EP-Nyt 16: Slut med AI-systemer, der afklæder personer

Omnibussen kører videre i Europa-Parlamentet, hvor en opdatering af regler i den ”digitale omnibus” er faldet på plads mellem MEP’erne og Ministerrådet. Det betyder enklere regler – men også et forbud mod at bruge kunstig intelligens til at skabe seksuelt eksplicit indhold af blandt andre børn.

Det bliver også muligt at få sine dagpenge med på tværs af EU-grænserne. Dog strammes kontrollen med personer, der ikke aktivt er i gang med at søge arbejde, imens de befinder sig i et andet EU-land.

Og så mener MEP’erne, at airbags og automatiske nødbremser i køretøjer også bør tjekkes ved syn af køretøjer.

Det kan du læse meget mere om i ugens udgave af nyhedsbrevet:

• Forbud mod AI-systemer, der skaber seksuelt indhold uden samtykke
• Aftale om handel mellem EU og USA stadig i støbeskeen
• Ret til dagpenge skal kunne krydse EU-grænser
• Airbags og automatiske nødbremser på checklisten til syn
• Udenrigsudvalget: Montenegro bør holde fast i sit EU-momentum
• Albaniens engagement bliver budt velkommen
• Journalistpris er åben for ansøgninger
• Europadagen samlede 4.-6 klasseselever fra hele landet     
• Bliv lønnet trainee hos Europa-Parlamentet i København
• Rejsestipendium: Ledige pladser på presseture til Strasbourg
• Næste uge i Parlamentet

Rigtig god læselyst!

Du kan få daglige opdateringer på Europa-Parlamentet og de danske MEP’ers arbejde ved at følge os på Facebook, X og Instagram.

 

Forbud mod AI-systemer, der skaber seksuelt indhold uden samtykke

Det bliver forbudt at bruge digitale systemer, der kan generere materiale med seksuelt misbrug af børn. Det står klart, efter Europa-Parlamentet og Ministerrådet torsdag er blevet enige om at forenkle EU’s AI-regler. De tilføjer dog også et forbud mod ”nudifier”-systemer – altså brug af AI til at afklæde folk på billeder.

Aftalen er en del af den såkaldte ”digitale omnibus” og skal blandt andet gøre det enklere at leve op til EU’s regler om ansvarlig brug af kunstig intelligens. Det betyder blandt andet, at virksomheder med højrisiko-systemer får længere tid til at implementere AI-reglerne - for eksempel systemer, der bliver brugt til ansigtsgenkendelse og i trafikken. Man vil også gøre det nemmere for virksomheder at overholde kravene ved blandt andet at fjerne overlappende krav til sikkerhed.

Parlamentet og Rådet blev samtidig enige om at forbyde AI-systemer, der skaber materiale med seksuelt misbrug af børn, skildrer en identificerbar persons intime dele eller skildrer dem involveret i seksuelt eksplicitte aktiviteter uden den pågældende persons samtykke – de såkaldte ”nudifier”-systemer.

Desuden bliver krav til vandmærkning af AI-genereret indhold udskudt.

Aftalen er et vigtigt skridt for at udvikle Europa som et AI-kontinent, siger medordfører Arba Kokalari (EPP, Sverige) fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse (IMCO): "Med denne aftale viser vi, at politik kan bevæge sig lige så hurtigt som teknologi. Vi gør nu AI-reglerne mere brugbare i praksis, fjerner overlapninger og sætter højrisikokravene på pause”.

Det understøtter medordfører Michael McNamara (Renew, Irland) fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (LIBE). Han er særligt glad for, at man vil forbyde systemer, der kan bruges til at skabe materiale med misbrug af børn: ”På denne måde har vi værktøjerne til at handle, hvis udbydere ikke adresserer AI-systemer, der kompromitterer grundlæggende rettigheder eller menneskelig værdighed”.

Aftalen skal formelt godkendes af både Parlamentet og Rådet, før den kan træde endeligt i kraft.

 

Aftale om handel mellem EU og USA stadig i støbeskeen

Hvordan skal told og handel fungere med USA? Det nærmer Parlamentet sig en afklaring på efter anden runde af forhandlinger med EU’s regeringer.  

Det handler om den såkaldte ”Turnberry”-aftale om EU og USA’s forhold om told og handelsudveskling, som blev annonceret i juli 2025.

