EP-Nyt #22: Det skal være strafbart at groome børn

Hedebølgen, der har ramt Europa, stopper ikke MEP’erne fra at holde hovedet koldt under forhandlingerne i denne uge.
 
Det betyder, at der er landet flere triloger, der blandt andet handler om noget så vigtigt som, hvordan vi beskytter børn mod seksuelt misbrug online.
 
Aftalen om gennemsigtighed for flypassagerer fra sidste uge er også blevet suppleret med en aftale om kompensation for alle rejseformer.
 
Og så er der en digital euro på tegnebrættet og en plan for, hvordan militæret skal mobiliseres i tilfældet af en krisesituation.
 
Fra søndag til tirsdag kl. 15-18 kan du i øvrigt finde Europa-Palamentets kontor i København på Roskilde Festival. Her viser vi LUX-prisfilm, afholder talks og taler med festivalgæsterne om Parlamentets arbejde.
 
Men før det hele går ned, skal vi til et nyhedsbrev, der ser således ud:

• Ny lov skal bekæmpe grooming af børn online
• Passagerer på tværs af transportformer får flere rettigheder
• Bedre beskyttelse mod farlige kemikalier for arbejdere
• Digital løsning for mobile arbejdstagere
• MEP’er vil styrke EU’s skjold mod desinformation
• Mere mobilitet til militær transport  
• Digital euro under udvikling
• Europæisk film på Roskilde Festivals program
• Rejsestipendium: Ledige pladser på presseture til Strasbourg
• Næste uge i Parlamentet
   

Rigtig god læselyst!

Du kan få daglige opdateringer på Europa-Parlamentet og de danske MEP’ers arbejde ved at følge os på Facebook, X og Instagram.

Ny lov skal bekæmpe grooming af børn online

Med teknologiske muligheder følger desværre også nye udfordringer med at bekæmpe seksuelt misbrug af børn. Derfor har Europa-Parlamentet og Ministerrådet mandag vedtaget en opdatering af lovgivningen på området. Det betyder blandt andet, at der er kommet klarere definitioner af, hvad der skal straffes, højere maksimumstraffe, længere forældelsesfrister og bedre støtte til ofre.

Det bliver blandt andet strafbart at ”groome” børn online – en måde at manipulere børn med det formål at misbruge dem. Det bliver også ulovligt at bruge kunstig intelligens til at producere materiale med seksuelt misbrug af børn. Og så bliver det strafbart at opfordre eller true børn online til at lave seksuelt materiale, at sende det samt at se indholdet.

I lyset af de nye udfordringer på området var opdateringen af lovgivningen meget nødvendig, sagde ordfører Jeroen Lenaers (EPP, Nederlandene): ”Med strengere straffe, bedre støtte til ofrene og en stærkere rolle for NGO'er, der beskytter børn, vil EU-landene have de rette værktøjer på plads til at sikre, at retfærdigheden sker fyldest”.

Aftalen skal godkendes af Parlamentet og Rådet, før den træder i kraft.

På grund af retsforbeholdet gælder reglerne som udgangspunkt ikke i Danmark.

Passagerer på tværs af transportformer får flere rettigheder

Om du er i luften, på havet eller på skinnerne, skal du kunne få kompensation , hvis rejsen ikke glider, mener MEP’erne. Derfor er Parlamentet og Rådet torsdag blevet enige om en aftale, der skal sikre rejsendes rettigheder både før, under og efter rejsen.

Den præciserer blandt andet udbyderens ansvar for at give den rejsende relevant information om turen og at tilbyde refusion til flypassagerer. Aftalen indebærer også en fælles formular, som sø-, fly- og buspassagerer  kan bruge til at indgive anmodninger om kompensation eller refusion. Formularen eksisterer allerede for tog.

Desuden får passagerer med handicap og personer med nedsat mobilitet forbedret deres rettigheder ved at sikre, at en ledsager kan rejse gratis med fly – som det allerede er tilfældet med bus, tog og skib.

Parlamentets ordfører Matteo Ricci (S&D, IT) udtalte: ”Rettigheder kan ikke eksistere uden effektiv håndhævelse. Med dagens aftale fuldender vi passagerrettighedspakken ved at etablere en klar regelramme for at beskytte og håndhæve europæiske passagerers rettigheder på tværs af alle transportformer”.

