EP-Nyt #14: Ny aftale sikrer arbejdstagere på tværs af EU-grænser

Arbejdstageres social- og sundhedssikkerhed på tværs af EU-landene får bedre vilkår, efter Europa-Parlamentet er blevet enige med Ministerrådet om en aftale.

Roberta Metsola understregede vigtigheden af et EU-budget, der afspejler nye udfordringer i en tale til stats- og regeringslederne i Det Europæiske Råd.

Og ellers har MEP’ernes uge stået på forberedelser til næste uges plenarsamling, hvor der skal debatteres og stemmes om en bred vifte af emner som kriserne i Mellemøsten, hvordan EU skal tage ansvar for Ukraine, bekæmpelse af cybermobning og regler for katte og hundes tarv.

Og så blev både kommissær for udvidelse, Marta Kos, og kommissær for forsvar og rum, Andrius Kubilius, inviteret på besøg i Parlamentet for at belyse deres arbejde.

Derfor byder denne uges nyhedsbrev på følgende:

• Bedre vilkår for arbejdstagere på tværs af EU
• Metsola til EU-ledere: Vi har brug for et budget, der kan levere
• Marta Kos: ”Udvidelse af EU er afgørende for Europas fremtid”
• Våbenproduktionen skal speedes op
• Plenarsamling i næste uge:
  • EU’s reaktion på krisen i Mellemøsten
  • Ansvar og retfærdighed for Ukraine
  • Udsættelse af deadline for AI-regler
  • Klarere definition af voldtægt
  • Bekæmpelse af mobning på nettet
  • Optimering af kontrol med digitale platforme
  • Beskyttelse af katte og hundes tarv
  • MEP’ers stemmeret under barsel
  • Ingen toldsatser for udviklingsøkonomier
• Europadagen: Hvor er fællesskabet i en usikker verden?
• Rejsestipendium: Ledige pladser på presseture til Strasbourg

Rigtig god læselyst!

Du kan få daglige opdateringer på Europa-Parlamentet og de danske MEP’ers arbejde ved at følge os på Facebook, X og Instagram.

Bedre vilkår for arbejdstagere på tværs af EU

Mennesker, der har krydset grænsen til et andet EU-land for at arbejde, får mere social sikkerhed.

Det skal en aftale, som Europa-Parlamentet og Ministerrådet er blevet enige om onsdag, sørge for. Aftalen skal sikre mere mobilitet for arbejdstagere i EU, og at medlemslandene koordinerer sikkerheden og rettigheder for de mennesker, der arbejder væk fra deres hjemland.

Formålet med reglerne er at fremme arbejdskraftens mobilitet i EU. Samtidig vil man forebygge social dumping, hvor arbejdsgivere kan udnytte billigere arbejdskraft ved at misbruge smuthuller i EU-lovgivningen. Omkostningerne skal også fordeles ligeligt mellem landene, og kontrollen med svindel skal styrkes.

Parlamentets ordfører på lovgivningen, Gabriele Bischoff (S&D, Tyskland), er glad for, at aftalen er faldet på plads på vegne af de millioner af mobile arbejdere, der vil få gavn af de nye regler: ”Fri bevægelighed for arbejdstagere er en grundlæggende rettighed, men den skal gå hånd i hånd med retfærdige og bindende regler”, siger hun.  

Når reglerne godkendes formelt af både Parlamentet og Rådet, træder de i kraft.

 

Metsola til EU-ledere: Vi har brug for et budget, der kan levere

Hvis EU skal kunne omstille sig, skal pengene følge med.

Det slog formand for Europa-Parlamentet Roberta Metsola fast i sin tale til stats- og regeringscheferne i Det Europæiske Råd fredag. Derudover lagde hun vægt på tre hovedpunkter: situationen i Mellemøsten, ”Ét Europa, Ét Marked”-strategien og det næste langsigtede EU-budget.

For det første understregede Metsola vigtigheden af varig og stabil fred i Mellemøsten. Det iranske folk skal sikres rettigheder og frihed, og der skal sættes en stopper for det iranske styres atomtrusler og blokaden i Hormuzstrædet. EU skal samtidig fortsætte arbejdet med at gøre sig uafhængig og mindre udsat for udsving i energiforsyningen. Et arbejde, der allerede er i fuld gang.

