EP-Nyt #8: Kvindernes Kampdag, mindre plastik og opgør med tvangsarbejde

I denne uge er der landet aftaler, som blandt andet skal nedbringe mængden af emballage og ufrivilligt arbejde på tværs af EU. I ugens løb har EU-valgkampen også været i fuld sving både ude og hjemme.

Hvor meget emballage producerer hver enkelt europæer om året? Hvordan vil EU bekæmpe tvangsarbejde både i og uden for unionen? Og hvor kan du møde Europa-Parlamentet denne weekend? 

Det kan du alt sammen finde svar på i dette nyhedsbrev, hvor du også kan læse mere om nogle af de emner, der er blevet diskuteret og stemt om i de politiske grupper og udvalgene denne uge. Du kan også finde ud af, hvad der er på tapetet til plenarsamlingen i næste uge. 

Sidst, men ikke mindst; Glædelig Kvindernes Internationale Kampdag! Parlamentet markerer blandt andet dagen, når de mødes i plenarsalen tirsdag, med et besøg af Spaniens kvindefodboldlandshold, der skal tale til MEP’erne om krænkelser og mangel på ligestilling i sportens verden. 

God læselyst!

  • Mindre plastik og emballage i de europæiske skraldespande
  • Indsats mod tvangsarbejde på tværs af unionen
  • Anders Vistisen skal repræsentere sin politiske gruppe til stor debat
  • Europa-Parlamentet på Historiske Dage og Danmarksturné
  • Næste uges plenarsamling: 
    • Endelig afstemning om historisk lov om kunstig intelligens 
    • Bygninger skal være meget grønnere i fremtiden 
    • Journalister skal beskyttes mod påvirkning udefra 
    • Biler og andre køretøjer skal udlede mindre 
    • Husdyrbedrifter skal lette deres klimaaftryk
    • Grøn markedsføring uden greenwashing
    • Sanktioner og konfiskeringer skal harmoniseres i EU
    • Nemmere vej til kompensation for defekte produkter
    • Bedre beskyttelse mod cybertrusler 
    • Debatter om blandt andet deportation af ukrainske børn til Rusland, informationskrig, dyrevelfærd, situationen i Nagorno-Karabakh, hungersnød i Gaza, kvindernes situation i Afghanistan, politiske fanger i Venezuela og meget mere. 
  • EU-valgkampen er i fuld sving 
  • Pressekit for EU-interesserede journalister
  • EU for begyndere - Rejsestipendium til Strasbourg

Du kan få daglige opdateringer på Europa-Parlamentet og de danske MEP’ers arbejde ved at følge os på Facebook, X (Twitter) og Instagram.

 

Mindre plastik og emballage i de europæiske affaldsspande 

Hvert år producerer hver europæer i omegnen af 189 kilo emballage, der ryger lukt i skraldespanden. Den mængde ser kun ud til at stige, hvis der ikke bliver gjort noget for at nedbringe den. 

Derfor skal al emballage kunne genbruges, det skal være slut med engangskrus på restauranter, og frisk frugt skal ikke længere være pakket ind i plastik. Der må heller ikke være skadelige stoffer, som eksempelvis PFAS, i materialer, som er i kontakt med mad. Det skal også altid være muligt at få sin mad og drikke med hjem i ens egen beholder eller krus.

Det er nogle af punkterne i EU's emballagelov, der landede en aftale om i mandags. 

De nye regler er et skridt på vejen mod en klimaneutral union med en mere cirkulær økonomi. Med den nye lov skal mængden af emballageaffald nedbringes med fem procent i 2035 og mindst 15 procent i 2040. Medlemslandene skal også blive bedre til at genbruge især plastaffald. Fra 1. januar 2030 bliver det blandt andet helt forbudt at pakke ubearbejdet frugt og grøntsager ind i engangsemballage eller servere mad og drikke på cafeer eller restauranter med service, der er fremstillet af engangsplastik.

Næste skridt på vejen mod den nye emballagelov er, at Parlamentet og Rådet formelt godkender den foreløbige aftale.   

 

Indsats mod tvangsarbejde på tværs af unionen

Både i og uden for Europa bliver millioner af personer udsat for tvangsarbejde. For at komme det til livs skal produkter lavet ved ufrivilligt arbejde ikke længere være at finde på hylderne i EU’s medlemslande. 

Det skal øget efterforskning og en ny fælles IT-portal for tvangsarbejde sørge for. Det er nogle af punkterne i en aftale, der landede mellem Parlamentet og Rådet i tirsdags. 

Aftalen vil eliminere tvangsarbejde i firmaers forsyningskæder. For at nå dertil skal nationale myndigheder igangsætte undersøgelser ved mistanke om tvangsarbejde i produktionen. Hvis tredjelande er involveret i fremstillingen, bliver det EU-Kommissionens rolle. Der vil også blive udpeget særlige økonomiske sektorer i specifikke geografiske områder, hvor der eksempelvis er fundet tilfælde af statspålagt tvangsarbejde, som der skal holdes ekstra øje med. 

