EP-Nyt #4: Milliarder til Ukraine og genmanipulerede planter på menuen

Hvor meget skal EU skære ned på udledningen af drivhusgasser frem mod 2040? Vil unionen fortsat støtte Ukraine? Og er en ny generation af gensplejsede planter snart at finde på de europæiske tallerkener? 

I dette nyhedsbrev kan du læse mere om de vigtige emner, som er blevet diskuteret og stemt om i forhandlingslokalerne og på denne uges plenarsamling. En uge, der også har budt på protesterende landmænd og et opdateret langsigtet budget for EU. 

God læselyst!

• Aftale om milliardstøtte til Ukraine er landet
• EU’s langsigtede budget bliver ændret
• Ny aftale om platformsarbejderes vilkår
• MEP’erne debatterede nye klimamål
• Mindre greenwashing, flere grønne investeringer
• Tørkeresistente planter og nye genteknologier på vej til Europa
• Nemmere adgang til grønne investeringer og indkøb
• Vrede landmænd og grøn omstilling til debat 
• Styrket indsats mod kønsbaseret vold
• Pressekit for EU-interesserede journalister
• EU for begyndere - Rejsestipendium til Strasbourg

Du kan få daglige opdateringer på Europa-Parlamentet og de danske MEP’ers arbejde ved at følge os på Facebook, X (Twitter) og Instagram.

Aftale om milliardstøtte til Ukraine er landet

I sidste uge var mange blikke rettet mod Bruxelles, hvor EU’s stats- og regeringschefer skulle drøfte yderligere støtte til krigsramte Ukraine på 50 milliarder euro. Selvom der før mødet var tvivl om udfaldet, blev EU-lederne enige. Og i denne uge, efter forhandlinger med Parlamentet, faldt aftalen helt på plads.

Som tidligere nævnt er støtten på 50 milliarder euro, hvoraf 33 er lån. Støtten vil blive givet over de næste fire år, og i danske kroner svarer det til omkring 373 milliarder. 

Støtten går under navnet Ukraine-faciliteten, og det bliver en del af aftalen, at Europa-Parlamentet og det ukrainske parlament Verkhovna Rada bliver mere involveret i processen. I praksis betyder det eksempelvis, at Parlamentet skal debattere udviklingen hver fjerde måned med Kommissionen.

Under ugens plenarsamling blev både topmødet og Parlamentets støtte til Ukraine debatteret. Et par danske medlemmer af Parlamentet indtog også talerstolen i den forbindelse.

Nikolaj Villumsen (Left/EL) brugte sin taletid på at sætte fokus på den ungarske premierminister Viktor Orbán:

”Under sidste uges EU-topmøde var der et tilbagevendende problem på dagsordenen på alles læber. Problemet hedder Viktor Orbán. Den ungarske premierminister bruger topmøde efter topmøde Ukraine til pengeafpresning af resten af EU. Orbán holder den ukrainske befolkning gidsel for at få del i vores andres skattekroner. Skattekroner, som ellers tilbageholdes, fordi Orbán krænker menneskerettighederne for sin egen befolkning. Det er fuldstændigt uacceptabelt! Det skal høre op!”

Også Anders Vistisen (ID/DF) talte om Ukraine og rettede en kritik mod Ukraines mulige medlemskab af EU:

”Sammenblandingen af økonomisk hjælp til Ukraines krigsindsats og ukrainsk medlemskab af EU er dybt skadelig. Sandheden er, at vi ikke ønsker at diskutere konsekvenserne af et ukrainsk EU-medlemskab, men jeg ønsker ikke at deltage i fortielsen og benægtelsen. Hvis Ukraine bliver medlem af EU, vil det betyde mere øst-kriminalitet, mere social dumping, mere velfærdsturisme.”

Før aftalen om den økonomiske støtte til Ukraine kan træde i kraft, skal den formelt endeligt godkendes af Parlamentet og Rådet.

EU’s langsigtede budget bliver ændret

Hvordan skal EU’s økonomiske midler bruges de næste år? Rammen for det er i denne uge blevet sat, efter Parlamentet og Rådet er blevet enige på området. Ændringerne kommer halvvejs i budgetperioden, der løber over en syvårig periode fra 2021 til 2027.

Budgetændringerne tager udgangspunkt i et behov for at kunne tage højde for uforudsete udfordringer og forandringer. Den tidligere nævnte Ukraine-facilitet er en betydelig del af ændringerne, men der er også andre områder, som får en andel. Det er blandt andet migration og EU’s ydre grænser, der får en håndsrækning. Samtidig bliver budgettet mere fleksibelt.

