EP-Nyt #31: Fra Sortehavet til Arktis: Europas sikkerhed i centrum

Ved denne uges plenarsamling var Europas sikkerhed det gennemgående tema.

MEP’erne debatterede Ruslands øgede aggressioner med fokus på truslen mod skibsfarten i Sortehavet. Og i samme genre fremlagde Kommissionen også en ny Arktisstrategi, som MEP’erne forholdt sig til.

Derudover blev vinderen af den anerkendte menneskerettighedspris, Sakharovprisen, også afsløret, og det blev Den Internationale Straffedomstol (ICC), der løb med sejren. Kort forinden havde MEP’erne allerede diskuteret ICC og USA’s sanktioner mod domstolen, heriblandt hvordan EU kan og skal støtte domstolens arbejde.

I den lettere afdeling styrkede EU passagerernes rettigheder med blandt andet lettere adgang til refusion.
Herudover blev Erasmus+-budgettet og de kommende klimaforhandlinger ved COP31 debatteret og sidst, men ikke mindst, blev vinderen af årets Daphne Caruana Galizia-pris for journalistik afsløret.

I denne omgang af nyhedsbrevet kan du læse mere om følgende: 

• Angreb i Sortehavet truer skibsfart og fødevareforsyning
• Parlamentet stemmer nye rejseregler igennem
• Europa-Parlamentet hædrer ICC med årets Sakharovpris
• EU vil beskytte Arktis med flere isbrydere og sikrere kabler 
• Europa-Parlamentet vil give Erasmus+ et milliardløft
• EU lægger kursen for COP31
• EU vil gøre det lettere for banker at låne penge ud
• Nye regler skal sikre tilliden til økologiske produkter
• Journalistikpris går til undersøgelse af Italiens migrationsaftale
• Den kommende uge i Parlamentet
• Rejsestipendium: Ledige pladser på presseture til Strasbourg 
• Vi søger to lønnede trainees 

Angreb i Sortehavet truer skibsfart og fødevareforsyning

Ruslands krig og aggression rækker ud over den over fire år lange krig i Ukraine. 
I den forgangne uge har droner, der mistænkes for at være russiske, ramt flere handelsskibe ud for Bulgariens og Rumæniens kyster. Samtidig har russiske fly og droner gentagne gange krænket EU-landes luftrum.

Det sætter ikke kun sikkerheden i Sortehavet under pres, men rejser også spørgsmålet om, hvordan Europa beskytter sine grænser og forsyningsveje, mens der bliver sat spørgsmålstegn ved USA's støtte til Ukraine. 

Situationen blev debatteret i Europa-Parlamentet tirsdag med deltagelse af EU's udenrigspolitiske chef, Kaja Kallas. Flere medlemmer advarede mod at betragte angrebene som en trussel, der kun rammer Bulgarien og Rumænien. De understregede, at angreb på EU-landenes territorium også er et angreb på EU som helhed.

MEP Andrey Novakov (EPP, Bulgarien) opfordrede EU til at sende en mission til Sortehavet for at beskytte den kommercielle skibsfart og sikre forsyningerne. Han lagde ikke skjul på, hvem, han mener, bærer ansvaret:

”Alle ved, hvor truslen kommer fra. Det er på tide, at Rusland tager ansvar og afslutter krigen.”

Den ukrainske skibskorridor i Sortehavet, som er blevet angrebet flere gange i den forgangne uge, er afgørende for Ukraines eksport af korn og andre fødevarer. Ukraine er en af Europas største korneksportører, og angrebene truer derfor ikke kun Ukraines økonomi, men også den globale fødevareforsyning. 

Ifølge EU's udenrigschef Kaja Kallas rammer angrebene derfor indirekte civilbefolkningen i Ukraine og understreger behovet for en stærkere europæisk reaktion:

”Det er helt afgørende, at vores diplomatiske engagement går hånd i hånd med et øget pres på Moskva og vores fortsatte støtte til Ukraine.”

