EP-Nyt #29: Nye egenindtægter fylder i kampen om EU’s næste budget

Medlemmerne af Europa-Parlamentet har haft en travl uge med masser af debatter og afstemninger under efterårets anden plenarsamling i Strasbourg.

Den syvårige EU-budgetramme har fyldt en del på dagsordenen. Her trækker forhandlingerne ud, og der er bekymring for, om man når til enighed i Parlamentet, for ikke at tale om enighed med Kommissionen og Rådet.

Men der er også stor optimisme at spore og en overordnet enighed om, at EU’s budget skal være ambitiøst.

Spørgsmålet er derfor ikke kun, hvor stort budgettet skal være, men også hvordan de ekstra milliarder skal finansieres. Her fylder diskussionen om nye egenindtægter stadig mere.

Derudover er et nyt forsvarsinnovationsprogram stemt igennem med et budget på 115 millioner euro. Pengene skal blandt andet støtte små og mellemstore virksomheder, startups og scaleups, der udvikler nye teknologier til Europas fælles forsvar.

Samtidig forbereder Parlamentet og de øvrige EU-institutioner sig på det kommende topmøde, der løber af stablen i næste uge i Bruxelles den 15. og 16. oktober.

Det, og meget mere, kan du blive klogere på i denne uges nyhedsbrev:

• EU-Parlamentet ønsker et større budget, men hvordan skal de ekstra milliarder finansieres?
• Kids Act - hvordan øger vi onlinesikkerheden for børn og unge i hele Europa?
• Parlamentet godkender nyt forsvarsinnovationsprogram
• MEP’erne fordømmer det russiske valg 
• På barsel, men stadig med en stemme i Parlamentet 
• Tættere EU-UK-samarbejde på dagsordenen 
• Den kommende uge i Parlamentet 
• Rejsestipendium: Ledige pladser på presseture til Strasbourg 
• Vi søger to lønnede trainees 

EU-Parlamentet ønsker et større budget, men hvordan skal de ekstra milliarder finansieres?

Nye egenindtægter - et begreb, der har været på stort set alle MEP’ers læber i den forgangene uge. 
Men hvad betyder det? Og hvor stor er opbakningen egentligt til det?

Selvom man overordnet set er enige i Parlamentet om, at Unionens udfordringer er store og også blevet flere, end da man sidst vedtog EU’s syvårige budget, så går diskussionen i højere grad på, hvordan det skal finansieres. 

Skyggeordfører i budgetudvalget Rasmus Nordqvist (SF/Greens) fremhævede under plenarsamlingen i onsdags, at vi i Europa har en stærk forpligtelse, blandt andet for at tilbagebetale de enorme lån, som Unionen optog under Corona-epidemien. 

Han mener, at hvis EU skal kunne alt det, som man har ambitioner om på tværs af institutionerne, så kræver det samhørighed og kompromis både fra Parlamentet og fra Rådet: 

”Det, EU har brug for, er ikke 27 forskellige budgetter, det er ét fælles europæisk.”

Flere MEP’er peger derfor på nye egenindtægter som en måde at finansiere et større EU-budget på. Herunder en afgift på digitale tjenester, en anden på onlinespil, en udvidelse af CO2-grænsetilpasningsmekanismen (CBAM) og en afgift på kapitalgevinster på kryptoaktiver.

Budgetkommissær Piotr Serafin deltog også i debatten og sagde, at Parlamentet og Kommissionen i høj grad er enige om prioriteterne for budgettet. Men diskussionen går på, i hvor høj grad det kan løses i Unionen, og hvor meget der kan løses nationalt. Hertil også et spørgsmål om, hvordan det skal finansieres. 

Og selvom det oprindelige budgetforslag fra Kommissionen fra juli måned sidste år forudså et samlet syvårigt budget på omkring 1.900 milliarder euro, så var der altså en række lande, der ville have det skåret til. Tyskland, Danmark, Østrig, Finland, Nederlandene og Sverige krævede i et brev til den irske regering, der lige nu har EU-formandskabet, at ”flere hundrede milliarder” af budgettet blev skåret fra. Derfor fortsætter forhandlingerne om, hvor stort budgettet bør være. 

