EP-Nyt #15: Nyt budget til nye tider

Det har været en travl uge i Strasbourg, hvor medlemmerne af Europa-Parlamentet mødtes til plenarsamling.

MEP’erne har både vedtaget deres bud på rammen for EU’s samlede budget for 2028-2034 og mere konkret for EU-budgettet til næste år – begge med fokus på forsvar og konkurrenceevne.

De har også støttet rammerne for krigsskadeserstatning, der skal holde Rusland ansvarlig for krigen i Ukraine.

Og så er der blevet stemt forskellige lovforslag igennem – heriblandt en ny EU-lov, der skal skabe bedre kontrol med markedet for ulovlig handel med katte og hunde.

MEP’erne ønsker desuden, at voldtægt skal defineres ens i alle EU-lande som mangel på samtykke. De vil også ændre kravet om fysisk tilstedeværelse ved afstemninger i Parlamentet, så MEP’er på barsel kan afgive deres stemme via en kollega.

Det og meget mere kan du læse om i denne uges nyhedsbrev:

• Metsola: ”Europa kan ikke gå ind i en ny æra med et gammelt budget”
• 2027-budget: Konkurrence, forsvar og sammenhæng
• Rusland skal holdes ansvarlig for krigen i Ukraine
• Ny EU-lov skal forhindre ulovligt salg af hunde og katte
• Enklere markering af kemikalier
• MEP’er på barsel skal kunne videregive stemme
• Europa-Parlamentet ønsker en stærkere indsats mod digital mobning i EU
• MEP’er ønsker ny samtykkebaseret voldtægtslovgivning
• Ingen tariffer for udviklingsøkonomier
• Grønt lys til at dele luftfartsdata
• Europæiske parlamentarikere besøger Folketinget
• Rettigheder i EU er under pres
• Europadagen: Hvor er fællesskabet i en usikker verden?
• Rejsestipendium: Ledige pladser på presseture til Strasbourg
• Næste uge i Europa-Parlamentet

Rigtig god læselyst!

Du kan få daglige opdateringer på Europa-Parlamentet og de danske MEP’ers arbejde ved at følge os på Facebook, X og Instagram.

 

Metsola: ”Europa kan ikke gå ind i en ny æra med et gammelt budget”

Hvis EU skal have økonomi til at imødekomme nye udfordringer, såsom forsvar og konkurrenceevne, skal der flere penge til. Derfor foreslår Europa-Parlamentet, at EU’s langsigtede budget for 2028-2034 skal hæves med 10 %.

Et flertal af MEP’erne vedtog tirsdag deres forhandlingsposition tilden flerårige finansielle ramme (MFF) for EU’s budget. Nu venter de bare på, at Ministerrådet vedtager sin position, inden forhandlingerne går rigtigt i gang.

Parlamentet ønsker et større budget, end det Kommissionen foreslog. Det er nødvendigt for at finansiere de store udfordringer, EU står overfor, og samtidig holde fast i økonomisk støtte til landbrug- og samhørighedspolitik, mener MEP’erne.

De ønsker desuden, at tilbagebetalingen af gælden fra coronagenopretningsplanen ikke skal tages fra det eksisterende budget. Det ville i praksis betyde en besparelse på et budget, hvor EU samtidig forsøger at løse endnu flere udfordringer.

Formand for Europa-Parlamentet Roberta Metsola var tilfreds med, at Parlamentet kunne præsentere en forhandlingsposition og understregede vigtigheden at et større budget:

”Europa kan ikke gå ind i en ny æra med et gammelt budget. Europa står over for nye virkeligheder, nye kriser og nyt ansvar – fra forsvar og sikkerhed til konkurrence og modstandsdygtighed”, sagde hun på et pressemøde efter afstemningen.

Rasmus Nordqvist (S/De Grønne), der har været med til at forhandle budgettet på plads i Budgetudvalget (BUDG), var også tilfreds med, at Parlamentets bud på en budgetramme er faldet på plads: ”Budgettet er mere end tal. Budgettet handler om prioriteter. Og vi har mange. Vi har traditionelle prioriteter, vi har yderligere, og ikke mindst har vi helt nye, som vi ikke engang kender endnu”, sagde han.