Torsdag blev en resolution på området vedtaget med 432 stemmer for, 52 imod og 88, der stemte blankt. Her fordømmer MEP’erne Ruslands angreb på civile skibe i Sortehavet og opfordrer EU til at overveje en flådeoperation i området. Samtidig ønsker MEP’erne øget støtte til Bulgarien og Rumænien for at opdage og spore fjendtlige droner. 
 

Parlamentet stemmer nye rejseregler igennem

EU vil gøre det nemmere for rejsende at få penge igen, hvis rejsen går i vasken. 
Europa-Parlamentet gav tirsdag endeligt grønt lys til nye regler, der skal gøre det lettere for rejsende at få refusion og gøre deres rettigheder tydeligere, når rejsen bliver aflyst eller afbrudt.

De nye regler betyder blandt andet, at passagerer, der har booket fly gennem en bookingplatform eller rejseselskaber, har ret til fuld refusion, inklusive gebyrer. Formidlerne skal samtidig oplyse om refusionsreglerne allerede ved bestillingen.

Derudover bliver de standardiserede formularer til refusion og kompensation tilgængelige på alle EU-sprog for både rejser med fly, tog, bus og skib. Det skal skabe mere gennemsigtighed og i sidste ende gøre det nemmere at få pengene igen, hvis der opstår problemer. 

Reglerne styrker også rettighederne for personer med handicap og nedsat mobilitet, som får mulighed for at have en nødvendig ledsager med gratis på flyrejser.

Parlamentets ordfører på forhandlingerne Matteo Ricci (S&D, Italien) blev på et pressemøde i tirsdags spurgt ind til, at nogle af flyselskaberne har stillet sig kritisk over for de nye regler - heriblandt Ryanairs administrerende direktør Michael O’Leary. 

Men ordføreren fremhævede, at det var en sejr for passagererne. 

“Vi tænker på passagerernes rettigheder, Europas interesser og konkurrenceevnen i det europæiske luftfarts- og transportsystem. Derfor er jeg meget glad, fordi jeg har været ordfører på denne sag, ligesom alle andre, der efter så mange år har gjort det muligt at tage store skridt fremad for de europæiske passagerer og millioner af mennesker,” sagde Matteo Ricci under et pressemøde tirsdag. 
 

Europa-Parlamentet hædrer ICC med årets Sakharovpris

Den Internationale Straffedomstol (ICC) modtager årets Sakharovpris for tankefrihed fra Europa-Parlamentet. 
Vinderen blev annonceret under plenarsamlingen torsdag i Strasbourg, hvor Parlamentets medlemmer rejste sig og hyldede domstolen med stående bifald.

Parlamentets formand, Roberta Metsola, sagde følgende om årets vinder:
”EU bygger på respekt for internationale institutioner, og med denne pris anerkender vi det vigtige arbejde, ICC udfører for at sikre, at ret og orden bliver overholdt.”
 
Prisen gives til personer eller grupper, der kæmper for menneskerettigheder og tankefrihed. Tidligere vindere tæller blandt andre Nelson Mandela, Aleksej Navalnyj, belarusiske journalister og det ukrainske folk.

Domstolen selv har udtrykt stor taknemmelighed, for den anerkendelse Parlamentet har tildelt dem: 

”Selvom denne pris anerkender domstolens arbejde med at bekæmpe straffrihed og sikre retfærdige retter, er det også en vigtig anerkendelse af international retfærdigheds rolle som en hjørnesten i varig fred. I en verden præget af stigende konflikter findes der ingen fred uden retfærdighed og ingen sikkerhed uden lov,” skriver ICC, på deres egen hjemmeside. 
 
ICC retsforfølger personer, der er anklaget for nogle af verdens alvorligste forbrydelser, herunder krigsforbrydelser og folkedrab.

Tildelingen af prisen sker knap to uger efter, at USA indførte sanktioner mod domstolen. Amerikanerne har blandt andet indført sanktioner mod 17 personer med tilknytning til ICC og har indefrosset domstolens aktiver under amerikansk jurisdiktion. 

USA er ikke selv medlem af domstolen.

Skal EU støtte ICC?
Mens ICC torsdag blev hædret med den anerkendte menneskerettighedspris, så blev EU’s støtte til domstolen debatteret af medlemmerne tirsdag. 