Siden er der blevet tilføjet blandt andet en suspensionsklausul, som gør det muligt at sætte reglerne ud af kraft, hvis USA indfører nye toldsatser og en såkaldt “solopgangsklausul”, der betyder, at de nye toldsatser først træder i kraft, når USA overholder sine forpligtelser.

”Vi har gjort gode fremskridt, men der er stadig et stykke vej at gå”, siger Parlamentets chefforhandler og formand for Udvalget om International Handel (INTA) Bernd Lange (S&D, Tyskland).

Aftalen er blevet udsat af Parlamentet i flere omgange, blandt andet i forbindelse med USA’s trusler om at overtage Grønland og gentagne trusler fra den amerikanske præsident om at ændre aftalen.

Ret til dagpenge skal kunne krydse EU-grænser

Personer, der krydser EU-grænser for at søge arbejde, skal sikres ret til dagpenge.  Det skal en aftale om social sikkerhed, som Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender (EMPL) godkendte onsdag, sørge for.

Med aftalen, som Ministerrådet og Europa-Parlamentet nåede til enighed om for et par uger siden,  deles medlemslandene om at koordinere sikkerhed og rettigheder for de mennesker, der arbejder væk fra deres hjemland. Formålet er dels at fremme arbejdskraftens mobilitet i EU, og dels at forebygge social dumping – hvor arbejdsgivere kan udnytte billigere arbejdskraft ved at misbruge smuthuller i EU-lovgivningen.

Aftalen præciserer blandt andet, hvordan perioder med arbejde i forskellige EU-lande tælles med i vurderingen af ret til arbejdsløshedsunderstøttelse som eksempelvis dagpenge. For at støtte den frie bevægelighed kan arbejdsløse personer tage deres understøttelse med i seks måneder til et andet EU-land, imens de søger arbejde. Samtidig får landene bedre mulighed for at begrænse adgang til visse sociale ydelser for personer, der ikke aktivt søger arbejde.

Ordfører Gabriele Bischoff (S&D, DE) siger, at hun er glad for mere retfærdige regler for alle, der bor eller arbejder på tværs af EU. Det er en aftale, der viser, at ”Europa kan levere resultater: Den beskytter arbejdstagere, støtter retfærdig mobilitet, styrker tilliden mellem nationale systemer og styrker koordineringen mellem medlemsstaterne for at bekæmpe misbrug”, siger hun.

Næste skridt er, at både Parlamentet og Rådet formelt skal godkende aftalen.

 

Airbags og automatiske nødbremser på checklisten til syn

Kontrol af airbags og automatiske nødbremser i køretøjer bør inkluderes i syn af køretøjer.

Det mener MEP’erne i Transport- og Turismeudvalget (TRANS), der tirsdag vedtog deres holdning til en revision af EU-reglerne om syn af køretøjer, hvor de opdaterede listen over systemer, der skal være obligatoriske at kontrollere.   

De stemte til gengæld imod Kommissionens forslag om kortere intervaller mellem lovpligtige syn - fra hvert andet år til årligt, da de ikke mener, der er nok bevis for, at det nedsætter trafikuheld.

MEP’erne vil også gøre det muligt at få et midlertidigt synscertifikat med en gyldighed på seks måneder, mens man opholder sig i et andet EU-land end det, hvor bilen er registreret. Det skal også gælde varevogne.
 
Og så støtter MEP’erne et krav om, at bilværksteder registrerer kilometertælleraflæsninger for biler og varevogne i en national database for at bekæmpe svindel med brugte biler.

Ordfører Jens Gieseke (EPP, Tyskland) udtaler, at ”vores mål er at gøre de europæiske veje sikrere og inspektionerne mere effektive, samtidig med at vi intensiverer kampen mod svindel – uden at lægge en yderligere byrde på forbrugere og virksomheder."

 MEP'erne besluttede også at indlede forhandlinger med EU-landene om lovgivningens endelige udformning. Den del kræver grønt lys fra det samlede Parlament, der efter planen skal mødes i midten af maj.

 

Udenrigsudvalget: Montenegro bør holde fast i sit EU-momentum

Der er bred opbakning blandt Montenegros befolkning til at blive medlem af EU – et momentum som regeringen bør drage fordel af. Det mener MEP’erne i Udenrigsudvalget (AFET), der tirsdag diskuterede landets ønske om at være med i EU.  

