EP-Nyt #14: Styrket forsvar og lavere gaspris

Parlamentet byder denne uge på alt fra digital regulering til forsvars- og energipolitik.

Apple og Meta har fået milliardbøder for brud på EU’s konkurrenceregler, og MEP’erne lægger op til et mere ambitiøst EU-budget, der kan matche den globale usikkerhed og de mange udfordringer, EU står overfor.

Også på forsvarsområdet efterlyses større europæisk slagkraft. Samtidig skal Europas energimarked gøres mere modstandsdygtigt.

Ugens menu denne udvalgsuge ser således ud:

• Europas forsvarsindustri skal være stærk
• Tiderne kalder på et mere ambitiøst EU-budget
• Milliardbøder er ikke et modsvar til told
• Parlamentet vil sikre mere stabile og lavere gaspriser
• EU-Aktuelt: Debat i samarbejde med Djøf
• Næste uge i Parlamentet
• Rejsestipendium: Ledige pladser på presseture til Strasbourg

Men først: Det har været svært at misse. Pave Frans døde 2. påskedag i en alder af 88 år, meldte Vatikanet ud på det sociale medie X.

Europa-Parlamentets formand Roberta Metsola udtalte i den sammenhæng, at “Pave Frans vil blive husket for sin moralske autoritet” og delte sin kondolence til katolikker verden over.

Sammen med Kommissionens formand Ursula von der Leyen og Rådets formand António Costa ventes Metsola at deltage i pave Frans’ begravelse lørdag den 26. april.

For at ære pave Frans flager Europa-Parlamentets bygninger på halvt.

Og med den sobre melding er det tid til det øvrige nyhedsbrev.

God læselyst!

Europas forsvarsindustri skal være stærk

Forsvar og materiel er nok i højere grad blevet almen debat henover spisebordene i hele Europa.

Sådan ser det selvfølgelig også ud i Parlamentet, der gerne vil have et ambitiøst forsvarsindustriprogram.

Det er konklusionen, efter både Industri, Forskning og Energi-udvalget og Udvalget om Sikkerhed og Forsvar mødtes torsdag for at fastlægge sin holdning til Kommissionens industriprogram, der blev præsenteret tidligere på året.

Forslaget fra Kommissionen hedder Program for Udvikling af den Europæiske Forsvarsindustri (EDIP) og skal styrke Europas forsvar samt gøre os mindre afhængige af eksterne aktører ved at bl.a. effektivisere indkøb af materiel og øge medlemslandenes lagre af samme på tværs af EU.

MEP’erne lægger herudover op til, at mindst 70 pct. af komponenterne skal komme fra EU eller tætte allierede lande, og at mindst seks medlemslande skal være involveret i tværgående forsvarsprojekter for at være berettiget til EU-støttemidler.
Marie Agnes Strack-Zimmermann (Renew, Tyskland), formand for Forsvarsudvalget, udtaler:

“Vi sender et klart signal til medlemslandene: Det er tid til at investere sammen og bygge et fælles fundament for europæisk forsvar.”

Når Rådet har fastlagt sin holdning, går de egentlige forhandlinger med Parlamentet i gang.

 

Tiderne kalder på et mere ambitiøst EU-budget

Parlamentet gør sig klar til forhandling, når EU’s kommende flerårige budget skal udtænkes.

Forsvarsudgifter, global usikkerhed og grøn omstilling er på tegnebrættet, og MEP’erne forventer et budget, som tager EU’s egne ambitioner alvorligt.

Det nuværende loft i EU’s budget er derfor langt fra nok, lyder det fra Europa-Parlamentets Budgetudvalg, der onsdag har vedtaget sit første bud på, hvordan Unionens næste flerårige budgetramme – den såkaldte MFF – skal se ud.

EU-landene har nemlig i dag en politisk aftalt grænse, der betyder, at medlemslandene maksimalt bidrager med én procent af deres bruttonationalindkomst (BNI) – en regel, som mange i Parlamentet mener, hæmmer Unionens handlekraft.
Udvalget lægger op til “et mere ambitiøst budget”, der skal matche den nye geopolitiske virkelighed og Parlamentets ambitioner.

“Vi ønsker et EU-budget, der bedre afspejler EU's nye prioriteter. Derfor opfordrer vi til en ansvarlig og berettiget forhøjelse i den næste MFF, der øger det selvpålagte loft på 1 pct. af BNI, ” siger ordfører Siegfried Mureşan (EPP/Rumænien).