I en tid, hvor presset stiger på internationale institutioner og konventioner, rejser USA’s sanktioner spørgsmål om, hvilken rolle EU kan og vil spille i at beskytte domstolens arbejde. Hvordan skal EU bakke op om international retfærdighed, når presset kommer fra en af Unionens nærmeste allierede?

Langt de fleste medlemmer af Parlamentet slog fast, at de amerikanske sanktioner mod ICC står i kontrast til domstolens grundlæggende principper om international retfærdighed og retslig kontrol med de værste forbrydelser mod menneskeheden. Derfor er det også EU's opgave at støtte domstolen og dens ansatte.

Villy Søvndal (SF/De Grønne), der sidder i Udenrigsudvalget (AFET) og deltog i debatten tirsdag, sagde følgende om ICC:

”Uanset hvad man mener om tragedierne i Israel og Gaza, så bør alle kunne blive enige om én ting: De ansvarlige ledere bør kunne retsforfølges.”

Han udtrykte derfor stor bekymring over USA's sanktioner, fordi vi i en regelbaseret verden ”møder vold med jura”.

”Domstolen skaber orden efter krigens kaos. Sanktionerne er et angreb på den verdensorden, vi kender, den verdensorden, som amerikanerne selv byggede efter Anden Verdenskrig,” sagde Villy Søvndal under debatten tirsdag.

Under debatten gav også Kommissionen og Ministerrådet, altså medlemslandene, deres holdninger til kende, og de lå på linje med størstedelen af medlemmerne af Parlamentet.

Samtidig opfordrede Rådet til, at man i løbet af det næste halve år forsøger at føre en dialog med USA, inden sanktionerne træder i kraft.

”Vi er klar til at træffe alle nødvendige foranstaltninger, men vi skal også bestræbe os på at finde en forhandlingsløsning med USA,” sagde Thomas Byrne, Irlands minister for europæiske anliggender og forsvar. Han repræsenterede Rådet, da Irland lige nu har EU-formandskabet. 

EU vil beskytte Arktis med flere isbrydere og sikrere kabler

Blot en måned efter, at USA, Danmark og Grønland underskrev den omtalte Grønlandsaftale i New York, er der nyt omkring beskyttelsen af Arktis og EU’s generelle rolle i området.

Europa-Kommissionen har torsdag fremlagt en ny Arktis-strategi, der blandt andet lægger op til flere isbrydere, bedre beskyttelse af undersøiske kabler og en styrket indsats mod fremmede magters påvirkningsforsøg.

Ifølge Mark Gray, chef for enheden for politisk strategi og kommunikation i Kommissionen, er der ikke blot tale om en opdatering af EU’s tidligere strategi, men om en helt ny strategi, der skal tilpasses en ny geopolitisk virkelighed.

”Virkeligheden ændrer sig hurtigere, end nogen af os havde forventet. Vi ser nu, at Arktis er en geopolitisk scene, og at den risikerer også at blive en sikkerhedspolitisk scene,” sagde han torsdag til et ekstraordinært møde med Udenrigsudvalget (AFET).

Arktis har fået stadig større strategisk betydning i takt med de voksende geopolitiske spændinger og interessen for regionens ressourcer og sejlruter. Samtidig er beskyttelsen af den kritiske infrastruktur blevet et centralt spørgsmål for EU.

Særligt de undersøiske kabler er vigtige for Europas sikkerhed. Kablerne transporterer store mængder international datatrafik, og forstyrrelser eller sabotage kan påvirke både kommunikation, virksomheder og kritiske tjenester.

Man vil desuden undersøge muligheden for at købe flere isbrydere i fællesskab. Det skal styrke EU-landenes kapacitet til at operere i Arktis og bidrage til sikkerheden i en region, hvor Ruslands aggressioner er tiltagende, og risikoen for sabotage mod kritisk infrastruktur derfor er det samme. 

Men den nye strategi handler ikke kun om sikkerhed. EU’s særlige udsending for Arktis, Claude Véron-Réville, fremhævede på torsdagens pressemøde, at EU fortsat ønsker en balanceret tilgang, hvor sikkerhed går hånd i hånd med hensynet til mennesker, klima og internationalt samarbejde.

