Klar til valg

Hvad er Parlamentet, og hvem skal jeg stemme på?

Vil du gerne blive klogere på, hvad EU er for en størrelse, hvad de lovgiver om, og hvem du skal stemme på til valget den 9. juni, så har vi samlet relevant information her.

I år skal 373 millioner europæere til valgurnerne ved dette års Europa-Parlamentsvalg. 26 millioner af dem skal stemme for første gang. 

Hvis du gerne vil vide mere om, hvorfor og hvordan EU påvirker og former din hverdag og omverden, kan du få et overblik på hjemmesiden ”Hvad EU gør for mig”. Du kan også læse mere om, hvad Parlamentet har prioriteret og opnået i den forudgående mandatperiode. Hvis du vil vide, hvordan du stemmer til valget, er der mere information at finde på hjemmesiden for EU-valget. Hvis du vil modtage en påmindelse om at stemme den 9. juni, er det muligt at skrive sig op her. 

Har du brug for mere indgående viden om de politikområder, som Europa-Parlamentet beskæftiger sig med, eller er du bare interesseret i et bestemt felt? Europa-Parlamentets forskningstjeneste (EPRS) producerer forskellige udgivelser af letlæselig og høj kvalitet. Lige nu kan du eksempelvis blive klogere på både migration, klima og økologi. 

Og hvem skal jeg så stemme på? 

Flere medier har lavet kandidattests, hvor du ved at svare på en række spørgsmål kan komme nærmere, hvilken eller hvilke kandidater du deler flest holdninger med. Klik for eksempel ind på Information, DEO, Altinget, Dansk Industri, Avisen Danmark, TV2, Jyllands-Posten eller DR