EP-Nyt #25: Danske ministre i Parlamentet

De danske ministre har denne uge været på charmeoffensiv i Bruxelles for at præsentere EU-formandskabets planer – og overbevise Parlamentet om, at Danmark har styr på både ambitionerne og detaljerne.

Samtidig blev de næste to års debat om EU's budget for alvor skudt i gang. Kommissionen fremlagde nemlig sit bud på det næste flerårige budget.

Ukraine fylder fortsat - Udenrigsudvalget pressede i denne uge på for at sætte fart på medlemskabsforhandlingerne og udtrykte bekymring over svigtende amerikansk opbakning.

Derudover blev Parlamentet og Rådet enige om at opgradere den såkaldte Socialfond, så den fremover i højere grad skal hjælpe europæere i arbejde inden for forsvar og grøn omstilling.

Ugens nyhedsbrev ser derfor således ud:

• Danske ministre i Parlamentets varme stol  
• EU-Parlamentet kræver stærkere langtidsbudget
• MEP’er vil fremskynde Ukraines medlemskab
• Ny aftale skal opkvalificere europæere til grøn og sikker fremtid
• Journalistpris med fokus på EU’s værdier er åben for ansøgninger

God læselyst og god sommer! Dette er det sidste nyhedsbrev, inden vi går på sommerferie. Vi er tilbage igen til september.

Danske ministre i Parlamentets varme stol 

Efter Statsminister Mette Frederiksens tale i Strasbourg i sidste uge, hvor hun præsenterede det danske formandskabs prioriteter foran Parlamentets medlemmer, blev det denne uge en smule mere konkret.

Et flertal af de danske ministre var nemlig i den varme stol i Bruxelles, hvor de skulle stå skoleret for deres europæiske kolleger i Europa-Parlamentets udvalg.

Her præsenterede de hver især det danske EU-formandskabs prioriteter, område for område, svarede på spørgsmål fra udvalgets medlemmer og gav dermed et mere detaljeret billede af, hvordan Danmark egentlig vil opnå sine ambitioner for de næste seks måneder.

EU skal kunne stå på egne ben
EU’s store mål for fremtiden er at være geopolitisk mere robust. For at opnå dette er planen, at EU i den nærmeste fremtid skal kunne forsvare sine egne interesser militært og sikkerhedspolitisk samt være uafhængig inden for kritisk infrastruktur, energi, teknologi og forsyningskæder.

Alt dette fremhævede flere af ministrene derfor også over for MEP’ene som centrale mål de næste seks måneder.
Forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) lagde fx ikke fingrene imellem, da han tirsdag gæstede Europa-Parlamentets sikkerheds- og forsvarsudvalg (SEDE).

“Jeg forventer ikke, at de næste seks måneder bliver ’business as usual’,” indledte han, før han kom med en af de mange møders mest tydelige udmeldinger:

“Ukraine har brug for mere militær støtte, og de har brug for det nu. Jeg kan simpelthen ikke understrege det nok,” sagde han.
Forsvarsministeren præsenterede herudover ambitionen om at integrere ukrainsk forsvarsindustri i det europæiske samarbejde – ikke kun med viden, men også ved at lade ukrainske virksomheder etablere produktion i EU. Også i Danmark.

Danmark planlægger derfor, sagde han, at invitere udvalgte virksomheder til Danmark til september, og han håber på noget mere konkret allerede i løbet af efteråret.

Ovre i Europa-Parlamentets handelsudvalg (INTA) er handel er ikke længere bare handel. Det slog udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen fast under sin tale, hvor han understregede, at handelspolitikken i stigende grad bruges som et sikkerhedspolitisk værktøj.

“Handel handler ikke længere kun om vækst og tal. Det handler om robusthed, og om at sikre strategiske forsyningskæder og styrke vores globale rolle,” sagde han.

Løkke lagde også meget vægt på, at EU stadig skal forblive åbent:

“Vi må ikke lukke os om os selv, men vi kan heller ikke stå alene. En åben, robust og strategisk handelspolitik bliver derfor en hovedprioritet for det danske formandskab.”

I Udenrigsudvalget (AFET) fik Europaminister Marie Bjerre placeret EU’s planer om udvidelse centralt i det danske formandskabs sigtekorn.

