EP-Nyt #6: Til kamp mod hvidvask, kulstof og toldfusk

Hvad er carbon farming? Hvor mange europæere dør hvert år for tidligt på grund af luftforurening? Og hvornår kommer Europa-Parlamentet en tur forbi min by?

Det kan du finde svar på i dette nyhedsbrev, hvor du også kan læse mere om de vigtige emner, der er blevet diskuteret og stemt om i de politiske grupper og udvalgene i denne uge. En uge, der også er gået med at planlægge et maraton af en kommende plenarsamling. Og en uge, hvor Europa-Parlamentet har startet sin Danmarksturné frem mod valget den 9. juni. 

God læselyst!

• Planter og produkter skal lagre kulstof længere 
• Luften i Europa skal renses 
• Bedre kontrol med import og told 
• Flere trafiksikre kraner og gaffeltrucks på vejene
• Nyt hvidvaskagentur i Frankfurt
• Europa-Parlamentet på Danmarksturné
• Næste uges plenarsamling: 
  • Julia Navalnaja taler til Parlamentet
  • Naturgenopretningslov næsten i mål 
  • MEP’erne stemmer endeligt om budget med milliardstøtte til Ukraine 
  • Slut med forbrydelser mod miljøet
  • Politiske reklamer og kampagner
  • Ubegrundede retssager mod journalister
  • Eksport af affald 
  • Online korttidsudlejning 
  • Standardiserede kørekort 
  • Fælleseuropæisk digital tegnebog 
  • Manipulation af energimarkedet 
  • Krig i Gaza 
  • Inflation, demokratisk tilbagegang og udvidelse af EU
• Pressekit for EU-interesserede journalister
• EU for begyndere - Rejsestipendium til Strasbourg

Du kan få daglige opdateringer på Europa-Parlamentet og de danske MEP’ers arbejde ved at følge os på Facebook, X (Twitter) og Instagram.

 

Planter og produkter skal lagre kulstof længere

Der skal lagres, optages og indfanges mere kulstof i EU. 

Det skal blandt andet ske gennem en ny fælles frivillig certificeringsordning, der skal sikre, at virksomheder ikke pynter sig med lånte, grønne fjer, men derimod reelt nedbringer deres kulstofudledning. 

For at nå EU's mål om klimaneutralitet i 2050 blev der i tirsdags indgået en ny foreløbig aftale mellem Parlamentet og Rådet, som blandt andet motiverer landbruget til at nedbringe sin CO2-udledning.

For at undgå risikoen for svindel og sikre, at landene registrerer kulstofudledning og -optag på den samme måde, er det blevet foreslået at lave en fælles certificeringsordning og et EU-register. Kulstoffusk skal mindskes ved at offentliggøre registre og opgørelser af vejen mod certificering af eksempelvis bestemte teknologier eller producenter. 

Certificeringen kan gives efter en vurdering af de enkelte teknologiers evne til at forbedre kulstofbalancen, ikke bare på kort, men også på lang sigt. For eksempel tæller det kun som permanent kulstoffjernelse, hvis en teknologi eller et produkt kan garantere en lagring af kulstoffet i mindst 35 år. EU skal også have flere ressourcer til at måle, overvåge og sikre overholdelse af kulstofniveauerne. 

Reduceringen skal blandt andet ske gennem lagring i jorden og ved at producere afgrøder og produkter, som holder længere og bedre på kulstoffet. Landbruget overgår til mere carbon farming eller regenerativt landbrug, som er metoder, der blandt andet bedre binder atmosfærisk kulstof i både jorden og afgrøderne. Metanudledningen fra eksempelvis gødning fra husdyrbesætninger som køer og grise skal der også ses på, når tiltagene skal revurderes i 2026. 

 

Luften i Europa skal renses 

Hvert år dør omkring 300.000 europæere for tidligt på grund af forurenet luft. Det gør luftforurening til den primære miljømæssige årsag til tidlige dødsfald i EU. 

Det fik kommissionen til at foreslå en revision af EU’s kriterier for luftkvalitet tilbage i 2022. En revision i tråd med EU’s mål om nul forurening i 2050, hvor også den europæiske luft skal være så ren, at den ikke længere er skadelig for borgernes sundhed, planetens økosystemer og biodiversiteten. 

I tirsdags nåede Parlamentet og Rådet så et stykke af vejen mod mere konkrete kriterier for at opnå en bedre luftkvalitet. De nåede frem til en foreløbig aftale, der blandt andet strammer kravene til, hvor forurenet den europæiske atmosfære må være fremover.

