EP-Nyt #7: Naturgenopretning, støtte til kritiske røster og besøg fra Julia Navalnaja

Hvor meget affald eksporterer EU ud af unionen hvert år? Hvordan vil EU sørge for, at udenlandske kræfter ikke blander sig i europæiske valg? Hvad opfordrede Julia Navalnaja parlamentarikerne til at gøre for at dæmme op for Putins aggressioner?

I dette nyhedsbrev kan du læse mere om de emner, der er blevet debatteret og stemt om på denne uges plenarsamling i Strasbourg. Og så er der i dag 100 dage til EU-valget. 

God læselyst!

• Parlamentet fordømmer Putin og mindes Aleksej Navalnyj 
• Efter stor spænding: Naturgenopretningsloven vedtaget af Parlamentet
• Krig og forsvar: MEP’erne vil støtte Ukraine  
• Slut med at transportere affald ud af EU
• Kritiske røster sikres mod ubegrundede retssager 
• Miljøforbrydere skal straffes hårdere
• Korttidsudlejning skal være mere gennemsigtigt og ansvarligt
• Politiske reklamer skal være nemmere at afkode
• Færre ulykker på de europæiske veje
• Mindre manipulation af energimarkedet
• Det sker i næste uge
• Pressekit for EU-interesserede journalister
• EU for begyndere - Rejsestipendium til Strasbourg

Du kan få daglige opdateringer på Europa-Parlamentet og de danske MEP’ers arbejde ved at følge os på Facebook, X (Twitter) og Instagram.

 

Parlamentet fordømmer Putin og mindes Aleksej Navalnyj 

Onsdag talte Julia Navalnaja til Parlamentet. Hun er enke til den russiske oppositionspolitiker og aktivist Aleksej Navalnyj, der døde den 16. februar under uafklarede omstændigheder i russisk varetægt. Navalnyj var en skarp kritiker af det russiske regime, hvilket førte til hans uretmæssige fængsling i en afsidesliggende russisk straffekoloni nord for polarcirklen.

Julia Navalnaja var kommet til Strasbourg for at levere et åbenhjertigt budskab til de europæiske parlamentarikere. Hun anklagede Putin for at have orkestreret hendes mands død og opfordrede EU til at gøre mere for at stoppe hans aggressioner: 

"Der er ikke brug for diplomatiske beskeder, men undersøgelser af finansielle transaktioner. Ikke brug for erklæringer om bekymring, men en afsøgning af mafiaforbindelser i jeres lande efter de lavmælte advokater og finansfolk, der hjælper Putin og hans venner med at skjule penge,” sagde hun. 

Navalnaja opfordrede også EU til i højere grad at alliere sig mere med de russere, der trodser Putin og krigen i Ukraine. 
  
"Putin skal stå til regnskab for, hvad han har gjort ved mit land. Putin skal svare for, hvad han har gjort mod et fredeligt naboland. Og Putin skal stå til ansvar for alt, hvad han har gjort mod Aleksej”, sagde hun tydelig berørt fra talerstolen i plenarsalen.

Torsdag stemte MEP’erne om en fælles resolution, der opfordrer til aktivt at støtte Ruslands demokratiske opposition, og som pålægger den russiske stat og Vladimir Putin det fulde ansvar for Aleksej Navalnyjs død.   

 

Efter stor spænding: Naturgenopretningsloven vedtaget af Parlamentet

Klapsalver, spontane kram og store smil. Det var plenarsalen fyldt af, efter den omdiskuterede naturgenopretningslov blev stemt endeligt igennem af MEP’erne. Loven blev vedtaget med en tæt afstemning, hvor 329 stemte for, 275 imod og 24 hverken/eller.

Naturgenopretningsloven har det overordnede formål at genoprette natur og økosystemer i EU, der er i dårlig stand. I 2030 skal minimum 20 procent af EU’s land- og havområder være genoprettet, og i 2050 skal alle økosystemer, der har brug for at blive genoprettet, være det. Det betyder blandt andet, at flere floder skal løbe frit uden dæmninger, og at der skal plantes flere træer.

