EP-Nyt #23: Indefrosne russiske midler kan være på vej til Ukraine

Med en plenarsamling, der står for døren, har MEP’erne brugt denne uge på at forberede sig til de kommende afstemninger og debatter. Du kan læse mere om, hvad der har været på programmet i denne uges nyhedsbrev.

God læselyst!

• Støtte til Ukraine gennem indefrosne russiske midler: ”Byrden med at genopbygge Ukraine ligger hos Rusland”
• De tre finalister til Sakharovprisen 2024 er blevet udvalgt
• Metsola til EU-topmøde: ”Vi vil, og vi skal, blive ved med at stå sammen med Ukraine”
• Nye regler for luftrummet skal give bedre flyruter og færre forsinkelser
• EU-budget 2025: fokus på forskning, sundhed, uddannelse og klimahandling
• Historisk EU-dom over Apple: En god nyhed for europæiske borgere
• EU og Kina: Digitalt kursus for undervisere i november
• Bliv trainee til foråret 2025
• Rejsestipendium: ledige pladser på presseture til Strasbourg
• Næste uges plenarsamling

Du kan få daglige opdateringer på Europa-Parlamentet og de danske MEP’ers arbejde ved at følge os på Facebook, X og Instagram.

 

Støtte til Ukraine gennem indefrosne russiske midler: ”Byrden med at genopbygge Ukraine ligger hos Rusland”

En økonomisk støttepakke til Ukraine kan være på vej bestående af et ekstraordinært MFA-lån på op til 35 mia. EUR og en ny lånesamarbejdsmekanisme på op til 45 mia. EUR.

Mandag stemte et flertal af MEP’erne i Udvalget om International Handel (INTA) nemlig for Europa-Kommissionens forslag om den økonomiske støttepakke.

31 stemte for, 4 stemte imod, og ingen undlod at stemme ved udvalgets møde.

Støttepakken er EU’s bidrag til G7-planen om at støtte Ukraine med op til omtrent 45 mia. EUR. Tilbagebetalingen af det ekstraordinære MFA-lån og af lånene fra andre G7-lande skal komme fra ekstraordinære indtægter fra indefrosne russiske statsaktiver fra centralbanken. Støttepakken skal afhjælpe Ukraines presserende finansieringsbehov, der er vokset som følge af Ruslands brutale krig.

”Ved at bruge indtægter fra indefrosne russiske aktiver sender vi et klart signal om, at byrden med at genopbygge Ukraine ligger hos de ansvarlige for landets ødelæggelse, nemlig Rusland. At få Rusland til at betale er et vigtigt skridt. Ukraine kæmper ikke kun for sin egen eksistens og frihed, men også vores. Dette forslag understreger EU's urokkelige forpligtelse til Ukraines suverænitet og økonomiske robusthed,” lød det fra ordfører Karin Karlsbro (Renew) forud for afstemningen i udvalget.

MFA-lånet bliver stillet til rådighed i slutningen af 2024 med udbetaling i 2025, og det skal tilbagebetales over en periode på højst 45 år. MFA-lånet er betinget af Ukraines fortsatte forpligtelse til at opretholde effektive demokratiske mekanismer, respektere menneskerettighederne og yderligere politiske betingelser, der skal fastlægges.

Europa-Parlamentet skal stemme om forslaget på næste uges plenarsamling. Det Europæiske Råd planlægger at vedtage forordningen efter MEP’ernes afstemning.

 

 

De tre finalister til Sakharovprisen 2024 er blevet udvalgt

Venezuelas María Corina Machado og den nyvalgte præsident Edmundo González Urrutia, Israel/Palæstina-foreningerne ”Women Wage Peace” og ”Women of the Sun” og akademikeren og antikorruptionsaktivisten Dr. Gubad Ibadoghluand fra Aserbajdsjan.

Det er de tre finalister til Sakharovprisen for tankefrihed 2024, der blev valgt af MEP’erne i Udenrigsudvalget (AFET) og Udviklingsudvalget (DEVE) torsdag blandt dem, der allerede var nomineret af MEP’erne og de politiske grupper. Du kan se annonceringen af finalisterne til Sakharovprisen 2024 her.

På torsdag i næste uge skal Formandskonferencen kåre vinderen af dette års Sakharovpris. Prisoverrækkelsen finder sted onsdag den 18. december ved Europa-Parlamentet i Strasbourg, hvor vinderen modtager en bevilling på 50.000 EUR.

Du kan læse mere om de nominerede og finalisterne til Sakharovprisen 2024 her.