Stine Bosse (M/Renew) har tværtimod stemt for Parlamentets forhandlingsposition og fremhævede under debatten, at der er opgaver, der bedre og billigere at løse i EU end på nationalt niveau: 

”Vi i Parlamentet har alle sammen en opgave. Vi skal gå hjem og diskutere vores fælles EU-budget i vores egne lande. Det er en opgave, der hviler på vores skuldre”. 

Du kan se hele debatten fra i onsdags under plenarsamling her. 

Aftalen skal på plads inden januar 2028. På lørdag vil den irske Europaminister, Thomas Byrne, præsentere et udkast til den syvårige EU-budgetramme, som vil blive sendt til regeringslederne i Unionen forud for deres topmøde i Bruxelles i den kommende uge. 

Kids Act - hvordan øger vi onlinesikkerheden for børn og unge i hele Europa?

Debatten om børn og unges vaner på sociale medier har længe været aktuel. For hvordan beskytter vi dem bedst muligt, og hvem har ansvaret? 

I denne uge har Europa-Parlamentet debatteret den såkaldte Kids Act, der er en række initiativer, som skal slå hårdt ned på den mistrivsel, som børn og unge kan opleve som direkte følge af for meget skærmtid og sociale medier generelt.

MEP’erne har samtidig diskuteret, hvordan vi også sikrer, at de unge ikke bliver udelukket totalt fra sociale medier og dermed ikke kan kommunikere med deres venner - i en tid hvor alle mennesker, ikke kun de unge, bruger mere skærm. 

Her er de vigtigste punkter i initiativet:
•    EU vil forbyde adgang til sociale medier for børn under 13 år, 
•    Børn skal være mindst 15 år for at oprette deres egen konto på sociale medier. 
•    Unge skal være minimum 15 år, før de selv kan oprette en konto. Der vil dermed ske et gradueret forbud, så de unge ikke bliver udelukket helt.
•    Og måske det mest nytænkende: EU vil vende bevisbyrden. Således er det ikke forældre og børns ansvar at opretholde de her aldersgrænser. Det er de sociale medier og techgiganternes ansvar at bevise, at deres tjenester er alderssvarende og designet med en høj sikkerhed.

Og det et et problem, som EU-Kommissionsformand Ursula von der Leyen ikke mener, at udviklerne af teknologierne har levet op til indtil videre:

”Det er platformenes ansvar at vise, at deres tjenester er sikre fra starten. Og vi giver forældrene ansvaret tilbage ved at give dem de værktøjer, de har brug for, til at hjælpe deres børn med at navigere i en mere sikker onlineverden,” lyder det i en pressemeddelelse fra Kommissionen. 

Næstformand for Europa-Parlamentet, Christel Schaldemose (S/S&D), der desuden sidder i Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse (IMCO), som netop behandler spørgsmål om tech og sociale medier, skrev efterfølgende om debatten: 

”Med Kids Act siger vi: Nok er nok. Vores børn og unges liv skal ikke opsluges af sociale medier.”

Derudover fremhæver hun, at vi nu skal sikre os at stoppe det ”eksperiment”, som techgiganterne laver på vores børn, og i stedet sætte deres trivsel i første række.

Du kan se hele debatten om Kids Act her. 

Parlamentet godkender nyt forsvarsinnovationsprogram

Forsvar og sikkerhed står højt på Parlamentets dagsorden, mens den geopolitiske situation fortsat er usikker.

Derfor stemte MEP’erne i tirsdags et nyt forsvarsinnovationsprogram igennem. Det skal gøre det hurtigere, mere fleksibelt og målrettet at støtte små- og mellemstore virksomheder i Europa, der udvikler forsvarsteknologier. 

Forsvarsprogrammet, AGILE, har et budget på 115 millioner euro og skal støtte udviklingen af nye og banebrydende forsvarsteknologier, blandt andet inden for kunstig intelligens, robotteknologi, cyberkapacitet og rumsystemer.

Målet er blandt andet at få nye teknologier hurtigere fra udvikling til anvendelse. AGILE skal især støtte små og mellemstore virksomheder, startups og scaleups, som udvikler nye løsninger til Europas forsvar. 

Samtidig skal AGILE gøre det lettere for mindre virksomheder at samarbejde med de store aktører i forsvarsindustrien. Programmet skal i alt støtte mellem 20 og 30 projekter.