For et halvt års tid siden kunne det være svært at forestille sig tirsdagens scener i plenarsalen, for der var loven millimeter fra at blive forkastet. I flere tætte afstemninger klarede loven skærene, og det banede vejen for, at der i november landede en endelig aftale mellem Parlamentet og Rådet.

Og det er den endelige aftale, der nu er stemt igennem. Flere danske MEP’er udtrykte deres begejstring for afstemningens resultat på det sociale medie X (det tidligere Twitter). 

Kira Marie Peter-Hansen (Greens/SF) kaldte det for en ”kæmpe sejr”, men var samtidig kritisk:

”Selvom loven slet ikke er stærk nok, er det et mirakel, at loven blev vedtaget på trods af højrefløjens massive modkampagne.”

Også Morten Løkkegaard (Renew/V) udtrykte begejstring for resultatet:

”Vigtig sejr, at vi nu får en lov, som sikrer genopretning af naturen i EU. Afgørende, at vi nu forpligter medlemslande til at gøre mere for naturen og biodiversiteten.”

Nu mangler loven blot at blive godkendt af Rådet.

 

Krig og forsvar: MEP’erne vil støtte Ukraine 

Lørdag blev det markeret, at det er to år siden, at Ruslands krig mod Ukraine begyndte. Og i denne uge sikrede MEP’erne endeligt, at EU’s langsigtede budget er gearet til at støtte ukrainerne fire år endnu. 

499 af MEP’erne stemte for at ændre budgettet tirsdag formiddag under plenarsamlingen i Strasbourg. Ændringerne i budgettet har været igennem en dramatisk rejse med Viktor Orbán som en af hovedpersonerne. Der var nemlig stor usikkerhed om, hvorvidt den ungarske premierminister ville være med til at give en økonomisk håndsrækning til ukrainerne.

Til et EU-topmøde i starten af februar stod det dog klart, at EU’s stats- og regeringschefer ville støtte op om at give de 50 milliarder euro til Ukraine. Det svarer til knap 373 milliarder danske kroner. 

For få uger siden landede en endelig aftale om ændringerne i budgettet mellem Parlamentet og Rådet. Ud over støtten til Ukraine sørger revideringen også for, at EU generelt bliver bedre rustet til at håndtere uforudsete hændelser. Ændringerne har også taget højde for STEP-platformen, som støtter forskellige vigtige strategiske projekter.

Det har dog ikke kun været i forhold til budgetændringer, at krig og den nuværende usikre verdenssituation har været i fokus. Onsdag vedtog MEP’erne to rapporter, der udtrykte bekymring for den geopolitiske situation, krig i blandt andet Gaza og Ukraine, og understregede at EU skal respondere på nye sikkerhedstrusler ved at indgå strategiske alliancer.

Onsdag var der også en debat med EU’s sikkerhed og forsvar i centrum. Her vakte udtalelser fra Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, opsigt, da hun opfordrede medlemslandene til at forberede sig på risikoen for krig:

”En krigstrussel er muligvis ikke overhængende, men det er ikke umuligt.”

Torsdag vedtog MEP’erne en resolution, der blandt andet understreger, at EU skal give Ukraine alt det, de har brug for, for at besejre Rusland. De opfordrer også til, at EU- og NATO-allierede støtter Ukraine militært med mindst 0,25 % af deres årlige BNP, og at sanktionerne mod Rusland og dets allierede udvides.  

 

Slut med eksportere affald ud af EU 

Ude af øje, ude af sind. Men ikke fremover. For i tirsdags vedtog Parlamentet strammere regler for eksport af affald til lande uden for EU. I 2020 blev 32,7 millioner tons affald eksporteret uden for unionens grænser. Det udgør 16 procent af verdens samlede handel med affald. 

Den nye lov er derfor et skridt på vejen mod mere cirkulær økonomi og klimaneutralitet i EU senest i år 2050. Blandt andet vil eksport af plastaffald til lande, der ikke er medlemmer af OECD, blive forbudt senest 2,5 år, efter forordningen træder i kraft. Der kommer også skrappere krav til plastaffald eksporteret til OECD-lande.

