EP-Nyt #29: ”Pølsesnak”, russiske droner og besøg af Grønlands regeringsleder

Den første af to plenarsamlinger i oktober bød på alvorlige og – ifølge nogle – mindre seriøse emner. Tirsdag var et af de danske medlemmer iklædt gummistøvler i anledning af debatten om EU’s landbrugspolitik. Samme dag debatterede medlemmerne situationen i Gaza.

Onsdag holdt Grønlands regeringsleder, Jens-Frederik Nielsen, for første gang tale i Parlamentet, hvor han kom med et vigtigt budskab til medlemmerne. Derudover besluttede medlemmerne torsdag, at EU skal komme med en samlet reaktion på de russiske krænkelser af EU-landes luftrum.

I denne uge kan du derfor læse:

• MEP’er kræver samlet EU-reaktion på russiske krænkelser
• Parlamentet stemmer for en styrkelse af landmændenes position
• Grønlands regeringsleder: EU og Grønland har brug for hinanden
• Medlemmer debatterede Gaza, imens der blev forhandlet en våbenhvile
• Flertal vil gøre det nemmere at suspendere visumfritagelse
• Von der Leyen overlever mistillidsafstemninger
• Det sker i den kommende uge
• Bliv trainee hos Europa-Parlamentet i foråret 2026
• Rejsestipendium: Ledige pladser på presseture til Strasbourg

God læselyst!

 

MEP’er kræver samlet EU-reaktion på russiske krænkelser

Der er flere ting, der er nødvendige for at imødegå de russiske provokationer rettet mod EU's sikkerhed og infrastruktur. En koordineret indsats, stærkere forsvar og sanktioner er nogle af dem, lyder det ifølge parlamentsmedlemmerne.  

Torsdag vedtog Parlamentet en ny holdning, som blandt andet fordømmer Ruslands ”uforsvarlige og eskalerende handlinger” ved at krænke EU- og NATO-medlemslandes luftrum. Ifølge medlemmerne af Parlamentet er krænkelserne en del af Ruslands "systematiske militære og hybride krigsførelse og provokationer mod EU".

Med den nye holdning byder medlemmerne idéerne om en EU-dronemur og et forsvarsskjold langs EU’s og NATO’s østlige flanke velkommen. Desuden skal EU udvise beslutsomhed og signalere, at lande, der forsøger at krænke medlemslandes suverænitet, vil blive udsat for gengældelse, lyder det i resolutionen.  

14 af de danske medlemmer stemte for resolutionen, imens Anders Vistisen (DF/Patrioterne) stemte imod.  

Støtte til dronemur og beundring af ukrainerne
Anders Vistisen (DF/Patrioterne) havde onsdag en klar kritik med til Ursula von der Leyen, som ”har været en aktiv part i valget om at overgå fra atomkraft til russisk olie og gas”.

”Så at stå her og belære dem af os, som har troet på et stærkt forsvar, som prøvede at holde os fra at indkassere fredsdividenden, da du ikke så Rusland som en trussel, er helt enkelt et historisk falsk narrativ,” sagde Anders Vistisen fra talerstolen i Strasbourg.

Socialdemokratiets Christel Schaldemose (S/S&D) bakker ”fuldt ud” op om Europa-Kommissionens og Rådets arbejde med en dronemur.

”Vi skal skabe tryghed og sammenhold. Intet medlemsland kan stå alene over for de her hybride angreb,” sagde hun.

Ifølge Villy Søvndals (SF/De Grønne) kan man i EU lære ”meget af ukrainerne”:

”Jeg er en stor beundrer af det ukrainske folk, som på fjerde år står imod den russiske aggression og nu tilmed kommer Europa til undsætning. Vi kan lære så meget af ukrainerne, og derfor er et tæt samarbejde med ukrainsk forsvarsindustri helt centralt.”

Kristoffer Storm (DD, ECR) er enig med kommissionsformand Ursula von der Leyen om, at der er tale om en hybrid krigsførelse, der skal tages alvorligt.

”Det er jeg helt enig i, men jeg er absolut ikke tryg ved, at EU skal stå for at beskytte min familie og mit land. Det er jo netop det, vi har NATO til.”

Ifølge Niels Flemming Hansen (Konservative, EPP) var emnet ved onsdagens debat særlig vigtig.

”Det, vi diskuterer i dag, er vigtigere, end hvem der vinder det næste valg. Det her handler om Europas sikkerhed. Det handler om, at borgerne kan stole på, at lyset tændes, at vandet løber, og at vores kritiske infrastruktur er beskyttet,” lød formaningen fra Niels Flemming Hansen.