Denne aftale supplerer den om flypassagerrettigheder, som Rådet og Parlamentet blev enige om i sidste uge.

Næste skridt er, at Parlamentet og Rådet formelt skal godkende aftalen.

Bedre beskyttelse mod farlige kemikalier for arbejdere

Grænserne for meget kræftfremkaldende kemi, en arbejdstager må udsættes for, skal sænkes. Det mener Parlamentets og Rådets forhandlere, der tirsdag blev enige om en aftale, der skal sikre arbejdstageres rettigheder på området. Grænserne sænkes blandt andet for farlige kemikalier, som bruges i produktion af batterier, stål og tekstiler.

Aftalen indebærer også skærpede krav til optræning af sundhedspersonale, der håndterer farlige kemikalier, og flere krav til sikkerhedsudstyr til blandt andet brandmænd.  

”Ved at indføre strengere eksponeringsgrænser vil denne aftale bedre beskytte arbejdstagernes sundhed, reducere risici på arbejdspladsen og styrke ordentlige arbejdsforhold i hele Den Europæiske Union”, sagde ordfører på området Liesbet Sommen (EPP, Belgien).

Parlamentet og Rådet skal formelt godkende aftalen, før den træder i kraft. Det forventes, at Parlamentet stemmer om aftalen til oktober.

Digital løsning for mobile arbejdstagere

Det skal være enklere for virksomheder at sende medarbejdere midlertidigt til et andet EU-land. Derfor har Parlamentet og Rådet godkendt en ny digital løsning, så virksomheder kan uploade de relevante dokumenter online og undgå bureaukratiske forhindringer.

Løsningen skal styrke mobiliteten og gennemsigtigheden i det indre marked og sikre arbejdstagers rettigheder på tværs af EU-landene. Den gælder også arbejdstagere fra et ikke-EU-land, der arbejder i EU.  

Og det vil gøre det sværere for virksomheder at snyde og udnytte arbejdskraft ulovligt, slog Johan Danielsson (S&D, Sverige), ordfører for Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender (EMPL), fast: ”Aftalen vil gøre det nemmere at dele oplysninger og opdage udnyttelse på tværs af grænser, samtidig med at den administrative byrde for lovlydige virksomheder reduceres”, sagde han.

Andreas Schwab (EPP, Tyskland), ordfører for Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse (IMCO) understregede også behovet for en løsning, der ikke bliver en administrativ byrde for virksomhederne: ”Værktøjet skal forblive praktisk, så virksomheder ikke behøver at ansætte ekstra personale bare for at bruge det”.

MEP’er vil styrke EU’s skjold mod desinformation

EU skal sikres bedre mod udenlandsk indblanding, hybride trusler og desinformation.

Det slog Det Særlige Udvalg om det Europæiske Demokratiskjold (EUDS) tirsdag fast, hvor de fremlagde sine resultater og anbefalinger. MEP’erne berørte blandt andet udenlandsk informationsmanipulation og -indblanding, kritisk infrastruktur, digital- og mediemodstandsdygtighed og civilt beredskab.

Udvalget fremhævede truslen fra især Rusland og landets mange angreb på kritisk infrastruktur og slog fast, at EU’s modstandsdygtighed skal styrkes. MEP’erne mener også, at man bør være mindre afhængig af teknologi til netop kritisk infrastruktur fra især USA og Kina og i stedet bør følge en ”køb europæisk”-strategi på området.

MEP’erne vil også have styrket EU-landenes valgprocesser og have flere værktøjer til at stoppe desinformation. Desuden vil de have styrket mediefriheden og civilsamfundet blandt andet med målrettet finansiering til programmer, der gør opmærksom på indhold produceret med AI.

Ordfører Tomas Tobé (EPP, Sverige) mener, at Rusland stadig er den primære trussel mod Europas demokrati: ”Derfor opfordrer rapporten til en praktisk reformdagsorden med stærkere operationelle kapaciteter, større ansvarlighed og forbedret beredskab i centrum”, sagde han.

Det forventes, at hele Parlamentet stemmer om rapporten på september-plenaren.

Mere mobilitet til militær transport

Det skal være hurtigere og nemmere for militære styrker at bevæge sig rundt i EU. Det har Transport – og Turismeudvalget (TRAN) og Udvalget om Sikkerhed og Forsvar (SEDE) slået fast tirsdag, hvor de godkendte en rammeaftale for militær transport i EU. 

