EP-Nyt #21: Nye migrationsregler tillader udrejsecentre i tredjelande

Der har været gang i trilogerne i denne uge. Europa-Parlamentet har vedtaget en aftale, der skal gøre det nemmere for medlemslandene at udsende mennesker, der opholder sig ulovligt i EU.

Og så er den omdiskuterede aftale om handel og told med USA endeligt godkendt. Det betyder altså, at USA får fjernet told på deres industrivarer – til gengæld har Parlamentet sat nødbremser på aftalen, hvis det begynder at køre af sporet.

Der er også landet en aftale om flypassagerrettigheder, og Ukraine og Moldova begynder første fase af EU-tiltrædelsesprocessen.

Og så har vi en lille teaser klar: Du kan finde Europa-Parlamentet på Roskilde Festival i år! I opvarmningsdagene viser vi tre film, der har været nomineret til LUX-publikumsfilmprisen i den nyetablerede biograf, Cinema. Efter filmene har vi spændende debatter – men meget mere om det i næste uge!

For nu skal vi til ugens nyhedsbrev, som er spækket med vigtige aftaler. Det ser sådan her ud:

• Aftale om handel og told med USA er godkendt
• Mere gennemsigtighed til flypassagerer
• Nye migrationsregler muliggør udrejsecentre i tredjelande   
• Hurtigere udfasning af farlig kemi i kosmetik
• Landmænd får lettere adgang til genmodificerede planter
• Strømlining af planteforædling i EU
• Enklere regler og forbud mod at afklæde med AI
• Ukraine og Moldova træder ind i første tiltrædelsesfase
• EU-udvidelse: Det går op og ned på vejen til medlemskab
• Grønnere biler fra køb til skrot
• Næste uge i Parlamente
• Rejsestipendium: Ledige pladser på presseture til Strasbourg

Rigtig god læselyst!

Du kan få daglige opdateringer på Europa-Parlamentet og de danske MEP’ers arbejde ved at følge os på Facebook, X og Instagram.

 

Aftale om handel og told med USA er godkendt

Hvis du har fulgt lidt med i nyhedsbrevet, har du helt sikkert læst om den omstridte aftale om handel og told med USA – den såkaldte ”Turnberry”-aftale. Og nu er de to lovforslag blevet endeligt godkendt af Europa-Parlamentet.

EU’s kommissionsformand Ursula von der Leyen gav oprindeligt hånd med USA’s præsident Donald Trump på ”Turnberry”-aftalen i juli 2025. Men siden da har Parlamentet tilføjet elementer , der skal styrke Kommissionens forslag og EU’s position. Det drejer sig blandt andet om en udløbsklausul, der betyder, at den del af aftalen, som handler om import af industrivarer og landbrugsfødevarer, udløber den 31. december 2029. Der er også en suspensionsklausul, der betyder, at Kommissionen kan suspendere aftaler om told, hvis USA hæver sit toldloft fra de nuværende 15 procent.

Aftalen betyder, at EU fjerner told på amerikanske industrivarer som biler og giver en markedsfordel til amerikanske landbrugsvarer. Dog er der indført en beskyttelsesmekanisme, så Kommissionen kan indlede en undersøgelse, hvis import fra USA truer EU’s industrier.

Bernd Lange (S&D, Tyskland), der er formand for Udvalget om International Handel (INTA) og ordfører på aftalen, sagde på et pressemøde: ”På trods af presset stod Parlamentet fast under disse forhandlinger. Vores beslutsomhed har givet resultater og ført til en stærkere aftale for europæiske virksomheder og borgere og langt mere robuste beskyttelsesmekanismer end i det oprindelige forslag”.

Nu mangler Rådet at godkende aftalen, før den kan træde i kraft.  

 

Mere gennemsigtighed til flypassagerer

Flypassagerer kan se frem til mere gennemsigtighed og flere rettigheder, når de køber flybilletter.  

Europa-Parlamentet er nemlig blevet enige med Ministerrådet om nye regler, der blandt andet sikrer prisgennemsigtighed, så en flybillets pris vises inklusiv bagage, du kan have med i flyet. Flyselskaberne kan til gengæld tilbyde billigere billetter til passagerer, der fravælger dette.  Det bliver også gratis for børn under 14 år at sidde sammen med deres forældre.

