EP-Nyt #30: Nye regler for flyrejsende, bilister og unge på nettet
Rejsende skal kunne tage to genstande med sig på flyet, og færre virksomheder bør underlægges kravet om bæredygtighedsrapportering. Sådan lyder to af budskaberne i denne uge fra Parlamentet, der også har set på rettighederne for bilister og unge på nettet.
Denne uge har Parlamentet både set på rettighederne for dem, der færdes i luften, på de europæiske veje og på internettet. Mandag vedtog Transport- og Turismeudvalget sin holdning til flere nye forslag om flyrejsendes rettigheder. Dagen efter godkendte udvalget desuden en opdatering af EU’s regler for kørekortet.
Også Ukraine og oprustning har været på dagsordenen. Denne uge er Rådet og Parlamentet nemlig blevet enige om et program for en fælles forsvarsindustri, ligesom to udvalg har vedtaget et forslag om at forbyde importen af gas fra Rusland. Ikke mindst har Retsudvalget vedtaget sin holdning til en række ændringer om rapportering af bæredygtighed.
Derfor kan du i denne uge læse om:
- Omnibus: Enklere regler for bæredygtighedsrapportering
- Enighed om et stærkere program for forsvarsindustrien
- MEP’erne vil sikre flere af flypassagerernes rettigheder
- MEP’erne støtter forbud mod russisk gas
- Nye værktøjer skal beskytte mindreårige online
- Transportudvalg vedtager nye kørselsregler
- Det sker i den kommende uge
- Europa-Parlamentet byder to nye trainees velkommen
- Bliv trainee hos Europa-Parlamentet i foråret 2026
- Rejsestipendium: Ledige pladser på presseture til Strasbourg
Rigtig god læselyst!
Omnibus: Enklere regler for bæredygtighedsrapportering
Færre virksomheder skal rapportere om bæredygtighed og due diligence.
Det er ét af hovedpunkterne i den forenkling af rapporteringsreglerne, som medlemmer af Retsudvalget (JURI) mandag vedtog sin holdning til. Ændringerne, der er en del af ”Omnibus-I”-pakken, fik 17 stemmer for, 6 imod og 2 blanke stemmer.
Med forslaget skal antallet af virksomheder, der er forpligtet til at rapportere om bæredygtighed, begrænses. Her ønsker MEP’erne, at kun virksomheder med mere end 1000 medarbejdere og en årlig omsætning på mere end 450 millioner euro, skal rapportere.
Grænsen skal derimod være en anden, når det handler om rapportering af såkaldt due diligence. Denne del dækker over virksomhedens påvirkning af menneskerettigheder og miljøet. Her skal kravet om rapportering kun gælde for virksomheder med mere end 5000 medarbejdere og en omsætning over 1,5 milliarder euro, lyder det. Overtræder virksomhederne deres due diligence-forpligtelser, skal de stilles til ansvar i henhold til den nationale lovgivning.
Samtidig skal Kommissionen oprette en digital ’one stop-shop’ med gratis adgang til skabeloner, retningslinjer og informationer til virksomheder.
Såfremt Parlamentet godkender holdningen ved næste uges plenarsamling, kan Parlamentet og Rådet indlede forhandlinger om den endelige lovgivningstekst den 24. oktober.
Enighed om et stærkere program for forsvarsindustrien
For første gang vil EU oprette et fælles program for en europæisk forsvarsindustri (EDIP).
Det er Rådet og Parlamentet blevet enige om torsdag i denne uge. Formålet er at styrke den samlede forsvarsteknologi og -industri i Europa og fælles indkøb af udstyr til Ukraine.
Den overordnede pulje til programmet ligger på 1,5 milliarder euro, hvoraf 300 millioner euro vil gå til støtte til Ukraine. Derudover er man enige om at oprette et såkaldt ’FAST’-instrument, der skal øge den samlede økonomiske ramme med yderligere 150 millioner euro gennem yderligere bidrag.
Som en del af aftalen vil man indføre et ’køb europæisk’-princip, der skal sikre evnen og rettighederne til at producere forsvarsmateriel i Europa.
Rådet og Parlamentet skal hver især formelt godkende aftalen, før den kan træde i kraft. I Parlamentet vil Udvalget om Industri, Forskning og Energi (ITRE) og Udvalget om Sikkerhed og Forsvar (SEDE) stemme samlet om aftalen d. 20. oktober.
MEP’erne vil sikre flere af flypassagerernes rettigheder
Står det til medlemmerne af Parlamentet, skal flypassagerer beholde retten til kompensation efter tre timers forsinkelse.
