EP-Nyt #5: Udvalgsuge med madspild, farligt legetøj og handicapkort på tapetet

Hvor meget mindre affald, tekstiler og tøj skal der smides på forbrændingen? Hvordan kan vi stole på de miljømærker, som virksomhederne påklistrer deres produkter? Og skal legetøj udstyres med et digitalt pas?

I dette nyhedsbrev kan du læse mere om de vigtige emner, der er blevet diskuteret og stemt om i udvalgene i denne uge. En uge, der også har banet vejen for længere lastbiler og rykket en ny stor migrations- og asylreform tættere på en endelig vedtagelse. 

God læselyst!

• Færre kjoler og madrester skal på forbrændingen 
• Grønne postulater og mærkater skal efterprøves 
• Legetøj skal under øget overvågning 
• Flere lange lastbiler og busser på vejene 
• Bedre betingelser for mennesker med handicap
• En ny asyl- og migrationspolitik rykker tættere på
• Det sker i næste uge
• Pressekit for EU-interesserede journalister
• EU for begyndere - Rejsestipendium til Strasbourg

Du kan få daglige opdateringer på Europa-Parlamentet og de danske MEP’ers arbejde ved at følge os på Facebook, X (Twitter) og Instagram.

Færre kjoler og madrester skal på forbrændingen

Alt for meget mad, tøj og tekstiler ryger i skraldespanden og på forbrændingen. Det har EU forsøgt at få bugt med, siden sit affaldsdirektiv fra 2018. Alligevel bliver der produceret 60 millioner ton madspild og 12,6 millioner ton tekstilaffald på årlig basis inden for EU. Kun en enkelt procent af sidstnævnte bliver genbrugt i nyt tøj eller produkter. Det står altså slemt til med den cirkulære økonomi på området. 

Miljøudvalget vedtog i onsdags sin holdning til en opdatering af affaldsdirektivet. De vil blandt andet øge kravene til, hvor meget affaldet fra forarbejdning og fremstilling af fødevarer skal reduceres med. Sammenlignet med den gennemsnitlige årlige affaldsmængde mellem 2020 og 2022 skal målet sættes op fra minimum 10 til 20 procent. De nye reduktionsambitioner for eksempelvis detailhandlen, restauranter og husholdninger stiger fra 30 til 40 procent målt per indbygger. 

Medlemslandene skal sørge for at have indfriet målene senest i 2030. Det skal også undersøges, om barren kan hæves yderligere for 2035. 

Derudover skal der stilles skærpede krav til blandt andet producenter og deres ansvar. Dem, der gør tekstiler tilgængelige på det europæiske marked, skal gennem en EU-reguleret ordning være med til at dække udgifter til håndtering af affaldet. Det skal finansiere investeringer i separat indsamling, sortering og genanvendelse af blandt andet tekstiler og tøj, tæpper, gardiner, hatte, sko og madrasser. 

Hele Parlamentet tager stilling til loven og de nye affaldsambitioner på plenarsamlingen i marts. 

Grønne postulater og mærkater skal efterprøves

Økovenlige, grønne og bæredygtige. Det er nemt at påstå, at ens produkter er gode for miljøet og klimaet, men det er ikke altid, at de rent faktisk er det. Faktisk viser en undersøgelse, at der i over 50 procent af tilfældene ikke er hold i postulaterne. Derfor skal virksomheder, der klistrer miljømærkater på eksempelvis sæber, solcreme og madvarer eller bedriver grøn markedsføring, kunne underbygge deres påstande. 

Det bakker Miljøudvalget og Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse, som i onsdags vedtog deres holdning til det såkaldte Green Claims’ Directive, op om. Det supplerer EU’s forbud mod greenwashing.

Den nye tilføjelse, som udvalgene gav deres støtte til i denne uge, konkretiserer, hvilke beviser virksomheder skal have for at kunne retfærdiggøre deres grønne påstande i fremtiden. Det sætter også nogle regler og frister for, hvordan dokumentation kan tjekkes, og hvor hurtigt ansøgningerne skal behandles. Når virksomheder har ansøgt om at benytte sig af grønne påstande i deres markedsføring, kan de forvente et svar inden for 30 dage.

Der er er også et forslag til, hvad der skal ske med de virksomheder, som fremsætter udokumenterede grønne påstande. Hvis virksomhederne overtræder reglerne, risikerer de blandt andet at få indefrosset deres indtægter og bøder på op mod fire procent af den årlige omsætning, lyder forslaget. Til marts skal forslaget formentlig til afstemning i plenarsalen i Strasbourg.  

Legetøj skal under øget overvågning

Vi shopper løs på nettet, også når det gælder legetøj til de mindste. 

Det har øget risikoen for, at børn rører ved plastikbiler, eller at babyer putter bideringe i munden, der eksempelvis indeholder hormonforstyrrende eller kræftfremkaldende stoffer. 