Hvis der bliver fundet dokumentation for ufrivilligt arbejde, kan virksomheder blive tvunget til at fjerne produktet fra både det fysiske og online marked, og eksemplarer kan blive konfiskeret på vej ind i EU. Hvis virksomheder overtræder reglerne, kan de også blive idømt bøder. 

 

Anders Vistisen skal repræsentere sin politiske gruppe til stor debat 

Anders Vistisen (ID/DF) skal repræsentere højrefløjsgruppen Identitet og Demokrati (ID) til en debat i Maastricht til april, hvor de andre grupper stiller med deres ’Spitzenkandidat’. 

Spidskandidatprocessen er den måde, Parlamentet mener, kommissionsformandsposten skal besættes på. De enkelte politiske grupper i EU-Parlamentet vælger hver især den kandidat, de mener, skal have posten som kommisionsformand. Ursula von der Leyen er eksempelvis blevet valgt som spidskandidat for den konservative EPP-gruppe og Nicolas Schmidt for den socialdemokratiske S&D-gruppe. 

Vistisen er imidlertid ikke ID-gruppens spidskandidat, men repræsentant i debatten, fordi han og ID ikke anerkender ’Spitzenkandidat’-processen. De mener ikke, at de andre partier ville støtte en kandidat fra højrefløjsgruppen som kommisionsformand, selv hvis de blev det største parti efter EU-valget i juni. Til Ritzau siger han, at ”vi deltager for at udstille, at det er en skinproces” og følger op:

”Vi har besluttet at blande os i debatten, fordi vi hellere vil have, at man taler til os end om os. Vi ved, at von der Leyen taler om den skadelige indflydelse, vi vil have, og det vil vi gerne imødekomme.”

Debatten i Maastricht foregår den 29. april og kan ses online. 
 

Europa-Parlamentet på Historiske Dage og Danmarksturné

I denne weekend besøger Europa-Parlamentet Historiske Dage i Øksnehallen i København (9.-10. marts). På scenen og i Parlamentets stand er der EU, europæisk historie og valg på programmet. Der bliver blandt andet livetegnet og talt om skæbnesvangre EU-valg, Europapolitik og om, hvorfor Bruxelles og Strasbourg er endt med at huse Parlamentet. Russiske fupvalg i Sovjettiden og Ukraine og Polens politiske splittelse er også på programmet, som du kan læse her. 

I disse uger er Europa-Parlamentet også på Danmarksturné og kommer rundt i hele landet op mod valget den 9. juni. 

Vi kommer også til at stå i gågaderne, hvor forbipasserende kan blive klogere på, hvordan EU konkret påvirker hverdagen, den nationale lovgivning og de store dagsordener herhjemme og rundt omkring i verden. Blandt andet kan man spinne vores lykkehjul, stikke hånden i en følepose for at mærke EU, spille banko eller blive quizzet i viden om unionen. 

I denne uge var vi rundt på Sjælland, i uge 12 besøger vi Sydjylland og Fyn, og i uge 16 er det Nordjyllands tur. Hele programmet for turnéen kan læses her.  Er du journalist på et medie, og vil redaktionen gerne have besøg af os for at høre mere om valget, så send en mail til: lea.jorgensen@europarl.europa.eu eller oscar.pedersen@europarl.europa.eu. 

 

Næste uges plenarsamling: 

Denne uge er også gået med at planlægge den kommende uges plenarsamling i Strasbourg, som er en af de sidste inden valget i juni. Du kan læse et samlet overblik over programmet her. Vi starter med at dykke ned i nogle af de vigtigste punkter på dagsordenen:  

 

Endelig afstemning om historisk lov om kunstig intelligens 

Efter 36 timers maratonforhandlinger blev Kommissionen, Parlamentet og Rådet en sen fredag aften tilbage i december enige om den historiske AI-lovgivning. Onsdag skal den nu stemmes endeligt igennem i Parlamentet.

Det er en milesten, for forordningen er den første omfattende lov nogensinde, der regulerer kunstig intelligens. Lovgivningen vil sikre, at den kunstige intelligens’ indtog i Europa sker på sikker vis og uden at overskride grundlæggende rettigheder, samtidig med at dens potentiale skal udnyttes i eksempelvis industrien og sundhedsvæsnet. 

Den kommende forordning forbyder blandt andet AI-systemer, der ved hjælp af kunstig intelligens målrettet indsamler ansigtsbilleder fra eksempelvis internettet og overvågningsbilleder, bedriver biometrisk kategorisering for at udlede følsomme data om eksempelvis seksualitet og religion og bliver brugt til visse tilfælde af såkaldt forudsigende politiarbejde.

Jo højere risici brugen af kunstige intelligens har i specifikke situationer, jo skrappere bliver reguleringen af den. Hvis billeder eller indhold er manipuleret, skal det fremover også være tydeligt markeret. 