Sakharovprisen for tankefrihed blev tildelt første gang i 1988 til Nelson Mandela og Anatolij Martjenko og er EU’s største hyldest til menneskerettighedsarbejde. Den anerkender enkeltpersoner, grupper og organisationer, som har ydet et ekstraordinært arbejde for at beskytte tankefriheden. Du kan se en liste over de tidligere vindere her.

 

 

Metsola til EU-topmøde: ”Vi vil, og vi skal, blive ved med at stå sammen med Ukraine”

”Vi vil, og vi skal, blive ved med at stå sammen med Ukraine.”

Sådan lød det fra Europa-Parlamentets formand, Roberta Metsola, ved EU-topmødet torsdag den 17. oktober.

I sin tale, som Metsola holdt på vegne af Europa-Parlamentet, lagde hun vægt på Europa-Parlamentets fortsatte urokkelige støtte til Ukraine.

”Vi skal styrke vores indsats for fred. En fred, der er forankret i frihed; en fred, der er forankret i værdighed, og som er bygget på retfærdighed. En fred, der ikke er en overgivelse. En fred, der beskytter vores værdier. Alt mindre end det er ikke en rigtig fred overhovedet,” sagde hun.

Ud over at adressere krigen i Ukraine opfordrede Roberta Metsola også til en hurtig implementering af EU's migrations- og asylpagt og våbenhvile i Mellemøsten.

Du kan læse Roberta Metsolas tale til de europæiske stats- og regeringsledere her. Efter sin tale afholdte Roberta Metsola en pressekonference, som du kan se her.

EU’s 27 stats- og regeringschefer mødtes i Bruxelles den 17.-18. oktober for at diskutere krigen i Ukraine, konflikten i Mellemøsten, hvordan man kan forbedre Europas konkurrenceevne og måder, man kan håndtere migrationsstrømme og sikre grænsebeskyttelse. EU’s position forud for FN's konference om klimaforandringer og biodiversitet samt de respektive situationer i Georgien, Moldova, Venezuela og Sudan blev også debatteret.

 

 

Nye regler for luftrummet skal give bedre flyruter og færre forsinkelser

Flyruter skal optimeres og flyforsinkelser skal reduceres for at sikre en bedre styring af det europæiske luftrum.

Det stemte MEP’erne i Transport- og Turismeudvalget (TRAN) for ved udvalgets møde mandag, som drejede sig om en ændring af de såkaldte Single European Sky-regler.

30 stemte for, 1 stemte imod, og 5 undlod at stemme ved udvalgets møde.

Aftalen Single European Sky introducerer præstationsplaner for luftfartstjenester for at forbedre netværksstyringen af EU's luftrum med bindende mål og incitamenter til at gøre flyvninger mere effektive og miljøvenlige. Et uafhængigt rådgivende præstationsvurderingsudvalg vil blive nedsat for at hjælpe Europa-Kommissionen og medlemslandene med at træffe beslutninger om gennemførslen af planerne.

MEP'erne i udvalget sikrede i forhandlingsbestemmelserne at få luftfartstjenester og netværksstyringerne til at bidrage til klimaneutralitet.

I henhold til de nye regler vil Europa-Kommissionen vedtage EU-præstationsmål for kapacitet, omkostningseffektivitet og klima- og miljøfaktorer for luftfartstjenester. Det skal gennemgås mindst hvert tredje år, hvorvidt tjenesterne lever op til målsætningerne.

Du kan se læse mere om resultatet af forhandlingerne mellem Europa-Parlamentet og Det Europæiske Råd her, og du kan læse teksten til udkastet til de nye regler her.

Før de nye regler kan vedtages, skal hele Europa-Parlamentet give grønt lys ved plenarsamlingen i næste uge.

 

 

EU-budget 2025: fokus på forskning, sundhed, uddannelse og klimahandling

Mandag debatterede MEP’erne i Budgetudvalget deres holdning til EU’s budget for 2025 forud for forhandlingerne med medlemslandene. Her vedtog de et udkast til en resolution for EU’s 2025-budget, hvor de understreger, at ”i tider med geopolitiske og institutionelle forandringer, finansielt pres, klimaforandringer og biodiversitetskrise, såvel som samfundsmæssige udfordringer, forbliver et pålideligt, robust, fleksibelt og investeringsorienteret EU-budget vigtigt for gennemførslen af EU's politikker og for at kunne tage sig af folks stigende behov.”

25 stemte for, 5 stemte imod, og 2 undlod at stemme om vedtagelsen af udkastet til resolutionen.

