Bliv klog på EU

Quiz dig klogere på EU

Arbejder du med formidling af EU-samarbejdet? Eller vil du bare gerne lære mere om EU på en sjov måde? Så skal du have fingrene i vores quizspil '50 spørgsmål om EU'.

Vil du gerne teste din - og dine venners og families - viden om EU og Europa? Så er det værd at kaste sig over spillet her med 50 spørgsmål om det europæiske samarbejde. 

Spillet egner sig også godt til understøttelse af undervisning om EU på ungdomsuddannelserne eller som et hyggeligt EU-indslag i din lokale forening. 

Lyder det interessant? Så er du velkommen til at kigge forbi Oplev Europa i Europa-Huset på Gothersgade 115 i København og hente en fysisk udgave af spillet samt andre materialer om EU.

Repræsenterer du en organisation eller en skole, der gerne vil modtage en pakke med EU-materiale, må du meget gerne skrive til os på EPkobenhavn@europarl.europa.eu. Vi skal blot bruge adresse, e-mail, telefonnummer, navn på modtager og institutions- eller organisationsnavn. Vi pakker og sender materialer samlet én gang om måneden. 

I kan også bede om at få tilsendt flere af de materialer, som du kan finde her på hjemmesiden. Tag gerne et kig på dem, inden du trykker send på mailen - så går I ikke glip af noget. 

 

'50 spørgsmål om EU' blev oprindeligt udgivet i 2023 i anledning af 50-året for Danmarks EU-medlemskab. I anledning af Europa-Parlamentsvalget den 9. juni 2024 blev spillet genoptrykt med opdaterede spørgsmål og svar om EU.

EU-quiz