Det står klart efter Transport- og Turismeudvalget tirsdag vedtog Parlamentets forhandlingsposition på området. Parlamentet ønsker også at bevare flyrejsendes ret til at refundere eller omdirigere deres rejse. Her stemte 34 for, imens to stemte blankt eller undlod at stemme.
Med ønsket om at bevare flere af flypassagerernes rettigheder, er Parlamentet uenig med Rådet, der foreslår at slække på reglerne ved, at flyene skal være mindst fire til seks timer forsinket, før der kan udløses en kompensation.
Medlemmerne af Parlamentet ønsker samtidig, at flypassagerer skal have ret til at medbringe en gratis personlig ejendel - såsom en håndtaske - sammen med en lille kuffert. Desuden skal der ikke længere være gebyrer ved check-ind, hverken online eller i lufthavnen, ligesom der ikke skal være gebyrer på at korrigere en booking eller bestille sæder til børn.
Med vedtagelsen kan Parlamentet og Rådet, med det danske formandskab i spidsen, indlede forhandlinger om de opdaterede regler for flypassagerers rettigheder.
MEP’erne støtter forbud mod russisk gas i EU
Med et nyt lovforslag ønsker Parlamentet at undgå, at Rusland kan bruge energiforsyningen til EU som et våben.
Derfor vedtog Udvalget om Industri, Forskning og Energi (ITRE) og Udvalget for International Handel (INTA) torsdag et forslag om at forbyde importen af russisk naturgas og russisk gas via rørledninger fra januar 2026. Forbuddet skal også gælde olie.
For kontrakter, der er indgået for korte perioder, træder reglen først i kraft til juni 2026, og for længere kontrakter gælder forbuddet fra januar 2027. Med lovændringen vil energioperatører kunne opsige kontrakter om gasimport med Rusland med henvisning til ”force majeure”.
Teksen rummer også foranstaltninger, der skal modvirke at gas og olie importeres fra Rusland på trods af reglerne, eksempelvis gennem skyggeflåder.
Lovforslaget er blevet vedtaget med 83 stemmer for, 9 imod og 1 blank. Udvalget stemte ligeledes for at åbne forhandlingerne med medlemslandene, under ledelse af det danske formandskab, og emnet bliver desuden taget op i næste uges plenarsamling i Strasbourg.
Nye værktøjer skal beskytte mindreårige online
Udvalget for det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse (IMCO) er bekymretde over de store online platformes manglende evne til at beskytte mindreårige online.
I en ny rapport, som blev vedtaget torsdag, foreslår udvalget en række tiltag, der skal beskytte mindreårige online. Rapporten er både en opfordring til Kommissionen om at håndhæve den eksisterende lovgivning bedre, ligesom den kommer med anbefalinger til et kommende forslag fra Kommissionen på området.
I rapporten opfordrer MEPerne til, at EU indfører en digital minimumsgrænse på 16 år, der skal gælde på sociale medier og sider med kunstig intelligens - med mindre man har forældrenes samtykke. Der bør samtidig indføres regler for manipulerende virkemidler og afhængighedsskabende design såsom ”infinite scroll” og at næste video automatisk bliver afspillet.
En tredje pointe i rapporten handler om, at der skal være et standardforbud mod afhængighedsskabende virkemidler for mindreårige.
Parlamentet skal stemme om anbefalingerne til at forbedre mindreåriges sikkerhed på nettet til Plenarsamlingen d. 24. til 27. november.
Digitalt kørekort klar til at træde i kraft
En toårig prøveperiode for nye bag rattet og en fratagelse af køreretten, der også gælder i udlandet.
Det bliver en del af EU’s opdaterede kørekortsregler, som tirsdag blev godkendt af transportudvalget. Ændringerne skal være med til at reducere sammenstød og øge sikkerheden på de europæiske veje.
Opdateringen rummer også et forslag om, at kørekortet skal være gældende i maksimalt 15 år ad gangen, og at det digitale kørekort skal udgøre det primære format. Dog skal bilister have ret til at kræve et fysisk kort.
Ændringerne om kørekortet blev vedtaget af Transport- og Turismeudvalget med 29 stemmer for og 7 imod. En anden del, der vedrører fratagelse af kørekort, fik 31 stemmer for og fem imod.
De nye regler forventes at blive endeligt vedtaget af hele Parlamentet på plenarsamlingen i Strasbourg i næste uge. Reglerne træder derefter i kraft, 20 dage efter de publiceres i Den Europæiske Unions Tidende. Medlemslandene har herefter fire år til at implementere lovene nationalt.