Før ændringerne kan træde i kraft, skal de endeligt godkendes af både Parlamentet og Rådet. Det er planen, at MEP’erne skal stemme om aftalen til den næste plenarsamling i slutningen af februar.

Ny aftale om platformsarbejderes vilkår

Medarbejder eller selvstændig?

Der har længe været tvivl, når det har handlet om de såkaldte platformsarbejdere. De er ansat gennem onlineplatforme til at for eksempel levere varer eller mad. Ansættelsesvilkårene har været oppe i luften i forhold til, hvem der har ansvaret, når chefen er en app.

Men i denne uge landede en foreløbig aftale en aftale mellem Parlamentet og Rådet. Den vil blandt andet betyde, at platformsarbejdere ikke kan fyres af automatiserede systemer. De vil også blive anset for at være ansatte, hvis arbejdet kontrolleres eller ledes af andre end dem selv.

Før aftalen kan træde i kraft, skal den godkendes af Rådet og Parlamentet.

MEP’erne debatterede nye klimamål

Hvor meget skal der være skåret ned på klimaskadelige udledninger i 2040?

Det spørgsmål har Kommissionen i denne uge givet et svar på. Og det svar er 90 procent - i forhold til, hvad udledningerne var i 1990. Det nye mål er et led i den grønne pagt, hvor EU har forpligtet sig til klimaneutralitet senest i 2050.

Tirsdag var der debat til plenarsamlingen, hvor flere danske MEP’er gav meget forskellige perspektiver på klimamålene for 2040. Hos Morten Helveg Petersen (Renew/RV) var der opbakning til målene:

”Det er godt, at EU er i front på dette område. Det er med til at inspirere os, USA, Kina og andre kontinenter. For de høje ambitioner driver os til at gøre alt, hvad der står i vores magt for, at vi bliver klimaneutrale i 2050. Og det er selvfølgelig helt afgørende, at disse mål implementeres ude i medlemslandene.”

Anderledes lød det fra Anders Vistisen (ID/DF), som tog udgangspunkt i landmandsprotesterne fra den seneste tid:

”Jeres klimatosseri er gået over gevind. På gader fra Paris til Berlin, fra Rom til Warszawa går bønder, arbejdere, pensionister i protest mod den groteske klimapolitik, som bliver ført her i huset, i Kommissionen og i Rådet. En fordyrende politik, der gør, at store dele af den europæiske middelklasse i dag har mistet ethvert håb om, at deres økonomiske fremtid ser bedre ud for deres børn end den, de selv har oplevet.”

Det tredje og sidste danske medlem af Parlamentet, som talte i løbet af debatten, var Kira Marie Peter-Hansen (Greens/SF). Hun sagde undervejs, at hvis det stod til hende og hendes politiske gruppe, ville målet være klimaneutralitet i 2040:

” Klimaforandringerne ødelægger hver eneste dag menneskers huse, udsletter hele byer og slår folk ihjel. Det kræver, at EU tager ansvar. At vi viser, at vi er en grøn stormagt, når det kommer til klimaet. At vi sætter høje og ambitiøse mål, og at vi kræver, at dem, der udleder, de også betaler for det.”

Parlamentet og Rådets drøftelser af målene skal sammen med Kommissionens udspil på sigt munde ud i et reelt lovforslag, som først vil blive fremlagt af den nye Kommission, der dannes efter EP-valget den 9. juni.

Mindre greenwashing, flere grønne investeringer

Hvordan sørger man for, at virksomheder ikke pynter sig med lånte, grønne fjer, og at investeringer rent faktisk er bæredygtige?

Det har Rådet og Parlamentet forsøgt at sikre ved at ændre på kravene til de såkaldte ESG-ratings. I mandags nåede de frem til en foreløbig aftale om en ny regulering på området.  

ESG står for Environment, Social og Governance. Det er kriterier, der bedømmer en virksomheds ansvarlighed og bæredygtighed, når det gælder det sociale område, miljø og ledelse. Eksempler kunne være, om medarbejderne er på en overenskomst eller ej, hvor mangfoldig staben er, og hvor stort et klimaaftryk den enkelte virksomhed sætter. Potentielle investorer kan så bruge ESG-ratings til at beslutte, om de vil investere i foretagendet eller ej. 

