EP-Nyt #32: Trilogtid med klimaneutrale bygninger, bæredygtige produkter og beskyttede designs

Det har været lige ved og næsten i denne uge i forhold til, om EU fik en aftale hjem om verdens første lov om kunstig intelligens. Men i skrivende stund er forhandlingerne stadig i gang.

Til gengæld er der i ugens løb faldet andre aftaler på plads. I løbet af nyhedsbrevet dykker vi ned i nogle af dem. Det gælder alt fra kemikalier til beskyttelse af produktdesign og bygningers energieffektivitet. Ugen er også gået med forberedelser til 2023’s sidste plenarsamling i Strasbourg.

God læselyst!

• EU’s bygninger skal være klimaneutrale
• Bæredygtige produkter skal være normen
• Design i EU skal beskyttes bedre
• Ny undersøgelse: Mere interesse for EP-valget end sidst
• Kemikalier skal markeres tydeligere
• Udvalg bakker op nye regler for kørekort
• Årets sidste plenarsamling
  • Sakharovprisen gives til Jina Mahsa Amini og bevægelsen ”Kvinde, liv, frihed”
  • EU’s adgang til kritiske råstoffer skal sikres
  • MEP’erne fremlægger deres ønsker for kommende EU-topmøde
• Pressekit for EU-interesserede journalister
• EU for begyndere - Rejsestipendium til Strasbourg

Du kan få daglige opdateringer på Europa-Parlamentet og de danske MEP’ers arbejde ved at følge os på Facebook, X (Twitter) og Instagram.

EU’s bygninger skal være klimaneutrale

Nu skal alt fra vores hjem til arbejdsplads også tage del i klimakampen. Det er virkelighed, efter der torsdag landede en endelig aftale om dette område.

Aftalen betyder, at bygninger i EU i 2050 skal være i klimaneutrale, og fra 2030 skal alle nye bygninger være nul-udledningsbygninger - offentlige bygninger skal allerede være det i 2028. 

Det er for eksempel i forhold til måder at opvarme og nedkøle bygninger, der skal gøres noget. Det betyder blandt andet, at fossile brændstoffer skal udfases, når temperaturen skal reguleres med for eksempel centralvarmesystemer eller varmepumper.

Der er dog et par få undtagelser fra de nye regler. Bygninger, som bruges til landbrug eller der har en bestemt historisk eller kulturel betydning, kan blive undtaget fra kravene. Og medlemslande kan også selv beslutte at se bort fra eksempelvis midlertidige bygninger og kirker.

Bæredygtige produkter skal være normen

I fremtiden skal du ikke længere være i tvivl om, hvorvidt et produkt er bæredygtigt. Parlamentet og Rådet blev mandag enige om en endelig aftale, der sikrer, at bæredygtige produkter ikke skal være noget særligt, men helt normalt og det typiske valg.

På et konkret niveau betyder de nye regler blandt andet, at der kommer et forbud mod at destruere tøj og fodtøj, der ikke er blevet solgt. Aftalen indbefatter også et nyt sæt regler, som sikrer, at produkter holder længere og dermed er mere bæredygtige ved at gøre det lettere at genbruge og reparere produkter. Derudover vil produkter også få et digitalt ”pas”, der informerer forbrugerne om det produkt, som de overvejer at købe.

Parlamentet og Rådet skal formelt godkende den endelige aftale, før den kan træde i kraft.

Design i EU skal beskyttes bedre

Designbeskyttelse skal både være lettilgængeligt og til at betale sig fra. Det er hovedpointerne i en endelig aftale, der landede tirsdag. 

Den opdaterede designpakke skal blandt andet sørge for at forberede designet i EU på en fremtid, der bliver påvirket af nye digitale teknologier som 3D-printning og kunstig intelligens. Det betyder også, at det ikke kun er fysiske produkter, der bliver beskyttet mod kopiering, men også eksempelvis grafikker, skrifttyper og logoer. 

Priserne på at registrere sit design er også reguleret ud fra hensyn til enkelte designere og små og mellemstore virksomheder, så det også kan lade sig gøre for dem at beskytte deres arbejde. Samtidig bliver det også muligt at afvise en registrering af et design, hvis det reproducerer en form for fælles kulturarv. For eksempel i form af traditionelle folkedragter eller monumenter.