Og at der skal flere penge til for at imødekomme nye udfordringer, var Stine Bosse (M/ Renew) enig i: ”Vi kan ikke længere tage for givet, at andre løser vores problemer. Vi kan ikke længere være afhængige af andre, og vi kan godt selv”, slog hun fast.

 

2027-budget: Konkurrence, forsvar og sammenhæng

Der var også et mere kortsigtet budget på dagsordenen i plenarsalen – nemlig budgettet for 2027. Hovedbudskabet var, at det skal styrke EU’s konkurrenceevne, sikkerhed og sammenhængskraft, hvilket et flertal af MEP’erne stemte for tirsdag.

Et centralt fokus er social samhørighed, hvor MEP’erne ønsker at mindske økonomisk og social ulighed. Det indebærer fokus på kritisk infrastruktur og transport, håndtering af mangel på arbejdskraft, kompetenceforskelle og demografisk pres. De opfordrer også til mere finansiering til at håndtere boligkrisen og understreger behovet for stærkere sundhedssystemer.

Samtidig lægger Parlamentet vægt på at styrke EU’s konkurrenceevne i en global økonomi præget af hård konkurrence. Det omfatter investeringer i innovation, forskning, digitalisering og grøn omstilling, som skal understøtte vækst og skabe nye arbejdspladser i Europa.

Endelig ønsker MEP’erne et mere robust budget, der kan håndtere både interne og eksterne udfordringer, herunder geopolitiske spændinger og beskyttelse af EU’s grænser. Der er også fokus på at styrke EU’s evne til at reagere hurtigt og effektivt i krisesituationer og på at øge EU’s strategiske uafhængighed.

Ifølge ordfører på 2027-budgettet, Nils Ušakovs (S&D, Letland) viser vedtagelsen af budget-rammen, at Europa-Parlamentet ”kan stå sammen om borgernes prioriteter” og har fokus på ”modstandsdygtighed, social samhørighed, konkurrenceevne og beskyttelse af centrale EU-programmer”.

Kommissionen forventes at fremlægge sit forslag til næste års budget i juni. Parlamentets forhandlere vil bruge retningslinjerne som grundlag for deres drøftelser med Rådet og Kommissionen.

 

Rusland skal holdes ansvarlig for krigen i Ukraine

Rusland og dets allierede skal holdes ansvarlige for deres roller i forbrydelser i Ukraine og mod menneskeheden, mener Parlamentet.

I en erklæring, der blev vedtaget torsdag, fordømmer Parlamentet på det kraftigste de gentagne brutale og bevidste russiske angreb på civile mål i Ukraine.

MEP’erne opfordrer i erklæringen Rusland til at stoppe sine angreb og understreger, at angrebene er en tydelig overtrædelse af international lov. De udtrykker deres støtte til en hurtig oprettelse af Specialdomstolen for aggressionsforbrydelsen mod Ukraine og opfordrer alle EU-medlemsstater til at tilslutte sig. De støtter desuden Den Internationale Straffedomstols (ICC) undersøgelse af krigsforbrydelser i Ukraine.

I erklæringen støtter Parlamentet fortsatte sanktioner mod Rusland. De anmoder Kommissionen og Rådet om at udvide sanktionerne til at omfatte personer, der har muliggjort Ruslands forbrydelser mod Ukraine.

MEP’erne støtter oprettelsen af den foreslåede Internationale Erstatningskommission for Ukraine, der skal sikre erstatning til civile ofre under krigen.

Efter at Parlamentet har givet sit samtykke, kan EU-medlemsstaterne i Rådet nu vedtage afgørelsen om at tilslutte sig konventionen på EU's vegne.

 

Ny EU-lov skal forhindre ulovligt salg af hunde og katte

Med ny EU-lov bliver det lovpligtigt at registrere hunde og katte med mikrochip og forbudt at avle hunde eller katte med overdrevne træk, som indebærer alvorlige sundhedsrisici.

