EP-Nyt #10: Metsola vil styrke EU’s position som en økonomisk kraft

Der har været store geopolitiske emner på MEP’ernes dagsorden i ugen, der gik - både når det handler om EU’s økonomi, demokrati og fremtid.

Metsola understregede, at Parlamentet mener det alvorligt, når de siger ”ét Europa, ét marked”, da hun talte til EU’s ledere på topmødet i Det Europæiske Råd. For at kunne stå fast i et turbulent geopolitisk klima skal EU have en stærk og effektiv økonomi.

Udenrigsudvalgets formand, David McAllister, og EU’s udenrigschef, Kaja Kallas, talte med store bogstaver, da de drøftede den seneste udvikling i både Mellemøsten og Rusland, og hvordan konflikterne hænger sammen.

Der blev også diskuteret kunstig intelligens, blandt andet hvordan det skal reguleres uden at bremse virksomhederne i at bruge det.

Det kan du læse meget mere om i denne uges udgave af nyhedsbrevet:

• Metsola til EU-ledere: ”For at tale magtens sprog skal vi være en økonomisk kraft”
• EU’s udenrigschef: Krigen i Mellemøsten styrker Rusland
• Virksomheder får længere deadlines for AI-regler
• MEP’er: Beskyt demokratiet mod AI
• EU’s opgør med overturisme
• Flydata får fri passage mellem EU, Norge og Island
• MEP’er ønsker bedre forhold for husdyravlere
• Ingen forlængelse af undtagelse i privatlivsregler
• LUX: Parlamentet kaster lys over europæisk film
• Udbud af mediemonitorering af EU-nyheder
• Europadagen: Hvor er fællesskabet i en usikker verden?
• Rejsestipendium: Ledige pladser på presseture til Strasbourg
• Næste uge i Parlamentet

Rigtig god læselyst!

Du kan få daglige opdateringer på Europa-Parlamentet og de danske MEP'ers arbejde ved at følge os på Facebook, X og Instagram.

 

Metsola til EU-ledere: ”For at tale magtens sprog skal vi være en økonomisk kraft”

EU skal være en økonomisk kraft for at stå stærkt i verden. Det var en af Europa-Parlamentsformand Roberta Metsolas pointer, da hun repræsenterede Parlamentet til Det Europæiske Råds topmøde i Bruxelles torsdag og fredag.

Hun understregede i sin tale de tre hovedtemaer, der er vigtigst for at styrke EU’s position: Konkurrenceevne, stabil energi og evnen til at handle i geopolitiske konflikter.  

Om konkurrenceevne lagde Metsola vægt på, at EU skal tænke innovativt og handle mere effektivt med målrettet lovgivning og deadlines, der hjælper virksomheder med at vokse.

Hun opfordrede til et samlet europæisk marked, der tør tage modige beslutninger, investere mere og ændre regler, der ikke længere virker efter hensigten. Hun understregede, ”konkurrenceevne i dag handler lige så meget om sikkerhed, som det handler om vækst”.

Metsola pointerede vigtigheden af EU’s fokus på stabil energiforsyning og sagde, at selvom der allerede nu kan ses resultater, gør det ikke EU immun over for udsving. Hun udtalte, ”det er derfor, vores fokus på lagring, elnet og reduktion af ekstern efterspørgsel er præcis den rigtige tilgang”.

Til slut gav Metsola sin støtte til alle de mennesker, der er påvirkede af geopolitiske konflikter og pointerede, at det altid bør være ”menneskene i Iran, der er centrale for vores handlinger - mennesker, der har kæmpet gennem årtiers mørke for den frihed, de fortjener”.

Hun fremhævede også befolkningen i Cypern, der ”står som Europas fyrtårn i det østlige Middelhav” og understregede Parlamentets fortsatte fokus og solidaritet med Ukraine.

 

EU’s udenrigschef: Krigen i Mellemøsten styrker Rusland

MEP’er fra Udenrigsudvalget (AFET) mødtes tirsdag med EU’s udenrigschef, Kaja Kallas, for at drøfte den seneste udenrigspolitiske udvikling og EU’s udenrigspolitik fremadrettet.  

Formand for Udenrigsudvalget, David McAllister (EPP, Tyskland), åbnede dialogen ved at lægge vægt på EU’s fortsatte støtte til Ukraine, en indsats i grænselandene ved Middelhavet og EU’s ønske om at støtte stabilitet og fred i Mellemøsten, og sagde, at ”i et geopolitisk miljø i hastig udvikling er det afgørende, at Den Europæiske Union fortsætter med at fremme stabilitet og forbliver fast forpligtet til international orden”.