Europa-Parlamentet skal stemme om Budgetudvalgets holdning til budgettet for 2025 i næste uge. Afstemningen sætter gang i tre ugers forligsforhandlinger med Det Europæiske Råd. Målet er at nå frem til en aftale i tide til, at EU’s budget for næste år kan komme til afstemning i Europa-Parlamentet og blive underskrevet af formanden, inden året er omme.

Du kan se en tidslinje for EU-budgettet for 2025 og links til alle dokumenter her.

 

 

Historisk EU-dom over Apple: En god nyhed for europæiske borgere

”Den Europæiske Domstols dom i Apple-statsstøttesagen i Irland bekræfter Kommissionens beslutning fra 2016 om, at Irland gav Apple ulovlig statsstøtte, og at Irland bliver nødt til at inddrive den. Det er gode nyheder for europæiske borgere, for skatteretfærdighed og for lige konkurrencevilkår i det indre marked.”

Sådan lød det fra konkurrencekommissær Margrethe Vestager ved debatten i Underudvalget om Skatteanliggender (FISC) torsdag. Her diskuterede udvalget, hvad Apple-statsstøttesagen kommer til at betyde for kampen mod skatteundgåelse og aggressiv skatteplanlægning.

Hovedpunkterne i sagen var ifølge Vestager, at skatteafgørelser skal være i overensstemmelse med statsstøttereglerne, for at de kan betragtes som lovlige, og at hovedproblemet nu er at identificere, hvor værdier kan beskattes.

Vestager roste også Europa-Parlamentets ”urokkelige” støtte til Europa-Kommissionens holdning, som er meget vigtig for, at hun kan gå videre med den juridiske retssag.

Debatten udgjorde den første dybdegående diskussion af den historiske EU-dom den 10. september 2024, der fastslog, at Irlands skatteaftale med Apple kan kategoriseres som ulovlig statsstøtte.

Under debatten spurgte MEP’erne ind til, hvordan EU bedst kan adressere de skattemæssige aspekter af væksten i e-handel, hvordan forretninger bedst kan beskattes, og hvordan man sætter en økonomisk værdi på produktionen af data.

Du kan se hele debatten her.

 

 

EU og Kina: Digitalt kursus for undervisere i november

EU og Kina har de seneste år haft en række udfordringer, når det gælder virksomhedernes konkurrencevilkår. På nuværende tidspunkt er det blandt andet grøn energi og elbiler, der udfordrer samarbejdet.

Hvis du er lærer, kan du deltage i Europa-Huset og Efterskolernes online seminar via Zoom den 12. november fra kl. 8.30-12.15 for at blive klogere på relationen mellem EU og Kina og få en opdatering på Europa-Kommissionens visioner de kommende fem år.

Du kan kontakte Karina Skydsgaard fra Europa-Parlamentets kontor i Danmark på mail karina.skydsgaard@europarl.europa.eu, hvis du gerne vil tilmelde dig. Tilmeldingsfristen er den 7. november, og det er gratis at deltage.

 

 

Bliv trainee til foråret 2025

Hvis du gerne vil have fingrene helt ned i EU-samarbejdet og få erfaring fra en international politisk organisation, kan du nu søge stillingen som lønnet trainee på Europa-Parlamentets kontor i København. Det er en oplagt mulighed for at opleve det europæiske demokrati helt tæt på.

Som trainee i presseteamet kan du prøve kræfter med mange forskellige journalistiske opgaver og formater - fra nyhedsbreve, læserbreve og artikler til opslag på X og pitching af historier til pressen.

Som trainee i teamet for kommunikation får du erfaring med mange forskellige slags kommunikationsopgaver - alt fra at organisere debatter til opdateringer på og ansvar for sociale medier.

De to stillinger er lønnede og løber over fem måneder fra den 1. marts 2025 til den 31. juli 2025. Ansøgningsfristen er den 31. oktober.

Du kan læse mere om og søge stillingen med fokus på journalistik her og stillingen med fokus på kommunikation og events her.

Der er også hundredevis af andre traineepladser rundt omkring i Europa-Parlamentet. Dem kan du læse mere om her.

 

 

Rejsestipendium: ledige pladser på presseture til Strasbourg

Arbejder du som journalist, og vil du følge debatterne og afstemningerne i EU’s folkevalgte forsamling? Så kan du søge Europa-Parlamentets rejsestipendium til plenarsamlingerne i Strasbourg.

For at øge forståelsen for Europa-Parlamentets vigtige arbejde tilbyder vi et rejsestipendium til journalister, der gerne vil med til Strasbourg for at lære mere om EU og møde de nyvalgte MEP’er.