Dernæst kaldte hun EU’s strategi for at styrke det europæiske marked ambitiøs, og hun pointerede, at fokus nu skal være på at implementere strategien på demokratisk vis.

Til sidst adresserede Metsola det næste langvarige budget for EU 2028-2034 og gjorde det klart, at Parlamentet er klar med sin forhandlingsposition efter plenarsamlingen i næste uge. Budgettet skal afspejle en ny virkelighed, hvor konkurrenceevne og forsvar skal prioriteres, uden det har negative konsekvenser for de næste generationer af EU-borgere: ”Det, vi har brug for nu, er et budget, der kan tjene sit formål – klart til at levere der og hvor, det betyder mest”, sagde hun.

 

Marta Kos: ”Udvidelse af EU er afgørende for Europas fremtid”

En udvidelse af EU er noget af det, der vil være afgørende for Europas fremtid, og flere af EU’s nabolande har et klart ønske om at være med i Unionen.

Det slog udvidelseskommissær Marta Kos fast i Udenrigsudvalget (AFET) mandag. Her drøftede udvalget den nuværende status for udvidelsesprocessen af EU og udsigterne for de kommende seks måneder med udvidelseskommissær Marta Kos.

Michael Gahler (EPP, Tyskland), medlem af udvalget og ordstyrer på mødet, introducerede kommissæren ved at understrege vigtigheden af emnet: ”EU’s udvidelse er en af AFET’s absolut topprioriteter. Udvidelsen er afgørende for langsigtet sikkerhed, fred, stabilitet og velstand i Europa. Gennem udvidelsen fremmer vi fælles værdier og økonomisk vækst til gavn for vores borgere og virksomheder”, sagde han, før udvidelseskommisæren fik ordet.

Marta Kos lagde vægt på, at i en geopolitisk situation, hvor alt kan udvikle sig meget hurtigt og uforudsigeligt, ønsker mange af EU’s nabolande et sikkert helle, stabilitet, beskyttelse og sikkerhed – og det håber de at få som medlem af EU.

”Udvidelse er noget af det, der vil være afgørende for Europas fremtid. Vi bliver udsat for koordineret pres fra både øst og vest og oplever at stå i en verden, der i stadig højere grad bliver formet af de store magter - hvor reglerne tilsyneladende har mindre og mindre betydning”, sagde hun.

Kos tilføjede, at på trods af kritikeres spørgsmålstegn ved vigtigheden af Unionen, beviser antallet af lande, der ønsker at være med i EU, noget andet: ”I en meget ustabil verden repræsenterer vi i EU stadig stabilitet, sikkerhed, fælles værdier og regler”.

 
Våbenproduktionen skal speedes op

EU er bagud, når det kommer til både forsvar på land og i rummet.

Det var en af hovedpointerne, da MEP’erne i Udvalget om Industri, Forskning og Energi (ITRE) havde inviteret forsvars- og rumkommissær Andrius Kubilius til at give et overblik over forsvarssituationen i Europa mandag:

”Vi er i en omskiftelig tid. Der er behov for, at vi agerer hurtigt. Der er store udfordringer, og Rusland er stadig en fare”, sagde han og forklarede, at det går for langsomt med at producere og give licens til at overføre våben til andre medlemslande.

Det er blandt andet derfor regelforenkling er vigtig, så man kan gøre det bureaukratiske arbejde mindre.

Kubilius kommenterede også på EU’s rolle i rummet. Eller manglen på samme. Han slog fast, at den hidtidige afhængighed af USA’s rumaktiver på forsvarsområdet skal afløses af en europæisk produktion. Det skal sikres med den kommende europæiske rumlov: ”Det er vigtigt for at øge konkurrenceevnen, så EU bliver modstandsdygtige”, sagde han.

 

Plenarsamling i næste uge

Der er rigeligt på programmet, når MEP’erne mødes til plenarsamling i Strasbourg i næste uge. Der skal blandt andet reageres på kriserne i Mellemøsten, tages ansvar for Ukraine og vedtages holdninger til både EU’s budget for 2028-2034 og samtykke-defineret voldtægt.

Her en oversigt over nogle af ugens vigtige debatter og afstemninger:

10% mere til det langsigtede budget?
MEP’erne debatterer og stemmer tirsdag om deres forhandlingsposition vedrørende rammen for EU-budgettet for 2028-2034, og hvordan de vil fordele EU-midlerne.

