EP-Nyt #28: Aftale om naturgenopretningsloven er landet

Mini-plenar, et fornemt besøg og nye regler for alt fra politiske reklamer til naturen. Denne uge har været endnu en begivenhedsrig af slagsen i EU-verdenen. Der har dog både været tid til at se på, om EU-sanktionerne mod Rusland fungerer godt nok og til at fejre europæiske borgere. Det og meget mere kan du læse om i denne uges version af EP-Nyt.

God læselyst!

• Efter dramatisk forløb: Aftale om naturgenopretningsloven er landet
• EU får nye regler for politisk reklame
• MEP’erne stemmer for luftforuereningsdirektivet Euro 7
• MEP’erne vil sikre, at sanktionerne mod Rusland håndhæves
• Cate Blanchett åbnede plenarsamling og satte fokus på flygtninge
• Israel og Hamas var igen i centrum til debat om oktobers EU-topmøde
• Forældreskab skal anerkendes i alle EU-lande
• Modtagerne af Den europæiske borgerpris hyldet
• Næste uge i Parlamentet
• Pressekit for EU-interesserede journalister
• EU for begyndere - rejsestipendium til Strasbourg

Du kan få daglige opdateringer på Europa-Parlamentet og de danske MEP’ers arbejde ved at følge os på Facebook, X (Twitter) og Instagram.

Efter dramatisk forløb: Aftale om naturgenopretningslov er landet

En mulig forkastelse, mere end 100 ændringsforslag og nervepirrende afstemninger. Naturgenopretningslovens fødsel har ikke været nem, men sent torsdag kom den endelige aftale om den omdiskuterede lov til verden. Parlamentets og Rådets forhandlere blev nemlig enige om en fælles aftale efter at have forhandlet til langt ud på natten.

Naturgenopretningsloven har til formål at styrke biodiversiteten ved at genoprette beskadiget natur og økosystemer og kommer bl.a. til at betyde, at 20 procent af EU’s land- og havområder senest i 2030 skal være genoprettet. Og frem mod 2050 skal der skrues gradvist op for ambitionerne.

Men midt på sommeren var loven ved slet ikke at blive til noget. I flere neglebidende afstemninger var det først på tale helt at forkaste loven, men det blev lige nøjagtig forhindret, da 324 MEP’er stemte imod at droppe loven, mens 312 stemte for.

Efterfølgende var der over 100 ændringsforslag, og det reviderede forslag endte med at blive stemt igennem med et snævert flertal. Her stemte 336 MEP’er for den udgave af loven, mens 300 stemte imod. Blandt de MEP’er, der stemte for, var næsten alle danske parlamentsmedlemmer.

På trods af forløbet betyder aftalen natten til fredag, at naturgenopretningsloven nu blot formelt skal stemmes igennem af Parlamentet og Rådet, før den kan træde endeligt i kraft.

EU får nye regler for politisk reklame

Har du svært ved at gennemskue om en reklame er politisk eller ej?

Hvis svaret er ja, er der nu hjælp på vej. I mandags faldt en aftale mellem Rådet og Parlamentet endeligt på plads omkring dette område.

De nye regler skal gøre det lettere for EU’s borgere at gennemskue, om en reklame indeholder et politisk budskab eller ej. Lovgivningen gør det bl.a. nemmere at finde frem til, hvem der står bag og finansierer en given reklame. 

På flere online platforme - f.eks. sociale medier - vil der også være et forbud mod at målrette politiske annoncerer mod såkaldte specielle kategorier som blandt andet kan være religion, seksuel orientering og etnicitet. 

Med aftalen mangler lovgivningen nu kun formelt at blive stemt igennem af Rådet og Parlamentet.
 

MEP’erne stemmer for luftforureningsdirektivet Euro 7

Bedre luftkvalitet i byerne - mindre udledning fra køretøjer. Det er essensen af formålet med de nye såkaldte Euro 7-standarder, som skal mindske udledningen fra køretøjer, og det kan i sidste ende være med til at redde liv.

Torsdag blev de nye standarder vedtaget af et delt Parlament. 329 stemte for de nye standarder, 230 stemte imod, og 41 undlod at stemme.

Blandt de kritiske røster var to danske MEP’er, der under debatten om forslaget onsdag gav til kende, at de ikke mente, at de nye regler går langt nok. 

Nikolaj Villumsen (Left/EL) kaldte de nye regler for en ”skandale”:

”Vi har ikke behov for greenwashing. Vi har behov for at sætte menneskeliv over bilindustriens kortsigtede profit. Vi har behov for en ambitiøs grøn omstilling, så vi skaber fremtidens grønne arbejdspladser i Europa.”

Også Christel Schaldemose (S&D/S) var kritisk og undrede sig særligt over de ændringer, som forslaget er gået igennem, siden det blev stillet af Kommissionen: 

”Luftforurening er den største trussel mod vores sundhed i EU. Så derfor er det at takle luftforurening et fælles - eller det burde være et fælles - politisk ansvar. Et ansvar for byrådspolitikere, for nationale politikere og for os på europæisk plan. Men det ansvar har et flertal i dette hus nægtet at påtage sig. Med aftalen om Euro 7 leverer vi simpelthen ikke på luftforurening. Og jeg synes, at det er pinligt, at Europa-Parlamentet fralægger sig ansvaret for borgernes helbred.”