Samtidig kræver MEP’erne mere parlamentarisk kontrol, involvering og gennemsigtighed. Der lægges også op til bedre kriseberedskab, offentlige investeringer og mulighed for fælles gældsoptagning i forbindelse med forsvarsinvesteringer eller andre større kriser.

Parlamentets ventes at stemme om rapporten i maj, og Kommissionens forventes at fremlægge sit forslag i juli.

 

Milliardbøder er ikke et modsvar til told

Amerikanske techgiganter har længe haft det prekært med EU, og Trumps toldkrig og retorik har kun hældt benzin på bålet.
I forbindelse med, at Kommissionen for første gang har uddelt bøder for brud på EU’s nye digitale konkurrenceregler mod to af USA’s største tech-kæmper.

Det Hvide hus sidenhen været ude og kalde bøderne for “økonomisk afpresning”.

Anna Cavazzini (De grønne/Tyskland), formand for udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse, kalder beslutningen “en håndhævelse af EU-lov – ikke et modsvar på Trumps toldtrusler.”

Hun understreger, at alle selskaber, uanset oprindelsesland, skal følge reglerne, hvis de vil operere på det europæiske marked.

“Det er meget enkelt for virksomhederne: De skal bare overholde europæisk lovgivning,” udtaler hun i en pressemeddelelse.

Tilsammen lyder bøderne til de store tech-virksomheder Apple og Meta på 700 millioner euro dvs. over 5 milliarder kroner.

Apple straffes for at forhindre app-udviklere i at henvise til billigere betalingsmuligheder uden for deres egen app-butik. Meta for sin “samtyk-eller-betal”-model, der tvinger brugere til at betale for at slippe for målrettede annoncer.

 

Parlamentet vil sikre mere stabile og lavere gaspriser

Med krigen i Ukraine som bagtæppe kæmper Europæiske borgere fortsat med høje og ustabile energipriser. Det skal være slut.

Europa-Parlamentet vil nemlig justere på krav til medlemslandenes gaslagre, så spekulation og gambling på markedet reduceres, og priserne mindskes, mens EU stadig bevarer en stabil forsyningssikkerhed.

Parlamentets industriudvalg bakkede torsdag i store træk op om Kommissionens forslag om at forlænge EU’s gaslagringsregler frem til udgangen af 2027 og fastlagde også sin egen forhandlingsposition.

MEP’erne ønsker bl.a. mere fleksibilitet om, hvordan og hvor hurtigt lagrene fyldes op. Konkret foreslår de årlige påfyldningskrav sænket fra 90 pct. til 83 pct., med mulighed for yderligere afvigelser alt efter markedets position.

Reglerne blev oprindeligt indført i 2022 som svar på Ruslands brug af gas som geopolitisk våben. Siden har EU arbejdet målrettet for at mindske afhængigheden af Ruslands energi og sikre en stabil forsyning.

Parlamentet ventes at stemme om den endelige tekst i maj.

 

EU-Aktuelt: Debat i samarbejde med Djøf

Under overskriften EU-Aktuelt afholder Djøf i samarbejde med Europa-Parlamentet en digital debatrække, hvor vi tager fat på aktuelle EU-emner. Arrangementet er åbent for alle, og man behøver ikke være medlem af Djøf for at deltage.

Fra fredsprojekt til krudt og kugler?

30. april 2025, kl. 8.30-9.30. Tilmeld dig her

75 år efter Schuman-erklæringen står EU over for nye udfordringer for Europas sikkerhed og stabiliteten.
Schuman-erklæringen lagde fundamentet for det europæiske samarbejde med en vision om varig fred gennem økonomisk integration tilbage i 1950. Senere begyndte EU at udbrede sine værdier til hele verden gennem bl.a. udviklingsbistand.

I dag, 75 år efter erklæringen, er Europa dog præget af nye konflikter, geopolitiske spændinger og interne udfordringer.
Krigen i Ukraine, fælles forsvarsudgifter, og et voksende pres på det internationale regelsæt sætter EU’s rolle i global sikkerhed til debat og rejser spørgsmålet: Holder visionen stadig?

Vær med, når vi stiller spørgsmålet til panelet:

• Thorsten Borring Olesen, Professor i moderne dansk og europæisk, politisk historie, Aarhus Universitet
• Kristoffer Storm, MEP, Danmarksdemokraterne/ECR, Europa-Parlamentet
• Per Clausen, MEP, Enhedslisten/Left, Europa-Parlamentet

Debatten modereres af Maria Rosenberg Rasmussen fra Europa-Parlamentet.

Vil vi spytte mere i EU-kassen, når kriserne kradser?