Det sker i den kommende uge
I næste uge er MEP’erne for anden gang i oktober samlet til plenarsamling i Strasbourg. Som altid er der et tætpakket program med både debatter og afstemninger – blandt andet om fredsaftalen for Gaza og EU’s arbejdsprogram for 2026.
EU’s rolle i fredsaftalen for Mellemøsten. Parlamentets medlemmer og repræsentanter fra Kommissionen vil tirsdag morgen debattere den seneste fredsaftale for Mellemøsten og EU’s rolle heri. EU er klar til at sikre implementeringen af fredsaftalen, har Parlamentets formand, Roberta Metsola, udtalt.
Debat om støtten til Ukraine og brugen af indefrosne russiske midler. Sammen med Kommissionen og Rådet vil medlemmerne af Parlamentet tirsdag debattere støtten til Ukraines genopbygning og forsvar. Her vil man blandt andet diskutere det ” krigsskadeerstatningslån”, som Kommissionsformanden bragte på banen i sin State of the European Union-tale, der baserer sig på de russiske indefrosne midler på 185 milliarder euro.
Modtageren af Sakharovprisen 2025 afsløres. Roberta Metsola afslører onsdag, hvem der får Sakharovprisen for Tankefrihed 2025. Blandt de tre endelige finalister er de fængslede journalister Andrzej Poczobut fra Belarus og Mzia Amaglobeli fra Georgien. Derudover er journalister og nødhjælpsarbejdere i Palæstina og øvrige konfliktzoner nomineret og repræsenteret af Palestinian Journalists Syndicate, Røde Halvmåne og UNRWA. Den sidste endelige kandidat er de serbiske studerende, der tog initiativ til omfattende demonstrationer efter kollapset af stationsbygningen i Novi Sad.
Flere tidligere modtagere af Sakharovprisen har efterfølgende vundet en Nobels Fredspris, som det er tilfældet med den seneste vinder af Nobels Fredspris, María Corina Machado, og eksempelvis Nelson Mandela.
Parlamentets prioriteter til møde i Det Europæiske Råd. Onsdag formiddag skal Parlamentets medlemmer debattere deres prioriteter til næste uges møde i Det Europæiske Råd. Til debatten vil man blandt andet se nærmere på EU’s fremtidige støtte til Ukraine, unionens konkurrenceevne og EU’s reaktion på udviklingen i Israel og Palæstina.
Sergey Tihanovski og Sviatlana Tsikhanouskaya taler til Parlamentet. I juni måned blev oppositionspolitikeren Sergey Tihanovski, der modtog Sakharovprisen i 2020, løsladt fra fængslet i Belarus. Sammen med den anden prominente oppositionsleder fra Belarus, Sviatlana Tsikhanouskaya, holder han en tale til Parlamentet onsdag middag. Tirsdag den 21. oktober afholdes en debat i Parlamentet om situationen i Belarus, og torsdag d. 23. vil MEP’erne stemme om en fælles udtalelse.
MEP’erne tester Kommissionen i arbejdsprogrammet for 2026. På tirsdag vil Kommissionen præsentere sine politiske prioriteter for 2026. Herefter vil medlemmerne af Parlamentet udspørge Kommissionen i programmet og selv komme med deres forslag til prioriteter for det kommende år.
COP30: MEP’ernes krav til dette års klimaforhandlinger i FN. Forud for dette års klimakonference COP30 den 10. til 21. november skal Parlamentet vedtage sine krav. Onsdag vil MEP’erne derfor debattere kravene, som de skal stemme om torsdag. I udkastet fremhæver medlemmerne behovet for at fremskynde EU’s energiomstilling. Samtidig opfordrer teksten det internationale samfund til at være opmærksomme på konflikters påvirkning af klimaet.
Afstemning om enklere vurderingsregler for kemikalier. Tilgangen ”Ét stof, én vurdering” skal styrke forenklingen og gennemsigtigheden af EU’s regler for kemikalier. Mandag vil Parlamentet debattere en opdatering af reglerne, man allerede er nået til enighed med Rådet om. Tirsdag skal medlemmerne stemme om opdateringen. I en særskilt afstemning skal MEP’erne vurdere, om de ønsker at fremskynde forslaget om at udskyde anvendelsen af den reviderede forordning om kemikalier, der er en del af ’Omnibus-VI’-pakken.
Daphne Caruana Galizia-prisen for Journalistik. Vinderen af Daphne Caruana Galizia-prisen for Journalistik bliver annonceret tirsdag aften i Parlamentets presserum.
