EP-Nyt #16: Ulvens status ændres

Europa markerede i denne uge to historiske milepæle: 80-året for afslutningen på Anden Verdenskrig og 75-året for Schuman-erklæringen. Sidstnævnte er den 9. maj, hvor daværende franske udenrigsminister Robert Schuman lagde grundstenen til det, der senere skulle blive EU.

Førstnævnte blev onsdag æret med en højtidelig ceremoni i Parlamentets plenarsal, hvor formand Roberta Metsola bl.a. sagde: “Vi mindes ikke kun krigens afslutning, men Unionens fødsel.”

Men blikket var dog stadig rettet mod nutidens udfordringer det meste af ugen. Så ugens menu ser således ud:

•    Ulvens status i EU er ændret
•    Parlamentet giver bilproducenter mere luft
•    Parlamentet kræver ambitiøst EU-budget
•    EU-Aktuelt: Debat i samarbejde med Djøf
•    Næste uge i Parlamentet
•    Rejsestipendium: Ledige pladser på presseture til Strasbourg

God læselyst!

 

Ulvens status i EU er ændret

Ulvens tilbagevenden til Danmark har delte vandene og været en kilde til konflikt.

I denne uge har Europa-Parlamentet taget stilling til, om ulvens beskyttelsesstatus i EU skal nedgraderes fra strengt beskyttet til blot beskyttet.

Tirsdag stemte MEP’erne for at hastebehandle forslaget, hvilket banede vejen for en endelig vedtagelse torsdag.

Forslaget, som er fremsat af Kommissionen efter pres fra både medlemslande og Parlamentet selv, ændrer det såkaldte habitatdirektiv, så medlemslande får større fleksibilitet til at regulere deres ulvebestand.

Baggrunden er, at antallet af ulve i Europa er steget markant – ifølge Kommissionen lever der nu over 20.000 ulve på tværs af EU.

Den voksende bestand har skabt spændinger i især tyndtbefolkede områder, hvor landbrug og husdyrhold er særligt udsat. Flere medlemslande har derfor ønsket nemmere adgang til at gribe ind.

Nu skal lovforslaget godkendes af Rådet.

 

Parlamentet giver bilproducenter mere luft

EU har som mål at udfase nye benzin- og dieselbiler i 2035, men vejen dertil bliver nu lempet en smule.

Et flertal i Europa-Parlamentet støttede torsdag op om et forslag, der giver bilproducenter længere frist og større fleksibilitet til at opfylde de første delmål.

Flere lande, særligt Tyskland og Italien, har nemlig udtrykt bekymring for konsekvenserne, hvorfor Kommissionen foreslog at forlænge tidsfristen frem til 2027.

Baggrunden er, at bilproducenter allerede fra i år skulle leve op til krav om at reducere deres CO2-udledning, eller risikere bøder. Men dette ændres altså med torsdagens vedtagelse.

Per Clausen (EL/Left) var på talerstolen tirsdag, da Parlamentet stemte om at hastebehandle forslaget. Han kritiserede EU for endnu en gang at udvande nødvendig lovgivning – og for selve hastebehandlingen:

“Endnu værre, så forsøger man endnu engang at haste det igennem uden mulighed for en ordentlig debat eller granskning. Det er for dårligt! Vi taler om EU-lovgivning, som et flertal i EU-Parlamentet samt EU-landene blev enige om så sent som i 2023,” sagde han.

 

Debat om Grønlands ret til at bestemme egen fremtid

Tirsdag blev Grønlands selvbestemmelse taget op i Parlamentets plenarsal, og som ventet indtog et stort antal af danske MEP’er talerstolen.

Debatten fandt sted i skyggen af spændinger i Arktis og særligt tidligere udmeldinger fra Trump-administrationens ønske om kontrol af Grønland.

EU’s udenrigschef, Kaja Kallas, stod i spidsen for debatten og slog i sin åbningstale fast, at “enhver beslutning om Grønlands fremtid bør træffes af Grønlands eget folk.”

Hun understregede også, at suverænitet og respekt for grænser er afgørende, som både Danmark og Grønland hver især har påpeget ofte: “Derfor støtter EU fuldt ud både Danmark og Grønland – og koordinerer sin holdning med dem begge.”