Blandt andet skal de årlige grænseværdier for bestemte luftbårne partikler og nitrogendioxid mere end halveres. Der skal opstilles flere målestationer til at holde øje med forureningsniveauet, og indekserne over hele Europa skal standardiseres. Det skal også være nemmere for den enkelte borger og NGO’er at retsforfølge dem, der ikke har overholdt grænseværdierne. Desuden skal de nationale regeringer udarbejde både kort- og langsigtede luftkvalitetsplaner, der lever op til de fælles europæiske standarder. 

Hvis aftalen bliver endeligt vedtaget, har medlemslandene to år til at omsætte den til national lovgivning.

 

Bedre kontrol med import og told

Der bliver shoppet på nettet som aldrig før. Derfor har toldmyndighederne fået ekstra travlt, og især hvis de købte varer kommer fra lande uden for EU.

I denne uge har Udvalget for det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse derfor vedtaget sin holdning til, hvordan EU’s toldsystem og -regler kan simplificeres opdateres. Reglerne skal blive bedre til at håndtere den stigende udenlandske import, online shopping og sikre standarder for miljø, dyrevelfærd og menneskerettigheder.

I dag bliver 65 procent af e-varernes værdi undervurderet, når de pålægges told. 66 procent af dem lever ikke op til EU´s sikkerhedsstandarder. Det betyder både tabt indtjening og usikkerhed for forbrugeren.

Producenter skal derfor være bedre og hurtigere til at indberette information om produkterne, så toldmyndighederne har et bedre overblik over, hvad der kommer inden for EU’s grænser. Det skal ske på en ny fælleseuropæisk toldplatform. Firmaer og producenter kan blive certificeret som troværdige ’traders’, og tolderne kan derfor bruge deres tid på at tjekke op på de firmaer, der potentielt ikke lever op til lovene.  

Hvis den nye regulering kommer igennem, vil det være den største reform af EU’s toldlovgivning siden 1968. 

 

Flere trafiksikre kraner og gaffeltrucks på vejene

Ikke alle køretøjer triller kun rundt på offentlige gader og stræder.

Det såkaldte ’mobile arbejdsudstyr’ tæller blandt andet kraner, høstmaskiner, gaffeltrucks og sneryddere. Nogle kommer sjældent uden for havneområdet, marken eller byggepladsen. Men når store maskiner fra eksempelvis landbruget eller byggeindustrien skal ud på de offentlige veje, skal der stilles fælles krav til deres sikkerhed.

Sådan lyder en foreløbig aftale om ny regulering, der blev indgået mellem Parlamentet og Rådet i onsdags. Det skal nemlig sikres, at maskinerne eksempelvis har nok lys på, eller at chaufførens udsyn er frit, når de bevæger sig ud på de offentlige veje. Det skal ske ved, at maskinen gennemgår en certificeringsprocedure, hvor eksempelvis bremserne, styrtøjet og lygterne bliver tjekket. 

Består maskinen testen, skal den kunne få en køretilladelse til offentlige veje på tværs af unionen. Den nye standardiserede certificering skal derfor både øge trafiksikkerheden og gøre det nemmere for de store maskiner at krydse de europæiske grænser. Det vil både spare firmaerne penge og sikre, at de for eksempel kun skal anmode om vejgodkendelse én gang i ét EU-land, men at maskinerne bliver godkendt til brug på veje i resten af medlemslandene. 

Nyt hvidvaskagentur i Frankfurt

Parlamentet og Rådet stemte i torsdags om, hvor hjemstavnen for det nye EU-agentur til bekæmpelse af hvidvask og terrorfinansiering skal ligge. 

Ni byer har dystet om at huse den såkaldte Myndighed for Bekæmpelse af Hvidvask af Penge og Finansiering af Terrorisme (AMLA). Nu er det så blevet endeligt besluttet: Hovedsædet skal ligge i Frankfurt. 

Agenturet er et led i EU’s samlede strategi til bekæmpelse af hvidvask. Det nye agentur skal være med til at implementere EU's regler på området. Det får blandt andet mulighed for at pålægge sanktioner og skal altså styrke indsatsen mod lyssky hvidvask og terrorfinansiering på tværs af unionen.

 

Europa-Parlamentet besøger hele Danmark

I mandags startede Europa-Parlamentets Danmarksturné, som de kommende måneder svinger vejen forbi hele landet op mod valget den 9. juni. 

Vi kommer også til at stå i gågaderne, hvor forbipasserende kan blive klogere på, hvordan EU konkret påvirker hverdagen, den nationale lovgivning og de store dagsordener rundt omkring i verden. Blandt andet kan man spinne vores lykkehjul, stikke hånden i en følepose for at mærke EU, spille banko eller blive quizzet i viden om unionen. 