14. maj 2025, kl. 8.30-9.30. Tilmeld dig her

Der er udsigt til højspændte forhandlinger om EU's kommende budget.
Vær med, når vi stiller spørgsmålene til panelet:

• Derek Beach, Professor ved Statskundskab, Aarhus Universitet
• Stine Bosse, MEP, M/Renew Europe, Europa-Parlamentet
• Rasmus Nordqvist, MEP, SF/De Grønne, Europa-Parlamentet

Debatten modereres af Bente Dalsbæk, jurist, journalist og tidligere vært på blandt andet P1 Debat.

Bliver der sød musik, når Danmark har EU-taktstokken?

4. juni 2025, kl. 8.30-9.30. Tilmeld dig her

Vi sætter fokus på Danmarks kommende formandskab - hvordan ser Europa-Parlamentet medlemmer på det?
Vær med, når vi stiller spørgsmålene til panelet:

• Christel Schaldemose, Næstformand og MEP, S/S&D, Europa-Parlamentet
• Niels Flemming Hansen, MEP, K/EPP, Europa-Parlamentet
• Sune Olofsson Hansen, Europa-Parlamentet, chef for Europa-Parlamentets kontor i Danmark. Inden Sune blev chef i Danmark, arbejdede han 20 år for Europa-Parlamentet i Bruxelles i 20 år.

Debatten modereres af Bente Dalsbæk, jurist, journalist og tidligere vært på blandt andet P1 Debat.

 

Næste uge i Parlamentet:

Forberedelser til plenarmødet. De politiske grupper forbereder sig på plenarmødet den 5.-8. maj, hvor MEP'erne bl.a. vil debattere, hvordan EU bør reagere på amerikanske tiltag på handelsområdet, og vurdere globale handelsmuligheder for EU. De vil også debattere og stemme om deres prioriteter for det kommende forslag om EU's langsigtede budget, samt debattere og stemme om EU's strategi for vandresiliens. Parlamentet vil markere 80-årsdagen for afslutningen af Anden Verdenskrig i Europa.

LUX Publikumsprisuddeling. Vinderen af Parlamentets filmpris LUX Publikumsprisen 2025 vil blive annonceret ved en ceremoni i Europa-Parlamentets mødesal i Bruxelles. Fem film kom på shortlisten: “Animal” af den græske instruktør Sofia Exarchou, “Dahomey” af den franske instruktør Mati Diop, “Flow” af den lettiske instruktør Gints Zilbalodis, “Intercepted” af den ukrainske instruktør Oksana Karpovych og “Julie Keeps Quiet” af den belgiske instruktør Leonardo van Dijl (tirsdag kl. 18.00).

Europadagen. Søndag den 4. maj indleder Europa-Parlamentet fejringen af Europadagen (som er den 9. maj) i Strasbourg, hvor borgerne inviteres til en række arrangementer for at fejre det europæiske demokrati. Arrangementer vil også finde sted i Luxembourg og Bruxelles den 9. og 10. maj.

 

Rejsestipendium: Ledige pladser på presseture til Strasbourg

Arbejder du som journalist, og vil du følge debatterne og afstemningerne i EU’s folkevalgte forsamling? Så kan du søge Europa-Parlamentets rejsestipendium til plenarsamlingerne i Strasbourg.

For at øge forståelsen for Europa-Parlamentets vigtige arbejde tilbyder vi et rejsestipendium til journalister, der gerne vil med til Strasbourg for at lære mere om EU og møde de danske MEP’er.

I anledning af det danske formandskab for EU-Rådet planlægger vi at være afsted på samtlige plenarsamlinger i Strasbourg i andet halvår af 2025. På grund af formandskabet vil der også være danske ministre tilstede til samlingerne.

Du kan søge om at komme afsted til plenarsamlingerne i følgende dage:

• 7.-9. juli
• 8.-10. september
• 6.-8. oktober
• 20.-22. oktober
• 24.-26. november
• 15.-17. december

Alle, der arbejder som journalist, kan ansøge om rejsestipendiet. Læs mere om stipendiet og send din ansøgning her.

 

Redaktionen afsluttet fredag 25/04/2025 kl. 16:30
Ansvarshavende: Sune Olofsson Hansen
Redaktionen: Emil Strunge Larsen, Oscar Ørtoft Pedersen & Lea Hovmand Jørgensen
Pressekontakt: Lea Hovmand Jørgensen / Tlf. 22 11 43 77
                       Oscar Ørtoft Pedersen / Tlf. 25 48 87 11