Næstformand for Europa-Parlamentet Christel Schaldemose (S/S&D) slog fra talerstolen fast, at Grønlands fremtid skal afgøres i Nuuk – ikke andre steder.

Hun fremhævede herudover, at klimaforandringerne forandrer spillereglerne i Arktis, og så efterlyste hun, på vegne af hele S&D, at det samarbejde, der lige nu findes mellem Grønland og EU – toldfri adgang til det indre marked, fælles program, et nyt EU-kontor i Nuuk osv. – skal styrkes endnu mere:

“Det fundament skal vi bygge videre på – med respekt og partnerskab,” sagde hun.

Henrik Dahl (LA/EPP) advarede i sin tale om, at den verdensorden, som EU er spydspids for, er truet, da verdensordenen kun består, indtil den stærkeste bestemmer, at den ikke gør det mere.

Kristoffer Storm (DD/ECR) kritiserede Parlamentets passivitet over for amerikansk pres:

”Det er dybt problematisk, at vi i Parlamentet er så stille, når en supermagt truer et af vores medlemslande. Vi plejer ellers at være hurtige til fordømmelser, men her trækker vi håndbremsen. Det er forkasteligt.”
Storm glædede sig dog over, at de danske MEP’er stod samlet:

“Når jeg kigger ud, sidder der næsten kun danskere i salen. Det er både rørende og vigtigt,” sagde Storm.

 

Parlamentet kræver ambitiøst EU-budget

Europa har brug for et stærkt langsigtede budget, hvis Unionen skal kunne svare igen på globale udfordringer.

Det var budskabet, da Europa-Parlamentet onsdag vedtog sine prioriteter for det næste langsigtede budget, som skal gælde fra 2028.

MEP’erne kræver bl.a., at det politisk bestemte loft på én procent af medlemslandenes bruttonationalindkomst hæves, så budgettet bedre kan afspejle virkeligheden i dag, hvor Europa står over for et voksende behov for forsvar samtidig med høje grønne ambitioner.

Grønne ambitioner, som Rasmus Nordqvist (SF/Greens) også fremhævede i sin tale:

“I denne rapport opfordrer vi Kommissionen til at sikre, at den grønne omstilling ikke går i stå, men accelererer. At vi ikke kun investerer i ren energi og klimamodstandsdygtighed, men også i mennesker, i grønne job, i uddannelse og i retfærdige muligheder på tværs af regioner, fordi ingen bør lades i stikken.”

Kommissionens model med én plan per land får også en kold skulder – altså den model, man brugte under corona-genopretningspakken, hvor hvert medlemsland selv bestemmer over EU-midler, men uden krav om lokal forankring eller parlamentarisk inddragelse undervejs.

Kommissionen ventes at præsentere sit eget forslag i juli.

 

EU-Aktuelt: Debat i samarbejde med Djøf

Under overskriften EU-Aktuelt afholder Djøf i samarbejde med Europa-Parlamentet en digital debatrække, hvor vi tager fat på aktuelle EU-emner. Arrangementet er åbent for alle, og man behøver ikke være medlem af Djøf for at deltage.

Vil vi spytte mere i EU-kassen, når kriserne kradser?

14. maj 2025, kl. 8.30-9.30. Tilmeld dig her

Der er udsigt til højspændte forhandlinger om EU's kommende budget.
Vær med, når vi stiller spørgsmålene til panelet:

• Derek Beach, Professor ved Statskundskab, Aarhus Universitet
• Stine Bosse, MEP, M/Renew Europe, Europa-Parlamentet
• Rasmus Nordqvist, MEP, SF/De Grønne, Europa-Parlamentet

Debatten modereres af Bente Dalsbæk, jurist, journalist og tidligere vært på blandt andet P1 Debat.

Bliver der sød musik, når Danmark har EU-taktstokken?

4. juni 2025, kl. 8.30-9.30. Tilmeld dig her

Vi sætter fokus på Danmarks kommende formandskab - hvordan ser Europa-Parlamentet medlemmer på det?
Vær med, når vi stiller spørgsmålene til panelet:

• Christel Schaldemose, Næstformand og MEP, S/S&D, Europa-Parlamentet
• Niels Flemming Hansen, MEP, K/EPP, Europa-Parlamentet
• Sune Olofsson Hansen, Europa-Parlamentet, chef for Europa-Parlamentets kontor i Danmark. Inden Sune blev chef i Danmark, arbejdede han 20 år for Europa-Parlamentet i Bruxelles i 20 år.

