EP-Nyt #1: Årets første plenarsamling med forbud mod greenwashing

Til årets første plenarsamling er der blevet godkendt aftaler, som vil køle klimaet, og der er blevet debatteret storpolitiske spørgsmål om Israel-Hamas-krigen og situationen omkring Ungarns kommende EU-formandskab.

Denne uge har på den store skala budt på årets første plenarsamling, og på den lidt mindre skala byder den også på årets første nyhedsbrev fra os.

I dette nyhedsbrev kan du dykke dybere ned i plenarsamlingen fra denne uge, men også i et par endelige aftaler, der er landet i ugens løb. Der har været alt fra hvidvask og busser til et forbud mod greenwashing og en mulig våbenhvile på programmet. 

God læselyst!

  • Endelig aftale: Hvidvask og finansiering af terrorister skal forhindres
  • Busser og lastbiler skal udlede mindre CO2
  • Parlamentet opfordrer til permanent våbenhvile i krigen mellem Israel og Hamas, hvis to betingelser opfyldes
  • Debat om EU-topmøder: MEP’erne fordømmer den ungarske 
  • MEP’erne vedtager lov, der forbyder greenwashing og vildledning af forbrugere
  • Det bliver slut med F-gasser
  • Opfordring fra MEP’erne: Musikstreaming skal være fair
  • Pressekit for EU-interesserede journalister
  • EU for begyndere - Rejsestipendium til Strasbourg

 

Du kan få daglige opdateringer på Europa-Parlamentet og de danske MEP’ers arbejde ved at følge os på FacebookX (Twitter) og Instagram.

 

Endelig aftale: Hvidvask og finansiering af terrorister skal forhindres

Hvordan minimerer man hvidvaskning? Det har EU nu et samlet bud på, efter der torsdag landede en endelig aftale mellem Parlamentet og Rådet.

Ud over hvidvask slår aftalen ned på finansiering af terrorisme. Helt konkret indeholder aftalen blandt andet en ensretning af tilsynet fra EU og en mere konsekvent anvendelse af regler og sanktioner. Det gælder eksempelvis en begrænsning på større betalinger med kontanter på 10.000 EUR og bedre adgang til oplysninger om ejerskab af virksomheder. 

Enheder, der bekæmper hvidvask, som den danske finansielle efterretningsenhed, får også flere beføjelser til at undersøge hvidvask og sager om finansiering af terrorisme. Det danske medlem af Europa-Parlamentet Kira Marie Peter-Hansen (Greens/SF) har været forhandler på Parlamentets vegne. Efter aftalen landede, skrev hun om et par konkrete elementer af den på X (tidligere Twitter):

”Vi har sat ind over for kryptohandel, der desværre ofte bruges til hvidvask og terrorfinansiering. Samtidig underlægger vi de største fodboldklubber hvidvaskkontrol. Vi skal være sikre på, at vores fodboldfællesskab ikke bruges til hvidvask!”

Før aftalen kan træde i kraft, skal den godkendes af Parlamentet og Rådet.

 

Busser og lastbiler skal udlede mindre CO2

I fremtiden bliver de busser og lastbiler, som du ser på vejene, grønnere og grønnere. Det sker, efter Parlamentet og Rådets forhandlere torsdag blev enige om en endelig aftale, der skærper kravene til CO2-udledninger fra lastbiler og busser.

Aftalen betyder, at busser og lastbiler i 2040 skal udlede 90 procent mindre CO2, end de gør nu. Der er endnu skarpere krav til blandt andet nyproducerede bybusser, der i 2030 skal udlede 90 procent mindre CO2. Fem år senere skal der ikke være nogen udledning overhovedet fra bybusserne.

De danske europaparlamentsmedlemmer Nikolaj Villumsen (Left/EL) og Christel Schaldemose (S&D/S) har begge været med til at forhandle aftalen hjem. På X (tidligere Twitter) skrev Christel Schaldemose efterfølgende dette:

”Jeg er stolt over resultatet, men havde gerne set, at vi kunne have gået endnu længere. Med denne delaftale sikrer vi, at der er en slutdato på forbrændingsmotorerne i bybusser. Det er afgørende - særligt for at skabe renere byer med høj luftkvalitet. Vi er i dag kommet tættere på at opfylde vores klimamålsætning.”

Før aftalen kan træde i kraft, skal den godkendes af både Parlamentet og Rådet.