Du kan søge om at komme afsted til plenarsamlingerne i disse dage i 2024:

• den 25.-27. november
• den 16.-18. december

Alle, der arbejder som journalist, kan ansøge om rejsestipendiet. Læs mere om stipendiet og send din ansøgning her.

 

 

Næste uges plenarsamling

Den kommende uge skal MEP’erne til plenarsamling i Strasbourg, hvor der er følgende på programmet:

MEP’erne skal stemme om 35 mia. EUR lån til Ukraine. Tirsdag den 22. oktober skal Europa-Parlamentet godkende EU's bidrag på 35 mia. EUR til G7-planen om at yde Ukraine finansiel bistand på op til 45 mia. EUR.

Vinderen af Sakharovprisen 2024 offentliggøres. Europa-Parlamentets formand, Roberta Metsola, offentliggør torsdag den 24. oktober vinderen af dette års Sakharovpris for tankefrihed.

Libanon: MEP'erne diskuterer den seneste udvikling. Tirsdag den 22. oktober vil MEP'erne opfordre til en hurtig våbenhvile i Libanon og til, at FN-missionen i landet beskyttes efter flere nylige angreb.

Regler for tilbagesendelse af personer uden lovlig opholdsret. Onsdag den 23. oktober skal MEP'erne debattere mulige ændringer af EU-lovgivningen om tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere uden ret til ophold i Europa med Europa-Kommissionen.

Statsstøttet terrorisme af Den Islamiske Republik Iran. Tirsdag den 22. oktober skal Europa-Parlamentet og Europa-Kommissionen debattere Irans statsstøttede terrorisme i forlængelse af de seneste angreb i Europa. Europa-Parlamentet har længe rejst kritik af det iranske præstestyre for dets overtrædelser af menneskerettighederne i Iran og dets støtte til Ruslands krig mod Ukraine. MEP'erne har også opfordret til, at Den Islamiske Revolutionsgarde bør tilføjes EU's terrorliste.

Vinderen af Daphne Caruana Galizia-prisen for journalistik offentliggøres. Onsdag den 23. oktober kåres dette års vinder af Europa-Parlamentets Daphne Caruana Galizia-pris for journalistik, som gives til journalistik, der fremmer eller forsvarer EU’s kerneværdier såsom frihed, demokrati og menneskerettigheder. Samme dag skal Europa-Parlamentet vurdere retsstatens tilstand på Malta, syv år efter mordet på den maltesiske journalist, blogger og anti-korruptionsaktivist Daphne Caruana Galizia, ved en debat med Europa-Kommissionen.

Det indre marked og konkurrenceevne. MEP'erne skal undersøge strategier til at modernisere EU's indre marked og støtte medarbejderne og samtidig sikre inklusiv vækst og konkurrenceevne. Mandag den 23. oktober præsenterer Italiens tidligere premierminister Enrico Letta sin rapport om styrkelse af EU’s indre marked med fokus på at understøtte en retfærdig, digital og grøn omstilling, sikkerhed, flere arbejdspladser, samhørighed og den sociale dimension.

Konsekvenserne af restriktiv abortlovgivning i Polen. Onsdag den 23. oktober skal Europa-Parlamentet diskutere resultaterne af FN’s rapport om Polens abortlovgivning. Ifølge FN bringer Polens abortlovgivning kvinders sundhed og liv i fare, forårsager psykiske og fysiske lidelser og udgør en kønsbaseret krænkelse af kvinder. I rapporten opfordres der til, at abort legaliseres i Polen. MEP’erne har tidligere opfordret til, at abort bliver skrevet ind i EU's charter om grundlæggende rettigheder samt opfordret den polske regering til at garantere adgang til sikre, lovlige og gratis aborter for alle kvinder.

EU budget 2025. Onsdag den 23. oktober skal MEP’erne stemme om budgettet for 2025 forud for forhandlingerne med Rådet.

Bedre tilsyn med e-handelsmarkeder. Mandag den 21. oktober skal Europa-Parlamentet diskutere problemer relateret med e-handel og massebestilling af varer fra tredjelandes onlinebutikker med Europa-Kommissionen.

 

Redaktionen afsluttet fredag 18/10/2024 kl. 13:30
Ansvarshavende: Sune Olofsson Hansen
I redaktionen: Sara Falk Garde, Oscar Ørtoft Pedersen & Lea Hovmand Jørgensen
Pressekontakt: Lea Hovmand Jørgensen / Tlf. 22 11 43 77
                        Oscar Ørtoft Pedersen / Tlf. 25 48 87 11