”Den er menneskecentreret, klimabevidst og sikkerhedsorienteret, og den er funderet i et langvarigt og bæredygtigt samarbejde,” sagde hun.

EU-Kommissionen har endnu ikke fastlagt, hvor mange isbrydere der skal anskaffes, hvad det skal koste, eller hvornår det skal ske. EU-landene råder tilsammen over omkring ti isbrydere. 
 

Europa-Parlamentet vil give Erasmus+ et milliardløft

Skal EU bruge syv milliarder euro mere, så flere unge får mulighed for at studere i udlandet?

Hvis man spørger Europa-Parlamentet, er svaret ja.

Onsdag debatterede Parlamentet, om Kommissionens foreslåede budget på 40 milliarder euro til EU’s udvekslingsprogram Erasmus+ skulle hæves til 47 milliarder euro. Derudover diskuterede MEP'erne også Parlamentets Kultur- og Uddannelsesudvalgs (CULT) forslag om at sætte klare, øremærkede grænser for definerede politikområder i Erasmus+-programmet: uddannelse og træning (74,6 %), ungdom og frivilligt arbejde (15 %) og sport (4,1 %).

Under debatten var langt de fleste MEP'er ikke bare positivt stemt over for Erasmus+-programmet. Det blev også fremhævet som en fundamental grundsten i det europæiske samarbejde.

MEP Hélder Sousa Silva (EPP, Portugal) slog under debatten fast: 

”Det er den mest håndgribelige måde at få Europa til at leve på.”

En del af ambitionen er også at gøre programmet mere tilgængeligt for unge, der i dag har færre muligheder for at deltage. Parlamentet ønsker, at mindst 20 procent af deltagerne skal være personer med færre muligheder for at få adgang til uddannelse og karriere. Samtidig skal tilskud i højere grad tage højde for forskelle i leveomkostninger og boligpriser på tværs af Europa.

Parlamentet ønsker også, at flere lande får mulighed for at deltage i programmet, herunder kandidatlande til EU - lande som Storbritannien og Schweiz, men også Canada blev af den ledende ordfører nævnt som lande, der potentielt kunne komme med i programmet. 

Men de høje ambitioner for programmet skal følges op af et ambitiøst budget. Ordføreren på området, Bogdan Andrzej Zdrojewski (EPP, Polen), slog fast, at det hverken er viljen, de organisatoriske evner eller samarbejdet, der mangler, men midler.

”Enhver euro, der investeres i Erasmus+, har en enorm betydning, og blot en lille forøgelse af midlerne til programmet vil give mange flere mennesker muligheden for at deltage,” sagde han under onsdagens debat.

Torsdag vedtog Parlamentet sit forhandlingsmandat med 454 stemmer for, 34 imod og 93 hverken for eller imod. Parlamentet er dermed klar til at indlede forhandlingerne med EU's medlemslande i Rådet, når det samlede mandat, herunder EU's langtidsbudget, er vedtaget.

EU lægger kursen for COP31

Hvem skal betale, når klimaforandringer rammer verdens mest sårbare lande? Og hvordan får vi sat mere fart på udfasningen af fossile brændstoffer?

Efter en sommer med ekstrem varme, oversvømmelser, skovbrande og andre store udfordringer i Europa, har Europa-Parlamentet taget hul på forhandlinger om dets fælles ståsted inden FN’s klimatopmøde COP31 i Antalya, Tyrkiet.

EU har allerede fastsat klimamål. Blandt andet skal EU være klimaneutralt senest i 2050, og udledningen af drivhusgasser skal reduceres med mindst 55 procent i 2030 sammenlignet med 1990. Men hvordan når vi målene, og hvilken rolle skal EU spille i den globale klimaindsats?

Forud for COP31 vil et flertal i Parlamentet blandt andet presse på for mere klimafinansiering, afskrivning af offentlig gæld til sårbare lande og bedre støtte til de lande, der rammes af klimaforandringernes tab og skader.