 

Parlamentet opfordrer til permanent våbenhvile i krigen mellem Israel og Hamas, hvis to betingelser opfyldes

Krigen mellem Israel og Hamas har siden sin begyndelse i oktober sidste år vakt både sorg og debat. Og denne uge er ingen undtagelse, heller ikke for Europa-Parlamentet.

Torsdag vedtog MEP’erne en resolution, som for første gang opfordrer til en våbenhvile. Der er dog to betingelser, som skal opfyldes, hvis den opfordring skal gælde. Den første indebærer, at alle gidsler skal løslades - og at det bliver gjort uden modkrav og med det samme. Den anden betingelse er, at Hamas bliver afviklet som organisation.

I resolutionen udtrykker MEP’erne også dyb sorg over uskyldige ofre på begge sider af konflikten. Samtidig anerkender MEP’erne også Israels ret til at forsvare sig, men kalder også den militære reaktion for ”uforholdsmæssig” og fordømmer den.

Før resolutionen blev vedtaget, var der debat, hvor flere danske europaparlamentsmedlemmer gav deres mening til kende. Margrete Auken (Greens/SF) understregede behovet for våbenhvile og en tostatsløsning. Men hun satte særligt fokus på, at EU måtte handle og tage stilling:

”Det farligste lige nu for alle os andre er, at vi i EU taber troværdighed i resten af verden i forhold til kampen for det internationale retssamfund. Det ser mørkt ud. Enkelte lande lyser, men de fleste holder sig i mørke. Heriblandt mit eget Danmark.”

Anders Vistisen (ID/DF) opfordrede ikke til en våbenhvile, men fokuserede i stedet på islamisme under sin taletid:

”Derfor er sandheden, at vi først får fred fra den ideologi den dag, islamisterne elsker deres egne børn mere, end de hader os. Og desværre er den dag ikke i sigte. Og derfor må kampen fortsætte.”

 

MEP’erne vedtager lov, der forbyder greenwashing og vildledning af forbrugere

Miljøvenlig, klimaneutral og naturlig. Det er ord, som du ikke længere må mærke dine produkter med, medmindre du kan dokumentere, at det passer.

Europa-Parlamentet godkendte nemlig onsdag endeligt loven, der skal forhindre såkaldt greenwashing og forkert information om bæredygtighed til EU’s forbrugere. De problematiske praksisser bliver i den forbindelse tilføjet på listen over forbudte handelspraksisser i EU. Det bliver altså lettere at gennemskue, om det produkt, du køber, faktisk er bæredygtigt.

Ud over at gøre mærkningen af produkter mere gennemsigtig og reel sætter direktivet også ind over for brugen af bæredygtighedsmærker. Mærkerne skal fremover enten være indført af offentlige myndigheder eller være funderet i officielle certificeringsordninger.

Før direktivet blev godkendt i onsdags, var der debat om loven tirsdag. Her kom det danske medlem af Europa-Parlamentet Christel Schaldemose (S&D/S) til orde:

”Som forbruger skal du kunne stole på og gennemskue den information, producenterne giver os. Men i dag er det sådan, at der er et vildnis af grønne anprisninger på alt lige fra tøj til vaskemaskiner. ’Bæredygtigt’, ’CO2-reduceret’, ’klimaneutralt’. Som forbruger er det faktisk komplet umuligt at overskue og gennemskue. Det ændrer vi nu med regler, der styrker os forbrugere.”

Direktivet mangler nu kun at blive officielt godkendt af Rådet.

 

Debat om EU-topmøder: MEP’erne fordømmer den ungarske regering

Udvidelse af EU, det langsigtede budget og Ungarn. Det er tre hovedoverskrifter fra en debat i onsdags, hvor blandt andre Parlamentets formand Roberta Metsola og Kommissionens formand Ursula von der Leyen deltog.

Det var blandt andet EU-topmødet fra december, der var i fokus under debatten. Flere af MEP’erne talte positivt om den mulige udvidelse af EU, efter Moldova og Ukraine er blevet kandidatlande.

Et land, som også fyldte meget i debatten, var Ungarn. Og torsdag stemte et stort flertal af MEP’erne for en resolution, som fordømmer den ungarske regerings forhold til EU’s værdier. I resolutionen sætter MEP’erne grundlæggende spørgsmålstegn ved, om Ungarn er i stand til at varetage ansvaret for det EU-formandskab, som landet efter planen skal have i anden halvdel af 2024.