Ny undersøgelse: Mere interesse for EP-valget end sidst

Er EU’s borgere glade for deres medlemskab? Hvilke ønsker har danskerne til, hvad MEP’erne bruger deres energi på? Og hvor stor er interessen for det kommende valg til Europa-Parlamentet?

Svarene på de spørgsmål er vi blevet klogere på i denne uge, hvor årets sidste Parlemeter-undersøgelse er kommet ud. Der er i skrivende stund seks måneder til EP-valget, og den nye undersøgelse ser blandt andet frem mod det kommende valg, men fokuserer også på europæernes blik på EU i mere generelle vendinger. 

Her er et par pointer fra undersøgelsen, hvis man kigger på hele EU: 

• 72 procent af borgerne i EU mener, at deres land har nydt godt af sit EU-medlemskab.
   
• 57 procent af EU-borgerne viser allerede interesse for det kommende valg til Europa-Parlamentet.
   
• 45 procent har et positivt syn på EU, 38 procent har et neutralt syn, og 16 procent har et negativt syn.

Hvis man i stedet zoomer ind på Danmark, opdager man blandt andet dette:

• 62 procent af danskerne har et positivt blik på samarbejdet, 9 procent har det modsatte, og 29 procent er neutrale, når de kigger på EU.
   
• Klimaforandringer er klart øverst på listen over de emner, som danskerne mener, at Europa-Parlamentet skal prioritere. Det er 52 procent, som mener det, mens det næste på listen er kampen mod terror og organiseret kriminalitet, som 34 procent af danskerne mener skal være en prioritet.
   
• 86 procent af danskerne svarer i undersøgelsen, at de ville stemme, hvis Europa-Parlamentsvalget lå om en uge.

Du kan dykke dybere ned i Parlemeter-undersøgelsen her.

Kemikalier skal markeres tydeligere 

Forbrugere og miljøet skal beskyttes bedre, når det kommer til farlige kemikalier. Og det skal blandt andet ske gennem mere information, der skal være let at finde og afkode.

Det er målet med en endelig aftale om kemikalier, der landede tirsdag. Den aftale definerer, hvordan potentielt farlige og skadelige kemikalier skal klassificeres, markeres, og hvordan deres emballage skal være.

Det betyder helt konkret, at alle farlige kemikalier skal markeres ens i EU og på en måde, der tydeligt viser, hvor skadelige de egentlig kan være. Det skal sikre, at forbrugere ikke bliver vildledt og risikerer at skade sig selv og andre ved brug af kemikalierne. 

Det sker blandt andet via minimumskrav til tekststørrelse, piktogrammer og mærkater. Den sikring af forbrugerne kommer også til at være til stede på et digitalt niveau. Aftalen indeholder også et forbud mod at markere kemikalierne som mere miljørigtige, end de reelt er. Det bliver for eksempel forbudt at bruge udtryk som ”ikke-giftige”, ”ikke-forurenende” eller ”ikke-skadelige”, der ikke er i tråd med deres klassifikation. 

Udvalg bakker op nye regler for kørekort

Der skal være ingen dødsfald på EU’s veje, når vi er i 2050. Det er målet fra EU’s side, og i denne uge har Transportudvalget bakket op om et sæt nye regler for kørekort, der skal være med til at sikre, at målet bliver nået.

Det var dog med hiv og sving, at udvalget godkendte sin holdning til reglerne til afstemningen torsdag. Her stemte 22 for og 21 imod. To undlod at stemme. 

MEP’erne har i forbindelse med afstemningen blandt andet foreslået, at et helbredstjek bliver obligatorisk, når du skal have kørekort eller have det fornyet. Der bliver også sat skrappere krav til nye bilister. Det er blandt andet strengere straffe for farlig kørsel og en lavere grænse for alkoholindtag. Det vil gælde de første to år som bilist. MEP’erne støttede også op om et digitalt kørekort som et supplement til det fysiske.

Hele Parlamentet skal også stemme om de nye mulige regler. Det kommer måske til at ske til næste års første plenarsamling til januar.

Årets sidste plenarsamling

Vi har taget hul på årets sidste måned, og efter næste uge er det også slut med plenarsamlinger for i år. Og der er meget på programmet til den sidste samling.

