EP-Nyt #24: Flypassagerer får mere gennemsigtighed ved billetkøb
Europa-Parlamentet har godkendt en aftale, der skal styrke flypassagerers rettigheder og skabe mere gennemsigtighed for forbrugere.
Kan I mærke det? Vejret, der lokker kontormusene ud af bygningerne og ud i det fri. Men før vi smider alle to-do-lister i skraldespanden, skal vi forbi den sidste plenarsamling, før Europa-Parlamentet går på sommerferie. Og MEP’erne har nået en del i Strasbourg.
Efter lang tids tovtrækkeri med Ministerrådet har MEP’erne fået en aftale om flypassagerrettigheder ud at flyve. Den skal sikre passagerers rettigheder og blandt andet gøre det mere gennemskueligt at sammenligne priser ved billetkøb.
EU-formandskabs-stafetten blev også sendt videre til Irland det næste halve år, og Taoiseachens fremlæggelse af landets prioriteter for halvåret blev modtaget med klapsalver i plenarsalen.
Og så er der faldet en handelsaftale på plads mellem EU og Mexico, en aftale om sociale rettigheder på tværs af EU-grænser og indledende forhandlinger til en digital euro.
Nyhedsbrevet i denne uge ser sådan her ud:
- Flypassagerers rettigheder: Inklusive håndbagage og kompensation
- Irlands EU-formandskab budt velkommen i Parlamentet
- MEP’er: Undtagelser i data-lov skal ikke omfatte sikrede beskeder
- Landmænd får tilskud til at købe gødning
- Sociale rettigheder styrkes på tværs af EU-lande
- EU og Mexico knytter økonomiske og politiske bånd
- Udvidelse: Ukraine får ros for indsats trods krig
- Moldova og Serbien på forskellige EU-spor
- Grønt lys til forhandlinger om digital euro
- Rejsestipendium: Ledige pladser på presseture til Strasbourg
- Næste uge i Parlamentet
Rigtig god læselyst!
Du kan få daglige opdateringer på Europa-Parlamentet og de danske MEP’ers arbejde ved at følge os på Facebook, X og Instagram.
Flypassagerer får håndbagage med i billetten
Flypassagerer får inkluderet håndbagage, når de køber billet og fortsat ret til kompensation, hvis flyet er mere end tre timer forsinket. Det står klart, efter Europa-Parlamentet tirsdag sagde endegyldigt ja til en aftale om at sikre rettigheder for flypassagerer.
Aftalen indebærer blandt andet, at børn under 14 år er garanteret en gratis plads ved deres forældre, og at flyselskaberne ikke må opkræve gebyr ved navneændring på billetten.
En del af aftalen styrker også den eksisterende ret til kompensation, så den bliver enklere og hurtigere. Det betyder, at passagerer, der vælger refusion i stedet for omlægning af rejsen, har 9 måneder til at anmode og skal modtage kompensationen inden for 30 dage.
“Vi har gode nyheder til alle, der flyver. Vi arbejdede hårdt for at sikre, at passagererne ikke mistede de rettigheder, de allerede havde, samtidig med at vi sikrede bedre beskyttelse af familier, bevægelseshæmmede og andre, der har mest brug for det”, udtaler næstformand i Transport- og Turismeudvalget Virginijus Sinkevičius (De Grønne, Litauen).
Næste skridt er, at Ministerrådet skal godkende aftalen senest i begyndelsen af august i år.
Irlands EU-formandskab budt velkommen i Parlamentet
”Strenght with unity”. Det var overskriften, da den irske taoiseach Micheál Martin præsenterede Irlands prioriteter for EU-formandskabet de næste 6 måneder.
Taoiseachen talte tirsdag foran medlemmerne af Europa-Parlamentet i Strasbourg. Her understregede han Irlands mål om at styrke EU’s konkurrenceevne, værdier og sikkerhed: ”Ja, Europa står over for udfordringer. Men vi er stærke, når vi møder dem sammen”, slog han fast.