Den danske parlamentariker Pernille Weiss (EPP/K) har været ordfører og hovedforhandler på forslaget og udtaler om vedtagelsen: 

”EU vil endelig påtage sig ansvaret for sit plastaffald ved at forbyde eksport til ikke-OECD-lande. Affald er en ressource, hvis det håndteres korrekt, men bør under ingen omstændigheder være til skade for miljøet eller menneskers sundhed."

Ændringerne af EU’s regler for affaldstransport vil også betyde, at oplysninger og data om affaldseksport og -transport skal registreres centralt, så der bliver skabt gennemsigtighed og overblik i systemet. I fremtiden bliver det også kun tilladt i helt ekstraordinære tilfælde at transportere affald til bortskaffelse i et andet EU-land.
 

Kritiske røster sikres mod ubegrundede retssager 

Bliver urimelige retssager stoppet? Svaret på det spørgsmål er nu ja, efter Parlamentet tirsdag gav grønt lys til et nyt sæt regler, der blandt andet skal beskytte journalister og menneskerettighedsaktivister mod at blive retsforfulgt på uretfærdig vis.

Det såkaldte anti-SLAPP-direktiv (Strategic Lawsuits Against Public Participation) skal sikre, at eksempelvis aktivister, der skaber opmærksomhed om alt fra brud på grundlæggende menneskerettigheder til korruption, bliver beskyttet mod strategiske retssager. De såkaldte SLAPPs har til formål at sætte en stopper for forskellige former for aktivisme, som stiller skarpt på forskellige samfundsproblemer.

De nye regler kommer eksempelvis til at sikre, at retssagerne kan blive hurtigt afvist, hvis de er grundløse. Der bliver også mulighed for at søge om, at sagsøgeren skal betale alle omkostninger ved sagen. Det kommer også til at være op til sagsøgeren at bevise, at der er grundlag for sagen.

Reglerne gælder på tværs af landegrænser i EU - og de betyder også, at domme fra tredjelande mod enkeltpersoner eller institutioner fra EU ikke bliver anerkendt, hvis de ikke er rimelige.

 

Miljøforbrydere skal straffes hårdere

Narkotikasalg, våbenhandel og trafficking. Sådan tjener de fleste organiserede kriminelle deres penge. Men faktisk er forbrydelser mod miljøet også en stabil indtægtskilde for ulovlige bagmænd. Og der bliver kun flere og flere af dem. 

I tirsdags stemte Parlamentet derfor et nyt direktiv om miljøkriminalitet igennem. Nu er brud på eksempelvis EU’s kemikalielovgivning, ulovlig handel med tømmer, forurening forårsaget af skibe og udtømning af vandressourcer med på listen over miljøforbrydelser. 

Danmark står med sit retsforbehold uden for lovgivningen. Men i de øvrige medlemslande vil nogle ulovligheder mod miljøet i fremtiden blive betragtet som særligt alvorlige. Det sker, hvis en forseelse ødelægger et økosystem ved for eksempel at starte en stor skovbrand eller medfører omfattende luftforurening. Hvis en overtrædelse kan sammenlignes med et såkaldt ’ecocide’, falder hammeren ekstra hårdt.
 
Både individuelle gerningsmænd og virksomhedsrepræsentanter vil i fremtiden kunne blive idømt fængselsstraffe på op til fem eller 10 år, alt efter hvor alvorlig konsekvenserne af miljøforbrydelsen er. De vil også blive tvunget til at genoprette det ødelagte miljø og kompensere for skaderne, de har forårsaget. Faktisk kan virksomheder blive idømt bøder på 40 millioner euro (knap 300 millioner kroner) eller op mod fem procent af deres globale omsætning. 

 

Korttidsudlejning skal være mere gennemsigtigt og ansvarligt

Hvor skal du på ferie i år? Og hvordan skal du bo, når du er af sted?

De seneste år har budt på en stigning i såkaldte kortidsudlejningssteder og platforme som Airbnb og booking.com, der formidler kontakt mellem udlejere og lejere. Platformene står nu for 25 procent af markedet, og det forventes, at det stiger yderligere i fremtiden.

Udlejningsmetoden har været fordelagtig for blandt andre udlejere, turister og de besøgte områder, men har også skabt problemer med overrendte områder og unfair konkurrence.