Aftalen omfatter samtidig en opdatering af reglerne for erstatning. Det betyder blandt andet, at passagerer har ret til at få tilbudt en ny billet i tilfælde af aflysning og ret til at få kompensation, hvis flyet er forsinket i mere end tre timer. Det gælder også, hvis turen aflyses 14 dage inden rejsen. Flyselskaber undtages dog disse krav i tilfælde af omstændigheder uden for deres kontrol, som for eksempel krig, vejr og andre passagerers opførsel.  

Aftalen om flypassagerers rettigheder faldt på plads mandag. Formand for Europa-Parlamentet Roberta Metsola udtalte efterfølgende på et pressemøde, at aftalen er et resultat af Parlamentets hårde arbejde for at gøre det mere tydeligt for rejsende, hvad de egentlig køber.

”Denne aftale vil styrke flypassagerers rettigheder i hele Europa. Den vil skabe større gennemsigtighed og forudsigelighed for både forbrugere og flyselskaber uden at skabe unødvendigt bureaukrati for vores fly industri”, sagde hun.

Aftalen skal godkendes endeligt af Parlamentet og Rådet inden for de næste seks uger.

 

Nye migrationsregler muliggør udrejsecentre i tredjelande  

Det bliver muligt at sende afviste asylansøgere til modtagecentre uden for EU. Det vedtog Europa-Parlamentet onsdag i en formel afstemning om nye migrationsregler.

Reglerne giver også EU-lande mulighed for at tilbageholde mennesker i op til to år, som ifølge myndighederne udgør en risiko for at flygte. For børn gælder det i op til seks måneder. Man giver også myndighederne tilladelse til at eftersøge personer, der ikke har ret til at være i EU, og tilbageholde deres private genstande.

De såkaldte ”return hubs” er modtagecentre i lande uden for EU, som et medlemsland har indgået en aftale med, og som overholder menneskerettigheder og international lov. Uledsagede børn må dog ikke sendes til disse centre.

Ordfører på lovforslaget Malik Azmani (Renew, Nederlandene) udtaler: ”Tilbagesendelse er den sidste brik i Europas migrationssystem, og jeg er enormt stolt over, at det nu er på plads”.  

Rådet skal nu også godkende lovforslaget.  

 

Hurtigere udfasning af farlig kemi i kosmetik

Det skal gå hurtigere med udfasningen af kræftfremkaldende kemi i kosmetik. Samtidig bliver kravene til mærkning af både kemi og gødning enklere for at styrke konkurrenceevnen.

Det står klart efter tirsdag aften, hvor Europa-Parlamentet og Ministerrådet blev enige om den såkaldte ”kemi-omnibus”, der skal forenkle reglerne om kemikalier.

Det betyder blandt andet, at kravene til mærkning af kemi bliver mere fleksible – for eksempel udvides brugen af digital mærkning. Det er til gengæld et krav, at mærkatteksten på produkter skal være letlæselig.

Forenklingen skal gøre det nemmere for virksomheder at overholde krav og styrke deres konkurrenceevne. Dog uden at gå på kompromis med EU’s forbrugerbeskyttelse og ansvar for miljøet, siger medordfører på aftalen Dimitris Tsiodras (EPP, Grækenland) fra Udvalget om Miljø, Klima og Fødevaresikkerhed (ENVI): ”Med denne aftale har vi demonstreret, at simplificering og en høj grad af beskyttelse kan gå hånd i hånd”.

Ordføreren fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse (IMCO), Piotr Müller (ECR, Polen), udtaler: ”Kunne vi være gået længere? Bestemt. Der er problemstillinger, vi fortsat vil presse på for i fremtidige evalueringer. Men dagens resultat er en ægte sejr for EU's konkurrenceevne”.

Parlamentet og Rådet skal nu formelt godkende aftalen, før den kan træde i kraft.

 

Landmænd får lettere adgang til genmodificerede planter

Færre pesticider og højere udbytte. Det kan planteavlere formentlig se frem til med en ny lov om genomteknikker (NGT’er), som Europa-Parlamentet vedtog onsdag. Genomteknikkerne bruges i planteforædling og er en metode til at foretage præcise ændringer i en afgrødes DNA, så den for eksempel bliver mere resistent over for klimaforandringer eller insektangreb.