Kaja Kallas fik herefter ordet. Hun lagde vægt på alvoren af situationen i Iran, og hvordan konflikten udvikler sig i de omkringliggende lande. Hun fremhævede konsekvenserne af blokaden i Hormuzstrædet, og hvordan det rammer Ukraine, at Rusland tjener flere penge på energi. Penge, som kan bruges i krigen mod Ukraine.   

“Vi lever i disse meget turbulente tider, og der er en tydelig forbindelse mellem Ruslands ulovlige krig i Ukraine, og hvad der foregår i Mellemøsten. Begge er resultatet af en affejning af international lov”, sagde hun.

 

Virksomheder får længere deadlines for AI-regler

Virksomheder, der bruger AI til kritiske funktioner, kan ende med at få længere tid til at implementere EU’s regler på området.

I hvert fald hvis det står til MEP’erne, der onsdag blev enige om sin forhandlingsposition om at forenkle og udskyde deadlines for bestemte regler for AI. Det gælder blandt andet højrisiko-systemer, der kan have store konsekvenser, hvis de ikke fungerer rigtigt, som i sundhedsvæsenet og i trafikken.  

MEP’erne lægger vægt på, at der stadig mangler tekniske standarder og procedurer, og at man ikke ønsker at bremse virksomheder i at bruge AI ved at indføre reglerne, før de er på plads. De foreslår samtidig klare deadlines for, hvornår de forskellige regler skal tages i brug.

Parlamentet har desuden tilføjet et forbud mod ”nudifier”-systemer, hvor der bruges AI til at manipulere eller skabe seksuelt eksplicitte billeder af virkelige personer uden deres samtykke.

Medordfører for Udvalget for det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse (IMCO) på forslaget, Arba Kokalari (EPP, Sverige), udtalte: ”Hvis Europa vil være konkurrencedygtigt, skal vi øge investeringerne og gøre det lettere at bruge AI. Ikke straffe virksomheder, der introducerer innovative AI-funktioner i sikre produkter."

Det forventes, at resten af Parlamentet vil stemme om forhandlingspositionen på den kommende miniplenar i Bruxelles 26. marts. Bliver den vedtaget, kan forhandlingerne med Rådet gå i gang.

 

MEP’er: Beskyt demokratiet mod AI

MEP’er fra flere udvalg mødtes onsdag for at diskutere, hvordan man kan styrke valgprocesser og tillid til demokratiet i lyset af AI’s indtog.

Det gjorde de i en fælles høring afholdt af udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (LIBE) sammen med udvalget om Konstitutionelle Anliggender (AFCO) og Det Særlige Udvalg om Det Europæiske Demokratiskjold (EUDS).

Udvalgene havde inviteret flere eksperter til at give MEP’erne indblik i, hvordan kunstig intelligens har konsekvenser for valprocesser, for eksempel ved spredning af misinformation og indblanding fra andre lande.

Eksperterne lagde blandt andet vægt på, at man skal lukke huller i digitale love, inddrage flere AI-specialister og mere overvågning og lægge pres på platformes ansvar med større konsekvenser.

Flere MEP’er udtrykte deres bekymring for den næste generation af AI’s trusler imod demokratiet og ønsker om konkrete måder at styrke modstandsdygtigheden over for AI-manipulation.

EU’s opgør med overturisme

Turisttrykket i storbyerne skal punkteres.

Derfor har MEP’erne mandag forslået en række tiltag for at sprede turisme mere ud og væk fra overbelastede byer.

Lige nu besøger 80 procent rejsende kun 10 procent af verdens destinationer, og Parlamentet ønsker at guide rejsende mod alternative lokationer, hvor lokal gastronomi og sport kan være med at til at skabe indkomst og besøg uden for højsæsoner.

Parlamentet ønsker også at gøre turisme mere bæredygtigt. Både ved at skabe bedre og mere sammenhængende transportmuligheder og ved at sprede den turismeskat, mange lande allerede har indført, til andre lande i EU.

De byder også de nye EU-love om regulering af korttidsudlejning, der træder i kraft 20. maj, velkommen, men lægger samtidig vægt på, at der skal gøres endnu mere for at forhindre, at den lokale befolkning presses ud til fordel for turister.

Ordføreren for Transport- og Turismeudvalget, Daniel Attard (S&D, Malta) udtalte om rapporten, at den ”omfordeler turiststrømme væk fra hotspots, styrker kultur som hjørnestenen i kvalitetsturisme, fremmer miljøindsatser, styrker kompetencer og mobilitet og sikrer, at korttidsudlejning tjener lokalsamfundene frem for at udnytte dem”.

