EP-Nyt #14: Sidste plenar inden valgkampen

Hvor mange kilo emballage smider vi i skraldespanden hvert år? Skal pizzabuddet have bedre arbejdsbetingelser? Og hvordan vil EU bekæmpe lyssky bagmænd og deres suspekte transaktioner?
 
I dette nyhedsbrev kan du læse mere om de emner, der var til afstemning og debat under denne uges plenarsamling i Strasbourg.  

God læselyst!

• Sidste plenar inden valget med et stramt program
• Flere vindmøller og solceller i fremtiden 
• Det skal være nemmere at fikse blenderen fremover
• Mindre emballage i europæiske skraldespande 
• EU’s luft skal renses for bestandig
• Flere kræfter til at bekæmpe suspekte transaktioner
• Flere rettigheder til sårbare platformsarbejdere
• Det sker i næste uge
• Pressebriefing og kampagnevideo på vej
• Vigtige datoer frem mod valget
• EU-valgkampen er i fuld sving
• Pressekit for EU-interesserede journalister
• EU for begyndere - Rejsestipendium til Strasbourg

Du kan få daglige opdateringer på Europa-Parlamentet og de danske MEP’ers arbejde ved at følge os på Facebook, X (Twitter) og Instagram.

Sidste plenar inden valget med et stramt program

Den sidste plenarsamling inden valget var spækket med debatter, afstemninger og lovgivning, der rykkede tættere på at blive en realitet. Der var blandt andet endelig afstemning om regler, der skal bekæmpe trafficking samt forbyde kønsbaseret vold, kvindelig omskæring og tvangsægteskaber. Danmark står på grund af retsforbeholdet uden for aftalen om sidstnævnte.

Det gør vi til gengæld ikke med de nye regler for ’rettidig omhu’, eller ’due diligence’ på engelsk, der skal sikre, at virksomheder ikke går på kant med hensynet til miljøet og menneskerettigheder i hverken deres hovedselskaber eller resten af værdikæden. Fremover bliver det også forbudt at sælge, importere og eksportere produkter, der er lavet med tvangsarbejde. 

Og så var der endelig afstemning om nye regler, der skal fremme cybersikkerhed og det såkaldte ’ecodesign’. Sidstnævnte skal sikre, at varer solgt i EU holder længere, er nemmere at reparere, opgradere og genbruge. Det gælder blandt andet for produkter og materialer som jern, stål, aluminium, tekstiler, møbler og dæk. 

Det blev også besluttet, at Ukraine beholder sine handelsfordele frem til sommeren 2025, fremlagt forslag til mindre mikroplast i havene og vedtaget, at der skal kreeres en fælleseuropæisk sundhedsdatabase, som skal gøre det nemmere for den enkelte borger og sundhedspersonalet at tilgå journaler på en datasikker vis på tværs af grænser. 

Desuden stemte MEP’erne også for at øge den økonomiske støtte til Ukraine og til lande på Vestbalkan. Tidligere danske slagteriarbejdere får hjælp fra en europæisk fond til omskoling og til forhåbentlig at lande i nye jobs. EU’s fælles landbrugspolitik, CAP, skal også have en overhaling som svar på de seneste måneders landbrugsprotester over hele unionen.  

Det blev også fejret, at det er 20 år siden, at EU oplevede sin største udvidelse mod øst, da 10 nye lande kom med i unionen. Og så blev Irans angreb på Israel, retstilstanden i Ungarn, Russisk indflydelse på Europa-Parlamentets arbejde diskuteret og meget, meget mere. Du kan få et samlet overblik her. Lad os gå i dybden med et udpluk af de endelige afstemninger på plenarsamlingens program: 

Flere vindmøller og solceller i fremtiden 

Den skal ikke kun være et værn mod klimaforandringerne. Den skal også sikre, at EU beholder sin topposition i kapløbet om produktionen af grønne teknologier over for lande som Kina og Indien.

Den længe ventede aftale ’Net-Zero Industry Act’, eller på dansk ’Forordningen om Nettonulindustri’, blev stemt endeligt igennem i torsdags. Den er en vigtig grundpille i EU’s grønne pagt og Fit for 55-pakken, der alt sammen skal rykke unionen i en grønnere retning. 