Formålet med aftalen er netop at give landmænd bedre konkurrencevilkår ved at lette adgangen til planter, der er klima- og skadedyrsresistente, så man kan sikre EU’s fødevaresikkerhed.

De nye regler ændrer tilgangen til, hvordan man kategoriserer planter. Genomteknikkerne opdeles nu i to kategorier, NG-1 og NG-2, med forskellige krav til indhentning af tilladelser.

Under den første kategori er planter, hvor ændringerne også kunne være opnået med konventionel forædling. De anses derfor som konventionelle planter efter kontrol og kan sælges sådan. Ved den anden kategori gælder planter, der i højere grad er blevet modificeret og stadig er omfattet de eksisterende GMO-regler. De vil derfor kræve tilladelser at sælge i EU.

”Dette er en historisk sejr for Europas landbrugere og Europas fremtid. Ved at godkende anvendelsen af NGT'er har vi valgt innovation, konkurrenceevne og fødevaresikkerhed”, udtalte ordfører Jessica Polfjärd (EPP, Sverige).

De nye regler træder i kraft om 2 år.

 

Strømlining af planteforædling i EU

Det er ikke kun NGT’er, der er blevet behandlet i Parlamentet. Der er også kommet nye standarter for PRM, såkaldt ”planteformeringsmateriale” - et begreb, der dækker over blandt andet frø, stiklinger og planter, der anvendes til at dyrke nye planter.

Aftalen faldt på plads mandag mellem Europa-Parlamentet og Ministerrådet og skal strømline sektoren og sikre ensartet kvalitet i hele EU. Den skal også sørge for mere fokus på biodiversitet og støtte til små producenter.

Og aftalen rammer den helt rigtige balance mellem at sikre høj kvalitet og samtidig give medlemslandene den fleksibilitet, de har brug for, udtaler ordføreren på området, Herbert Dorfmann (EPP, Italien): ”Det er en god aftale for landmænd, for planteforædlere og for miljøet”, siger han.

Hvis aftalen formelt godkendes af Parlamentet og Rådet, vil den træde i kraft om fire år.

 

Enklere regler og forbud mod at afklæde med AI

Det skal være forbudt at fremstille seksuelt eksplicit indhold af personer uden deres samtykke ved hjælp af kunstig intelligens – de såkaldte ”nudifier”-funktioner. I hvert fald hvis det står til Europa-Parlamentet, der onsdag endegyldigt gav grønt lys til lovforslaget. Forbuddet skal også ramme fremstilling af AI-materiale med seksuelt misbrug af børn.

Lovforslaget er en del af en AI-omnibus, der, udover tilføjelsen af forbuddet mod nudifier-funktioner, har til formål at forenkle og afklare AI-reglerne for virksomheder. Det betyder blandt andet, at man giver længere deadlines for virksomheder, der benytter systemer, som kan have store konsekvenser, hvis de ikke virker korrekt. Det, man på EU-sprog kalder ”højrisiko”-systemer. Parlamentet vil også afklare, hvilke systemer   der er omfattet af de krav, der gælder ”højrisiko”-systemerne.

Formålet med forenklingen er at sikre virksomheders konkurrenceevne i takt med, at både EU og resten af verden øger brugen af kunstig intelligens. Derfor vil MEP’erne også undtage små og mellemstore virksomheder fra visse krav.

I debatten før afstemningen kaldte Henrik Dahl (LA/EPP) AI-omnibussen nødvendig og udtalte, at det er en ”lovpakke, der bygger på de rigtige principper, proportionalitet, færre overlappende regler og bedre muligheder for at innovere og investere”.

Rådet skal nu formelt godkende aftalen, før den kan træde i kraft.

 

Ukraine og Moldova træder ind i første tiltrædelsesfase

Ukraine og Moldova træder nu ind i det første stadie af EU-tiltrædelsesforhandlingerne. Det sker, efter medlemslandene har givet deres enstemmige ja til, at de to lande er klar til at begynde det, der kaldes ”Klynge 1 – De grundlæggende områder”.  https://

Klyngen betragtes som hjørnestenen i tiltrædelsesprocessen og sikrer, at landene lever op til tiltrædelseskriterierne, også kendt som ”Københavnerkriterierne”, om demokrati, retsstat og økonomisk stabilitet.

