Europadagen: Hvor er fællesskabet i en usikker verden?

Online

Vær med online fredag den 8. maj fra 9.00 - 9.45, når Europa-Parlamentet markerer Europadagen og inviterer landets 4. - 6. klasseelever til at undersøge det europæiske fællesskab. For er der et europæisk fællesskab? Hvad er det? Hvad kan det? Og hvem har overhovedet fundet på det?

Vi zoomer ind på den europæiske historie for at blive lidt klogere på EU. Vi skal omkring krig, fred og demokrati. Og så spørger vi de unge, hvordan de ser verden i øjeblikket, og hvilke fællesskaber de føler sig del af.

Der er ingen rigtige og forkerte svar. Formålet er i stedet at lade de unge undersøge og tænke over, hvordan de ser sig selv i en urolig verden. Dele, hvad de drømmer om og samtidig give dem viden og indspark om det europæiske projekt, der forhåbentlig kan være med til at give dem et håb om en mere fredelig verden.

Deltagelse:

Tilmeld din klasse her på siden og få tilsendt det link, som du skal bruge fredag den 8. maj kl. 09.00, når det hele går løs. Vi sender linket torsdag den 7. maj. Kan I ikke se med på dagen, kan du få linket til optagelsen tilsendt efterfølgende.

Hvis du gerne vil forberede dine elever på arrangementet, kan du bruge denne lærervejledning - så er dine elever klædt godt på. Men det er ikke et krav eller en forudsætning for at se med fredag den 8. maj. Blot et tilbud.

Send os jeres tanker:
Har din klasse lyst til at deltage med videoklip, hvor eleverne deler deres tanker om fællesskab og drømme, så hører vi meget gerne fra jer. Vi har tre konkrete spørgsmål til eleverne:

1.       Hvordan oplever du verden i øjeblikket?

2.       Hvilke fællesskaber er du del af?

3.       Hvilken verden drømmer du om?

Skriv til nichlasbenjamin.hansen@europarl.europa.eu og få mere info om, hvad videoerne skal bruges til, og hvordan vi skal modtage materialet.

Ved tilmelding bedes du i bemærkningsfeltet notere, hvor mange elever du forventer deltager.

Tilmelding her