Den nye forordning bestemmer blandt andet, at EU senest i 2030 skal producere 40 procent af sit eget behov for grønne teknologier. Unionen skal også krabbe sig ind på mindst 15 procent af produktionen af teknologierne på det globale marked. Alt i alt kommer det til at betyde flere solpaneler, varmepumper og teknologier til at lagre vedvarende og CO2-neutral energi i fremtiden. 

Fremover bliver det også nemmere og hurtigere at få tilladelse til projekter, der benytter sig af de grønne teknologier. Der bliver også sat krav til, hvor hurtigt ansøgninger skal behandles. Det skal alt sammen finansieres af midler fra EU’s såkaldte STEP-platform og kvotehandelssystem.  

Det skal være nemmere at fikse blenderen fremover

Når vaskemaskinen ryger sig en tur, blenderen går i stå, eller smartphonens skærm går i sort, skal det være nemmere at reparere i stedet for at smide ud.

Det bliver konsekvensen af nye regler, der styrker ’retten til reparation’ på tværs af EU. De blev stemt endeligt igennem i plenarsalen i tirsdags og kommer blandt andet til at betyde, at forbrugerne i flere tilfælde har ret til reparation, selvom garantien er løbet ud. Ifølge den nye lov kommer det eksempelvis til at gælde for de produkter, der er såkaldt teknisk reparerbare, som eksempelvis støvsugere, smartphones og vaskemaskiner. 

Der skal også etableres en fælleseuropæisk platform, der giver forbrugerne nemt overblik over det nærmeste værksted eller butikker, hvor man kan købe varer, der allerede er sat i stand. Det bliver fremover forbudt eksempelvis at installere software eller bruge hardware i det enkelte produkt, der forhindrer reparation.  

Mindre emballage i europæiske skraldespande  

Hver eneste europæer smider hvert år knap 190 kilo emballage i skraldespanden. Hvis der ikke bliver gjort noget, ser det tal kun ud til at stige.

Den kurve skal knækkes ifølge en ny emballagelov, der blev stemt endeligt igennem i onsdags. Forordningen kommer blandt andet til at sikre, at al emballage skal være genanvendelig, fri for skadelige stoffer, og at landene skal blive bedre til at indsamle og genbruge det, vi smider ud. Det bliver i fremtiden slut med eksempelvis service lavet af engangsplast på restauranter, frisk frugt skal ikke længere pakkes ind i plastik, og der må ikke være eksempelvis skadelige stoffer som PFAS i materialer, som er i kontakt med mad. 

Den nye forordning vil bane vejen for en mere klimaneutral union og mere cirkulær økonomi. Konkret skal mængden af emballageaffald nedbringes med fem procent i 2035 og mindst femten procent i 2040. 

EU’s luft skal renses for bestandig

Forurenet luft er en stille dræber, der hvert år fører til, at omkring 300.000 europæere dør for tidligt. Faktisk er luftforurening den primære miljømæssige årsag til tidligere dødsfald i EU. 

Derfor er det på europæisk plan blevet besluttet, at EU’s luft skal være så ren, at den ikke længere skader borgernes ve og vel, økosystemer og biodiversiteten. I onsdags stemte MEP’erne nye regler for luftforurening igennem. De er en del af EU’s generelle vision for nulforurening for luft, vand og jord senest i 2050.  

De nye regler vil indføre fælles og gennemsigtige standarder på tværs af unionen for luftkvalitet. Grænseværdierne for udvalgte skadelige partikler, nitrogendioxid og svovldioxid skal også sænkes senest i 2030. 

Hvis grænseværdierne overstiges, skal det være muligt for dem, der er ofre for forureningen at retsforfølge dem, der står bag den. Det skal også være muligt at modtage kompensation, hvis forureningen har sat den enkeltes helbred på spil. 

Flere kræfter til at bekæmpe suspekte transaktioner

Hvidvask, finansiering af terror og skattefusk. Det er emner, der har stået højt på den politiske dagsorden i diverse medlemslande og hos EU selv. 

I onsdags var der endelig afstemning om nye regler, der skal bekæmpe de lyssky aktiviteter og deres bagmænd. Det skal blandt andet ske ved at give flere kræfter til de finansielle efterretningsenheder, der efterforsker og undersøger hvidvask, sager om terrorfinansiering og mistænkelige transaktioner.