Selvom EU har et af de sikreste importmarkeder, finder farligt legetøj alligevel vej til forbrugerne. Derfor vil unionen have mere og bedre overvågning af legetøj og særligt det, der importeres fra udlandet. 

Udvalget for det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse vedtog i tirsdags enstemmigt sin holdning til en opdatering af EU’s nuværende regler om sikkerhed på legetøjsområdet. Der skal fortsat være et forbud mod stoffer, der øger risikoen for kræft, mutationer, reproduktive problemer, men det bliver nu tilføjet, at det også skal være slut med kemikalier, der kan forstyrre hormoner, åndedrættet eller visse organer. 

Udkastet til de nye regler giver også producenterne mulighed for at oprette digitale pas til det enkelte stykke legetøj, som skal oplyse om, hvordan det lever op til de europæiske sikkerhedsregler. Det skal både gøre det nemmere for borgerne og toldbetjentene at blive klogere på og kontrollere legetøjet.

Legetøj, der kan koble sig på internettet eller benytter sig af kunstig intelligens, er undtaget fra forslaget. Det skal i stedet reguleres under EU’s forordning om kunstig intelligens, den såkaldte AI Act. 

Opdateringen af lovgivningen på legetøjsområdet skal til afstemning på plenarsamlingen i marts. 

Flere lange lastbiler og busser på vejene 

Lastbiler og busser står for henholdsvis 28 procent og 34 procent af udledningerne af drivhusgasser og kvælstof fra transport. Den kedelige statistik vil EU gerne rette op på med en række forslag, der skal gøre europæisk fragttransport grønnere. 

Et af forslagene omhandler emissionsfrie lastbiler. I onsdags vedtog Transport- og Turismeudvalget deres holdning til forslaget, som formentlig skal til afstemning ved plenarsamlingen i marts.  

For at få flere el- og brintlastbiler og -busser på vejene skal de have tilladelse til at veje og fylde mere. Det er der nemlig restriktioner på nu blandt andet for at sikre fair konkurrence mellem firmaer, trygge trafikforhold og for at mindske slitage på vejene. 

Ved at udvide grænserne for vægten og størrelsen af de tunge køretøjer bliver der mere plads til batterier og brændselsceller, men også til at fragte mere gods ad gangen. Det vil altså betyde, at den samme last kan transporteres med færre køretøjer og dermed reducere CO2-udledningen. 

EU-parlamentarikerne håber, at udsigten til en større last vil tilskynde transportindustrien til at skifte til mere klimavenlige køretøjer. Mere plads til at fragte passagerer og ting giver en konkurrencemæssig fordel over for konventionelle busser og lastbiler, men også en grønnere transportindustri.

Bedre betingelser for mennesker med handicap 

Bedre og nemmere bevægelighed for alle EU’s borgere, også dem der har et handicap og ønsker at rejse frit rundt i unionen. 

Det bliver konsekvensen af en foreløbig aftale, som Rådet og Parlamentet indgik fredag sidste uge. De blev nemlig enige om at indføre et EU-handicapkort og et EU-parkeringskort for personer med handicap. Det skal facilitere adgangen til eksempelvis turistattraktioner, offentlig transport og parkering. 

Det skal blandt andet ske ved at give kortholderne mulighed for reduceret eller gratis entré til for eksempel forlystelsesparker, at slippe for lange køer til kulturelle begivenheder og sørge for adgang til særlige parkeringspladser. 

Selvom der allerede findes et fælles europæisk parkeringskort for personer med handicap, oplever mange nemlig, at det ikke altid anerkendes på tværs af medlemslandene. Det skal et standardiseret og fælles format gøre op med. 

De nye kort kommer til at gælde på kortere rejser og ophold i EU, men også for brugere, der skal på studieudveksling for eksempel under Erasmus+-programmet. Også medfølgende assistenter og servicehunde kan drage nytte af de særlige rettigheder. 

En ny asyl- og migrationspolitik rykker tættere på

Flere og flere migranter forsøger at krydse Europas grænser. Det har fået en række medlemslande til at lægge pres på unionen for at indføre nye og opdatere de nuværende regler for asylbehandling og modtagelse af migranter.

I december blev Rådet og Parlamentet så enige om en stor samlet aftale på migration- og asylområdet. I onsdags godkendte Udvalget for Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender forslagene, og EU’s nye migrations- og asylreform er et skridt tættere på en formel vedtagelse. 

Den nye lovgivning vil blandt andet indføre et princip om obligatorisk solidaritet med medlemslande, der modtager mange migranter. Det vil i praksis betyde, at andre medlemslande kan lette presset ved at tilbyde at modtage asylansøgere, give økonomisk støtte eller assistance til de pågældende modtagerlande. Danmark står på grund af retsforholdet uden for blandt andet denne del af aftalen.

