EP-Nyt #27 : Ursula von der Leyen udlægger Unionens tilstand i Strasbourg

Kommissionsformand Ursula von der Leyen gik i denne uge på talerstolen i Europa-Parlamentet i Strasbourg, for at give sin årlige tale om EU’s tilstand. Her udstak hun retningen for EU det næste års tid, hvilket, blandt meget andet, betød nye toner ift. krigen i Gaza. Det afspejlede sig også i den øvrige dagsorden på denne uges plenarsamling, der dog også bød på bl.a. nye regler for mad- og tekstilaffald.

Kommissionsformand vil suspendere handelsaftale med Israel

Onsdag morgen holdt Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, en af årets største taler, nemlig State of the European Union-talen - også kendt som SOTEU. Her skulle hun gøre status og ikke mindst fremlægge sine visioner for EU for det kommende år for MEP’erne.

Talen spændte vidt og bredt og trak en del overskrifter; særligt da von der Leyen fortalte, at Kommissionen har til hensigt at sætte den bilaterale støtte til Israel i bero, foreslå sanktioner mod ekstremistiske ministre i den israelske regering og voldelige israelske bosættere og indføre en delvis suspension af associeringsaftalen med Israel i handelsrelaterede spørgsmål. I sin tale om krigen i Gaza sagde von der Leyen, at "menneskeskabt hungersnød aldrig må blive et krigsvåben”.

Sikkerhed og Ukraine er og bliver også en topprioritet for von der Leyen og EU-samarbejdet.

"Dette må og skal være Europas uafhængighedsmoment", sagde hun og uddybede, at Europa skal være i stand til at forsvare sig selv og varetage sin egen sikkerhed, kontrollere de teknologier og den energi, der vil give næring til dets økonomier.

Von der Leyen offentliggjorde også sine planer om at øge presset på Rusland med en 19. sanktionspakke og en hurtigere udfasning af russisk gas og olie. Kommissionen vil også foreslå et "Qualitative Military Edge"-program til støtte for investeringer i Ukraines væbnede styrker og et "Eastern Flank Watch"-initiativ for at give Europa uafhængige strategiske kapaciteter på forsvarsområdet.

Med hensyn til konkurrenceevne og det indre marked understregede Ursula von der Leyen, at en digital euro og en opsparings- og investeringsunion vil være en fordel for både virksomheder og forbrugere. Hun bebudede en "Scaleup Europe Fund" til flere milliarder euro for at foretage store investeringer i unge, hurtigt voksende virksomheder inden for kritiske teknologiområder, en "batteriboosterpakke" til fremme af produktionen i Europa, en "lov om kvalitetsjob" og en europæisk strategi til bekæmpelse af fattigdom, der skal bidrage til at udrydde fattigdom senest i 2050.

Efter talen fulgte en debat med MEP’erne, der ikke alle var lige tilfredse med prioriteterne for EU. Du kan se eller gense talen og debatten med MEP’erne her.

 

MEP’ernes krav til EU

Fredag i København stillede MEP’erne skarpt på SOTEU-talen og kom med deres ønsker til EU-samarbejdet for det kommende år. Først var Christel Schaldemose (næstformand for EP. S/S&D), Morten Løkkegaard (V/Renew), Sigrid Friis (RV/Renew), Per Clausen (EL/Left) og Rasmus Nordqvist (SF/Greens) på scenen til et arrangement hos Altinget.

De diskuterede både samarbejdet på tværs af Parlamentets politiske grupper, kampen om deregulering og regelforenkling med de såkaldte omnibus-pakker, konkurrenceevne og sikkerhed.

Og hvordan skal alle de planer så finansieres? Det kom der svar på umiddelbart efter, da Europa-Parlamentets chefforhandlere på EU’s kommende langsigtede budget Siegfried Mureşan (EPP) og Carla Tavares (S&D) gav et indblik i, hvordan det nye budget (kendt under forkortelsen MFF) skal tackle Europas udfordringer som konkurrenceevne og den grønne omstilling. Mureşan og Tavares er i Danmark i disse dage netop for at diskutere forhandlingerne om budgettet med det danske EU-formandskab.