Vi besøger byer i Midtjylland (uge 8), Sjælland (uge 10), Sydjylland og Fyn (uge 12) og Nordjylland (uge 16). Hele programmet for turnéen kan læses her.  Er du journalist på et medie, og vil redaktionen gerne have besøg af os for at høre mere om valget, så send en mail til: lea.jorgensen@europarl.europa.eu eller oscar.pedersen@europarl.europa.eu. 

 

Næste uges plenarsamling: 

Meget af denne uge er gået med at planlægge den kommende uges plenarsamling i Strasbourg, hvor der er et travlt og langt program. Vi starter med at dykke ned i nogle af de vigtigste punkter på dagsordenen:  

 

Julia Navalnaja taler til Parlamentet 

Den 16. februar døde Aleksej Navalnyj, en af præsident Vladimir Putins mest åbenmundede kritikere. Den russiske aktivist og oppositionspolitiker var blevet uretmæssigt fængslet og placeret i en arktisk straffekoloni, hvor han også afgik ved døden under mystiske omstændinger.

Hans enke, Julia Navalnaja, er blevet inviteret til at tale til Parlamentet i anledningen af Navalnyjs død. Det vil hun gøre onsdag kl. 11.30 i plenarsalen i Strasbourg. Derefter vil talere fra de politiske grupper komme med deres indlæg. 

Det forventes også, at MEP’erne vil komme med en fælles fordømmelse af det russiske regime og præsident Vladimir Putin. Desuden vil de debattere den farlige situation, som oppositionsledere, journalister og menneskerettighedsaktivister står i, hvis de udtaler sig kritisk om regimet i Rusland.   

 

Naturgenopretningslov næsten i mål 

Det har været en proces med et væld af ændringsforslag, afstemninger og kurrer på tråden, men i november forhandlede Rådet og Parlamentet sig endelig frem til en aftale om den omstridte naturgenopretningslov. Den skal blandt andet genoprette ødelagte natur- og økosystemer. 80 procent af de europæiske habitater er nemlig i ringe stand.  

Et af stridspunkterne var målet om at indføre tiltag til at genoprette mindst 20 procent af naturen til land og til vands inden år 2030. Inden 2050 skal alle berørte økosystemer i medlemslandene være på rette vej. Der bliver også indført krav til landbrugets biodiversitet og genopretning af drænede lavbundsjorde.    

Tirsdag skal Parlamentet stemme om lovens endelige vedtagelse og, hvis den bliver stemt igennem, vil den kunne træde i kraft på tværs af EU. 

 

MEP’erne stemmer endeligt om budget med milliardstøtte til Ukraine

Hvor meget skal EU støtte Ukraine økonomisk? Skal unionen være mere modstandsdygtig over for uforudsete udfordringer? Og hvordan skal forskellige strategiske sektorer understøttes?

De spørgsmål har fyldt de seneste måneder i EU-regi op til, at en endelig aftale om ændringer i EU’s langsigtede budget faldt på plads. Den kommer bl.a. til at betyde 50 milliarder euro til Ukraine de næste fire år - 33 af 50 milliarder er et lån. I danske kroner svarer de 50 milliarder euro til 373 milliarder kroner.

Tirsdag skal MEP’erne debattere ændringerne og give endeligt grønt lys til budgetændringerne. Budgettet fungerer over en periode på syv år, nemlig fra 2021 til 2027. 

Ud over den såkaldte Ukraine-facilitet bliver der også givet yderligere midler til blandt andet håndtering af migration og platformen STEP, der støtter forskellige strategisk vigtige projekter inden for eksempelvis klimateknologi. 

 

Slut med forbrydelser mod miljøet

Udtømning af kilder til vand, ulovlig handel med tømmer og overtrædelser af EU-lovgivning om kemikalier.

Alle de ting har det til fælles, at de snart bliver såkaldte forbrydelser mod miljøet i EU - og dermed strafbare. Til plenarsamlingen skal MEP’erne nemlig stemme om en endelig aftale om en opdatering af reglerne for forbrydelser mod miljøet.

Ud over de nye forbrydelser på listen vil der også komme strengere straffe for ’bevidste’ handlinger, som for eksempel leder til ødelæggelsen af økosystemer - det kan være store skovbrande. Der vil også blive givet øget hjælp til whistleblowere, der taler åbent og offentligt om problemer på området.