"Europa har ikke råd til at være langsom, når truslen er hurtig. AGILE er vores svar: at få midler hurtigt ud, bureaukratiet fjernet, og døren lukket fast for dem, der ikke deler vores værdier. Innovation er Europas styrke. Lad os endelig bruge det,” sagde Ivars Ijabs (Renew, Letland), medlem af Europa-Parlamentet for Udvalget om Industri, Forskning og Energi (ITRE).

Efter programmet nu er blevet godkendt, forventes det at blive operationelt fra 1. januar 2027 og skal blandt andet gøre det muligt at forkorte vejen fra idé til militær anvendelse markant.

MEP’erne fordømmer det russiske valg 

Medlemmerne af Europa-Parlamentet har torsdag stemt for at fordømme det nyligt afholdt valg i Rusland. Hertil nægter MEP’erne også at anerkende Dumaen som Ruslands legitime parlament. 

Kritikken fra både MEP’er og EU’s udenrigschef, Kaja Kallas, lyder blandt andet på, at det russiske valg ikke overholdt internationale standarder for demokratiske valg. Blandt andet er oppositionen undertrykt så meget, at den stort set ikke eksisterer. 

Derudover møder det kritik, at valget afholdes, mens Rusland fører krig mod Ukraine, herunder i områder af Ukraine, som Rusland har besat.

Til debatten i tirsdags om netop det russiske valg opfordrede Kaja Kallas til, at vi demokratier fortsat skal arbejde for at beskytte os selv og hjælpe andre med at høre det samme: 

”Putin hader demokrati, fordi han føler sig truet af det. Derfor blander Rusland sig i andres demokratiske rum, herunder i EU, samtidig med at landet ødelægger civilsamfundet og undertrykker den politiske opposition på hjemmefronten.” 

Parlamentet opfordrer desuden alle EU-lande til at vedtage en lignende politik om ikkeanerkendelse, afstå fra enhver officiel kontakt med den nystiftede Duma og dens medlemmer og modsætte sig sådanne russiske repræsentanters deltagelse i interparlamentariske forsamlinger. MEP’erne taler også imod normaliseringen af Ruslands deltagelse i internationale sports- og kulturarrangementer.

På barsel, men stadig med en stemme i Parlamentet

En graviditet skal ikke betyde, at MEP’erne nødvendigvis skal sætte deres politiske arbejde på pause. Det var budskabet fra et enstemmigt retsudvalg (JURI), der i torsdags er kommet et skridt tættere på at gøre det muligt for medlemmer at lade et andet medlem stemme på sine vegne både før og efter en fødsel. Det kaldes også en såkaldt proxy-stemmeordning.

De nye regler gælder ved plenarmøder og vil gøre det muligt at delegere sin stemme i op til tre måneder før den forventede fødsel og op til seks måneder efter fødslen.
Det er dog frivilligt, om man vil delegere sin stemme, og hver MEP kan højst afgive én stemme på vegne af et andet medlem.

Formålet er at gøre det lettere for gravide og nybagte mødre fortsat at repræsentere deres vælgere i det politiske arbejde. Samtidig skal de nye regler sikre gennemsigtighed, så det er tydeligt, hvem der har delegeret sin stemme, og hvem der har afgivet den.

Ordfører på sagen i Retsudvalget, Lara Wolters (S&D, Nederlandene), hilste de nye regler velkommen efter torsdagens afstemning:

”I morges tog vi endnu et lille, men vigtigt skridt mod stedfortrædende stemmeafgivning for gravide medlemmer. Kommende mødre har ikke tid til proceduremæssige hindringer. Det er på høje tid, at både Parlamentet og de nationale parlamenter opdaterer deres regler, så vi kan få systemet til at fungere.”

Forslaget skal først stemmes igennem af hele Europa-Parlamentet på det kommende plenarsamling, der løber fra den 19. til 22. oktober i Strasbourg. 

Hvis Parlamentet stemmer for, skal både Europa-Kommissionen og Rådet godkende ændringerne, før Parlamentet kan træffe den endelige beslutning.

Selv hvis alle institutionerne godkender forslaget, træder reglerne først i kraft, når alle EU’s medlemslande har godkendt ændringerne af valgloven. Det skyldes, at reglerne for valg til Europa-Parlamentet er traktatsikrede EU-regler, som medlemslandene også skal godkende, før ændringerne kan træde i kraft.