 

Flydata får fri passage mellem EU, Norge og Island

MEP’erne godkender at overføre flypassagerdata til Norge og Island.

To aftaler om overførsel af flypassagerdata fra EU til Norge og Island er nemlig blevet godkendt onsdag af udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (LIBE).

Data kan eksempelvis være rejsedatoer, rejseplaner, kontaktoplysninger, sædenumre og bagageoplysninger. Det skal bruges til at forebygge og efterforske alvorlig kriminalitet og terrorisme.

Efter afstemningen udtalte ordfører Jaroslav Bžoch (PfE, Tjekkiet): ”Aftalerne giver os mulighed for at håndtere moderne sikkerhedsudfordringer på en koordineret måde med vores Schengen-partnere Norge og Island”.

Med udvalgets anbefaling om godkendelse er næste skridt, at aftalerne godkendes af hele Parlamentet på en kommende plenarforsamling, hvorefter de kan træde i kraft.

 

MEP’er ønsker bedre forhold for husdyravlere

Husdyravlere er presset af skiftende forbrugsmønstre og stigende omkostninger.

Derfor vedtog udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter (AGRI) onsdag en række forslag, som skal støtte landmænd med fokus på en mere bæredygtig, effektiv og innovativ husdyrsektor.

Der blev fremhævet en stærkere og evidensbaseret indsats mod dyresygdomme, mere retfærdige handelsbetingelser og et fokus på forbedret produktivitet og bæredygtighed.  Heriblandt EU-standarder for dyrevelfærd, sundhed og miljø.

De ønskede også en stærkere promovering og beskyttelse af EU’s produktion, og at husdyr ses som en hjørnesten i en bæredygtig bioøkonomi.

Ordfører Carlo Fidanza (ECR, Italien) udtalte: "Europas husdyrsektor er ikke kun rygraden i vores fødevaresikkerhed og landdistriktsøkonomi. Den er også en hjørnesten i vores identitet, kultur og miljø."

 

Ingen forlængelse af undtagelse i privatlivsregler

Parlamentet og Rådet blev ikke enige mandag om at forlænge den undtagelse i privatlivsreglerne, der gør det muligt at scanne for seksuelt misbrug af børn på nettet.

Reglerne er en midlertidig løsning, indtil EU får et permanent regelsæt  til at bekæmpe online misbrug. De nuværende regler udløber i april, og derfor var udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (LIBE) ellers blevet enige om at forlænge dem i sidste uge.

Parlamentets ordfører, Birgit Sippel (S&D, Tyskland), udtalte efter forhandlingerne, at ”det er uheldigt, at Parlamentet og Rådet ikke kunne nå til enighed om forlængelsen af den midlertidige forordning i går aftes, på trods af vores vilje til at forhandle konstruktivt”.

Parlamentet blev enige om sin position på en løsning, der kunne erstatte de midlertidige undtagelser i reglerne, allerede tilbage i november 2023, men har ventet på, at medlemslandene i Rådet også var klar til forhandlinger. Det blev de i november 2025, og siden da har forhandlingerne pågået.

 

Gå gratis i biografen, og stem på din yndlingsfilm til LUX-prisen!

Europa-Parlamentet præsenterer i samarbejde med Det Europæiske Filmakademi fem film, der på hver sin måde engagerer publikum i aktuelle sociale og politiske debatter i Europa.

De fem film er nominerede til ”LUX – den europæiske publikumsfilmpris" og bliver vist gratis i udvalgte biografer i København, Odense og Aarhus. Efterfølgende kan du stemme på den film, du mener bør vinde prisen.

I april annonceres en vinder, som er blevet afgjort af stemmerne fra publikum sammen med stemmerne fra medlemmer af Parlamentet.

Hvor og hvornår filmene vises, kan du se her: Aarhus, Odense og København.

Du kan læse mere om de fem film, der vises på LUX-festivalen, her.

LUX-publikumsprisen er skabt som en hyldest til film, der inviterer publikum til debatter om europæiske værdier og afspejler den europæiske filmkunsts mangfoldighed. Prisen organiseres af Europa-Parlamentet og Det Europæiske Filmakademi i partnerskab med Creative Europe MEDIA og Europa Cinemas.

 

Udbud af mediemonitorering af EU-nyheder

Europa-Parlamentet har i denne uge sat den daglige mediemonitorering af danske mediers dækning af EU-nyheder i udbud . Det gælder printede, online og audiovisuelle medier, samt medieanalyse. Der er deadline den 9. april 2026. Der kan bydes ind på opgaven her.