Det er blandt andet den ungarske regerings diskrimination af eksempelvis journalister, akademikere og politiske partier, når EU-midler er blevet fordelt, som MEP’erne kritiserer. Resolutionen indeholder også en kritik af Kommissionens beslutning om at frigive de EU-midler til Ungarn, der tidligere har været fastfrosset.
 

Det bliver slut med F-gasser

De er mindre kendte end CO2, men noget mere skadelige: De såkaldte F-gasser. Og for fremtiden bliver der også slået ned på dem. Tirsdag godkendte MEP’erne nemlig et sæt nye regler på området.

F-gasser er den korte betegnelse for fluorholdige gasser. De nye regler betyder blandt andet, at det skal være helt forbi med brugen af gasserne i 2050. Inden vi når dertil, skal udledningen af gasserne gradvist reduceres, og der skal arbejdes på mere klimavenlige løsninger på de områder, hvor gasserne bliver udledt. Det er blandt andet i køleskabe, at der bruges F-gasser, og det er der, hvor der nu skal findes alternativer.

Nikolaj Villumsen (Left/EL) var sidste år med til at forhandle den aftale hjem, som blev godkendt af Parlamentet i tirsdags. Mandag indtog han talerstolen i Parlamentet og beskrev forhandlingsprocessen og aftalen:

”Forhandlingerne om de klimaskadelige F-gasser var bestemt ikke lette, men de var det værd. For på trods af modstand fra flere EU-lande lykkedes det os at lave en god aftale. Den aftale skal vi nu stemme om, og jeg vil opfordre jer til at stemme for.”

 

Opfordring fra MEP’erne: Musikstreaming skal være fair

Fra LP’er til CD’er. Afspilningen af musik har foregået på mange måder igennem årene, men de seneste år har en form overtaget markedet: Streaming.

Men har den udvikling været god for kunstnerne bag musikken? Ikke udelukkende, er svaret, hvis man spørger MEP’erne. For i denne uge har de opfordret til at regulere på området, så kunstnere for fremtiden vil blive betalt bedre.

Det er dog ikke kun betalingen, som MEP’erne lægger op til, der skal kigges på. Gennemskuelige algoritmer, deklarationer af brug af kunstig intelligens og mere diversitet på tjenesterne er blandt de tiltag, som MEP’erne fremhæver.

 

Pressekit for EU-interesserede journalister

Er du journalist med interesse i EU og dette års valg til Europa-Parlamentet? Så har vi lavet et pressekit til netop dig.

Med pressekittet kan du hurtigt og nemt få et overblik over grundlæggende informationer, som for eksempel Europa-Parlamentets sammensætning, politiske prioriteter, igangværende arbejde, baggrundsmateriale, opinionsundersøgelser og nyttige kontaktoplysninger.

Materialesamlingen opdateres løbende frem mod EU-valget den 9. juni 2024, og du finder den her. Du kan også dykke ned i denne oversigt over de nationale stemmetidspunkter, stemmealderen og antallet af MEP’er der skal vælges for de enkelte lande.

 

EU for begyndere - rejsestipendium til Strasbourg

Arbejder du som journalist, og vil du følge debatterne og afstemningerne i EU’s folkevalgte forsamling? Så kan du nu søge Europa-Parlamentets rejsestipendium til plenarsamlingerne i Strasbourg.

Europa-Parlamentsvalget nærmer sig med hastige skridt. Det er allerede til sommer, at vi igen skal stemme om, hvem der skal repræsentere os direkte i EU - og dermed have hænderne nede i væsentlig lovgivning, der gælder lige så meget i Danmark, som den, der bliver vedtaget på Christiansborg.

Derfor tilbyder Europa-Parlamentet i Danmark nu et rejsestipendium til journalister, der måske ikke beskæftiger sig med EU til daglig, men som gerne vil klædes bedre på til at dække alt fra store klimapakker til fremtidens AI-lovgivning.

Vi sammensætter et skræddersyet program, hvor du møder danske MEP’er og overværer plenarsamlingen. Der kan også være mulighed for at lave interviews med MEP’erne, mens du er der.

Alle, der arbejder som journalist, kan ansøge om stipendiet. Læs mere og send din ansøgning her.


Redaktionen afsluttet fredag 19/1/2024 kl. 12:00
Ansvarshavende: Sune Olofsson Hansen
I redaktionen: Johanne Faigh Larsen, Oscar Ørtoft Pedersen & Lea Hovmand Jørgensen
Pressekontakt: Lea Hovmand Jørgensen / Tlf. 22 11 43 77
                        Oscar Ørtoft Pedersen / Tlf. 25 48 87 11