MEP’erne skal forholde sig til alt fra morgenmadsprodukter og forældreskab til krigen mellem Israel og Hamas, såkaldte hate crimes og mental sundhed. Her er et kort indblik i nogle af de områder, der vil være i centrum til 2023’s sidste plenarsamling:

• Sakharovprisen gives til Jina Mahsa Amini og bevægelsen ”kvinde, liv, frihed”: Iransk-kurdiske Jina Mahsa Amini mistede sidste år livet i det iranske politis varetægt. Det blev starten på den iranske protestbevægelse ”kvinde, liv, frihed”, der siden har sat fokus på kvinders rettigheder i Iran. Og nu modtager bevægelsen og Jina Mahsa Amini Sakharovprisen for tankefrihed. Det er de iranske kvinderettighedsforkæmpere Afsoon Najafi og Mersedeh Shahinkar, der modtager prisen ved en ceremoni tirsdag.
   
• EU’s adgang til kritiske råstoffer skal sikres: Solceller, elbiler og smartphones kan alle kun produceres, hvis en række bestemte råstoffer er tilgængelige. Og planerne for adgangen til dem skal MEP’erne bruge noget af tirsdagen på at debattere og stemme endeligt om. I november landede en uformel aftale med Rådet på området, og den vil blandt andet betyde mindre bureaukrati og mere suverænitet for EU, når det kommer til råstofferne.
   
• MEP’erne fremlægger deres ønsker for kommende EU-topmøde: Når plenarsamlingen er forbi torsdag i næste uge, betyder det ikke, at det er slut med vigtige EU-begivenheder. Torsdag og fredag, den 14. og 15. december, er der nemlig topmøde med EU’s stats- og regeringschefer. Onsdag skal MEP’erne i en debat med Rådet og Kommissionen præsentere deres krav og forventninger til mødet, der blandt andet kommer til fokusere på krigen i Ukraine, situationen i Mellemøsten, og en mulig udvidelse af EU.

Pressekit for EU-interesserede journalister

Er du journalist med interesse i EU og næste års valg til Europa-Parlamentet? Så har vi lavet et pressekit til netop dig.

Med pressekittet kan du hurtigt og nemt få et overblik over grundlæggende informationer, som for eksempel Europa-Parlamentets sammensætning, politiske prioriteter, igangværende arbejde, baggrundsmateriale, opinionsundersøgelser og nyttige kontaktoplysninger.

Materialesamlingen opdateres løbende frem mod EU-valget den 9. juni 2024, og du finder den her. Du kan også dykke ned i denne oversigt over de nationale stemmetidspunkter, stemmealderen og antallet af MEP’er der skal vælges for de enkelte lande.

EU for begyndere - rejsestipendium til Strasbourg

Arbejder du som journalist, og vil du følge debatterne og afstemningerne i EU’s folkevalgte forsamling? Så kan du nu søge Europa-Parlamentets rejsestipendium til plenarsamlingerne i Strasbourg.

Europa-Parlamentsvalget nærmer sig med hastige skridt. Det er allerede i sommeren 2024, at vi igen skal stemme om, hvem der skal repræsentere os direkte i EU - og dermed have hænderne nede i væsentlig lovgivning, der gælder lige så meget i Danmark, som den, der bliver vedtaget på Christiansborg.

Derfor tilbyder Europa-Parlamentet i Danmark nu et rejsestipendium til journalister, der måske ikke beskæftiger sig med EU til daglig, men som gerne vil klædes bedre på til at dække alt fra store klimapakker til fremtidens AI-lovgivning.

Vi sammensætter et skræddersyet program, hvor du møder danske MEP’er og overværer plenarsamlingen. Der kan også være mulighed for at lave interviews med MEP’erne, mens du er der.

Alle, der arbejder som journalist, kan ansøge om stipendiet. Læs mere og send din ansøgning her.

Redaktionen afsluttet fredag 8/12/2023 kl. 12:00
Ansvarshavende: Sune Olofsson Hansen
I redaktionen: Johanne Faigh Larsen, Oscar Ørtoft Pedersen & Lea Hovmand Jørgensen
Pressekontakt: Lea Hovmand Jørgensen / Tlf. 22 11 43 77
                        Oscar Ørtoft Pedersen / Tlf. 25 48 87 11