 

Der er også en masse andre emner og forslag, der skal drøftes og stemmes om på den kommende uges plenarsamling i Strasbourg:
 

• Blandt andet skal MEP’erne stemme om regler for politiske reklamer og kampagner, som skal sikre, at annoncer skilter tydeligt med deres politisk formål. Det skal også være muligt at finde ud af, hvem der eksempelvis har betalt for dem og hvor meget. 
   
• Parlamentet skal også endeligt vedtage en ny lov, der skal beskytte især journalister, akademikere og menneskerettighedsaktivister mod ubegrundede retssager. Der er tale om såkaldte SLAPP-retssager, som forsøger at indskrænke deres ytringsfrihed. 
   
• Der skal også stemmes om nye regler, der skal øge genanvendelsen og mindske transporten af eksempelvis plastikaffald til lande uden for EU. Det er et led i vejen mod klimaneutralitet og en cirkulær økonomi i unionen. 
   
• Datasikkerheden for både værter og gæster, der eksempelvis udlejer og booker deres lejlighed på Airbnb eller hotelværelser på online portaler, skal forbedres. Derfor stemmer parlamentarikerne onsdag om øgede krav til begge grupper, når de registrerer og verificerer sig på digitale platforme for korttidsudlejning. 
   
• I plenarsalen skal der også tages stilling til opdaterede regler for kørekort herunder obligatoriske sundhedstjek, når de skal fornys. 
   
• Det samme gælder en kommende fælleseuropæisk digital tegnebog, som skal fungere som en slags sikkert online identitetskort til alt fra at leje cykler til at betale skat.
   
• MEP’erne skal også diskutere og stemme om, hvordan borgere og virksomheder beskyttes bedre, når der sker ekstern manipulation eller påvirkning af energimarkedet. Elektricitetspriserne skal blandt gøres mindre sårbare over for prishop på eksempelvis fossile brændstoffer og konjunktursvingninger. Der skal også sættes skub på udbredelsen af vedvarende energi på energimarkedet. 
   
• Også krigen i Gaza, Israels påstande om forbindelser mellem Hamas og FN’s hjælpeorganisation UNRWA, og den verserende retssag mod Israel ved Den Internationale Domstol, skal vendes i plenarsalen. 
   
• Diskussioner af, hvordan EU bedst håndterer inflation, demokratisk tilbagegang og en kommende udvidelse af unionen er også på dagsordenen. Og meget mere som du kan læse om her. 

 

Pressekit for EU-interesserede journalister

Er du journalist med interesse i EU og årets valg til Europa-Parlamentet? Så har vi lavet et pressekit til netop dig.

Med pressekittet kan du hurtigt og nemt få et overblik over grundlæggende informationer, som for eksempel Europa-Parlamentets sammensætning, politiske prioriteter, igangværende arbejde, baggrundsmateriale, opinionsundersøgelser og nyttige kontaktoplysninger.

Materialesamlingen opdateres løbende frem mod EU-valget den 9. juni, og du finder den her. Du kan også dykke ned i denne oversigt over de nationale stemmetidspunkter, stemmealderen og antallet af MEP’er der skal vælges for de enkelte lande.

 

EU for begyndere - rejsestipendium til Strasbourg

Arbejder du som journalist, og vil du følge debatterne og afstemningerne i EU’s folkevalgte forsamling? Så kan du nu søge Europa-Parlamentets rejsestipendium til plenarsamlingerne i Strasbourg.

Europa-Parlamentsvalget nærmer sig med hastige skridt. Det er allerede til sommer, at vi igen skal stemme om, hvem der skal repræsentere os direkte i EU - og dermed have hænderne nede i væsentlig lovgivning, der gælder lige så meget i Danmark, som den, der bliver vedtaget på Christiansborg.

Derfor tilbyder Europa-Parlamentet i Danmark nu et rejsestipendium til journalister, der måske ikke beskæftiger sig med EU til daglig, men som gerne vil klædes bedre på til at dække alt fra store klimapakker til fremtidens AI-lovgivning.

Vi sammensætter et skræddersyet program, hvor du møder danske MEP’er og overværer plenarsamlingen. Der kan også være mulighed for at lave interviews med MEP’erne, mens du er der.

Alle, der arbejder som journalist, kan ansøge om stipendiet. Læs mere og send din ansøgning her.

 

Redaktionen afsluttet fredag 23/2/2024 kl. 09:00
Ansvarshavende: Sune Olofsson Hansen
I redaktionen: Anne Jensen Sand, Johanne Faigh Larsen, Oscar Ørtoft Pedersen & Lea Hovmand Jørgensen
Pressekontakt: Lea Hovmand Jørgensen / Tlf. 22 11 43 77
                        Oscar Ørtoft Pedersen / Tlf. 25 48 87 11