MEP’erne lagde vægt på, Montenegros regering og parlament skal fortsætte sit arbejde med at implementere reformer, der styrker landets EU-kandidatur; særligt når det handler om retsvæsenet, retsstatsprincippet og forvaltningen af offentlige finanser. Bekæmpelsen af organiseret kriminalitet og korruption samt bekymringer vedrørende mediefrihed og civilsamfundet står også fortsat på dagsordenen.

MEP’erne er også positive over for Montenegros tilslutning til EU’s udenrigs- og sikkerhedspolitik, især de restriktive foranstaltninger mod Rusland. De udtrykker dog bekymring for, at netop Rusland forsøger at underminere Montenegros demokratiske institutioner med blandt andet desinformationskampagner.

Montenegro har udtrykt et ønske om at være en del af EU senest i 2028.

 

Albaniens engagement bliver budt velkommen

Flere lande står i kø for at blive en del af Unionen. Også Albaniens EU-ambitioner var på dagsordenen i denne uge i Udenrigsudvalget.

Deres mål om at være klar til et EU-medlemskab inden udgangen af 2027 ”er ikke bare et ønske, der måske går i opfyldelse, men en realistisk udsigt”.

Det udtaler ordfører Andreas Schieder (S&D, Østrig) fra Udenrigsudvalget (AFET) om Albaniens status som EU-kandidat. Udvalget roser Albaniens stærke engagement til EU’s værdier og roser landets udenrigspolitiske ståsted, der stemmer overens med Unionens.

De påpeger dog, at landet stadig står overfor udfordringer med at implementere reformer, der rent faktisk gør en forskel. MEP’erne peger på udfordringer med at overvinde intern politisk polarisering og forbedre den politiske kultur, at styrke retsstatsprincippet og bekæmpe korruption. Det gælder både politisk korruption, men også hvidvasknings-sager og organiseret kriminalitet. Derudover understreger MEP’erne behovet for frie og mangfoldige medier.

 

Journalistpris er åben for ansøgninger

”Den hædrer de modige individer, der vover at bringe sandheden frem i lyset, selv i de mørkeste tider”.

Sådan siger formand for Europa-Parlamentet Roberta Metsola om Daphne Caruana Galizia-prisen for journalistik, der åbnede for ansøgninger tirsdag i denne uge.

Prisen er opkaldt efter journalisten og antikorruptionsaktivisten Daphne Caruana Galizia, der blev myrdet for ni år siden. Med den belønner Europa-Parlamentet hvert år journalistik, der fremmer EU’s grundværdier som frihed, demokrati, retsstatsprincippet og menneskerettigheder. Den uddeles omkring årsdagen for mordet på journalisten den 16. oktober.

Sidste år var Danwatch blandt vinderne med en artikelserie om den ”russiske skyggeflåde”, som blev lavet i samarbejde med internationale samarbejdspartnere.

Journalister eller journalistiske hold kan indstilles til prisen med dybdegående journalistiske projekter, der er blevet udgivet eller udsendt af medier i et af de 27 EU-lande. En uafhængig jury bestående af repræsentanter fra pressen og civilsamfundet fra de 27 medlemslande samt repræsentanter for de største europæiske journalistforbund udpeger vinderen. Det er 6. gang prisen uddeles, hvor der følger 20.000 euro med.

Parlamentet har ad flere omgange advaret om trusler mod pressefriheden i EU, senest i en række betænkninger fra april 2026, hvor MEP’erne gjorde status over udviklingen inden for grundlæggende rettigheder og retsstatsprincippet.

Parlamentet fremhæver med prisen de journalister, der fortsætter deres arbejde på trods af trusler: ”Ni år efter at Daphne Caruana Galizia blev brutalt myrdet, bliver journalister i hele verden fortsat intimideret, truet og myrdet. Europa-Parlamentet står sammen med dem i deres kamp for retfærdighed”, udtaler Metsola.

Journalister kan indstille deres produktioner online senest den 31. juli 2026 kl. 23.59.

 

Europadagen samlede 4.-6 klasseselever fra hele landet    

Det startede med et ønske om fred efter 2. verdenskrig. Den franske udenrigsminister, Robert Schuman, udtalte det, som nu er kendt som Schumanerklæringen, og de første sten var lagt til det, vi kender som EU.