 

Europadagen: Hvor er fællesskabet i en usikker verden?

Hvad er det europæiske fællesskab for en størrelse? Og hvem har overhovedet fundet på det?

Det vil landets 4. til 6. klasser undersøge, når Europa-Parlamentet inviterer til markering af Europadagen d. 8. maj klokken 9.

Gennem en online forbindelse vil vi sammen med skuespiller Jesper Ole Feit Andersen zoome ind på den europæiske historie og komme omkring krig, fred og demokrati.

”Vi befinder os i en geopolitisk højspændt tid, hvor samtalen om det europæiske fællesskab er særlig vigtig. Derfor glæder vi os til at byde mellemtrinnet velkommen til et nyt arrangement om demokrati, fælles værdier, og hvilken verden vi gerne vil bo i i fremtiden”, siger kontorchef hos Europa-Parlamentets kontor i Danmark, Sune Olofsson Hansen.

Der er ingen rigtige og forkerte svar. Formålet er i stedet at lade skoleeleverne undersøge og tænke over, hvordan de ser sig selv i en urolig verden.

Arrangementet varer cirka 45 minutter, og lærere kan læse mere og tilmelde sin klasse her.

 

Rejsestipendium: Ledige pladser på presseture til Strasbourg

Arbejder du som journalist, og vil du følge debatterne og afstemningerne i EU’s folkevalgte forsamling? Så kan du søge Europa-Parlamentets rejsestipendium til plenarsamlingerne i Strasbourg.

For at øge forståelsen for Europa-Parlamentets vigtige arbejde tilbyder vi et rejsestipendium til journalister, der gerne vil med til Strasbourg for at lære mere om EU og møde de danske MEP’er.

Du kan søge om at komme afsted til følgende plenarsamlinger i 2026:

• Maj d. 18.-20.
• Juli d. 6.-8.
• September d. 14.-16.

Ansøgningen sendes på mail til vores pressemedarbejdere Lea og Oscar.

 

Næste uge i Parlamentet

Onsdag og torsdag i den kommende uge samles MEP’erne til miniplenarsamling i Bruxelles, og der er rigeligt på dagsordenen:

Gennemgang af EU-topmøde. Onsdag vil MEP'erne gennemgå resultaterne af denne uges topmøde i Det Europæiske Råds i en debat med formændene Ursula von der Leyen og António Costa.

Handel mellem EU og USA. Torsdag skal MEP'erne stemme om deres holdning til den såkaldte ”Turnberry-aftale”. Det drejer sig om to separate lovforslag, der vedrører EU og USA’s forhold om told og handelsudveksling, som blev annonceret i juli 2025.

Ændringer i udvisningsregler for ikke-EU-borgere. MEP’erne vil torsdag stemme om forslag til ændringer i EU-regler, der gør det nemmere at udsende mennesker, der ikke har fået lov til at opholde sig i EU.

Enklere regler om AI. Torsdag vil Parlamentets stemme om deres forslag om en forenkling og udskydelse af regler om kunstig intelligens og forslaget til at tilføje forbud af ”nudifier”-systemer.

Energisikkerhed. MEP'erne, Rådet og Kommissionen vil onsdag diskutere, hvordan man sikrer energiforsyning, markedsstabilitet og overkommelig energi for industrien og borgerne i den nuværende udfordrende geopolitiske kontekst.

EU's vandkvalitet. Torsdag forventes MEP'erne at give grønt lys til nye foranstaltninger til at reducere forurening af grundvand og overfladevand og forbedre EU's vandkvalitetsstandarder. De vil også debattere en allerede godkendt lov om rensning af byspildevand og dens potentielle indvirkning på medicinalindustrien.

Beskyttelse af skatteydere og indskud. MEP’erne skal bekræfte en aftale med medlemslandene om nye værktøjer til at håndtere bankkrak, udvide omfanget af banker, reglerne gælder for, og beskytte skatteydernes penge og indskud. Debatten foregår onsdag efterfulgt af en afstemning torsdag.

 

Redaktionen afsluttet fredag 20/03/2026 kl. 14.40
Ansvarshavende: Sune Olofsson Hansen
Redaktionen: Sara Preuss Justesen, Oscar Ørtoft Pedersen & Lea Hovmand Jørgensen
Pressekontakt: Lea Hovmand Jørgensen / Tlf. 22 11 43 77
                           Oscar Ørtoft Pedersen / Tlf. 25 48 87 11