Europa-Parlamentets formand Roberta Metsola bød Irlands prioriteter velkommen og forsikrede om Parlamentets opbakning: ”Med det irske formandskabs lederskab og fokus på konkurrenceevne, sikkerhed og værdier trækker vi i samme retning”, sagde hun.
Alle EU-lande skiftes til at varetage formandskabet for Det Europæiske Råd i et halvt år. Regeringslederen for det aktuelle formandskabsland står altså i spidsen for ministrene fra de 27 lande, der mødes til forhandlinger. Danmark havde formandskabet i sidste halvår af 2025.
MEP’er: Undtagelser i data-lov skal ikke omfatte sikrede beskeder
Kontrol af chats bør ikke gælde beskeder, der er ”end-to-end”-krypterede, har et lille flertal i Parlamentet stemt igennem.
MEP’erne har sendt et ændringsforslag til den omstridte lov, der skal tillade undtagelser fra EU’s databeskyttelsesregler, så elektroniske kommunikationstjenester kan kontrolleres for seksuelt misbrug af børn. Det kan tjenesterne for eksempel gøre ved at læse private meddelelser for at tjekke for henvendelser til børn.
MEP’erne ønsker at ændre en del af forslaget, så det ikke omfatter "kommunikation, hvori end-to-end-kryptering anvendes, har været eller vil blive anvendt". Det gælder altså kommunikation, hvor kun personerne, der skriver sammen, kan læse, hvad der står i beskederne.
En midlertidig ordning, der tillod techgiganter frivilligt at scanne folks beskeder og billeder for overgreb mod børn (også kendt som chatkontrol), udløb den 3. april, da Parlamentet og Rådet ikke blev enige om en ny aftale.
Nu har Rådet tre måneder til at godkende eller afvise forslaget. Afvises det, skal Rådet og Parlamentet fortsat forhandle for at blive enige om loven.
Landmænd får tilskud til at købe gødning
Gødning er blevet sværere og dyrere at få fat på som resultat af kriserne rundt om i verden.
For at hjælpe EU’s landmænd, godkendte MEP’erne derfor tirsdag et forslag om at fremskynde økonomisk støtte til landmænd, så de kan sikre næste års høst. Det betyder, at landmændene kan få tilskud på op til 80 procent af de ekstra omkostninger, der er i forbindelse med indkøb af gødning.
Gødning står for 16 procent af landmænds udgifter og har derfor stor indflydelse på deres økonomi. Tilskuddet skal sikre, at priserne på gødning ikke får konsekvenser for fødevareproduktionen i EU.
Rådet skal godkende forslaget, før det træder i kraft.
Sociale rettigheder styrkes på tværs af EU-lande
Personer på dagpenge får mulighed for at tage ydelserne med til et andet EU-land i op til seks måneder.
Det er en del af en aftale, som blev endeligt godkendt af Parlamentet tirsdag, der afklarer reglerne for arbejdstagere og deres sociale rettigheder i andre EU-lande.
Aftalen skal styrke EU-borgeres frie bevægelighed og ret til at arbejde i andre medlemslande og gøre det enklere for virksomheder at finde rundt i reglerne.
Reglerne definerer blandt andet, at medarbejdere, der sendes til et andet EU-land, forbliver forsikret i det land, hvor arbejdspladsen har adresse. For at undgå svindel skal medarbejderen have boet i landet i mindst tre måneder.
Gabriele Bischoff (S&D, Tyskland) ordfører på området sagde efter afstemningen: ”I dag sørger vi for, at sociale sikringsrettigheder for dem, der flytter til et andet EU-land, er godt beskyttet. Reglerne vil være klarere, håndhæves bedre og enklere for både arbejdstagere og virksomheder i EU”.