Men markedet bliver nu mere gennemsigtigt og ansvarligt, efter MEP’erne torsdag vedtog et nyt sæt regler på området. De regler betyder blandt andet, at der kommer enklere regler for registrering, mere sikkerhed, og at data fra udlejningerne skal bruges til at forbedre markedet.

Før de nye regler kan træde i kraft, skal de også godkendes af Rådet.

 

Politiske reklamer skal være nemmere at afkode 

I 2024 skal mere end halvdelen af verdens befolkning til valgurnerne. Det gør året til et af de travleste valgår nogensinde, og også i EU er parlamentarikerne på stemmesedlen mellem den 6.-9. juni. 

Når valgkampagner bliver skudt i gang, bliver medier, internettet og TV’et spækket med politiske reklamer og budskaber. I tirsdags vedtog Parlamentet strammere krav til, hvor gennemskuelige de skal være.

Fremover skal annoncer og reklamer, og særligt dem online, skilte tydeligere med deres politiske udgangspunkt. Det skal også være nemmere for borgeren at finde ud af, hvorfor annonceringen netop er målrettet dem. Det skal også være lettere at finde frem til sponsoren bag, hvor meget de har betalt, og hvilket valg eller afstemning der annonceres i forbindelse med. 

Derudover bliver politiske annoncer finansieret af aktører uden for EU forbudt i tre måneder op til det valg eller den afstemning, de retter sig mod. Det er for at mindske udenlandsk indblanding. Det skal også være helt slut med at målrette reklamer på baggrund af særligt følsomme informationer som eksempelvis etnicitet, religion eller seksuel orientering. Tiltagene skal bekæmpe desinformation og styrke troværdigheden af eksempelvis valgkampagner rundt omkring i EU. 

 

Færre ulykker på de europæiske veje

Der dør mere end 20.000 personer hvert år på de europæiske veje. Det er for mange, og derfor skal EU’s kørekortregler revideres.

Det besluttede Parlamentet i onsdags, hvor de vedtog nye regler for fremtidens førerbevis. 

De støtter også indførelsen af ét samlet kørekort i unionen. Det fælleseuropæiske kørekort skal gøre de nationale overflødige og dermed gøre det nemmere at køre rundt og krydse grænser i hele unionen. Det skal også være muligt at konvertere det fysiske kørekort til et digitalt, hvis bilisten ønsker det. 

Der skal også stilles nogle fælles krav til køreprøver på tværs af medlemslandene. Det gælder eksempelvis obligatorisk træning i kørsel i sne og på glat underlag, blinde vinkler og brug af førerassistentsystemer.  

Derudover skal kørekort til eksempelvis motorcykler og biler gælde i mindst 15 år. For de ældre skal gyldigheden ikke reduceres, som det tidligere har været foreslået. Og så skal nyslåede bilister igennem en prøveperiode på to år, hvor de er underlagt skrappere krav til maksimal alkoholpromille under kørslen og strengere straffe for usikker kørsel.  

 

Mindre manipulation af energimarkedet 

Krig i Ukraine, coronavirus, ustabilt vejr og Nord Stream-sprængninger. Det er nogle af grundene til, at de europæiske borgere har oplevet el- og gaspriser, der er hoppet op og ned de seneste år. Det har været et emne, der har været på EU’s tapet særligt siden Putins invasion af Ukraine og den truede europæiske forsyningssikkerhed, den førte med sig.

Men udsving på energipriserne sker ikke kun ved verdensomspændende pandemiske eller storpolitiske begivenheder, men for eksempel også når prisen på fossile brændstoffer pludselig ændrer sig, eller der sker udsving i konjunkturen af forskellige årsager. 

I torsdags blev Parlamentet derfor enige om yderligere tiltag, der skal beskytte EU’s energimarked for blandt andet elektricitet og gas. Lovgivningen, der allerede er uformelt aftalt med Rådet, introducerer nye initiativer, der skal skærme europæiske borgere og virksomheder mod bratte prishop og -stigninger. Det skal blandt andet ske gennem en øget gennemsigtighed og opsyn blandt andet foretaget af agenturet for energiregulering ACER.
 