Aftalen opfordrer blandt andet medlemslande til at sikre, at hotspots for transport, som veje, broer, tunneller, havne og lufthavne kan håndtere militær transport.

MEP’erne støtter også op om at lave et digitalt sikkerhedssystem, der gør det nemmere at koordinere transport i hele EU og oprettelsen af et system, der stopper al normal trafik i tilfælde af krisesituationer: ”Det europæiske system til forbedret militær mobilitetsindsats” (EMERS).

"For Parlamentet er missionen fuldført. Vi har styrket lovgivningspakken om militær mobilitet betydeligt”, sagde ordføreren for Udvalget om Sikkerhed og Forsvar (SEDE) Michał Szczerba (EPP, Polen).

Med udvalgenes grønne lys til aftalen er Parlamentet klar til at forhandle med Rådet efter juli-plenaren, udtalte ordføreren for Transport- og Turismeudvalget, Roberts Zīle (ECR, Litauen): ”Disse nye regler vil forbedre EU's beredskab til at reagere på sikkerhedsudfordringer og hurtigt flytte tropper til EU-lande, der har brug for bistand”.

Digital euro under udvikling

I fremtiden kan den digitale euro blive en realitet. Tirsdag vedtog Økonomi- og Valutaudvalget (ECON) sin holdning til indførelsen af en elektronisk form for penge udstedt af Den Europæiske Centralbank (ECB), som vil fungere både online og offline. Forslaget om den digitale euro er en del af Kommissionens pakke om den fælles valuta .

Onlinebetalinger vil blive behandlet via et kontobaseret system, mens offlinebetalinger vil fungere direkte via lokale lagringsenheder. Offlinefunktionen vil svare til at bruge fysiske kontanter, da tab af enheden vil betyde tab af offlinepenge uden mulighed for refusion.

Den digitale euro vil blive udviklet med en række sikkerhedsforanstaltninger, der sikrer privatliv, tilgængelighed og beskyttelse af det finansielle system. Det betyder for eksempel, at der vil være grænser for, hvor mange digitale euro den enkelte kan eje. Virksomheder vil heller ikke kunne eje digitale euro. Desuden vil MEP’erne sikre, at ingen kan have økonomisk interesse i at udvikle den digitale valuta.

Den digitale euro skal dog ikke ses som en erstatning for fysisk valuta, understreger ordfører Fernando Navarrete Rojas (EPP, Spanien): ”Den digitale euro vil supplere kontanter, aldrig erstatte dem. Ingen bør tvinges væk fra kontanter, ligesom ingen bør stå uden en sikker, robust og ægte europæisk digital betalingsmulighed”.

Næste skridt for forslaget er, at forhandlingsmandaterne for de tre tekster vil blive annonceret i begyndelsen af plenarmødet i juli. Derefter kan forhandlingerne med Rådet om lovens endelige udformning gå i gang.

Europæisk film på Roskilde Festivals program

Europæisk filmkunst rykker ind på Roskilde Festival, når Europa-Parlamentet viser tre film, der sætter vores samtid til debat. Alle film har været nomineret til Parlamentets ’LUX – publikumsfilmprisen’.

Filmene præsenteres i samarbejde med Roskilde Festival Højskole, der har været med til at udvælge filmene og bliver vist i den nye biograf, Cinema, i løbet af opvarmningsdagene den 28.-30. juni.

Efter filmene afholdes talks om de forskellige sociale og politiske emner, som filmene taler ind i, med besøg af relevante samfundsstemmer. Europa-Parlamentets kontor vil desuden være til stede på festivalen i opvarmningsdagene fra kl. 15-18 for at tale med gæsterne om EU’s arbejde.

”I en tid med store internationale omvæltninger er det vigtigt at sætte fokus på det europæiske fællesskab. Vi er meget glade for, at Roskilde Festival har givet os mulighed for at involvere festivalgæsterne i en samtale om nogle af de problematikker fra EU-dagsordenen, der vedrører os alle lige nu. Derfor glæder vi os til at være med til at præsentere festivalgængerne for europæiske film og skabe et rum for samtaler om europæiske værdier som demokrati, frihed og respekt for menneskerettighederne”, siger chef for Europa-Parlamentets kontor i Danmark, Sune Olofsson Hansen.

