Danske bladtegnere kridter EU-valget op
Europa-Parlamentets bladtegnerbog ”Stjerner og Stemmer - Danske Bladtegnere kridter EU-valget op”.
Bladtegnerbogen ”Stjerner og Stemmer” sætter skarpt og humoristisk spot på nogle af de temaer, der både tegner EU’s fortid, nutid og fremtid.
En samling danske bladtegnere tager i bogen emner som EU’s tilgang til asyl og migration, landbruget og hvidvask under satirisk behandling. Bladtegnerne har fået frie hænder til at give deres tegnede bud på, hvordan alt fra konkrete love til værdier og begreber som solidaritet, fred og retsstaten kan illustreres. Til hver tegning følger en forklarende tekst, der skal kridte konteksten op.
Bogens temaer er alt sammen nogle, som EU’s borgere kan få indflydelse på gennem Europa-Parlamentet. Her sidder 15 danske politikere, der, sammen med resten af de 720 medlemmer af Europa-Parlamentet, repræsenterer de europæiske vælgeres interesser. Bladtegnerbogen kan åbne op for en diskussion af, hvor vi helst ser unionen bevæge sig hen.
Bogen blev udgivet på Europadagen den 9. maj 2024 - én måned før EU-valget samme år.
Hvis du arbejder som lærer eller kommer fra en organisation, kan du bestille eksemplarer af den nye bladtegnerbog ved at kontakte os her på Europa-Parlamentets kontor i København: epkobenhavn@ep.europa.eu.
Bliv klog på EU
- Forstå EU på 5 minutter
- Hvad er Parlamentet, og hvad bestemmer det?
- Spil EU-banko
- Tal jer varme om EU
- Quiz dig klogere på EU
- Danske bladtegnere kridter EU-valget op
- Europæisk parlamentarisme gennem 1.000 år