Parlamentet vedtog tirsdag ny lovgivning som led i arbejdet mod ulovlig handel med katte og hunde - et marked, der anslås at omsætte for ca. 1,3 mia. euro årligt. Loven indfører minimumskrav for at beskytte dyrene mod dårlige forhold, for tidligt salg og overbelastning af hunner med for mange kuld.

Loven forbyder bl.a. parring mellem forældre og afkom, lemlæstelse til shows, fortøjning
uden medicinsk grund, og brug af pig- og kvælerhalsbånd uden indbyggede sikkerhedsmekanismer. Dyr fra ikke-EU-lande til salg skal være mikrochippede og registrerede før indrejse, og kæledyr skal forhåndsregistreres før ankomst.

Med den nye lovgivning, vil man slå ned på dem, der ser dyr som hurtig profit, slog ordfører og formand for Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter (AGRI), Veronika Vrecionová (ECR, Tjekkiet), fast: ”Vores budskab er klart: Et kæledyr er et familiemedlem, ikke en genstand eller et stykke legetøj”, sagde hun.

Lovgivningen skal nu vedtages endegyldigt i Rådet, hvorefter den kan træde i kraft.

 

Enklere markering af kemikalier

Selvom mærkningen skal forenkles, skal forbrugere fortsat kunne læse, hvad der er i for eksempel makeup.

Det slår Parlamentet fast efter en afstemning onsdag om den såkaldte ”kemi-omnibus”, der har til formål at forenkle og effektivisere kravene til mærkning af kemikalier.

Et stort flertal af MEP’erne giver Kommissionen ret i de fleste af deres forslag, men ønsker at holde fast i krav til letlæselig tekst på produktmærker.

MEP’erne ønsker også, at kosmetik med kræftfremkaldende, mutagene og reproduktionstoksiske stoffer skal tages af markedet hurtigere, end Kommissionen foreslår.

MEP’erne vil have simplere regler for gødningsproducenter uden at gå på kompromis med miljøet, og tydeligere og opdaterede regler, der som udgangspunkt skal kunne findes digitalt.

Desuden understreger MEP’erne behovet for at styrke Det Europæiske Kemikalieagentur (ECHA), så det får de ressourcer, det har brug for, i takt med at der kommer flere opgaver.

Ordfører for Udvalget for det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse (IMCO), Piotr Müller (ECR, Polen), udtalte: "Dette er et stort skridt i den rigtige retning. Det vigtigste er, at vi indfører reel forenkling til gavn for europæisk erhvervsliv og innovation. Og vi gør dette, samtidig med at vi opretholder høje sikkerhedsstandarder”.

Parlamentet har nu mandat til at indlede forhandlinger med medlemslandene om den endelige udformning af lovgivningen.

 

MEP’er på barsel skal kunne videregive stemme

Kvindelige MEP’er skal have mulighed for at overdrage deres stemmeret til en kollega i op til tre måneder før forventet fødsel og op til seks måneder efter fødslen.

Det skal sikres af den revision af valgloven, som Parlamentet onsdag godkendte. Den vedtagne ændring vil indføre en midlertidig undtagelse fra kravet om fysisk tilstedeværelse ved afstemninger.

Formålet er at styrke ligestilling, sikre demokratisk repræsentation og forbedre balancen mellem arbejdsliv og familieliv, så folkevalgte fortsat kan udføre deres mandat under graviditet og barsel.

Europa-Parlamentets formand Roberta Metsola, der har været initiativtager til reformen, kalder vedtagelsen et vigtigt skridt: ”Jeg er stolt af Parlamentets arbejde. Det er en vigtig milepæl for et mere moderne og retfærdigt parlament. Intet medlem bør miste sin stemmeret ved at blive mor”, siger hun.

Den reviderede EU-valglov skal stemmes igennem af Rådet og efterfølgende godkendes af alle medlemsstater, før den kan træde i kraft.

 

Europa-Parlamentet ønsker en stærkere indsats mod digital mobning i EU

Ligegyldigt om mobning og misbrug sker i skolegården eller på internettet, skal det bremses. Men særligt når det kommer til digital mobning, kan der gøres mere.