I sidste uge vedtog Budgetudvalget (BUDG) sin holdning til det langsigtede budget. Her var det centrale budskab, at budgettet skal hæves med 10 % i forhold til Kommissionens forslag. Det er nødvendigt for at tage hånd om både forsvar og konkurrenceevne og samtidig holde hånden under samhørigheds- og landbrugsfinansiering, udtalte de to ledende forhandlere på området Siegfried Mureşan (EPP, Rumænien) og Carla Tavares (S&D, Portugal).

Efter Parlamentets afstemning på tirsdag vil Parlamentsformand Roberta Metsola og ordførerne afholde en pressekonference.

EU’s reaktion på krisen i Mellemøsten
Hvordan skal EU reagere på den fortsat kritiske situation i Mellemøsten? Det vil MEP'erne, Rådet og Kommissionen diskutere onsdag morgen, hvor de også vil diskutere, hvilke konsekvenser det har for energipriser og adgang til gødning, at Hourmuzstrædet fortsat er blokeret.

I en separat debat onsdag eftermiddag vil MEP’erne diskutere situationen i det sydlige Libanon med Kommissionen. Her skal de drøfte, hvordan man skal understøtte øget humanitær hjælp og behovet for en bæredygtig våbenhvile.

Ansvar og retfærdighed for Ukraine
Hvordan skal EU tage ansvar og sikre retfærdighed for Ukraine? Det vil MEP'erne tirsdag debattere med Kommissionen og Rådet, og torsdag vil de stemme om en erklæring, der fordømmer Ruslands fortsatte angreb på ukrainske civile. I februar i år fordømte man i en fælles udtalelse angrebene i anledning af, at det var fire år, siden Rusland invaderede Ukraine.

Parlamentet og Kommissionen vil desuden diskutere konsekvenserne af at normalisere relationen til Rusland, når man deltager i de samme sports- og kulturbegivenheder.

Udsættelse af deadline for AI-regler
Parlamentets og Rådets forhandlere mødes tirsdag parallelt med plenarsamlingen for at diskutere, hvorvidt reglerne for brug af AI til højrisikosystemer skal udsættes. Det sker som et led i den digitale omnibus, hvor MEP’erne vil forenkle reglerne, blandt andet for at mindske konsekvenserne for europæiske virksomheders konkurrenceevne.

I den forbindelse vil man også tale om et muligt forbud mod såkaldte ”nudifier”-systemer, der manipulerer eller skaber seksuelt eksplicitte billeder af virkelige personer uden deres samtykke.

Bliver forhandlingsparterne enige, holder ordførerne på forslaget, Arba Kokalari (EPP, Sverige) og Michael McNamara (Renew, Irland), et pressemøde onsdag kl. 11.

Klarere definition af voldtægt
Skal definitionen for voldtægt baseres på manglende samtykke?

Det opfordrer MEP’erne fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (LIBE) og Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling (FEMM) i fællesskab til.

Parlamentet skal derfor tirsdag stemme om deres fælles holdning til at ændre definitionen, så den klart baserer sig på et frivilligt, genkaldeligt og bevidst samtykke. Det er vigtigt for at sikre en tydelig definition af voldtægt og styrke voldtægtsofres retssikkerhed i straffesystemet.

Bekæmpelse af mobning på nettet
MEP’erne vil onsdag debattere med Kommissionen, hvordan man skal tage hånd om online chikane og cybermobning. Man vil blandt andet diskutere behovet for en strafferetlig bestemmelse og øget ansvar hos digitale platforme for at bekæmpe den skadelige adfærd. Torsdag stemmes der om et beslutningsforslag på området.

Optimering af kontrol med digitale platforme
MEP’erne vil tirsdag debattere og torsdag stemme om, hvordan man optimerer overholdelsesprocedurer og grundigere kontrol med søgeværktøjer baseret på kunstig intelligens og såkaldte ”cloud”-tjenester, hvor brugere kan gemme deres online-indhold.

Det sker som optakt til evalueringen af EU’s Digital Markets Act, der trådte i kraft i 2022 og som skal sikre mere fair konkurrence på internettet og regulering af de største digitale platforme.

Beskyttelse af katte og hundes tarv
For at sikre, at katte og hunde, der bruges til avl, bliver ordentligt behandlet, forventes det, at MEP'erne tirsdag vil godkende de første EU-standarder nogensinde på området. Reglerne styrer blandt andet, hvordan dyrene skal behandles og stiller krav til sporing.