EU og Mexico knytter økonomiske og politiske bånd
EU og Mexico skal være tættere samarbejdspartnere på flere områder, mener et flertal i Parlamentet. Derfor har de stemt ja til to aftaler, der skal modernisere den nuværende rammeaftale, den såkaldte ”EU-Mexico moderniseret globale aftale” (MGA).
En del af rammeaftalen er en midlertidig aftale om handel (iTA), der kan træde hurtigere i kraft, indtil resten af aftalen godkendes af hvert enkelt medlemsland. Det indebærer blandt andet at fjerne næsten alle tariffer, beskyttelse af en række unikke EU-produkter imod kopi og europæiske virksomheders adgang til det mexicanske marked.
Aftalen indebærer også et samarbejde om at styrke demokratiske principper i Mexico heriblandt antikorruption, menneskerettigheder og beskyttelse af journalister.
På et pressemøde efter afstemningen udtalte medordfører fra Udenrigsudvalget (AFET) Javi López (S&D, Spanien): ”Det her er ikke bare en handelsaftale, men et vigtigt politisk skridt. Det er nødvendigt at sprede vores økonomi ud for at blive mere sikre i den nuværende geopolitiske kontekst”.
Med Parlamentets godkendelse af begge aftaler kan Rådet endeligt godkende dem. Den midlertidige handelsaftale kan derefter træde i kraft, imens resten af aftalen falder på plads.
Udvidelse: Ukraine får ros for indsats trods krig
Ukraines arbejde med at implementere demokratiske reformer i landet på trods af den igangværende krig fik stor opbakning i Parlamentet.
”Siden Ukraines europæiske vej startede i 2014, har landet ændret sig dybtgående til det bedre. Ruslands angrebskrig har endda fremskyndet denne proces”, udtalte ordfører Michael Gahler (EPP, Tyskland).
Landet er trådt ind i første fase af EU-medlemskabsprocessen, og MEP’erne debatterede tirsdag, hvordan landet kan hjælpes til at opnå de kriterier, der skal til for at komme videre i optagelsesprocessen.
Det gælder især antikorruption, sikring af demokratiske institutioner og behovet for at sikre fremtidige demokratiske valg, når landet ikke er i en krigssituation. MEP’erne understregede også vigtigheden af at lægge pres på Rusland og fortsætte den økonomiske støtte til Ukraines modstand.
Moldova og Serbien på forskellige EU-spor
Ukraine var ikke det eneste land, Parlamentet debatterede. Både Serbien og Moldova arbejder mod et medlemskab - dog med forskellige resultater, mente MEP’erne.
Moldova blev rost for at være på rette vej, når det kommer til EU-reformer inden for især retsvæsenet og antikorruption. Og det gør de på trods af Ruslands forsøg på indblanding i landets politik.
Landet har selv et mål om at tilslutte sig EU inden 2028, og det bør EU støtte dem i at opnå, sagde ordfører Sven Mikser (S&D, Estland): ”EU skal yde urokkelig støtte for at hjælpe Moldova med at få succes”.
Mere kritiske var MEP’erne over for Serbien. På trods af deres strategiske mål om at blive en del af EU, reflekterer det ikke regeringens indsats.
MEP’erne pegede blandt andet på anti-EU-propaganda, der spredes af statsejede medier og landets tætte bånd til Rusland og Kina. Serbien skal have frie og fair valg for at løse det, MEP’erne kaldte en politisk krise.
Ordfører Tonino Picula (S&D, Kroatien) udtalte, at “Serbiens EU-tiltrædelsesproces reelt er gået i stå på grund af demokratisk tilbagegang, svækket retsstatsprincip, manglende gennemførelse af centrale reformer og manglende tilpasning til EU's udenrigspolitik”.
Grønt lys til forhandlinger om digital euro
Europæere skal have mulighed for at betale digitalt med euro uden at bruge tjenester uden for EU, mener et flertal af MEP’erne. Derfor har de torsdag godkendt de næste skridt i forhandlingerne.