Og selvom langt de fleste var enige med flertallet om, at EU skal stå fast på disse under COP31, så var der også nogen, der stod på den anden side. 

Det var især spørgsmålet om, hvordan man kan omstille vores energi væk fra fossile brændsler og i stedet gå over til ren og grøn energi, der fyldte. Samtidig slog flere af MEP’erne fast, at det ikke må gå ud over de enkelte borgere i Europa. 

En delegation på 15 MEP'er deltager efterfølgende i klimatopmødet fra den 16. til den 20. november. Blandt dem er danske Sigrid Friis (RV/Renew), der sidder i Parlamentets Udvalg om Industri, Forskning og Energi (ITRE) og er stedfortræder i Miljø- og Klimaudvalget (ENVI).

Og hun havde en klar appel til de politikere i Parlamentet, der mener, at klimapolitikken går for hurtigt:

”Lad mig fortælle jer én ting: Klimaforandringerne kommer ikke til at vente, til det er politisk bekvemt.”

Nye regler skal sikre tilliden til økologiske produkter

Kan forbrugerne være sikre på, at importerede varer med EU’s økologilogo lever op til de samme krav som europæiske produkter?

Det skal en ny aftale mellem Europa-Parlamentet og Ministerrådet være med til at sikre. Fremover skal importerede varer, der bruger EU’s økologilogo, leve op til både tilsvarende økologiske standarder og ekstra krav til produktion og kontrol.

Ifølge en Eurobarometer-undersøgelse fra 2024 mener borgerne, det er vigtigt med transparens omkring EU’s økomærke - det er ifølge undersøgelsen det mest genkendelige produktionsmærkat blandt europæere. 

Parlamentets formand, Roberta Metsola, hilser den nye aftale velkommen. 
”Klarere regler betyder mere fair konkurrence for økologiske producenter, mindre bureaukrati for små aktører og forbedret forbrugertillid til økologisk mad,” skriver hun på det sociale medie X. 

Aftalen skal styrke forbrugernes tillid til økologimærket og sikre mere fair konkurrence for europæiske producenter. Samtidig skal det blive lettere for små virksomheder, der sælger økologiske varer uden indpakning direkte til forbrugerne eksempelvis ved gårdsalg, at slippe for certificering. Grænsen for, hvor meget de må sælge om året, hæves fra 5.000 til 10.000 kilo, mens omsætningsgrænsen stiger fra 20.000 til 40.000 euro.

Aftalen indeholder også nye tiltag til at bekæmpe krydskontaminering af fødevarer.Konkret vil Kommissionen offentliggøre anbefalinger til, hvordan man bedst forebygger krydskontaminering mellem økologisk og konventionel produktion. Formålet er at mindske risikoen for, at konventionelle produkter forurener økologiske produkter, og samtidig sikre en mere ensartet håndtering af reglerne på tværs af EU-landene.

EU vil gøre det lettere for banker at låne penge ud

Torsdag blev EU-Parlamentet og Rådet enige om nye regler, der skal sætte mere gang i det europæiske marked for såkaldte securities. Det er en vigtig del af EU’s plan for en opsparings- og investeringsunion, der skal gøre det lettere at omsætte europæernes opsparing til investeringer i virksomheder og økonomisk vækst.

Securities betyder, at banker samler lån, for eksempel boliglån, forbrugslån og leasingaftaler, i værdipapirer, som kan sælges videre til investorer. På den måde kan bankerne frigøre kapital og få bedre mulighed for at låne flere penge ud til virksomheder og husholdninger.

”Vores mål er at genoplive securitiseringsmarkedet, samtidig med at vi sikrer den finansielle stabilitet. Aftalen skaber bedre betingelser ved at gøre securities til et mere effektivt finansieringsværktøj, så bankerne kan frigøre kapital og yde flere lån til virksomheder og husholdninger,” siger Ralf Seekatz (EPP), der er Parlamentets ledende forhandler på området.

Med de nye regler vil EU gøre det mere attraktivt for bankerne at bruge securities som finansieringskilde. Aftalen indfører blandt andet nye regler for, hvor meget kapital bankerne skal lægge til side, afhængigt af risikoen ved de underliggende lån. Det skal gøre det lettere at gennemføre sikre handler og samtidig sikre, at risikoen bliver vurderet mere præcist.