MEP’ers stemmeret under barsel
Onsdag forventes Udvalget om Konstitutionelle Anliggender (AFCO)  at vedtage de nye regler, der skal give MEP'er mulighed for at uddelegere deres stemmeret, når de er fraværende under graviditet og efter fødslen. Da der er tale om en ændring af traktaterne, skal Rådet og hvert enkelt medlemsland også ratificere aftalen, inden den kan træde i kraft.

EU-værdier under pres
Demokrati, lighed og respekten for europæiske værdier har ikke haft de bedste vilkår i 2024 og 2025. Det viser en rapport, som MEP’erne vil stemme om onsdag.

Rapporten gennemgår en række problematikker, der blandt andet inkluderer det digitale pres på demokratiet, kønsbaseret vold, kvinders og LGBTIQ+-personers rettigheder, strukturel racisme og forskelsbehandling.

De skal også stemme om Kommissionens rapport om retsstatssituationen i 2025, som rejser alvorlige spørgsmål omkring retsvæsenets uafhængighed, korruption, mediefrihed og journalisters sikkerhed i EU’s medlemslande.

I den forbindelse vil der tirsdag kl. 15.30 blive afholdt pressemøde med ordfører Kostas Arvanitis (Left, Grækenland) om retsstatsrapporten, og onsdag kl. 10.30 om de grundlæggende rettigheder med ordfører Anna Strolenberg (De Grønne, Holland).

Ingen toldsatser for udviklingsøkonomier
MEP'erne forventes at godkende reviderede regler for EU's handelsaftaler med udviklingsøkonomier, som giver landene mulighed for at eksportere varer til EU med lave eller ingen toldsatser.

 

Europadagen: Hvor er fællesskabet i en usikker verden?

Hvad er det europæiske fællesskab for en størrelse? Og hvem har overhovedet fundet på det?

Det vil landets 4. til 6. klasser undersøge, når Europa-Parlamentet d. 8. maj klokken 9 inviterer til markering af Europadagen.

Gennem en onlineforbindelse vil vi sammen med skuespiller Jesper Ole Feit Andersen zoome ind på den europæiske historie og komme omkring krig, fred og demokrati.

”Vi befinder os i en geopolitisk højspændt tid, hvor samtalen om det europæiske fællesskab er særlig vigtig. Derfor glæder vi os til at byde mellemtrinnet velkommen til et nyt arrangement om demokrati, fælles værdier, og hvilken verden vi gerne vil bo i i fremtiden”, siger kontorchef hos Europa-Parlamentets kontor i Danmark, Sune Olofsson Hansen.

Der er ingen rigtige og forkerte svar. Formålet er i stedet at lade skoleeleverne undersøge og tænke over, hvordan de ser sig selv i en urolig verden.

Arrangementet varer cirka 45 minutter, og lærere kan læse mere og tilmelde sin klasse her.

 

Rejsestipendium: Ledige pladser på presseture til Strasbourg

Arbejder du som journalist, og vil du følge debatterne og afstemningerne i EU’s folkevalgte forsamling? Så kan du søge Europa-Parlamentets rejsestipendium til plenarsamlingerne i Strasbourg.

For at øge forståelsen for Europa-Parlamentets vigtige arbejde tilbyder vi et rejsestipendium til journalister, der gerne vil med til Strasbourg for at lære mere om EU og møde de danske MEP’er.

Du kan søge om at komme afsted til følgende plenarsamlinger i 2026:

• Maj d. 18.-20.
• Juli d. 6.-8.
• September d. 14.-16.
• Oktober d. 5.-7.
• Oktober d. 19.-21.
• November d. 23.-25.
• December d. 14.-16.

Ansøgningen sendes til vores pressemedarbejdere Lea og Oscar. 

 

Redaktionen afsluttet fredag 24/04/2026 kl. 14.00
Ansvarshavende: Sune Olofsson Hansen
Redaktionen: Sara Preuss Justesen, Oscar Ørtoft Pedersen & Lea Hovmand Jørgensen
Pressekontakt: Lea Hovmand Jørgensen / Tlf. 22 11 43 77
                           Oscar Ørtoft Pedersen / Tlf. 25 48 87 11