LUX: Parlamentet kaster lys over europæiske film

LUX-publikumsprisen præsenterer fem europæiske film i udvalgte biografer. Se dem gratis, og stem på din favorit.

Gå gratis i biografen, og stem på din yndlingsfilm til LUX-prisen!

Europa-Parlamentet præsenterer i samarbejde med Det Europæiske Filmakademi fem film, der på hver sin måde engagerer publikum i aktuelle sociale og politiske debatter i Europa.

De fem film er nominerede til ”LUX – den europæiske publikumsfilmpris" og bliver vist gratis i udvalgte biografer i København, Odense og Aarhus. Efterfølgende kan du stemme på den film, du mener bør vinde prisen.

I april annonceres en vinder, som er blevet afgjort af stemmerne fra publikum sammen med stemmerne fra medlemmer af Parlamentet.

Hvor og hvornår filmene vises, kan du se her: Aarhus, Odense og København.

Du kan læse mere om de fem film, der vises på LUX-festivalen, her.

LUX-publikumsprisen er skabt som en hyldest til film, der inviterer publikum til debatter om europæiske værdier og afspejler den europæiske filmkunsts mangfoldighed. Prisen organiseres af Europa-Parlamentet og Det Europæiske Filmakademi i partnerskab med Creative Europe MEDIA og Europa Cinemas.