“Ruslands invasion i 2022 har gjort udvidelsen til en geopolitisk nødvendighed. Vores mål er at skabe momentum og fremgang i processen,” sagde hun.

Handling på klima og kriminalitet
Da Lars Aagaard, klima-, energi- og forsyningsminister, tirsdag talte til miljøudvalget   (ENVI), indledte han med en påmindelse om, at dagen, den 15. juli, er mindedag for ofrene for klimaforandringer.

Det blev afsættet for en appel om både tempo og høje ambitioner i klimapolitikken:

“Vores befolkninger kigger mod os for svar. Symptombehandling er ikke nok – færre udledninger er vejen frem til et mere sikkert Europa,” sagde han og understregede behovet for en ambitiøs 2040-klimaaftale inden COP30 i Brasilien.

Justitsminister Peter Hummelgaard fremhævede i   udvalget om retlige og indre anliggender (LIBE), at kampen mod organiseret og teknologisk kriminalitet også er en af de helt centrale opgaver under det danske formandskab.

Med henvisning til stigende digitale trusler og grænseoverskridende kriminalitet understregede han behovet for et mere effektivt, europæisk retsligt samarbejde.

“Kriminelle skal ikke kunne gemme sig i tredjelande. Vi vil styrke det retlige samarbejde med henblik på at få dem stillet for retten dér, hvor forbrydelserne er begået,” sagde han.

EU-Parlamentet kræver stærkere langtidsbudget

Vil du forstå, hvor EU bevæger sig hen – politisk, økonomisk og værdimæssigt – så skal du de næste par år holde øje med forhandlingerne om EU’s såkaldte flerårige finansielle ramme, også kaldet MFF’en.

Navnet kan lyde tørt, men EU’s langtidsbudget (som det også kaldes) er Unionens svar på en finanslov, og der,  hvor prioriteringerne for EU fastsættes syv år frem – for 2028 til 2034.

Det handler ikke kun om penge. Det handler om, hvad EU vil være i en verden, hvor USA trækker sig tilbage, Kina rykker frem, og kriserne står i kø. Aldrig før har det været vigtigere, hvordan EU fordeler sine midler – og hvor mange midler, der overhovedet er.

Måske netop derfor har Kommissionsformand Ursula von der Leyen også varslet udspillet længe, og onsdag præsenterede Kommissionen så sit første udkast – næsten to år før budgettet reelt skal være på plads.

Kommissionens forslag lægger op til øgede udgifter i EU. Konkret foreslås det, at medlemslandene fremover bidrager med 1,15 pct. af deres bruttonationalindkomst – en stigning fra de nuværende cirka 1,1 pct.
Kort sagt: EU vil bruge mere og kræver lidt mere fra medlemslandene for at få det til at løbe rundt.

I en fælles udmelding erklærede lederne af EPP, S&D, Renew og De Grønne, at de vil kæmpe for et stærkt og robust budget.

Parlamentarikerne roste Kommissionen for at have lyttet til kritikken fra Parlamentet og for delvist at have forladt tidligere planer.

De understregede samtidig, at Unionens mange kriser – fra krig og klimaforandringer til økonomisk ulighed og pres på retsstaten – kræver fælles europæiske løsninger og investeringer. En svækkelse af den europæiske dimension i budgettet og styrkelse af nationale særinteresser vil derfor blive mødt med modstand, lød det.

Samtidig har der også været kritik fra Parlamentets budgetudvalg (BUDG), som advarede om, at Kommissionens udkast med et loft på 1,26 pct. af BNI reelt ikke er en stigning. Når inflation og tilbagebetalinger af de fælles coronalån medregnes, er der ifølge udvalget ikke plads i budgettet til yderligere investeringer.

Medlemmerne kræver også fuld gennemsigtighed, et detaljeret budget og klare kontrolmekanismer – og gentog deres krav om nye egenindtægter til EU-budgettet.

MEP’er vil fremskynde Ukraines medlemskab

Ukraine bør rykke videre i forhandlingerne om EU-medlemskab hurtigst muligt, lyder det fra Europa-Parlamentets Udenrigsudvalg (AFET), der tirsdag vedtog en opfordring til Kommissionen.

Samtidig roste MEP’erne Ukraines fortsatte reformarbejde – særligt under de vanskelige forhold skabt af Rusland.
Udvalget fremhævede betydelige fremskridt i landet inden for domstolene, men advarede om, at retsvæsenet stadig er sårbart over for korruption.