Forslaget blev oprindeligt fremsat af Europa-Parlamentets formand, Roberta Metsola, i 2025.

Tættere EU-UK-samarbejde på dagsordenen 

I denne uge har Europa-Parlamentets formand, Roberta Metsola, mødtes med den britiske minister for mellemstatslige og europæiske relationer, Hamish Falconer, i Strasbourg. 

Ifølge Metsola selv havde mødet fokus på, hvordan EU og Storbritannien kan styrke relationerne frem mod det andet topmøde mellem EU og Storbritannien. 

De var enige om, at det i lyset af fælles sikkerheds- og økonomiske udfordringer samt den hastige teknologiske udvikling bliver stadig vigtigere for ligesindede partnere at stå tættere sammen økonomisk, politisk og sikkerhedsmæssigt. Hertil drøftede de også aktuelle lovgivningssager og områder, hvor et tættere samarbejde kan gøre en konkret forskel, herunder handel, konkurrenceevne og mobilitet. 

Efterfølgende delte Parlamentsformanden et billede af de to med følgende tekst: 

”Vi ser på, hvordan vi kan bygge videre på vores fremskridt og bringe EU og Storbritannien tættere sammen som ligesindede partnere og venner. Et tættere samarbejde giver god mening og gavner begge parter – vores borgere, vores økonomier og vores fælles sikkerhed.”

Metsola bekræftede dermed Europa-Parlamentets engagement i at styrke samarbejdet mellem EU og Storbritannien og fastholde en tæt dialog med Storbritannien.

Den kommende uge i Parlamentet 

I den kommende uge vil Parlamentets formand, Roberta Metsola, deltage i EU-topmødet med alle EU-landenes regerings- og statschefer i Bruxelles mellem den 15. og 16. oktober. Her skal Parlamentsformanden også holde tale, hvor der vil være et efterfølgende pressemøde. 

Her kommer et lille overblik over, hvad der blandt andet skal diskuteres til topmødet:
-    Konkurrenceevne 
-    Ukraine 
-    EU’s flerårige budget
-    Mellemøsten 
-    Europæisk forsvar og sikkerhed 
-    Migration 
-    Udvidelse og reformer

Udover topmødet vil de store budgetforhandlinger fortsætte i Parlamentet. På mandag skal budgetudvalget stemme om Parlamentets ændringsforslag til EU-budgettet.

Derudover vil der være fokus på EU’s konkurrenceevne, arbejdskraftens mobilitet og samarbejdet med Golfstaterne. 

MEP’erne vil også drøfte industripolitik og regler for grænseoverskridende arbejde, mens fredag står i samarbejdets tegn, når Parlamentet mødes med repræsentanter fra Golfstaterne for at drøfte strategisk samarbejde og regional sikkerhed. Det er blandt andet den frie bevægelighed i Hormuzstrædet og Det Røde Hav, der skal diskuteres. 

Samtidig forbereder de politiske grupper sig til endnu en plenarsamling fra den 19.-22. oktober, hvor blandt andet EU’s budget for 2027, EU’s udvekslingsprogram Erasmus, klima, kritiske råstoffer og passagerrettigheder er på dagsordenen.

Rejsestipendium: Ledige pladser på presseture til Strasbourg

Arbejder du som journalist, og vil du følge debatterne og afstemningerne i EU’s folkevalgte forsamling? Så kan du søge Europa-Parlamentets rejsestipendium til plenarsamlingerne i Strasbourg.

For at øge forståelsen for Europa-Parlamentets vigtige arbejde tilbyder vi et rejsestipendium til journalister, der gerne vil med til Strasbourg for at lære mere om EU og møde de danske MEP’er.

Du kan søge om at komme afsted til følgende plenarsamlinger i 2026:
•    Oktober d. 19.-21.
•    November d. 23.-25.
•    December d. 14.-16.

Ansøgningen sendes på mail til vores pressemedarbejdere Lea og Oscar.

Vi søger to lønnede trainees 

Europa-Parlamentets kontor i København søger to lønnede trainees med opstart 1. marts 2027. Den ene stilling har fokus på presse og journalistik, mens den anden er målrettet sociale medier og kommunikation.
 Begge stillinger giver mulighed for at arbejde med EU-politik, formidling og kommunikation i et internationalt miljø.

Du kan læse mere om de to stillinger ved at klikke her..