Pedersen / Tlf. 25 48 87 11