Sådan lyder det fra MEP’erne, der blandt andet kræver strengere håndhævelse af eksisterende EU-lovgivning, en harmoniseret definition af digital mobning og øget platformsansvar for at forbedre beskyttelsen af ofre.

I en resolution vedtaget torsdag i denne uge opfordrer Parlamentet til effektive og afskrækkende sanktioner mod digital mobning, der gør det lettere for ofre at indberette hændelser og lukker huller i lovgivningen på EU-plan med hensyn til anerkendelse af problemets fulde omfang og alvor.

De store onlineplatforme har ifølge MEP’erne et særligt ansvar. Platformene bør holdes ansvarlige for forebyggelse og bekæmpelse af digital mobning, og MEP’erne advarer om visse forretningsmodeller, der tilskynder til spredning af hadefuldt indhold, som navnlig berører mindreårige, kvinder og LGBTIQ+-samfundet.

De kritiserer også hyperpersonaliserede anbefalingssystemer, der opprioriterer hadefuld tale og nedprioriterer indhold, der skaber mindre splittelse.

Som reaktion på det stigende problem med digital mobning fremlagde Kommissionen i februar 2026 en særlig handlingsplan mod digital mobning.

Selv om nogle medlemslande (f.eks. Irland med ”Cocos lov”) indfører målrettede bestemmelser for at imødegå digital mobning, er der fortsat forskellige regler på tværs EU.
 

MEP’er ønsker ny samtykkebaseret voldtægtslovgivning

Det er nødvendigt med lovgivning, der definerer voldtægt ud fra manglende samtykke, mener MEP’erne.

Derfor vedtog de tirsdag en rapport, der opfordrer Kommissionen til at indføre en fælles lovgivning, der understreger, at stilhed, manglende modstand eller tidligere forhold ikke må tolkes som samtykke i sager om voldtægt. Samtidig skal lovgivningen tage højde for traumereaktioner, hvor ofre kan blive handlingslammede under overgreb.

Forslaget skal sikre en mere ensartet beskyttelse af ofre på tværs af EU, hvor lovgivningen i dag varierer mellem landene. Parlamentet opfordrer også Kommissionen til at fremlægge retningslinjer, der skal uddanne personer i professioner, som sandsynligvis kommer i kontakt med voldtægtsofre og oplysningskampagner om samtykke og seksuel selvbestemmelse.

Ens retningslinjer i hele EU er nødvendige, slog Marianne Vind (S/S&D) fast: ”I Europa skal du ikke råbe højt for at blive hørt. Du skal ikke have blå mærker for at blive taget alvorligt, og dine rettigheder må ikke forsvinde, bare fordi du krydser en landegrænse”, sagde hun, og Sigrid Friis (RV/ Renew) stemte i: ” Det er på høje tid med en fælles samtykkelov i hele EU”, sagde hun.

I Danmark har der siden 2021 været en samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse.

 

Ingen tariffer for udviklingsøkonomier

EU skal fortsat give handelsfordele til udviklingsøkonomier for at bekæmpe fattigdom.

Det blev Parlamentet enige om tirsdag, da de godkendte en opdateret version af EU’s generelle toldpræferencesystem (GSP), som skal støtte udviklingslande gennem lettere adgang til EU-markedet.

Ordningen udvides med nye krav om, hvilke konventioner om menneskerettigheder og miljø, landene skal være en del af, samt bedre overvågning. Samtidig kan fordelene fjernes, hvis lande ikke samarbejder om tilbagetagelse af migranter, der opholder sig ulovligt. Der indføres også sikkerhedsforanstaltninger for EU’s risproducenter, som aktiveres, hvis importen til EU bliver for høj.  

EU’s beslutning om at give udviklingslande stort set toldfri adgang i de næste ti år understreger Unionens rolle som en fortsat pålidelig samarbejdspartner for udviklingsøkonomier, sagde Bernd Lange (S&D, Tyskland), formand for Udvalget om International Handel (INTA) og ordfører på området. Han tilføjede: ”I sidste ende forbliver dette system, hvad det skal være – en drivkraft for bæredygtig vækst, fattigdomsbekæmpelse og retfærdig globalisering.”