I en fælles erklæring byder MEP’erne fra Udenrigsudvalget (AFET) og ordførere på forhandlinger med Ukraine og Moldova de to lande velkommen. De understreger vigtigheden af, at landene nu træder ind i første klynge og kalder det ”rygraden i tiltrædelsesprocessen”.

MEP’erne nævner også, at Europa-Parlamentet står fast ved Ukraine og Moldovas side og vil ”støtte deres europæiske vej og ambitiøse reformdagsorden samt arbejde tæt sammen med alle institutioner for at sikre, at denne proces skrider frem hurtigt, retfærdigt og med den ambition, som denne historiske mulighed kræver”.

 

EU-udvidelse: Det går op og ned på vejen til medlemskab

Listen over lande, der er potentielle EU-kandidater er måske lang – men de er bestemt ikke lige langt i processen. Onsdag gennemgik Udenrigsudvalget (AFET) EU-tiltrædelsesprocessen for fem lande på Vestbalkan: Albanien, Bosnien-Hercegovina, Kosovo, Montenegro og Nordmakedonien. Det samme for Georgien og Tyrkiet.

Albaniens ønske om at afslutte de indledende forhandlinger inden slutningen af 2027 er afhængig af kvaliteten af landets reformer og ikke blot vedtagelsen af dem på papiret, slog MEP’erne fast. De opfordrede Bosnien-Hercegovina til at forny sit EU-engagement og få indført demokratiske reformer. MEP’erne var også bekymrede over, at det har taget Kosovo over et år at sammensætte en ny regering.

Montenegros ambitioner om at blive det 28. medlemsland blev budt velkommen, så vidt landet kan fortsætte sin stabile indsats. Det samme gjorde Nordmakedoniens engagement, dog med MEP’ers ærgrelse over manglen på udvikling siden 2025.

Tilbagefald i Georgien og stilstand Tyrkiet

Mere kritiske var MEP’erne overfor både Georgiens og Tyrkiets proces. MEP’erne advarede mod den anti-EU-vej, Georgiens regering bevæger sig ned ad i øjeblikket og udtaler, at regimet: ”fortsætter med at afvikle demokratiske institutioner, bringe uafhængige medier til tavshed og tilbageholde et af de højeste antal politiske fanger i regionen, herunder Sakharov-prismodtageren Mzia Amaglobeli”, sagde ordfører Rasa Juknevičienė (EPP, Litauen).

På trods af Tyrkiets gentagne udtalelser om fortsat at arbejde for et EU-medlemskab, står landets udvikling stille. MEP’erne opfordrer derfor regeringen til at gøre en solid indsats for at komme tilbage på det rette spor.

Parlamentet rettede også kritik mod Kommissionen og Rådet, der, ifølge dem, vender det blinde øje til udviklingen i landet: ”Denne tavshed underminerer EU's image og troværdighed og fremmedgør yderligere de mest pro-europæiske og pro-demokratiske dele af det tyrkiske samfund, med konsekvenser, der kan tage år at vende”, udtalte ordfører Sancho Nachez Amor (S&D, Spanien).

Grønnere biler fra køb til skrot

En grønnere livscyklus for køretøjer – fra design til bortskaffelse. Det skal en ny aftale sikre, som Europa-Parlamentet torsdag gav grønt lys til.

Aftalen er et led i EU’s tiltag for en mere cirkulær økonomi. Det betyder blandt andet, at biler skal designes på en måde, så man kan udskifte dele så nemt som muligt, og at man bruger mere genanvendeligt plastik i bilerne. Det betyder også, at producenter får mere ansvar i forbindelse med at bortskaffe solgte køretøjer, når de ikke længere kan køre.

Man vil også gøre det nemmere at sælge biler videre som privatperson ved at fjerne nogle af kravene til certifikater. Samtidig skal reglerne stoppe videresalg af brugte køretøjer, der ikke er egnede til at køre mere.

Reglerne er vigtige skridt til at styrke bilsektorens overgang til en cirkulær økonomi, siger medordfører Paulius Saudargas (EPP, Litauen): ”Forlængelse af køretøjers levetid er ikke kun mere bæredygtigt, men gavner også forbrugeren og lokale virksomheder”.

Hvis Rådet også godkender aftalen, træder den i kraft om to år.

 

Næste uge i Parlamentet

I næste uge skal MEP’erne mødes i deres respektive udvalg og debattere områder såsom forsvarsinnovation, digital euro og beskyttelse af arbejdstagere.