Parlamentet stemmer for en styrkelse af landmændenes position

Både pølser og gummistøvler var med i Parlamentssalen, da medlemmerne tirsdag debatterede Parlamentets forhandlingsposition til en ændring af den fælles landbrugspolitik. Formålet er primært at forsimple lovgivningen, så det bliver nemmere for landmændene at administrere den.

Onsdag vedtog Parlamentets medlemmer sin holdning til den fælles markedsordning for landbrugsprodukter med 532 medlemmer for, 78 imod, og 25 personer i salen der stemte blankt eller undlod at stemme.

Udkastet indebærer blandt andet et forbud mod, at virksomheder, der producerer plantebaserede produkter, giver dem kødrelaterede navne, såsom ”pølser” og ”bøf”. Kristoffer Storm (DD/ECR) og Anders Vistisen (DF/Patrioterne) stemte for dette tiltag. Resten af de danske medlemmer stemte enten imod denne del af Parlamentets holdning eller undlod at stemme. Christel Schaldemose (S/S&D) havde ikke mulighed for at deltage i afstemningerne, da hun i sin rolle som næstformand for Parlamentet styrede afstemningen.

Hoveddelen af forslaget indeholdt desuden, at indholdet af pesticider i fødevarer og vegetarisk og animalsk foder fra tredjelande skal være under det maksimalt tilladte niveau for EU-fødevarer, hvis det skal importeres til EU.

Stine Bosse (M/Renew), Niels Fuglsang (S/S&D), Kira Marie Peter-Hansen og Villy Søvndal (begge SF/De Grønne) stemte for den samlede forhandlingsposition torsdag. Derimod stemte Niels Flemming Hansen (K/EPP), Sigrid Friis (RV/Renew), Morten Løkkegaard (V/Renew), Marianne Vind (S/S&D) og Per Clausen (EL/Left) imod forslaget.

Hvad med "frugtkød"?

Ifølge Asger Christensen (V/Renew) er en forenkling af landbrugspolitikken ”meget, meget vigtig”. Derfor var han tirsdag mødt op i gummistøvler i Parlamentet.

”Mindre bureaukrati, så tiden kan bruges i stalden og i marken. Det giver jo ingen mening, at vi med den ene hånd forenkler reglerne, og den anden skaber et nyt bureaukratisk monster.”

Hele debatten om, at man ikke må kalde plantebaserede produkter for kødrelaterede navne, er ifølge Sigrid Friis (RV/Renew) ”pølsesnak”, fortalte hun med en pakke pølser i hånden.

”Hvad bliver egentlig det næste skøre forbud, I finder på? Er det juice med frugtkød, kokosmælk eller peanutbutter? Er det dét, vi skal være bange for?”

”Og hvem har bestemt, at vi skal bruge vores tid på det? Det er jer her i højrefløjen af Parlamentet. Ifølge jer bliver europæerne forvirrede, hvis de møder en vegetarburger eller en plantepølse i supermarkedet. Men måske er det i virkeligheden mest jer, der er bange for at miste støtten fra landbrugets lobbyister,” lød kritikken fra Sigrid Friis.

Ved den samlede afstemning stemte Kristoffer Storm, Anders Vistisen og Rasmus Nordqvist (SF/De Grønne) blankt, imens Henrik Dahl og Asger Christensen undlod at stemme. Kristoffer Storm (Danmarksdemokraterne, ECR) sagde følgende under debatten tirsdag:

”Ingen landmænd, ingen mad. Sådan siger man jo som et godt ordsprog, men alligevel er der åbenbart stadig folk her i huset, der synes, det er vigtigt, at vi indfører mere bureaukrati i vores landbrugssektor, og at vi ødelægger den danske andelsmodel.”

Drøftelserne af de nye ændringer fortsætter i næste uge med EU’s medlemslande.

 

Grønlands regeringsleder: EU og Grønland har brug for hinanden

Onsdag var en historisk dag i Europa-Parlamentet. Det var nemlig første gang nogensinde, at formanden for Grønlands regering, Naalakkersuisut, indtog talerstolen i Plenarsalen i Strasbourg.

I sin tale sagde regeringslederen Jens-Frederik Nielsen, at "Grønland har brug for Den Europæiske Union, og Den Europæiske Union har brug for Grønland”. Desuden takkede han for EU’s støtte i udfordrende tider.

”EU har været en stabil, troværdig og vigtig partner for Grønland i mere end 40 år. Det har udviklet sig fra at være et samarbejde, der primært har fokus på fiskeri, til nu at indebære uddannelse, råstoffer, energi, biodiversitet, forskning og klimaforandringer.”

Han pegede blandt andet på potentialet for at styrke samarbejdet yderligere på områder såsom minedrift, digitalisering, ungdomsuddannelser og bæredygtig turisme.