Europadagen den 9. maj er en markering af dette, og som optakt til dagen afholdt Europa-Parlamentet fredag den 8. maj kl. 9 et live-arrangement i Altingets gård for landets 4.-6. klasseselever. Arrangementet havde cirka 100 skoleelever blandt publikum, mens mere end 75 skoleklasser fra hele Danmark fulgte eventet online.

Med skuespiller Jesper Ole Feit Andersen som vært blev der zoomet ind på den europæiske historie og emner som krig, fred og europæisk fællesskab. Formålet var at give eleverne inspiration til at drømme og håbe på en mere fredelig verden ved at se tilbage på historien.

”Vi befinder os i en geopolitisk højspændt tid, hvor samtalen om det europæiske fællesskab er særlig vigtig. Derfor glæder vi os til at byde mellemtrinnet velkommen til et nyt arrangement om demokrati, fælles værdier, og hvilken verden vi gerne vil bo i i fremtiden”, siger kontorchef hos Europa-Parlamentets kontor i Danmark, Sune Olofsson Hansen.

Fejringen af Europadagen den 9. maj vil kunne ses i det københavnske bybillede hele weekenden – både med flag på bybusserne, og når udvalgte fodboldklubber fra Superligaen og Kvindernes A- og B-liga har EU-flaget som anførerbind til kampe den weekend.  

 

Bliv lønnet trainee hos Europa-Parlamentet i København

Brænder du for at få praktisk EU-erfaring? Vil du opleve det europæiske demokrati helt tæt på? Europa-Parlamentets kontor i København søger to lønnede trainees til efteråret, som skal indgå i det journalistiske arbejde.

Der er to forskellige stillinger: én med fokus på journalistik og pressearbejde og én med fokus på sociale medier og kommunikation. Traineeperioden løber fra den 1. oktober 2026 til den 28. februar 2027, og du kan finde mere information om stillingerne på vores hjemmeside.

 

Rejsestipendium: Ledige pladser på presseture til Strasbourg

Arbejder du som journalist, og vil du følge debatterne og afstemningerne i EU’s folkevalgte forsamling? Så kan du søge Europa-Parlamentets rejsestipendium til plenarsamlingerne i Strasbourg.

For at øge forståelsen for Europa-Parlamentets vigtige arbejde tilbyder vi et rejsestipendium til journalister, der gerne vil med til Strasbourg for at lære mere om EU og møde de danske MEP’er.

Du kan søge om at komme afsted til følgende plenarsamlinger i 2026:

• Maj d. 18.-20.
• Juli d. 6.-8.
• September d. 14.-16.
• Oktober d. 5.-7.
• Oktober d. 19.-21.
• November d. 23.-25.
• December d. 14.-16.

Ansøgningen sendes på mail til vores pressemedarbejdere Lea og Oscar.

 

Næste uge i Parlamentet

Medlemmerne af Europa-Parlamentet forbereder sig til majplenaren sammen med deres politiske grupper. Til plenaren ugen efter er der blandt andet følgende på programmet:

• Formand for Parlamentet Roberta Metsola uddeler til en ceremoni i Strasbourg ’Den Europæiske Fortjenstorden’, som gives til personer, der har ydet et væsentligt bidrag til europæiske værdier,
• MEP'erne vil også stemme om forskellige emner, blandt andet: En ny lov, der skal forbedre beskyttelsen af EU's strategiske sektorer mod risikable udenlandske investeringer, og om retsstatsprincippet, grundlæggende rettigheder og misbrug af EU-midler i Slovakiet.
• MEP’erne vil også debattere det europæiske borgerinitiativ "Stop med at ødelægge videospil" og debattere og stemme om ny lovgivning, der skal støtte og beskytte ofre for kriminalitet,
• De vil adressere kønsforskelle i plejesektoren,
• MEP’erne vil diskutere, hvordan man afværger de negative virkninger af global overkapacitet på EU's stålmarked,
• Og så vil de debattere EU's fremtid med Letlands premierminister, Evika Siliņa, som en del af debatserien 'Dette er Europa'.
   

Redaktionen afsluttet fredag 08/05/2026 kl. 14:00
Ansvarshavende: Sune Olofsson Hansen
Redaktionen: Sara Preuss Justesen, Oscar Ørtoft Pedersen & Lea Hovmand Jørgensen
Pressekontakt: Lea Hovmand Jørgensen / Tlf. 22 11 43 77
                           Oscar Ørtoft Pedersen / Tlf. 25 48 87 11