Bekæmpelse af seksuelt misbrug af børn. Parlamentet og Rådet vil mandag forsøge at nå til enighed om at opdatere EU-direktivet om bekæmpelse og forebyggelse af seksuelt misbrug af børn.

Beskyttelse af arbejdstagere. Tirsdag er der forhandlinger om at opdatere tiltag, der beskytter arbejdstagere mod blandt andet eksponering af farlig kemi på arbejdspladsen.

Digital rejseansøgning. Forhandlere fra Parlamentet og Rådet vil tirsdag drøfte en aftale om at oprette et digitalt rejseansøgningssystem baseret på forhåndsgodkendte identitetsdokumenter. Det skal forkorte ventetiderne til indrejse i EU.

Militær mobilitet. Tirsdag vedtager Udvalget om Sikkerhed og Forsvar (SEDE) og Transport- og Turismeudvalget (TRAN) deres holdning til tiltag, der skal lette transporten af militært udstyr og personer i EU. Det omfatter blandt andet også en nødramme for hurtig indsættelse af styrker.

Forsvarsinnovation. Udvalget om Sikkerhed og Forsvar (SEDE) og Udvalget om Industri, Forskning og Energi (ITRE) vil torsdag stemme om oprettelsen af et EU-program for agil og hurtig forsvarsinnovation (AGILE). Det skal sætte fart i nye forsvarsteknologier fra laboratoriet til praktisk militær brug.

Den Europæiske Centralbank. MEP’erne i Økonomi- og Valutaudvalget (ECON) afholder deres jævnlige debat med formand for Den Europæiske Centralbank (ECB), Christine Lagarde, hvor de forventes at drøfte konsekvenserne af geopolitiske spændinger for pengepolitikken.

Digital euro. Økonomi- og Valutaudvalget (ECON) skal også stemme tirsdag om et forslag om at oprette den digitale euro. De vil drøfte, hvordan man skaber rammer, så de samme regler gælder i hele eurozonen.

EU-Mexico-aftalen. Udvalget om International Handel (INTA) og Udenrigsudvalget (AFET) skal stemme om, hvorvidt de vil anbefale en vedtagelse af ”EU-Mexico Moderniseret Global Aftale” og den medfølgende midlertidige handelsaftale tirsdag.

EU's strategi for hjerte-kar-sygdomme. Udvalget om Folkesundhed (SANT) vil vedtage sit bidrag til EU's "Safe Hearts"-plan for at fremme forebyggelse af hjerte-kar-sygdomme onsdag.  

"Bruxelles-dialog" med russiske demokratiske kræfter. Formand for Europa-Parlamentet Roberta Metsola og næstformand Pina Picierno, kommissærerne Andrius Kubilius og Marta Kos samt udenrigskommissær Kaja Kallas åbner tirsdag for den anden udgave af "Bruxelles-dialog"-konferencerne, der samler repræsentanter for russiske demokratiske kræfter og antikrigsaktivister.

 

Rejsestipendium: Ledige pladser på presseture til Strasbourg

Arbejder du som journalist, og vil du følge debatterne og afstemningerne i EU’s folkevalgte forsamling? Så kan du søge Europa-Parlamentets rejsestipendium til plenarsamlingerne i Strasbourg.

For at øge forståelsen for Europa-Parlamentets vigtige arbejde tilbyder vi et rejsestipendium til journalister, der gerne vil med til Strasbourg for at lære mere om EU og møde de danske MEP’er.

Du kan søge om at komme afsted til følgende plenarsamlinger i 2026:

• September d. 14.-16.
• Oktober d. 5.-7.
• Oktober d. 19.-21.
• November d. 23.-25.
• December d. 14.-16.

Ansøgningen sendes på mail til vores pressemedarbejdere Lea og Oscar.

 

Redaktionen afsluttet fredag d. 19/06/2026 kl.11.30
Ansvarshavende: Sune Olofsson Hansen
Redaktionen: Sara Preuss Justesen, Oscar Ørtoft Pedersen & Lea Hovmand Jørgensen
Pressekontakt: Lea Hovmand Jørgensen / Tlf. 22 11 43 77
                           Oscar Ørtoft Pedersen / Tlf. 25 48 87 11