I sin tale fremhævede Jens-Frederik Nielsen desuden, hvordan klimaforandringer, tab af biodiversitet og forurening påvirker Arktis, og at det grønlandske folk altid har forsøget sig gennem den Grønlandske natur. Han udtrykte samtidig et ønske om, at EU vil overveje at fjerne det generelle forbud mod salg af sælprodukter på EU’s marked.

Også formanden for Parlamentet, Roberta Metsola, sendte et klart budskab om, at Europa-Parlamentet ønsker at være en af Grønlands allierede.

“Parlamentet vil altid stå sammen med det grønlandske folk for deres ret til at vælge deres egen vej, for deres territoriale integritet. Når Grønland ser mod Europa, vil de finde venner og allierede," sagde parlamentsformand Metsola forud for Jens-Frederik Nielsens tale.

 

Gaza-debat i Parlamentet imens der blev forhandlet i Sharm el-Sheikh

På to-årsdagen for Hamas’ terrorangreb i Israel debatterede Parlamentets medlemmer med Rådet og Kommissionen om, hvordan EU skal deltage i arbejdet med at skabe fred i Gaza og støtte en tostatsløsning.

Villy Søvndal (SF/De Grønne) sendte tanker til familierne, der er ramt af Hamas’ terrorangreb, og satte ord på den nuværende situation i Gaza:

”Vi ser en menneskeskabt hungersnød og et handlingslammet EU. I dette menneskeretsvakuum er europæere i mange lande gået på gaden med krav om sanktioner, med krav om konsekvenser. Flere hundrede, heriblandt nogle af vores kolleger, har forsøgt at bryde blokaden og bringe nødhjælp med skib til Gaza. Også her brød Israel den internationale lov,” sagde han.

”Trumps mulige fred er bedre end bomber, men og det er afgørende: Freden skal sikre palæstinensernes ret til at forblive i Gaza,” lød det fra Villy Søvndal.

Debatten udspillede sig, imens forhandlinger om situationen i Gaza fandt sted i Sharm el-Sheikh i Egypten. I den forbindelse udtalte europaminister Marie Bjerre (V) følgende under debatten:

“Vi må også bygge videre på det politiske momentum, der befinder sig, for at finde en troværdig vej mod en tostatsløsning, hvor de to lande, Israel og Palestina, kan leve side om side i fred og sikkerhed,” lød det fra europaministeren.

 

Flertal vil gøre det nemmere at suspendere visumfritagelse

Det skal være lettere at fjerne retten til visumfri indrejse i EU fra lande, der udgør en sikkerhedsrisiko eller krænker menneskerettighederne.

Det mener et flertal af Parlamentets medlemmer, der tirsdag stemte for en reform af EU’s visumsuspensionsmekanisme for de 61 lande, hvor statsborgerne kan tage kortvarige ophold i Schengenområdet uden visum. Her stemte 518 af medlemmerne for, 96 imod, og 24 undlod at stemme.

Med reformen ønsker man at tilføje flere årsager til at udløse en suspension. Det kan blandt andet være hybride trusler fra det pågældende land eller såkaldte ”gyldne pas”-ordninger for tildeling af statsborgerskab til investorer, der eksempelvis har overtrædelser af FN-pagten eller den humanitære folkeret.

De nye ændringer skal samtidig gøre det nemmere at suspendere visumfriheden for regeringsembedsmænd, der kan være ansvarlige for en regerings krænkelser af menneskerettighederne eller andre krænkelser.

Årsagerne bag handler om trusler mod den indre sikkerhed og en betydelig stigning i antallet af afviste asylansøgere, afslag på indrejse og personer, hvis visum er udløbet.

Lovgivningen, som Rådet og Parlamentets forhandlere allerede er nået til enighed om, mangler nu kun at blive formelt vedtaget af Rådet.

 

Von der Leyen overlever mistillidsafstemninger

Torsdag overlevede formand for Europa-Kommissionen Ursula von der Leyen, og resten af hendes hold af kommissærer, to mistillidsafstemninger.

Et flertal af Parlamentets medlemmer afviste det første mistillidsvotum, som var fremsat af gruppen Patrioter for Europa, med 179 stemmer for, 378 stemmer imod og 37 medlemmer, der stemte blankt.

Også det andet mistillidsvotum, der var fremsat af Venstrefløjsgruppen, blev torsdag afvist af Parlamentet med 133 stemmer for, 383 imod og 37 blanke stemmer.  

Tilbage i juli stemte medlemmerne også om et mistillidsvotum mod Ursula von der Leyen og resten af Europa-Kommissærerne. Dengang blev forslaget afvist, da 175 stemte for og 360 imod. Et mistillidsvotum skal sikre sig to tredjedele af stemmerne i Parlamentet for at blive vedtaget.