Rådet skal vedtage loven formelt, før den træder i kraft.

 

Grønt lys til at dele luftfartsdata

Passageroplysninger får godkendelse til at blive delt fra EU til Island og Norge.

Onsdag godkendte MEP’erne aftaler om udveksling af oplysninger med henblik på at forebygge og efterforske alvorlig kriminalitet og terrorisme.

Oplysningerne kan blandt andet omfatte passagerers rejsedatoer, ruter, kontaktoplysninger, sædenumre og bagageinformation. Aftalerne fastlægger desuden, hvor længe data må opbevares, og sikrer, at behandlingen begrænses til det, der er strengt nødvendigt for at bekæmpe alvorlig kriminalitet og terrorisme.

Ordfører på området, Jaroslav Bžoch (PfE, Tjekkiet) kalder deling af oplysninger som disse for et ”effektivt redskab til at styrke sikkerheden i Schengenområdet ved at bidrage til afsløring af kriminalitet ved de ydre grænser” og forklarer, at der er tilføjet ”strenge sikkerhedsforanstaltninger for at sikre, at data udelukkende bruges til bestemte formål”.

Med Parlamentets godkendelse kan Rådet træffe de endelige beslutninger om indgåelse af aftalerne.

 

Europæiske parlamentarikere besøger Folketinget

Til den årlige konference for Europas parlamentsformænd mødes ca. 50 europæiske formænd fra på søndag og ind i næste uge, hvor blandt andre næstformand for Europa-Parlamentet Esteban González Pons (EPP, Spanien) deltager.  

Fra den 3.- 5. maj mødes formændene blandt andet for at drøfte Europas sikkerhed, demokratisk modstandskraft og hybride trusler.

På konferencens første dag er Folketinget desuden vært ved en reception, hvor H.M. Kongen deltager. Vært for konferencen er parlamentet i det land, der har haft EU-formandskabet i andet halvår, og derfor er Folketinget vært ved årets konferencen.

Konferencen markerer dermed også afslutningen på den parlamentariske dimension af det danske EU-formandskab i 2. halvår 2025.

 

Rettigheder i EU er under pres

Kvinders rettigheder, LGBTIQ+-ligestilling, borgerrettigheder, mediefrihed og journalisters sikkerhed i EU er truet, lyder det i en rapport om grundlæggende rettigheder i 2024 og 2025 fra Europa-Parlamentets udvalg om borgerrettigheder (LIBE).

Ved en afstemning onsdag vedtog Parlamentet rapporten, der viser et stigende pres på EU’s værdier, som er fastlagt i traktaterne og EU’s charter om grundlæggende rettigheder.

MEP’ene understreger blandt andet, at grundlæggende rettigheder skal overholdes i EU’s migrationspolitik og især ved de pressede ydre grænser. De udtrykker også bekymring over desinformation, udenlandsk indblanding, valgmanipulation og indvirkningen af digitale platforme og kunstig intelligens på det europæiske demokrati.

MEP’erne opfordrer medlemslandene og Kommissionen til at sikre ensartet overholdelse af de grundlæggende rettigheder: ”Grundlæggende rettigheder er ikke til forhandling. Denne rapport er ikke abstrakt. Den handler om virkelige liv, og den gør det klart, hvad der skal gøres”, siger ordfører Anna Strolenberg (De Grønne, Holland).

 

Europadagen: Hvor er fællesskabet i en usikker verden?

Hvad er det europæiske fællesskab for en størrelse? Og hvem har overhovedet fundet på det?

Det vil landets 4. til 6. klasser undersøge, når Europa-Parlamentet d. 8. maj klokken 9 inviterer til markering af Europadagen.

Gennem en onlineforbindelse vil vi sammen med skuespiller Jesper Ole Feit Andersen zoome ind på den europæiske historie og komme omkring krig, fred og demokrati.