Den digitale euro bliver potentielt en ny elektronisk form for penge udstedt af Den Europæiske Centralbank (ECB) og vil fungere online og offline.
En række sikkerhedsforanstaltninger skal på plads, der blandt andet beskytter privatliv og sikrer et loft for, hvor mange digitale euro en person må have. Det skal også sikres, at personer, som ønsker at betale med fysiske kontanter, fortsat kan det.
Næste skridt er, at ordfører på området Fernando Navarrete Rojas (EPP, Spanien) indleder forhandlinger med den irske formand for Rådet.
Rejsestipendium: Ledige pladser på presseture til Strasbourg
Arbejder du som journalist, og vil du følge debatterne og afstemningerne i EU’s folkevalgte forsamling? Så kan du søge Europa-Parlamentets rejsestipendium til plenarsamlingerne i Strasbourg.
For at øge forståelsen for Europa-Parlamentets vigtige arbejde tilbyder vi et rejsestipendium til journalister, der gerne vil med til Strasbourg for at lære mere om EU og møde de danske MEP’er.
Du kan søge om at komme afsted til følgende plenarsamlinger i 2026:
- September d. 14.-16.
- Oktober d. 5.-7.
- Oktober d. 19.-21.
- November d. 23.-25.
- December d. 14.-16.
Ansøgningen sendes på mail til vores pressemedarbejdere Lea og Oscar.
Næste uge i Parlamentet
Udvalgene i Europa-Parlamentet mødes for blandt andet at debattere resultatet af det netop overståede NATO-topmøde i Ankara og de indefrosne EU-midler til Ungarn.
NATO-topmøde i Ankara. NATO's vicegeneralsekretær Radmila Shekerinska vil onsdag give MEP'erne i Udvalget om Sikkerhed og Forsvar (SEDE) og delegationen for forbindelserne med NATO en orientering om resultatet af NATO-topmødet i Ankara.
AI-systemer med Anthropic. Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse (IMCO) vil tirsdag udspørge repræsentanter fra Anthropic om sikkerheds- og cybersikkerhedsrisici ved avancerede AI-systemer samt anvendelsen af EU's AI-lov og digitale regler.
Ungarn og indefrosne EU-midler. MEP'er i Budgetudvalget (BUDG) og Budgetkontroludvalget (CONT) vil drøfte betingelserne og procedurerne for optøning af EU-midler tildelt Ungarn med Kommissionens ledende næstformand Raffaele Fitto og kommissærerne Piotr Serafin og Michael McGrath tirsdag.
Sociale medier og unge. Kultur- og Uddannelsesudvalget (CULT) vil tirsdag vedtage en række forslag for at afbøde virkningen af sociale medier og onlinemiljøet på unge. Blandt de mange emner, der dækkes, er livestreams, videospil, forskelsbehandling med AI-systemer, kendissvindel, influencers og aldersbekræftelse.
Økologiske produkter. Tirsdag vil Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter vedtage sin holdning til foreslåede ændringer af EU-reglerne om produktion og mærkning af økologiske produkter. Det indebærer blandt andet retningslinjer, der skal sikre, at forbrugerne kan træffe informerede valg, når de køber økologiske produkter fra lande uden for EU, og at de bevarer tilliden til EU's økologiske logo.
Prioriteter for det irske formandskab. På en række møder med de relevante udvalg fra mandag til fredag vil Irlands ministre vil præsentere deres prioriteter for deres formandskab for Rådet.
Redaktionen afsluttet fredag d. 06/07/2026 kl.10:30
Ansvarshavende: Sune Olofsson Hansen
Redaktionen: Sara Preuss Justesen, Oscar Ørtoft Pedersen & Lea Hovmand Jørgensen
Pressekontakt: Lea Hovmand Jørgensen / Tlf. 22 11 43 77
Oscar Ørtoft Pedersen / Tlf. 25 48 87 11