Det kommer eksempelvis til at betyde, at når professionelle fodboldklubber laver transaktioner, skal de fra 2029 bekræfte modtagerens identitet, føre tilsyn med transaktionen og rapportere om eventuelle mistænkelige forhold til efterretningsenheder. Der skal også indføres øget overvågning af individer, der er meget rige. 

Derudover skal det nye hovedsæde for EU’s nye agentur AMLA (Authority for Anti-Money Laundering and Countering the Financing of Terrorism) blandt andet stå for at føre direkte kontrol med de mest risikable finansielle sager, gribe ind, hvis der ikke bliver ført ordentligt tilsyn i andre tilfælde, og så skal myndigheden generelt fungere som centralt knudepunkt for dem, der efterforsker fordækte økonomiske aktiviteter.  

Flere rettigheder til sårbare platformsarbejdere

De suser rundt på gader og stræder, men nyder ikke godt af de samme rettigheder som arbejdere med et fast kontor og kantineordning. 

Madbude er en del af de såkaldte ’platformsarbejdere’, der arbejder for digitale platforme som eksempelvis Wolt og Uber. Siden de gjorde deres indtog på det europæiske arbejdsmarked, har de i realiteten fungeret som ’falske selvstændige’ og ikke arbejdstagere, hvilket blandt andet kan få store økonomiske konsekvenser, hvis platformsarbejderen kommer til skade under arbejdet. Så er der eksempelvis ingen forsikring eller løn, mens de kommer til hægterne. 

Det oprindelige direktiv faldt, da det skulle igennem en endelig afstemning i Rådet, men er nu tilbage i en tilrettet form. Og i onsdags blev de nye regler for platformsarbejde så vedtaget af Parlamentet. 

Det kommer blandt andet til at betyde, at platformsarbejde som udgangspunkt bliver klassificeret som ansatte lønmodtagere frem for selvstændige, hvis en række indikatorer er opfyldt. Det bliver også op til platformen at løfte bevisbyrden, hvis de mener det modsatte og vil have formodningen omstødt. 

Den nye lov bestemmer også, at arbejderne ikke kan fyres på baggrund af data fra en algoritme eller digitale systemer, der tager automatiske beslutninger. Der skal være et menneskeligt øje og vurdering af beslutninger, der direkte påvirker de ansatte. 

Det sker i næste uge

Nu går valgkampen for alvor i gang. Det betyder også, at de parlamentarikerne, der genopstiller, rejser til deres hjemlande i håbet om at blive genvalgt. Derfor bliver nyhedsbrevet i de kommende uger omdannet til en række valgspecials. Her vil vi blandt sætte fokus på forskellige politiske arrangementer op til valget, hvordan man bliver kampklar til det og tælle ned til, at danskerne skal til stemmeurnerne den 9. juni. Vi starter med lidt indledende info om de næste uger, der følger:

Pressebriefing og kampagnevideo på vej

Den 29. april kl. 10.00 er der en pressebriefing for journalister, der skal dække valget. Det foregår I Bruxelles, men kan følges online på dette link.

Her vil deltagerne blive præsenteret for en række værktøjer og relevant information om de kommende faser op til valget i juni. Ved samme lejlighed vil det også blive præsenteret og diskuteret, hvad Parlamentet har opnået i løbet af sit seneste mandat, og hvad der skal følges op på efter valget. Sidst, men ikke mindst, vil Europa-Parlamentets officielle valgvideo også blive vist for allerførste gang. 

Vigtige datoer frem mod valget

Frem mod valget er der en række vigtige datoer, som er værd at holde øje med.

Den 17. april blev den sidste Eurobarometermåling inden valget offentliggjort. Den svarer blandt andet på, hvilke emner der optager både europæere generelt og danskerne op til valget, og om de har tænkte sig at stemme. Resultaterne for hele Europa og for Danmark kan findes her. 

Den 8. og 9. maj bliver bygninger over hele Europa oplyst for at markere én måned til valget, fejre Europadagen samt at det er 20 år siden, at EU udvidede mod øst. Den 1. maj 2024 fik unionen nemlig 10 nye medlemslande. Den 9. maj 1950 præsenterede den franske udenrigsminister Robert Schuman Schumanerklæringen, der skulle blive forløberen for det EU, vi kender i dag. Og den 9. juni er den allersidste dag, europæerne kan afgive deres stemme til valget. 18 medlemslande kommer til at oplyse ikoniske bygninger, broer, springvand, parlamentsbygninger og meget andet i Europaflagets farver og stjerner. 