”Vi befinder os i en geopolitisk højspændt tid, hvor samtalen om det europæiske fællesskab er særlig vigtig. Derfor glæder vi os til at byde mellemtrinnet velkommen til et nyt arrangement om demokrati, fælles værdier, og hvilken verden vi gerne vil bo i i fremtiden”, siger kontorchef hos Europa-Parlamentets kontor i Danmark, Sune Olofsson Hansen.

Der er ingen rigtige og forkerte svar. Formålet er i stedet at lade skoleeleverne undersøge og tænke over, hvordan de ser sig selv i en urolig verden.

Arrangementet varer cirka 45 minutter, og lærere kan læse mere og tilmelde sin klasse her.

 

Rejsestipendium: Ledige pladser på presseture til Strasbourg

Arbejder du som journalist, og vil du følge debatterne og afstemningerne i EU’s folkevalgte forsamling? Så kan du søge Europa-Parlamentets rejsestipendium til plenarsamlingerne i Strasbourg.

For at øge forståelsen for Europa-Parlamentets vigtige arbejde tilbyder vi et rejsestipendium til journalister, der gerne vil med til Strasbourg for at lære mere om EU og møde de danske MEP’er.

Du kan søge om at komme afsted til følgende plenarsamlinger i 2026:

• Maj d. 18.-20.
• Juli d. 6.-8.
• September d. 14.-16.
• Oktober d. 5.-7.
• Oktober d. 19.-21.
• November d. 23.-25.
• December d. 14.-16.

Ansøgningen sendes på mail til vores pressemedarbejdere Lea og Oscar.

 

Næste uge i Europa-Parlamentet

I den kommende uge samles Europa-Parlamentets medlemmer i Bruxelles til møder i deres respektive fagudvalg. Der er blandt andet følgende på programmet:

Eurozonen. MEP’erne i Økonomi- og Valutaudvalget (ECON) får tirsdag besøg af Kyriakos Pierrakakis, formand for Eurogruppen, der består af finansministrene i lande med euroen som valuta. De skal blandt andet udspørge ham om den økonomiske modstandsdygtighed i euro-landene oven på krisen i Mellemøsten og behovet for strukturelle reformer, så man bedre kan modstå økonomiske chok i fremtiden. De planlægger også at spørge, hvordan euro-landene har tænkt sig at sikre konkurrencedygtige finansielle markeder, der bedre kan lede opsparinger i EU hen i gode investeringer.

Udvidelse: Montenegro og Albanien. Udenrigsudvalget (AFET) skal ved to separate afstemninger tirsdag evaluere Albaniens og Montenegros fremskridt i retning af EU-medlemskab. Begge lande er langt fremme i deres forhandlinger om at blive de nyeste EU-medlemsstater.

Udvidelse: Ukraine. Senere på dagen tirsdag fortsætter Udenrigsudvalget (AFET) sit møde med et besøg fra medlemmer af Ukraines parlament. Her skal de drøfte den aktuelle situation i Ukraine og landets vej mod EU-medlemskab.

Mariupols Borgmester. Vadym Boychenko, den eksilerede borgmester i Mariupol i Ukraine, vil onsdag drøfte udfordringerne med at regere midlertidigt russisk besatte byer og områder såsom Mariupol med Regionaludviklingsudvalget.

Periodiske tests af biler. Transport- og Turismeudvalget (TRAN) forventes tirsdag at vedtage sin holdning til revisionen af EU-reglerne om periodisk teknisk kontrol og syn af køretøjer. Blandt de forslag, der skal stemmes om, er; hyppigheden af tests, flere teststeder, hvorvidt man også vil teste for udledninger af nitrogenoxid, obligatorisk inspektion af større motorcykler og tilladelse til at få sin bil testet i et andet EU-land end det, hvor den er registreret.

Du kan finde en komplet liste over næste uges udvalgsmøder her.

 

Redaktionen afsluttet torsdag 30/04/2026 kl. 15.45
Ansvarshavende: Sune Olofsson Hansen
Redaktionen: Sara Preuss Justesen, Oscar Ørtoft Pedersen & Lea Hovmand Jørgensen
Pressekontakt: Lea Hovmand Jørgensen / Tlf. 22 11 43 77
                           Oscar Ørtoft Pedersen / Tlf. 25 48 87 11