Det sker i næste uge: 

I Parlamentet står en gruppe- og udvalgsuge for døren, og der er følgende på programmet: 

• Ligestilling også i sportens verden: I anledning af Kvindernes Internationale Kampdag den 8. marts holder Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling på torsdag et møde, der samler europæiske og nationale parlamentarikere for at diskutere vilkårene for kvinder i sportsverdebeb. Parlamentarikerne skal blandt andet debattere kønnede krænkelser og overgreb, og hvordan kvindelige sportsudøvere kan få bedre betingelser. 
• Skal Ukraine fortsat have handelsfordele? På torsdag mødes Udvalget for International Handel for at stemme om et forslag, der fortsat vil suspendere told og kvoter på varer eksporteret fra Ukraine og Moldova til EU. Hvis eksporten kommer til at overstige niveauerne for 2022 og 2023, skal fjerkræ, sukker og æg midlertidig toldbeskattes som før krigen i Ukraine.   
• Forberedelse af plenarsamlingen: De politiske grupper skal forberede næste plenarsamling, som finder sted den 11.-14. marts i Strasbourg. Her skal MEP’erne blandt andet have endelige afstemninger om energisikring af bygninger, den europæiske forordning om mediefrihed (EMFA) og forordningen om kunstig intelligens (AI Act). De skal også stemme om nye regler for sikkert legetøj og markere Kvindernes Internationale Kampdag. 

I den kommende uge fortsætter Europa-Parlamentet sin Danmarksturné, hvor vi besøger Sjælland og Lolland-Falster. Du kan møde os i gågaderne i Ringsted (4/3), Næstved (5/3), Nykøbing Falster (6/3) og Helsingør (7/3). Du kan læse programmet for hele turen her. Er du journalist på et medie, og vil redaktionen gerne have besøg af os for at høre mere om valget, så send en mail til: lea.jorgensen@europarl.europa.eu eller oscar.pedersen@europarl.europa.eu. 

 

Pressekit for EU-interesserede journalister

Er du journalist med interesse i EU og årets valg til Europa-Parlamentet? Så har vi lavet et pressekit til netop dig.

Med pressekittet kan du hurtigt og nemt få et overblik over grundlæggende informationer, som for eksempel Europa-Parlamentets sammensætning, politiske prioriteter, igangværende arbejde, baggrundsmateriale, opinionsundersøgelser og nyttige kontaktoplysninger.

Materialesamlingen opdateres løbende frem mod EU-valget den 9. juni, og du finder den her. Du kan også dykke ned i denne oversigt over de nationale stemmetidspunkter, stemmealderen og antallet af MEP’er der skal vælges for de enkelte lande.

 

EU for begyndere - rejsestipendium til Strasbourg

Arbejder du som journalist, og vil du følge debatterne og afstemningerne i EU’s folkevalgte forsamling? Så kan du nu søge Europa-Parlamentets rejsestipendium til plenarsamlingerne i Strasbourg.

Europa-Parlamentsvalget nærmer sig med hastige skridt. Det er allerede til sommer, at vi igen skal stemme om, hvem der skal repræsentere os direkte i EU - og dermed have hænderne nede i væsentlig lovgivning, der gælder lige så meget i Danmark, som den, der bliver vedtaget på Christiansborg.

Derfor tilbyder Europa-Parlamentet i Danmark nu et rejsestipendium til journalister, der måske ikke beskæftiger sig med EU til daglig, men som gerne vil klædes bedre på til at dække alt fra store klimapakker til fremtidens AI-lovgivning.

Vi sammensætter et skræddersyet program, hvor du møder danske MEP’er og overværer plenarsamlingen. Der kan også være mulighed for at lave interviews med MEP’erne, mens du er der.

Alle, der arbejder som journalist, kan ansøge om stipendiet. Læs mere og send din ansøgning her.

 

Redaktionen afsluttet fredag 01/03/2024 kl. 12:00
Ansvarshavende: Sune Olofsson Hansen
I redaktionen: Anne Jensen Sand, Johanne Faigh Larsen, Oscar Ørtoft Pedersen & Lea Hovmand Jørgensen
Pressekontakt: Lea Hovmand Jørgensen / Tlf. 22 11 43 77
                        Oscar Ørtoft Pedersen / Tlf. 25 48 87 11