EP-Nyt #21: Små importører undtages fra klimakrav

Nyhedsbrevet er denne mandag eftermiddag lidt på bagkant. Sidste uges plenarsamling i Strasbourg har været spækket med stof, så det er det hele værd at vente på.

Flere triloger kom i hus. Parlamentet og Rådet blev bl.a. enige om en forenkling af EU’s CO2-afgift CBAM. Samtidig blev der sat skub i håndhævelsen af databeskyttelse.

MEP’erne stemte også for EU’s første fælles regler for dyrevelfærd, og der kom nye krav til de europæiske partier med fokus på åbenhed, ligestilling og udenlandsk indblanding. Alt dette, og mere til, kan du læse om i dagen nyhedsbrev.

Udover det, der blev plads til her i nyhedsbrevet, har Parlamentet også bl.a. debatteret modstandsdygtighed i det europæiske elnet og Jordans Kong Abdullah II holdt tale i Plenarsalen i Strasbourg.

Ugens menu ser således ud:

• Små importører undtages fra klimakrav
• Visumfrie rejser kan nu suspenderes
• Nye regler om partier styrker gennemsigtighed
• Hurtigere GDPR-sagsbehandling
• Barselsvilkår for MEP’er
• Parlamentet vil styrke dyrevelfærd og spore kæledyr bedre
• Morgenmøde i Altingets gård

God læselyst!

Små importører undtages fra klimakrav

EU’s klimaværn, som beskytter virksomheder mod urimelig konkurrence fra udlandet får en opstramning, så de rigtige klimasyndere rammes og små virksomheder ikke drukner i bureaukrati.

Klimaværnet kaldes CBAM (Carbon Border Adjustemnt Mechanism) og i en ny aftale mellem Europa-Parlamentet og Ministerrådet fastsætter en grænse på virksomheder, der importerer mere end 50 ton pr. år, hvilket betyder, at 90 pct. af importørerne – primært små og mellemstore virksomheder – ikke længere omfattes af reglerne.

Samtidig fastholder EU stadig sit klimamæssige ambitionsniveau, da 99 pct. af de samlede CO2-udledninger fra import af cement, jern, stål, aluminium, gødning og elektricitet vil fortsat være dækket af CBAM.

Der indføres også forenklinger i godkendelsesprocessen, udregning af udledninger og kontrolprocedurer, samtidig med at reglerne for at undgå snyd strammes.

“Vi gør det lettere for virksomhederne, men står fast på vores mål om klimaneutralitet i 2050,” sagde ordfører Antonio Decaro (S&D/Italien).

Aftalen skal nu formelt vedtages af både Parlamentet og Rådet.

Visumfrie rejser kan nu suspenderes

EU-lande får nye værktøjer til at reagere på menneskerettighedskrænkelser og sikkerhedstrusler. Nærmere bestemt bliver reglerne for korte visumrejser opdateret.

Europa-Parlamentet og Rådet er nemlig blevet enige om at stramme reglerne for, hvornår tredjelande kan få suspenderet deres borgeres visumfrie rejsemuligheder til EU.

Fremover skal det ved alvorlige brud på menneskerettigheder eller internationale domstolsafgørelser kunne udløse en midlertidig eller permanent suspendering af visumfrie rejser.

Det samme gælder for lande, der sælger statsborgerskaber gennem såkaldte “gyldne pas”.
Parlamentet har desuden sikret, at suspendering i højere grad også kan rettes direkte mod embedsmænd og diplomater, hvis deres regering står bag krænkelserne.

Ifølge forhandler Matjaž Nemec (S&D/Slovenien) er det afgørende, at EU nu via sin visumpolitik også får “et redskab til at reagere på nye trusler og geopolitiske situation”.

Aftalen skal nu godkendes formelt i Parlamentet og Rådet, før den kan træde i kraft.

Nye regler om partier styrker gennemsigtighed   

Gennemsigtighed er en vigtig søjle for et sundt demokrati – og dermed også for EU. En ny aftale skal øge gennemsigtigheden yderligere, beskytte mod udenlandsk indblanding og give mere klarhed om fælles aktiviteter på tværs af landegrænser.

Tirsdag blev Parlamentet og Rådet nemlig enige om nye regler for europæiske partier og fonde.

Bl.a. skal donationer over 3000 euro registreres i et nyt offentligt register, og partierne skal vedkende sig EU’s værdier.
Desuden skabes der klarhed om, hvordan europæiske partier må støtte nationale søsterpartier, uden at det tæller som ulovlig finansiering.

”Vi giver partierne den juridiske sikkerhed, de har manglet, og styrker samtidig det europæiske demokrati,” sagde medordfører Loránt Vincze (EPP/Rumænien).

Aftalen skal nu godkendes formelt i Parlamentet og Rådet. De fleste regler ventes at træde i kraft 1. januar 2026.

Hurtigere GDPR-sagsbehandling

Europa-Parlamentet og Ministerrådet er blevet enige om nye regler, der skal gøre det lettere og hurtigere at håndhæve GDPR i sager, der krydser landegrænser.

Med aftalen fastsættes bl.a. tidsfrister, som sikrer hurtighed og tættere samarbejde mellem nationale datatilsyn.

Borgere, som klager, får også bedre adgang til deres sagsdokumenter og større mulighed for at blive hørt, før der træffes afgørelse.

Parlamentet har især presset på for mere gennemsigtighed og tydeligere procedurer.