Tidligere var det blandt andet sådan, at bedømmelsen af de enkelte E, S og G-kriterier blev lagt sammen til én samlet vurdering. Det gør systemet uigennemskueligt og har øget risikoen for greenwashing, lyder kritikken. I stedet skal resultaterne af de enkelte kriterier, ifølge aftalen, nu oplyses hver for sig.

 
Tørkeresistente planter og nye genteknologier på vej til Europa

Et grønnere landbrug og mere bæredygtige afgrøder. Det er nogle af de forventninger, der er til en ny generation af metoder til genredigering af blandt andet planter. 

Det er længe blevet diskuteret, hvordan EU skal forholde sig til de såkaldte NGT’er, der står for New Genomic Techniques. Et eksempel er gensaksen CRISPR/Cas, som klipper i allerede eksisterende genmateriale på den enkelte plante. 

NGT’er har blandt andet et stort potentiale til at beskytte afgrøder mod konsekvenser af klimaforandringerne og at sikre føde til en voksende befolkning. For eksempel ved at gøre planter resistente over for tørke eller ved at kunne producere mere mad på mindre plads. 
Nu har Parlamentet vedtaget sin forhandlingsposition til Kommissionens forslag til en regulering af de nye teknologier. 

Indtil videre har NGT-producerede planter været underlagt den gældende GMO-lovgivning i Europa, men EU foreslår nu at dele planterne op i to kategorier. I den første kategori bliver de vurderet på linje med konventionelle planter og underlagt mere lempelige regler. I den anden kategori skal de genredigerede planter opfylde strengere krav, når det gælder eksempelvis godkendelse og mærkning. Ligesom det er tilfældet med GMO-afgrøder inden for Europa i dag. De nye NGT-planter forbliver forbudte i økologisk produktion. 

Desuden ønsker MEP’erne et fuldstændigt forbud mod patenter på blandt andet NGT-producerede planter, de enkelte genmutationer og plantemateriale, men også en afklaring af, hvilke konsekvenser en potentiel patentering kan have for landbruget, små og store producenter.   
Asger Christensen (Renew/V) opfordrede under debatten om forslaget til at bane vejen for de nye genteknologier for at holde forskningen i feltet og produktionen i Europa:

”Derfor skal vi tillade brugen af de nye planteforædlingsteknikker, CRISPR, i morgen. Ellers kører toget forbi Europa. (...) Teknologier som CRISPR er en kæmpe gevinst både for klimaet, miljøet og fødevareforsyningssikkerheden, og det vil være en stor hjælp til vores landmænd."

Nemmere adgang til grønne investeringer og indkøb

Da EU-Kommissionen præsenterede den såkaldte Net-Zero Industry Act for et års tid siden, var det med løftet om at styrke EU’s klimavenlige industri. Blandt andet skulle der laves flere solceller og vindmøller inden for Europas grænser.  

Nu er Parlamentet og Rådet nået frem til en foreløbig aftale om forordningen. Ifølge den skal EU selv producere mindst 40 procent af sit behov for grønne teknologier inden 2030. Derudover skal unionen stå for 15 procent af den globale markedsandel på området. 

På EU’s liste over de såkaldte nulemissionsteknologier, der kan støttes, findes, udover klassiske vedvarende energikilder som solceller og vindmøller, blandt andet kernekraft, forskellige bioteknologier og metoder til at afkarbonisere og at lagre energi. EU ønsker også at sætte ekstra skub på både at indfange CO2 og at gemme det i undergrunden. Ideen bag den nye aftale er, at godkendelsen til at bruge disse teknologier og til energiprojekter skal forsimples og fremskyndes. 

Derudover skal nationale støtteordninger, som eksempelvis går til privates indkøb af solpaneler og varmepumper, og dele af de offentlige indkøb og projektudbud af grønne teknologier leve op til bestemte kriterier for bæredygtighed og modstandskraft. En energikilde bliver eksempelvis ikke defineret som modstandsdygtig, hvis mere end halvdelen af dens forsyning kommer fra ikke-europæiske territorier. Der bliver også givet støtte til at opkvalificere og tiltrække kompetent arbejdskraft og til at producere og udvikle de grønne teknologier. 

Den nye forordning skal øge og tiltrække grønne investeringer, produktion og sikre, at unionen ikke koncentrerer sin forsyning på for få hænder.

Vrede landmænd og grøn omstilling til debat 

Det startede med, at polske landmænd gik på gaden sidste forår. Derefter spredte protesterne sig på tværs af Europa og er kun taget til de seneste uger. 