 

Bygninger skal være meget grønnere i fremtiden 

Det er ikke til at se det, hvis man ikke lige ved det. Men bygninger er en af de store klimasyndere, og derfor skal de både bygges og renoveres grønnere i fremtiden. 

Som en del af EU’s Fit for 55-pakke og Den Grønne Pagt skal Bygningsdirektivet (EPBD) fra 2010 derfor opdateres og revideres. Det ændrede direktiv debatteres på plenarsamlingen mandag og stemmes med al sandsynlighed endeligt igennem tirsdag. 

Direktivet skal sikre, at hele byggesektoren bliver klimaneutral senest i 2050. Alle nye bygninger skal være det senest i 2030, og den eksisterende boligmasse skal renoveres, så den bliver mere grøn og energieffektiv. Medlemslandene skal eksempelvis nedbringe energiforbruget, og dermed også udledningen af drivhusgasser, i eksisterende beboelsesbygninger med minimum 16 procent i 2030 og 20 til 22 procent inden 2035. 

 

Journalister skal beskyttes mod påvirkning udefra  

Ordet er frit. Og journalister skal være frie til at skrive det.     

Det er essensen bag den europæiske forordning om mediefrihed (EMFA), som stemmes endeligt igennem denne onsdag.

Fremover bliver journalister og deres arbejdspladser bedre beskyttet mod politisk og økonomisk indblanding. Det skal blandt andet ske med et forbud mod alle interventioner i den redaktionelle proces, mod at lægge pres på journalister for at afsløre deres kilder og mod spywareangreb målrettet journalister. 

Alle medier skal også oplyse, hvem der ejer dem, og om de modtager eventuel statsstøtte. Der bliver også indført en ny mekanisme, som skal sikre, at techgiganter som eksempelvis X og Facebook ikke begrænser eller sletter indhold på vilkårlig vis. 

 

Der skal også debatteres og stemmes om en masse andre emner og forslag på den kommende uges plenarsamling i Strasbourg:
 

EU-valgkampen er i fuld sving

I år skal 373 millioner europæere til valgurnerne ved dette års EU-valg. 26 millioner af dem skal stemme for første gang. 

Hvis du, eller nogen du kender, gerne vil vide mere om, hvorfor og hvordan EU påvirker og former den enkeltes hverdag og omgivelser, kan du få et overblik på hjemmesiden ”Hvad EU gør for mig” her. På hjemmesiden for EU-valget kan man også finde information om, hvordan man stemmer til sommer. Hvis du vil modtage en påmindelse om at stemme den 9. juni, eller gerne vil mindre andre om det, er det muligt at skrive sig op her. 
 

Pressekit for EU-interesserede journalister

Er du journalist med interesse i EU og årets valg til Europa-Parlamentet? Så har vi lavet et pressekit til netop dig.

Med pressekittet kan du hurtigt og nemt få et overblik over grundlæggende informationer, som for eksempel Europa-Parlamentets sammensætning, politiske prioriteter, igangværende arbejde, baggrundsmateriale, opinionsundersøgelser og nyttige kontaktoplysninger.

Materialesamlingen opdateres løbende frem mod EU-valget den 9. juni, og du finder den her. Du kan også dykke ned i denne oversigt over de nationale stemmetidspunkter, stemmealderen og antallet af MEP’er der skal vælges for de enkelte lande.

 

EU for begyndere - rejsestipendium til Strasbourg

Arbejder du som journalist, og vil du følge debatterne og afstemningerne i EU’s folkevalgte forsamling? Så kan du nu søge Europa-Parlamentets rejsestipendium til plenarsamlingerne i Strasbourg.

Europa-Parlamentsvalget nærmer sig med hastige skridt. Det er allerede til sommer, at vi igen skal stemme om, hvem der skal repræsentere os direkte i EU - og dermed have hænderne nede i væsentlig lovgivning, der gælder lige så meget i Danmark, som den, der bliver vedtaget på Christiansborg.

Derfor tilbyder Europa-Parlamentet i Danmark nu et rejsestipendium til journalister, der måske ikke beskæftiger sig med EU til daglig, men som gerne vil klædes bedre på til at dække alt fra store klimapakker til fremtidens AI-lovgivning.

Vi sammensætter et skræddersyet program, hvor du møder danske MEP’er og overværer plenarsamlingen. Der kan også være mulighed for at lave interviews med MEP’erne, mens du er der.

Alle, der arbejder som journalist, kan ansøge om stipendiet. Læs mere og send din ansøgning her.

 

Redaktionen afsluttet fredag 08/03/2024 kl. 12:00
Ansvarshavende: Sune Olofsson Hansen
I redaktionen: Anne Jensen Sand, Oscar Ørtoft Pedersen & Lea Hovmand Jørgensen
Pressekontakt: Lea Hovmand Jørgensen / Tlf. 22 11 43 77
                        Oscar Ørtoft Pedersen / Tlf. 25 48 87 11