Signe Brink Wehl, Roskilde Festivals kunstfaglige chef, siger om samarbejdet:
”Med den nye biograf på Roskilde Festival vil vi skabe et nyt og eksperimenterende rum mellem kunst, samfund og festivaldeltagere midt i festivalbyen. Samfundsengageret europæisk filmkunst vækker debat, mobiliserer empati og inviterer festivalgæsterne til at reflektere over de store spørgsmål, der præger vores fælles samtid og fremtid”.

Programmet
Søndag, kl. 15.00-17.10
Visning af ”En anden verden” (1 time og 39 min) (Spanien, 2025).    Efterfølgende workshop om tegnsprogstolkning til musik med Mia Maja Holst Manstrup (tegnsprogstolk og musiker).

Mandag, kl. 15.00-17.30
Visning af Ferskenlunden i Catalonien (2 timer) (Spanien, Italien, 2022). Efterfølgende talk med Ditte Brasso Sørensen, vicedirektør i Tænketanken Europa og Rasmus Sangild, Det Europæiske Klimaråd. Journalist Jakob Skaaning modererer talken (30 min.)

Tirsdag, 15.00-17.10
Visning af filmen ”It Was Just an Accident” (1 time og 43 min) (Iran, Frankrig, Luxembourg, 2025). Efterfølgende talk med Misha Zand, Iran-analytiker og medlem af Europa-Parlamentet Per Clausen (EL/Left ), der sidder i Parlamentets Iran-delegation. Journalist Jakob Skaaning modererer talken (30 min.)

Læs mere om filmene på hjemmesiden.

Rejsestipendium: Ledige pladser på presseture til Strasbourg

Arbejder du som journalist, og vil du følge debatterne og afstemningerne i EU’s folkevalgte forsamling? Så kan du søge Europa-Parlamentets rejsestipendium til plenarsamlingerne i Strasbourg.

For at øge forståelsen for Europa-Parlamentets vigtige arbejde tilbyder vi et rejsestipendium til journalister, der gerne vil med til Strasbourg for at lære mere om EU og møde de danske MEP’er.

Du kan søge om at komme afsted til følgende plenarsamlinger i 2026:

• September d. 14.-16.
• Oktober d. 5.-7.
• Oktober d. 19.-21.
• November d. 23.-25.
• December d. 14.-16.

Ansøgningen sendes på mail til vores pressemedarbejdere Lea og Oscar.

Næste uge i Parlamentet

I næste uge mødes MEP’erne i deres udvalg og politiske grupper og skal blandt andet forberede sig til juli-plenaren ugen efter.

Europæisk net-pakke. MEP'er i Udvalget om Industri, Forskning og Energi (ITRE) vil onsdag stemme om et forslag om at fremskynde tilladelsesprocedurerne for energiinfrastrukturprojekter, såsom lagrings- og ladestationer. Målet er at bidrage til at sænke elpriserne og hjælpe EU med overgangen til mere bæredygtig energi.

Eurobarometer-undersøgelse. Parlamentet offentliggør onsdag morgen sin seneste Eurobarometer-undersøgelse. Undersøgelsen dækker EU-borgernes følelser om fremtiden og deres forventninger til EU.

Forberedelser til plenarmødet. De politiske grupper vil forberede plenarmødet den 6.-9. juli, hvor MEP'erne vil debattere og stemme om blandt andet:

• ny lovgivning, der forbedrer flypassagerers rettigheder,
• Ukraines og Moldovas fremskridt mod EU-medlemskab,
• beskyttelse af miljøet gennem strafferet,
• koordinering af sociale sikringssystemer,
• foranstaltninger til at håndtere stigende gødningspriser,
• partnerskabet og den midlertidige handelsaftale mellem EU og Mexico,
• Serbiens fremskridt mod EU-medlemskab,
• EU-UK-topmødet,
• resultaterne af Det Europæiske Råds møde den 18.-19. juni,
• og prioriteterne for det irske formandskab, der starter den 1. juli.

Redaktionen afsluttet fredag d. 26/06/2026 kl.12.30
Ansvarshavende: Sune Olofsson Hansen
Redaktionen: Sara Preuss Justesen, Oscar Ørtoft Pedersen & Lea Hovmand Jørgensen
Pressekontakt: Lea Hovmand Jørgensen / Tlf. 22 11 43 77
                           Oscar Ørtoft Pedersen / Tlf. 25 48 87 11