Ukraine blev heriblandt opfordret til at styrke sine retsstatsprincipper, offentlig administration og styrke sit antikorruptionsarbejde yderligere – ikke blot som betingelse for medlemskab, men også for genopbygning og tillid til økonomien.

USA’s stagnerende støtte til Ukraine har også gjort, at EU og medlemslandene i højere grad end før må fastholde deres rolle som Ukraines strategiske allierede. Det indebærer militær og finansiel støtte, skærpet kontrol med sanktionsefterlevelse og en accelereret udfasning af russisk energi.

Ny aftale skal opkvalificere europæere til grøn og sikker fremtid

EU’s socialfond bliver ændret, så den bedre kan ruste europæere til de færdigheder, der bliver brug for i fremtiden – særligt forsvar og grøn omstilling.

Parlamentet og Ministerrådet er nemlig blevet enige om nye regler, der gør det muligt for medlemslandene at bruge flere af disse midler på uddannelse og opkvalificering.

Den Europæiske Socialfond Plus (ESF+) er EU’s redskab til at støtte beskæftigelse, social inklusion og uddannelse i medlemslandene. Fonden giver penge til projekter, der hjælper folk i job, opkvalificerer arbejdskraft og bekæmper fattigdom.

Herudover får mindre virksomheder fortrinsret til fondens støtte, så det ikke kun er store aktører, der får glæde af pengene.

Grænseområderne op til Rusland, Belarus og Ukraine kan få ekstra støtte, fordi de er særligt berørt af den sikkerhedspolitiske situation. De nye regler betyder også, at landene kan få udbetalt flere penge på forhånd, hvis de bruger mindst 10 pct. af midlerne på forsvar og klimaomstilling.

Men Parlamentet har også sat en tydelig streg: Pengene skal stadig investeres i mennesker. Støttemodtagere skal leve op til ordentlige arbejdsforhold, og lande, der bryder med EU’s grundlæggende værdier, kan ikke få adgang til midlerne.

Journalistpris med fokus på EU’s værdier er åben for ansøgninger

Europa-Parlamentet har åbnet for ansøgninger til årets Daphne Caruana Galizia-pris for journalistik. Prisen gives til dybdegående journalistik, der forsvarer EU’s grundlæggende værdier som demokrati, retsstat og menneskerettigheder.

Alle professionelle journalister i EU kan søge frem til 31. juli, og vinderen modtager 20.000 euro ved en ceremoni i Parlamentet i Strasbourg til oktober. Prisen tildeles af en uafhængig jury og skal hylde modige journalister, der holder magten ansvarlig.

Europa-Parlamentets formand, Roberta Metsola, har sagt følgende om prisen: “En fri presse er demokratiets bedste skjold.”

Ansøgning via: daphnejournalismprize.eu

Næste uge:

Udenrigsanliggender/USA. En delegation fra Udenrigsudvalget rejser mandag til torsdag til Washington DC og Richmond, Virginia. Det markerer udvalgets første besøg i USA siden Europa-Parlamentsvalget og det amerikanske præsidentvalg. MEP'erne vil mødes med repræsentanter fra Kongressen og Senatet samt repræsentanter fra det amerikanske udenrigsministerium, nationale sikkerhedsråd og også tænketanke. De vil bl.a. diskutere, hvordan man styrker de transatlantiske bånd, om den fælles forpligtelse til Ukraine og andre fælles udfordringer.

Økonomi/USA. MEP'er fra Økonomi- og Valutaudvalget rejser, også mandag til torsdag, til Californien for at diskutere virksomhedsfusioner, venturekapital og offentlig finansiering samt de politiske og lovgivningsmæssige rammer, der driver Californiens innovationsøkonomi. MEP'erne vil blandt andet mødes med repræsentanter fra Apple og PayPal og Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi.

Redaktionen afsluttet fredag 17/07/2025 kl. 17:00
Ansvarshavende: Sune Olofsson Hansen
Redaktionen: Emil Strunge Larsen, Oscar Ørtoft Pedersen & Lea Hovmand Jørgensen
Pressekontakt: Lea Hovmand Jørgensen / Tlf. 22 11 43 77
                       Oscar Ørtoft Pedersen / Tlf. 25 48 87 11