Aftalen skal også mindske de administrative byrder og omkostninger for dem, der udsteder værdipapirerne. Samtidig skal tilsynet styrkes, og der stilles krav om gennemsigtighed, så investorerne bedre kan vurdere risikoen. 

Målet er at genoplive et europæisk marked, der kan bidrage til at skaffe mere finansiering til virksomheder, uden at gå på kompromis med den finansielle stabilitet.

Når aftalen bliver formelt godkendt af både Parlamentet og Rådet, træder reglerne endeligt i kraft.

Journalistikpris går til undersøgelse af Italiens migrationsaftale

Europa-Parlamentets Daphne Caruana Galizia-pris for journalistik går i år til en undersøgelse af Italiens migrationsaftale med Albanien og de omdiskuterede modtagelsescentre, der er oprettet som led i aftalen.

De to journalister Giacomo Zandonini og Maite Vermeulen fra det hollandske medie De Correspondent har brugt 18 måneder på at undersøge aftalen, der skal gøre det muligt for Italien at tilbageholde migranter og behandle deres asylansøgninger i Albanien uden for EU.

Undersøgelsen peger blandt andet på bekymringer om migranternes menneskerettigheder, manglende gennemsigtighed og brugen af hasteprocedurer i forbindelse med udgifterne. 

Journalisterne har indhentet dokumenter fra seks europæiske lande og interviewet blandt andre migranter, advokater og ansatte på centrene. De blev dog nægtet adgang til de italienskdrevne centre i Albanien. Derudover blev centrale oplysninger, blandt andet om antallet af tilbageholdte migranter, ikke offentliggjort.

Undersøgelsen er også relevant for den aktuelle debat om EU's migrationspolitik. De italienske centre er blevet et eksempel på, hvordan lande forsøger at håndtere migration uden for EU's grænser. Flere europæiske lande arbejder samtidig på at etablere såkaldte hjemrejsecentre uden for EU. Her skal migranter, der ikke længere har ret til at opholde sig i Europa, kunne vente, indtil de sendes tilbage til deres hjemlande.

Daphne Caruana Galizia-prisen uddeles af Europa-Parlamentet til undersøgende journalistik, der forsvarer EU's grundlæggende værdier, herunder menneskerettigheder, demokrati og retsstatsprincippet. Prisen kommer med 20.000 euro og er opkaldt efter den maltesiske journalist Daphne Caruana Galizia, der blev myrdet i 2017 efter blandt andet at have afdækket korruption.

Den kommende uge i Parlamentet

Den kommende uge står primært på udvalgsrejser for en række medlemmer af Parlamentet. Her vil de rejse ud i verden for at drøfte store fælles dagsordener og internationale samarbejder.

Her får du et overblik over Parlaments delegationsmøder, og hvad der er på dagsordenen:

Danmark: Skattepolitik. En delegation fra Europa-Parlamentets Underudvalg om Skatteanliggender (FISC) besøger København for at drøfte dansk og europæisk skattepolitik med danske politikere og skattemyndigheder. På dagsordenen er blandt andet digitalisering af skattesystemet, skatteunddragelse og nye EU-regler på skatteområdet. (Mandag til tirsdag)

Kina og handel. En delegation fra Europa-Parlamentets Handelsudvalg til Beijing og Shanghai rejser til Kina for at mødes med kinesiske kolleger. På dagsordenen er blandt andet fair konkurrence, bedre adgang til det kinesiske marked for europæiske virksomheder, industristøtte, sikre forsyningskæder og kritiske råstoffer. (Tirsdag til torsdag)

Polen og Tyskland: Arbejdsforhold hos Amazon. Medlemmer af Europa-Parlamentets Udvalg om Beskæftigelse og Sociale Anliggender (EMPL) besøger Amazons lagre i Dortmund i Tyskland og i Katowice i Polen for at undersøge arbejdsforholdene. De skal besøge både lagre med robotteknologi og lagre med manuelt arbejde samt mødes med medarbejdere og deres repræsentanter. Arbejderne har blandt andet kritiseret et meget højt arbejdspres, overvågning, forværret helbred og forsøg på at modarbejde fagforeninger. (Mandag til tirsdag)