 

Det sker i Parlamentet den kommende uge:

Mandag den 13. oktober:

Rettigheder for luftpassagerer.  Transport- og Turismeudvalget (TRAN) vil vedtage deres holdning til en opdatering af luftpassageres rettigheder i tilfælde af aflyste eller forsinkede fly og afvisning af boarding.

Forenkling af bæredygtighedsrapportering. Retsudvalget (JURI) vil vedtage sin holdning til de lovændringer, der skal gøre bæredygtighedsrapportering og ’due diligence’-forpligtelser nemmere for EU’s virksomheder. Ændringerne er en del af ’Omnibus I’-pakken.

Torsdag d. 16. oktober:

Import af russisk energi. Udvalget for Industri, Forskning og Energi (ITRE), samt Udvalget for International Handel (INTA) vil stemme for nye redskaber til at stoppe importen af russisk gas og olie.

Beskyttelse af mindreårige online. Medlemmerne fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse (IMCO) vil vedtage en række anbefalinger for at styrke online sikkerhed for mindreårige, som skal medbringes i et kommende lovforslag fra Kommissionen.

Gennemsigtighed i interesserepræsentation fra lande uden for EU. Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse (IMCO) skal stemme om gennemsigtighedsregler i forbindelse med aktiviteter af interesserepræsentation på vegne af tredjelande. Interesserepræsentation er en aktivitet, der har til formål at påvirke udformningen eller gennemførelsen af politik og lovgivningsprocesser.

Sakharov Prisen 2025. Udenrigsudvalget (AFET), Udviklingsudvalget (DEVE) og Underudvalget om Menneskerettigheder (DROI) skal stemme om de tre endelige kandidater til Sakharovprisen for tankefrihed 2025.

Se programmet for den kommende uge her.

 

Bliv trainee hos Europa-Parlamentet i foråret 2026

Hvis du gerne vil have fingrene helt ned i EU-samarbejdet og få erfaring fra en international politisk organisation, kan du nu søge en af de to stillinger som lønnet trainee på Europa-Parlamentets kontor i København. Det er en oplagt mulighed for at opleve det europæiske demokrati helt tæt på.

Den ene stilling er som trainee i presseteamet, hvor du kan prøve kræfter med mange forskellige journalistiske opgaver og formater - fra nyhedsbreve, læserbreve og artikler til pitching af historier til pressen.

Den anden stilling er som trainee i teamet for kommunikation, hvor vil prøve kræfter med mange forskellige kommunikationsopgaver - alt fra indhold til Facebook og Instagram til udarbejdelse af visuelle og grafiske elementer for begivenheder.

De to stillinger er lønnede og løber over fem måneder fra den 1. marts 2026 til den 31. juli 2026. Ansøgningsfristen er den 31. oktober 2025.

Du kan læse mere om og søge stillingen med fokus på journalistik her og stillingen med fokus på kommunikation og sociale medier her.

Der er også hundredvis af andre traineepladser rundt omkring i Europa-Parlamentet. Dem kan du læse mere om her.

 

Rejsestipendium: Ledige pladser på presseture til Strasbourg

Arbejder du som journalist, og vil du følge debatterne og afstemningerne i EU’s folkevalgte forsamling? Så kan du søge Europa-Parlamentets rejsestipendium til plenarsamlingerne i Strasbourg.

For at øge forståelsen for Europa-Parlamentets vigtige arbejde tilbyder vi et rejsestipendium til journalister, der gerne vil med til Strasbourg for at lære mere om EU og møde de danske MEP’er.

De fleste pladser i resten af 2025 er optaget, men hvis du vil på venteliste til en eller flere samlinger, skal du være velkommen til at rette henvendelse. Vi har endnu enkelte pladser tilbage til:

• Oktober d. 20.-22.

Du kan også allerede nu søge om at komme afsted til følgende plenarsamlinger i 2026:

• Februar d. 9.-11.
• Marts d. 9.-11.
• April d. 27.-29.
• Maj d. 18.-20.

Ansøgningen sendes på mail til vores pressemedarbejdere Lea og Oscar. 

 

Redaktionen afsluttet fredag 10/10/2025 kl. 15:00
Ansvarshavende: Sune Olofsson Hansen
Redaktionen: Ida Svantemann Vestergård, Oscar Ørtoft Pedersen & Lea Hovmand Jørgensen
Pressekontakt: Lea Hovmand Jørgensen / Tlf. 22 11 43 77
                       Oscar Ørtoft Pedersen / Tlf. 25 48 87 11