Sidst, men ikke mindst, er der ’spitzenkandiat’-debat torsdag den 23. maj i Parlamentet. Det bliver også muligt at følge debatten online.  

EU-valgkampen er i fuld sving

I år skal 373 millioner europæere til valgurnerne ved dette års EU-valg. 26 millioner af dem skal stemme for første gang. 

Hvis du, eller nogen du kender, gerne vil vide mere om, hvorfor og hvordan EU påvirker og former den enkeltes hverdag og omgivelser, kan du få et overblik på hjemmesiden ”Hvad EU gør for mig”. På hjemmesiden for EU-valget kan man også finde information om, hvordan man stemmer til sommer. Hvis du vil modtage en påmindelse om at stemme den 9. juni, eller gerne vil mindre andre om det, er det muligt at skrive sig op.

Vidste du, at du allerede nu kan stemme? Hvis du er dansk statsborger eller EU-statsborger med bopæl i Danmark og opholder dig midlertidigt i udlandet op til EU-valget, kan du allerede nu afgive din stemme. Læs mere om, hvordan du kan brevstemme.

Du kan også læse mere om, hvad Parlamentet har prioriteret og opnået i den forudgående mandatperiode. 

Vil du have et overblik over de danske kandidater, partierne og valgforbund til EU-valget, kan du læse mere på Indenrigsministeriets hjemmeside.

Pressekit for EU-interesserede journalister

Er du journalist med interesse i EU og årets valg til Europa-Parlamentet? Så har vi lavet et pressekit til netop dig.

Med pressekittet kan du hurtigt og nemt få et overblik over grundlæggende informationer, som for eksempel Europa-Parlamentets sammensætning, politiske prioriteter, igangværende arbejde, baggrundsmateriale, opinionsundersøgelser og nyttige kontaktoplysninger.

Materialesamlingen opdateres løbende frem mod EU-valget den 9. juni, og du finder den her. Du kan også dykke ned i denne oversigt over de nationale stemmetidspunkter, stemmealderen og antallet af MEP’er der skal vælges for de enkelte lande.

Resultaterne fra valget kan følges løbende mellem den 6. til 9. juni på dette link. Her er det også muligt at downloade widgets til at indlejre på hjemmesider og valgdata i forskellige formater. 

EU for begyndere - rejsestipendium til Strasbourg

Arbejder du som journalist, og vil du følge debatterne og afstemningerne i EU’s folkevalgte forsamling? Så kan du nu søge Europa-Parlamentets rejsestipendium til plenarsamlingerne i Strasbourg.

Til sommerens Europa-Parlamentsvalg skal vi stemme om, hvem der skal repræsentere os direkte i EU - og dermed have hænderne nede i væsentlig lovgivning, der gælder lige så meget i Danmark, som den, der bliver vedtaget på Christiansborg.

Europa-Parlamentet i Danmark tilbyder nu et rejsestipendium til journalister, der gerne vil med til Strasbourg efter valget i juni og møde de nyvalgte MEP’er. Det er også muligt at komme med til efteråret, når den kommende danske kommissær skal i høring. Det er et tilbud til de journalister, der måske ikke beskæftiger sig med EU til daglig, men som gerne vil klædes bedre på til at dække alt fra store klimapakker til de store geopolitiske spørgsmål.

Vi sammensætter et skræddersyet program, hvor du møder danske MEP’er og overværer plenarsamlingen. Der kan også være mulighed for at lave interviews med MEP’erne, mens du er der.

Alle, der arbejder som journalist, kan ansøge om stipendiet. Læs mere og send din ansøgning her.

Redaktionen afsluttet fredag 26/04/2024 kl. 12:00
Ansvarshavende: Sune Olofsson Hansen
I redaktionen: Anne Jensen Sand, Oscar Ørtoft Pedersen & Lea Hovmand Jørgensen
Pressekontakt: Lea Hovmand Jørgensen / Tlf. 22 11 43 77
                        Oscar Ørtoft Pedersen / Tlf. 25 48 87 11