Holland: International retfærdighed. Medlemmer af Europa-Parlamentets Retsudvalg (JURI) rejser til Haag for at vise deres støtte til Den Internationale Straffedomstol (ICC). Domstolen og dens medlemmer er netop blevet tildelt Europa-Parlamentets Sakharovpris for tankefrihed 2026. (Onsdag)

Ungarn: EU’s værdier. En delegation fra Europa-Parlamentets Udvalg om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (LIBE) besøger Ungarn for at vurdere udviklingen under landets nye regering. Regeringen har lovet at genoprette retsstaten og bringe landet i overensstemmelse med EU’s og internationale standarder. (Mandag til onsdag)

Serbien: Valgobservation. En delegation på syv medlemmer af Europa-Parlamentet deltager i en international valgobservatørmission i Serbien for at overvåge landets fremrykkede parlamentsvalg den 25. oktober. (Fredag til mandag)

Spanien: Samarbejde mellem EU og Latinamerika. Omkring 40 medlemmer af Europa-Parlamentet og parlamentarikere fra Latinamerika og Caribien mødes i Santa Cruz de Tenerife i Spanien til den 20. plenarforsamling i Den Euro-Latinamerikanske Parlamentariske Forsamling (EuroLat). De skal drøfte forholdet mellem EU og Latinamerika, geopolitiske udfordringer og mulighederne for fremtidigt samarbejde. (Tirsdag til torsdag)

Indien: Udenrigspolitik. En delegation fra Europa-Parlamentets Udenrigsudvalg (AFET) besøger Indien for at mødes med indiske politikere, regeringsrepræsentanter og civilsamfundsorganisationer. På dagsordenen er EU’s strategiske samarbejde med Indien og de aktuelle geopolitiske udfordringer. (Mandag til onsdag)

Japan: Forsvar og sundhed. Medlemmer af Europa-Parlamentets Udvalg om Sikkerhed og Forsvar (SEDE) samt Udvalg om Folkesundhed (SANT) besøger Japan. Forsvarsudvalget skal undersøge mulighederne for et tættere samarbejde mellem EU og Japan om netop forsvarsindustrien, fælles indkøb og teknologioverførsel. Folkesundhedsudvalget skal se nærmere på samarbejdet omkring lægemidler, bioteknologi og sund aldring.

Rejsestipendium: Ledige pladser på presseture til Strasbourg 

Arbejder du som journalist, og vil du følge debatterne og afstemningerne i EU’s folkevalgte forsamling? Så kan du søge Europa-Parlamentets rejsestipendium til plenarsamlingerne i Strasbourg.

For at øge forståelsen for Europa-Parlamentets vigtige arbejde tilbyder vi et rejsestipendium til journalister, der gerne vil med til Strasbourg for at lære mere om EU og møde de danske MEP’er.
Du kan søge om at komme afsted til følgende plenarsamlinger i 2026:

•    November d. 23.-25.
•    December d. 14.-16.
Ansøgningen sendes på mail til vores pressemedarbejdere Lea og Oscar.

Vi søger to lønnede trainees

Europa-Parlamentets kontor i København søger to lønnede trainees med opstart 1. marts 2027. Den ene stilling har fokus på presse og journalistik, mens den anden er målrettet sociale medier og kommunikation.

 Begge stillinger giver mulighed for at arbejde med EU-politik, formidling og kommunikation i et internationalt miljø.
Du kan læse mere om de to stillinger ved at klikke her. 

Redaktionen afsluttet fredag d. 23/10/2026 kl. 13.00
Ansvarshavende: Sune Olofsson Hansen
Redaktionen: Mille Vejen Vig Fich, Oscar Ørtoft Pedersen & Lea Hovmand Jørgensen
Pressekontakt: Lea Hovmand Jørgensen / Tlf. 22 11 43 77
                           Oscar Ørtoft Pedersen / Tlf. 25 48 87 11