Både i Frankrig, Tyskland, Belgien, Italien og Rumænien har vrede landmænd blokeret grænseovergange og gader med traktorer og demonstrationer. Utilfredsheden skyldes både nationale problematikker som sløjfede dieseltilskud, vandrestriktioner og stigende forsikringsomkostninger til materiel, men også EU’s lempelser af krav til husdyrproduktion og pesticidforbrug, fordelingen af landbrugsjord og andre konsekvenser af de klimamål og tiltag, som er på unionens tegnebræt. 

I torsdags debatterede Parlamentet den aktuelle situation og landbrugets grønne omstilling. Asger Christensen (Renew/V) var også på talerstolen: 

”Jeg vil sige, at jeg godt kan forstå landmændene. Jeg tror, at der er behov for, at vi tager en timeout lige nu. Den grønne omstilling er selvfølgelig vigtig, men det er simpelthen gået i et alt for stærkt tempo, som mange af mine kollegaer ikke kan følge med i.”

Styrket indsats mod kønsbaseret vold

Tvangsægteskaber og kvindelig omskæring skal kriminaliseres på tværs af EU. Der skal også slås ned på online kønsbaseret vold, og medlemslandene skal have mere fokus på seksuelt samtykke.

Sådan lyder nogle af overskrifterne i den foreløbige aftale om nye regler for regulering af kønsbaseret vold, som Parlamentet og Rådet i tirsdags blev enige om. Det fælles regelsæt er den første af sin slags i unionen og har fokus på at forhindre overgreb og kriminalitet begået mod især kvinder på internettet, i det offentlige rum og derhjemme. 

Danmark står på grund af retsforbeholdet uden for aftalen, men det blev længe diskuteret, om de øvrige medlemslande skulle indføre en samtykkebaseret voldtægtslovgivning lignende den herhjemme. Det endte de ikke med at gøre, men opfordrer i stedet for til tiltag, der skal gøre det nemmere at forhindre overgreb, fange forbrydere og at beskytte ofre for kønsbaseret vold og overgreb herunder voldtægt.

Pressekit for EU-interesserede journalister

Er du journalist med interesse i EU og dette års valg til Europa-Parlamentet? Så har vi lavet et pressekit til netop dig.

Med pressekittet kan du hurtigt og nemt få et overblik over grundlæggende informationer, som for eksempel Europa-Parlamentets sammensætning, politiske prioriteter, igangværende arbejde, baggrundsmateriale, opinionsundersøgelser og nyttige kontaktoplysninger.

Materialesamlingen opdateres løbende frem mod EU-valget den 9. juni 2024, og du finder den her. Du kan også dykke ned i denne oversigt over de nationale stemmetidspunkter, stemmealderen og antallet af MEP’er der skal vælges for de enkelte lande.

EU for begyndere - rejsestipendium til Strasbourg

Arbejder du som journalist, og vil du følge debatterne og afstemningerne i EU’s folkevalgte forsamling? Så kan du nu søge Europa-Parlamentets rejsestipendium til plenarsamlingerne i Strasbourg.

Europa-Parlamentsvalget nærmer sig med hastige skridt. Det er allerede til sommer, at vi igen skal stemme om, hvem der skal repræsentere os direkte i EU - og dermed have hænderne nede i væsentlig lovgivning, der gælder lige så meget i Danmark, som den, der bliver vedtaget på Christiansborg.

Derfor tilbyder Europa-Parlamentet i Danmark nu et rejsestipendium til journalister, der måske ikke beskæftiger sig med EU til daglig, men som gerne vil klædes bedre på til at dække alt fra store klimapakker til fremtidens AI-lovgivning.

Vi sammensætter et skræddersyet program, hvor du møder danske MEP’er og overværer plenarsamlingen. Der kan også være mulighed for at lave interviews med MEP’erne, mens du er der.

Alle, der arbejder som journalist, kan ansøge om stipendiet. Læs mere og send din ansøgning her.

Redaktionen afsluttet fredag 9/2/2024 kl. 12:00
Ansvarshavende: Sune Olofsson Hansen
I redaktionen: Johanne Faigh Larsen, Anne Jensen Sand, Oscar Ørtoft Pedersen & Lea Hovmand Jørgensen
Pressekontakt: Lea Hovmand Jørgensen / Tlf. 22 11 43 77
                        Oscar Ørtoft Pedersen / Tlf. 25 48 87 11