Læs hele programmet for næste uges plenarsamling her.
Europa-Parlamentet byder to nye trainees velkommen
Oktober måned har ikke kun budt på flere plenarsamlinger og et EU-topmøde for Parlamentets danske afdeling. Kontoret i København har også budt to nye trainees velkommen: Kristine Stig Davidsen og Ida Svantemann Vestergård.
Kristine har læst en bachelor i Medievidenskab på Aarhus Universitet og er netop hjemvendt fra et semester på La Trobe University i Melbourne. Hun har under sin studietid arbejdet som studentermedhjælper i kommunikationsafdelingen i Aarhus Kommunes Teknik og Miljø-forvaltning og har også erfaring med kampagnearbejde fra Operation Dagsværk og Vedvarende Energi.
Kristine skal producere indhold til Europa-Parlamentet i Danmarks forskellige sociale medieplatforme og hjælpe med at afvikle events.
“Jeg glæder mig til at blive klogere på EU og at bringe Bruxelles tættere på danskerne. Og jeg føler mig særligt heldig over at få lov til at gøre det under det danske formandskab.”
Tidligere i år afsluttede Ida sin professionsbachelor i Journalistik hos Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. Under uddannelsen var Ida 1,5 år i praktik hos A4 Medier, hvor hun dækkede arbejdsmarkedet. Ida har blandt andet skrevet for POV International, Netavisen PIO og nyhedsbrevet Bruxelles & Omegn.
Som pressetrainee skal Ida skrive det ugentlige nyhedsbrev fra Europa-Parlamentets kontor i Danmark og stå til rådighed for journalister, der ønsker at dække Parlamentets arbejde.
”Jeg har glædet mig meget til få lov til at dykke ned i det arbejde, vores parlamentarikere sidder med i Strasbourg. Og så håber jeg, at jeg kan hjælpe nogle af de journalister, der skriver om Parlamentet.”
Bliv trainee hos Europa-Parlamentet i foråret 2026
Hvis du gerne vil have fingrene helt ned i EU-samarbejdet og få erfaring fra en international politisk organisation, kan du nu søge en af de to stillinger som lønnet trainee på Europa-Parlamentets kontor i København. Det er en oplagt mulighed for at opleve det europæiske demokrati helt tæt på.
Den ene stilling er som trainee i presseteamet, hvor du kan prøve kræfter med mange forskellige journalistiske opgaver og formater - fra nyhedsbreve, læserbreve og artikler til pitching af historier til pressen.
Den anden stilling er som trainee i teamet for kommunikation, hvor vil prøve kræfter med mange forskellige kommunikationsopgaver - alt fra indhold til Facebook og Instagram til udarbejdelse af visuelle og grafiske elementer for begivenheder.
De to stillinger er lønnede og løber over fem måneder fra den 1. marts 2026 til den 31. juli 2026. Ansøgningsfristen er den 31. oktober 2025.
Du kan læse mere om og søge stillingen med fokus på journalistik her og stillingen med fokus på kommunikation og sociale medier her.
Der er også hundredvis af andre traineepladser rundt omkring i Europa-Parlamentet. Dem kan du læse mere om her.
Rejsestipendium: Ledige pladser på presseture til Strasbourg
Arbejder du som journalist, og vil du følge debatterne og afstemningerne i EU’s folkevalgte forsamling? Så kan du søge Europa-Parlamentets rejsestipendium til plenarsamlingerne i Strasbourg.
For at øge forståelsen for Europa-Parlamentets vigtige arbejde tilbyder vi et rejsestipendium til journalister, der gerne vil med til Strasbourg for at lære mere om EU og møde de danske MEP’er.
De fleste pladser i resten af 2025 er optaget, men hvis du vil på venteliste til en eller flere samlinger, skal du være velkommen til at rette henvendelse.
Du kan allerede nu søge om at komme afsted til følgende plenarsamlinger i 2026:
- Februar d. 9.-11.
- Marts d. 9.-11.
- April d. 27.-29.
- Maj d. 18.-20.
Ansøgningen sendes på mail til vores pressemedarbejdere Lea og Oscar.
Redaktionen afsluttet fredag 17/10/2025 kl. 16:00
Ansvarshavende: Sune Olofsson Hansen
Redaktionen: Ida Svantemann Vestergård, Oscar Ørtoft Pedersen & Lea Hovmand Jørgensen
Pressekontakt: Lea Hovmand Jørgensen / Tlf. 22 11 43 77
Oscar Ørtoft Pedersen / Tlf. 25 48 87 11