De nye lovforslag lægger blandt andet også op til en hurtigere asylbehandling og konkrete procedurer for tilbagesendelse af migranter ved grænsen. Asylansøgere skal også tilbydes ordnede og ensartede forhold på tværs af medlemslandene, når det gælder eksempelvis bolig- og sundhedstilbud for asylansøgere, og de skal hurtigere kunne få en tilladelse til at komme i arbejde. 

Det sker i næste uge:

I de kommende uger tager Europa-Parlamentet på Danmarkstour. Vi starter med at besøge Midtjylland, og du kan læse programmet for turen her.

I Parlamentet står en gruppe- og udvalgsuge for døren, og der er følgende på programmet: 

• Hvordan skal toldmyndigheder håndtere online shopping? Torsdag vil Udvalget for det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse vedtage sin holdning til, hvordan EU’s toldsystem kan opdateres. Det skal nemlig blive bedre til at håndtere udenlandsk import, online shopping og at sikre standarder for miljø, dyrevelfærd og menneskerettigheder. Der skal også oprettes en EU-toldmyndighed, så de lokale toldmyndigheder kan blive assisteret i deres arbejde. 
   
• Hvor skal det nye agentur mod hvidvask ligge? Parlamentet og Rådet skal nu stemme om, hvor hjemstavnen for det nye EU-organ skal være. Ni byer har kæmpet om at huse agenturet, og nu rykker beslutningen endnu tættere på.
   
• Forberedelse af plenarsamlingen: De politiske grupper skal forberede næste plenarsamling, som finder sted den 26.-29. februar i Strasbourg. Her skal MEP’erne blandt andet have endelige afstemninger om naturgenopretningsplanen, økonomisk støtte til Ukraine, nye regler for miljøkriminalitet, EU’s langsigtede budget og meget mere. De skal blandt andet også diskutere krigen i Gaza og anklagerne mod UNRWA, nye regler for kørekort, handelsaftaler med Chile og europæisk sikkerheds- og forsvarspolitik. 
   
• Valgforberedelse til journalister: Den 1. marts er der 100 dage til EU-valget, som afholdes rundt omkring i Europa mellem den 6.-9. juni. I den forbindelse afholder Europa-Parlamentets presseservice en briefing for journalister om, hvordan det kommende valg kan dækkes. Her vil de blandt andet komme ind på konkrete værktøjer og de store dagsordner for den kommende forsamling. Det kommer til at foregår torsdag kl. 11.00. Følg med her.
   

Pressekit for EU-interesserede journalister

Er du journalist med interesse i EU og årets valg til Europa-Parlamentet? Så har vi lavet et pressekit til netop dig.

Med pressekittet kan du hurtigt og nemt få et overblik over grundlæggende informationer, som for eksempel Europa-Parlamentets sammensætning, politiske prioriteter, igangværende arbejde, baggrundsmateriale, opinionsundersøgelser og nyttige kontaktoplysninger.

Materialesamlingen opdateres løbende frem mod EU-valget den 9. juni, og du finder den her. Du kan også dykke ned i denne oversigt over de nationale stemmetidspunkter, stemmealderen og antallet af MEP’er der skal vælges for de enkelte lande.

EU for begyndere - rejsestipendium til Strasbourg

Arbejder du som journalist, og vil du følge debatterne og afstemningerne i EU’s folkevalgte forsamling? Så kan du nu søge Europa-Parlamentets rejsestipendium til plenarsamlingerne i Strasbourg.

Europa-Parlamentsvalget nærmer sig med hastige skridt. Det er allerede til sommer, at vi igen skal stemme om, hvem der skal repræsentere os direkte i EU - og dermed have hænderne nede i væsentlig lovgivning, der gælder lige så meget i Danmark, som den, der bliver vedtaget på Christiansborg.

Derfor tilbyder Europa-Parlamentet i Danmark nu et rejsestipendium til journalister, der måske ikke beskæftiger sig med EU til daglig, men som gerne vil klædes bedre på til at dække alt fra store klimapakker til fremtidens AI-lovgivning.

Vi sammensætter et skræddersyet program, hvor du møder danske MEP’er og overværer plenarsamlingen. Der kan også være mulighed for at lave interviews med MEP’erne, mens du er der.

Alle, der arbejder som journalist, kan ansøge om stipendiet. Læs mere og send din ansøgning her.

Redaktionen afsluttet fredag 16/2/2024 kl. 12:00
Ansvarshavende: Sune Olofsson Hansen
I redaktionen: Anne Jensen Sand, Oscar Ørtoft Pedersen & Lea Hovmand Jørgensen
Pressekontakt: Lea Hovmand Jørgensen / Tlf. 22 11 43 77
                        Oscar Ørtoft Pedersen / Tlf. 25 48 87 11