På den anden side af bordet i forhandlingerne sidder nemlig Danmark, der har formandskabet for Ministerrådet. Jeppe Tranholm-Mikkelsen, departementschef i Udenrigsministeriet, gav til slut en status på de første måneder af det danske formandskab. Under det danske EU-formandskab er Ukraine eksempelvis kommet med i EU's roamingaftale. Danmark arbejder på at gøre Ukraine EU-klar til 2030.

Du kan se hele arrangementet her.

 

Europa-Parlamentet presser på for hjælp til Gaza samt løsladelse af gidsler

Parlamentet udtrykker alvorlig bekymring over den katastrofale humanitære krise i Gaza og opfordrer til en hurtig EU-indsats.

Ved en afstemning torsdag fordømte et flertal i Europa-Parlamentet på det kraftigste den israelske regerings obstruktion af humanitær bistand, som skaber hungersnød i det nordlige Gaza. MEP’erne opfordrer til, at alle relevante grænseovergange åbnes, og at UNRWA's fulde mandat og finansiering genindføres med et solidt tilsyn.

MEP'erne kræver samtidig en øjeblikkelig og permanent våbenhvile og øjeblikkelig og betingelsesløs løsladelse af alle israelske gidsler i Gaza. De opfordrer indtrængende EU til at udøve diplomatisk indflydelse på tredjelande for at presse Hamas til at sikre deres løsladelse.

Parlamentet opfordrer indtrængende alle EU-institutioner og medlemslande til at tage diplomatiske skridt til at sikre engagement i en tostatsløsning med henblik på fremskridt inden FN's Generalforsamling i september. Oprettelsen af en palæstinensisk stat er ifølge Parlamentet nøglen til fred, Israels sikkerhed og regional normalisering.

Med afstemningen støtter MEP’erne Kommissionsformandens beslutning om at suspendere EU's bilaterale støtte til Israel og delvist suspendere aftalen mellem EU og Israel for så vidt angår handel. MEP'erne ønsker fuld efterforskning af alle krigsforbrydelser og krænkelser af folkeretten og siger, at alle ansvarlige skal stilles til ansvar.

 

Nye regler for mad- og tekstilaffald på vej

Vi smider for meget mad, tøj og sko ud.

Faktisk smider hver enkelt europæer 132 kilo mad og 12 kilo tøj og sko ud hvert år i gennemsnit. Det skal nye regler lave om på, der blev vedtaget af MEP’erne tirsdag.

Inden nytårsklokkerne ringer, og vi hopper ind i 2031, er målet at nedbringe madspild fra fra fødevareforarbejdning og -produktion med 10 % og 30 % pr. indbygger fra detailhandel, restauranter, fødevareservice og husholdninger. Målene bliver beregnet i sammenligning med den mængde, vi smed ud i 2021-2023.

Producenter bag eksempelvis tøj, hatte, sko og tæpper, der sælges i EU, skal dække omkostningerne ved indsamling, sortering og genbrug gennem nye producentansvarsordninger. De skal oprettes af hvert enkelt medlemsland inden for 30 måneder efter direktivets ikrafttræden.

 

Næste uge i Europa-Parlamentet

Grønland og udenlandsk indblanding. En delegation fra sikkerheds- og forsvarsudvalget (SEDE) rejser mandag til fredag til Grønland for at vurdere den forandrende geopolitiske situation og de klimaforandringer, Grønland står over for. Udvalget skal også se på, hvordan EU kan hjælpe Grønland med at modgå udenlandsk indblanding og destabiliserende udefrakommende trusler.

Grønland og fiskeri. En delegation fra fiskeriudvalget (PECH) rejser tirsdag til torsdag også til Grønland for at vurdere de socioøkonomiske fordele ved den nyligt opdaterede fiskeripartnerskabsaftale mellem EU og Grønland, og om den muliggør ansvarligt og bæredygtigt fiskeri. Fiskeriaftalen er EU’s næststørste og har en værdi på over 17 millioner euro.

 

Redaktionen afsluttet fredag 12/09/2025 kl. 16:00
Ansvarshavende: Sune Olofsson Hansen
Redaktionen: Oscar Ørtoft Pedersen & Lea Hovmand Jørgensen
Pressekontakt: Lea Hovmand Jørgensen / Tlf. 22 11 43 77
                       Oscar Ørtoft Pedersen / Tlf. 25 48 87 11