Ordfører Markéta Gregorová (De Grønne /Tjekkiet) siger: “Alle parter vil få en stemme i processen, og nationale særregler bevares. Vi har også sikret, at sager får en slutdato, så de ikke trækker i langdrag.”

De nye regler forventes at føre til mere ensartet og effektiv GDPR-håndhævelse i hele EU.

Barselsvilkår for MEP’er

Europa-Parlamentets formand Roberta Metsola præsenterede sidste uge nye initiativer, der skal gøre det lettere for parlamentsmedlemmerne at tage orlov uden at opgive sit mandat.

Tiltagene skal sikre, at medlemmer på barsel stadig kan udføre visse opgaver og i fremtiden måske endda afgive stemme via fuldmagt.

“Intet folkevalgt medlem skal vælge mellem deres mandat og forældreskab,” sagde Metsola.

I Danmark har særligt Sigrid Friis (RV/Renew) markeret sig i debatten, efter hun selv gik på barsel som MEP i april.

Forslaget indebærer bl.a. retten til orlov på op til tre måneder før og seks måneder efter fødsel. Parlamentet behandler forslaget til efteråret.

Parlamentet vil styrke dyrevelfærd og spore kæledyr bedre

Europa-Parlamentet vil indføre de første fælles EU-regler til at sikre ordentlige vilkår for og sporbarhed af hunde og katte.

Torsdag stemte et stort flertal for Parlamentets holdning til den nye lov, der indebærer krav om mikrochip og registrering i nationale databaser af netop hunde og katte.

Også salg af hunde og katte i dyrebutikker skal forbydes, ligesom avl med nært beslægtede dyr samt dyr med skadelige, overavlede træk også skal stoppes, hvis det står til Europa-Parlamentet.

MEP’erne ønsker også, at ejere fra tredjelande skal registrere deres kæledyr på forhånd, hvis de vil rejse med dem ind i EU. Målet er at bekæmpe illegal handel og sikre højere standarder for dyrevelfærd.

Lovgivningen bygger på Kommissionens forslag fra december og skal nu forhandles med Rådet. Ifølge Kommissionen er EU’s marked for hunde og katte over 1,3 mia. euro værd.

I spidsen for Europa – morgenmøde i Altingets gård

Hvordan skal Danmark gribe EU-formandskabet an, når vi overtager roret til juli? Det var omdrejningspunktet, da Europa-Parlamentet fredag inviterede til morgenmøde i Altingets gård.

Formandskabets prioriteter, forsvar, sikkerhed, konkurrenceevne og grøn omstilling, blev taget under grundig behandling af stærke paneler af danske MEP’er.

“Det er en særlig situation under et formandskab. Der er vi også danskere, og der har vi også en interesse i at hjælpe den danske regering til et succesfuldt formandskab,” lød det fra Christel Schaldemose (S/S&D), som altså lagde vægt på, at der er et fælles ansvar for at få formandskabet til at lykkes.

Morten Løkkegaard (V/Renew) fremhævede Parlamentets vigtighed under formandskabet: “Vi kommer til at spille vores rolle, men ikke så meget i blitzlysene og på de bonede gulve.” Henrik Dahl (LA/EPP) udtrykte bekymring for, at EU’s forenklingsdagsorden – også kendt som Omnibus-pakkerne – bliver undermineret.

I en efterfølgende debat om klima og konkurrenceevne lød der kritik af regeringens prioriteter.

“Man glemmer alle de sider i Draghi-rapporten, der handler om grøn omstilling,” sagde Rasmus Nordqvist (SF/De Grønne ).
Per Clausen (EL/Left) savnede ambitioner på både klima og arbejdstagerrettigheder, mens Stine Bosse (M/Renew) insisterede på, at klimamål og erhvervsvenlig regulering godt kan gå hånd i hånd:

“Der er ikke nogen modsætning mellem at gøre tingene enklere og samtidig holde fast i en grøn ambition,” sagde hun.

Rejsestipendium: Ledige pladser på presseture til Strasbourg

Arbejder du som journalist, og vil du følge debatterne og afstemningerne i EU’s folkevalgte forsamling? Så kan du søge Europa-Parlamentets rejsestipendium til plenarsamlingerne i Strasbourg.

For at øge forståelsen for Europa-Parlamentets vigtige arbejde tilbyder vi et rejsestipendium til journalister, der gerne vil med til Strasbourg for at lære mere om EU og møde de danske MEP’er.

I anledning af det danske formandskab for EU-Rådet planlægger vi at være afsted på samtlige plenarsamlinger i Strasbourg i andet halvår af 2025. På grund af formandskabet vil der også være danske ministre tilstede til samlingerne.

Du kan søge om at komme afsted til plenarsamlingerne i følgende dage:

• 7.-9. juli
• 8.-10. september
• 6.-8. oktober
• 20.-22. oktober
• 24.-26. november
• 15.-17. december

Alle, der arbejder som journalist, kan ansøge om rejsestipendiet. Læs mere om stipendiet og send din ansøgning her.

Redaktionen afsluttet fredag 23/06/2025 kl. 15:30
Ansvarshavende: Sune Olofsson Hansen
Redaktionen: Emil Strunge Larsen, Oscar Ørtoft Pedersen & Lea Hovmand Jørgensen
Pressekontakt: Lea Hovmand Jørgensen / Tlf. 22 11 43 77
                       Oscar Ørtoft Pedersen / Tlf. 25 48 87 11