Debatten modereres af Bente Dalsbæk, jurist, journalist og tidligere vært på blandt andet P1 Debat.

 

Næste uge i Parlamentet:

Bekæmpelse af seksuelt misbrug af børn. Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender vedtager sin holdning vedr. bekæmpelsen af seksuelt misbrug og udnyttelse af børn online – særligt møntet den teknologiske udvikling. Lovforslaget indeholder medtagelse af materiale, der viser seksuelt misbrug af børn i såkaldte deepfakes eller i AI-genereret materiale samt bestemmelser om forbedring af grænseoverskridende efterforskning og støtte til ofre (tirsdag).

Told på landbrugsvarer fra Rusland og Belarus. Udvalget om International Handel vil stemme om en forhøjelse af tolden på import af visse landbrugsprodukter og gødningsstoffer med oprindelse i Rusland eller Belarus (torsdag).

EU's elnet. Udvalget om Industri, Forskning og Energi vil vedtage sine holdning til sikring af el-nettets stabilitet og effektivitet med henblik på EU's omstilling. Investeringer i modernisering af infrastrukturen, forøgelse af den grænseoverskridende kapacitet og integration af vedvarende energikilder er blandt det udvalget skal stemme om (tirsdag).

Forenkling/grænsetilpasningsmekanisme. Som led i det såkaldte Omnibus-forslag, Kommissionens indsats for at afbureaukratisering, vil Udvalget om Miljø, Klima og Fødevaresikkerhed stemme om forenklingen af EU's såkaldte CO2 grænsetilpasningsmekanisme (CBAM). CBAM er udformet med henblik på at forebygge risikoen for kulstoflækage og reducere de globale emissioner (tirsdag).

 

Europa-Parlamentet i Danmark søger lønnede trainees til efteråret 2025

Brænder du for at få praktisk EU-erfaring? Vil du opleve det europæiske demokrati helt tæt på? Kickstart din karriere som trainee hos Europa-Parlamentet og få fem forrygende måneder på vores kontor centralt i København, hvor du kan være med til at lave enten pressearbejde eller skabe events og lave indhold til sociale medier. Traineeperioden løber fra den 1. oktober 2025 til den 28. februar 2026. Der er ansøgningsfrist den 31. maj 2025.

Som trainee ved Europa-Parlamentets kontor i Danmark vil du indgå i et velfungerende team, der arbejder med at skabe opmærksomhed om arbejdet i Europa-Parlamentet og dets 15 danske medlemmer. Vi laver alt fra at assistere medier og borgere, der søger information om EU, til afholdelse af seminarer, konferencer og foredrag. Vi arbejder tæt med andre EU-institutioner og en række interesseorganisationer og offentlige institutioner i ind- og udland.

Ud over stillingerne i Danmark er der også hundredevis af muligheder i blandt andet Bruxelles. De andre stillinger kan du læse mere om her. https://ep-stages.gestmax.eu/website/homepage

Stilling 1. Profil: Journalistik
Du kan søge stillingen med fokus på journalistik her.

Stilling 2. Profil: Sociale medier og kommunikation
Du kan søge stillingen med fokus på kommunikation og events her.

 

Rejsestipendium: Ledige pladser på presseture til Strasbourg

Arbejder du som journalist, og vil du følge debatterne og afstemningerne i EU’s folkevalgte forsamling? Så kan du søge Europa-Parlamentets rejsestipendium til plenarsamlingerne i Strasbourg.

For at øge forståelsen for Europa-Parlamentets vigtige arbejde tilbyder vi et rejsestipendium til journalister, der gerne vil med til Strasbourg for at lære mere om EU og møde de danske MEP’er.

I anledning af det danske formandskab for EU-Rådet planlægger vi at være afsted på samtlige plenarsamlinger i Strasbourg i andet halvår af 2025. På grund af formandskabet vil der også være danske ministre tilstede til samlingerne.

Du kan søge om at komme afsted til plenarsamlingerne i følgende dage:

• 7.-9. juli
• 8.-10. september
• 6.-8. oktober
• 20.-22. oktober
• 24.-26. november
• 15.-17. december

Alle, der arbejder som journalist, kan ansøge om rejsestipendiet. Læs mere om stipendiet og send din ansøgning her.