MEP’erne vil sikre, at sanktioner mod Rusland håndhæves

Virker EU’s sanktioner mod Rusland efter hensigten?

Det var spørgsmålet, da MEP’erne torsdag skulle stemme om en resolution ift. effektiviteten af den række sanktioner, som EU har mod Rusland. Til den seneste plenarsamling i oktober blev emnet også debatteret, og her var der også blandt de danske MEP’er uenighed omkring, om sanktionerne virker.

Torsdag blev resolutionen vedtaget, og den skal være med til at sikre, at sanktionerne i højere grad bliver håndhævet, og at Rusland bliver forhindret i at omgå dem. Resolutionen lægger også op til, at MEP’erne løbende skal vurdere, om sanktionerne har den ønskede hæmmende effekt på Ruslands krig mod Ukraine.

Cate Blanchett åbnede plenarsamling og satte fokus på flygtninge

Denne plenarsamling blev åbnet på alternativ vis, da UNHCR (FN’s flygtningeorganisation) Goodwill Ambassadør Cate Blanchett talte til Parlamentet om migranter.

Her opfordrede den dobbelte Oscar-vinder bl.a. til, at EU bør fokusere på at beskytte flygtninge og ikke kun styrke unionens grænser. Cate Blanchett startede med at takke for at få mulighed for at indtage talerstolen i Parlamentet i, hvad hun kaldte, ”et kritisk øjeblik”:

”Jeg er hverken fra Syrien, Ukraine, Yemen, Afghanistan eller Sydsudan. Jeg er ikke fra Israel eller Palæstina. Jeg er ikke politiker. Jeg er ikke engang en meningsdanner. Men jeg er et vidne. Og ved at være vidne til de menneskelige omkostninger ved krig og den vold og forfølgelse, som rammer flygtninge over hele kloden, kan jeg ikke kigge væk.”

Du kan også se hele Cate Blanchetts tale her.
 

Israel og Hamas var igen i centrum til debat om oktobers EU-topmøde

Da det seneste EU-topmøde løb af stablen i slutningen af sidste måned, var det altoverskyggende tema konflikten mellem Israel og Hamas. Og området kom op at vende igen til plenarsamlingen, da MEP’erne debatterede topmødet i onsdags.

Det danske parlamentsmedlem Anders Vistisen (ID/DF) var blandt dem, der indtog talerstolen, og han fokuserede på en stigning i chikane mod jøder i Europa. Han koblede problemet til, at der i de seneste år er kommet flere migranter med muslimsk baggrund til Europa:

”Antisemitismen har desværre ikke stået stærkere i Europa siden Anden Verdenskrig, og masseindvandringen har skylden.”  

I løbet af debatten blev andre temaer fra topmødet også taget op. Det var bl.a. EU’s langsigtede budget og sikkerhedspolitik. 

Forældreskab skal anerkendes i alle EU-lande

Mister du dine forældre, hvis du krydser en landegrænse?

Det scenarie har i denne uge været til afstemning i Retsudvalget. Forslaget drejer sig om at anerkende forældreskab på tværs af landegrænser, og det vil sikre, at børn tager deres rettigheder med, når de tager til et andet EU-land.

Det kan nemlig blive et problem, hvis et barn kommer fra f.eks. en regnbuefamilie, og den form for forældreskab ikke er anerkendt i det land, der besøges. Forslaget indeholder også et nyt EU-certifikat for forældreskab, der skal ses som et supplement til nationale papirer.

Til mødet i udvalget stemte 14 for og 4 imod forslaget, der på et senere tidspunkt bliver taget op til en plenarsamling.

Modtagerne af Den europæiske borgerpris hyldet

En skulpturpark, en kuffert og en sangbog.

Det er blot tre eksempler på meget forskellige initiativer, der har én ting til fælles. De er alle blandt modtagerne af dette års udgave af Den europæiske borgerpris.

Tirsdag fejrede Parlamentet en lang række europæere, der alle har modtaget prisen. Den går til personer eller organisationer, som bidrager til europæisk samarbejde og fremmer EU’s fælles værdier.

Den danske modtager af prisen er EU-sangbogen, der siden 2015 har samlet sange fra alle 27 EU-lande i en fælles bog.

Du kan se et uddrag fra fejringen af prismodtagerne her.

Næste uge i Parlamentet

Den kommende uge for MEP’erne byder på udvalgsmøder og forberedelser til novembers sidste plenarsamling. Til plenarsamlingen den 20. til 23. november skal MEP’erne bl.a. stemme om nye regler for emballage og retten til reparation. Udvalgsmøderne kommer blandt andet til at handle om:

• Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender skal tirsdag vedtage deres position ift. et forslag om at forhindre og bekæmpe misbrug af børn online.
• Transport- og Turismeudvalget skal torsdag vedtage deres position ift. at opdatere EU-regler om udledning fra skibe i havet. Den nye lovgivning vil forbyde udledning af spildevand og affald som supplement til det eksisterende forbud mod udledning af olie. 

Pressekit for EU-interesserede journalister

Er du journalist med interesse i EU og næste års valg til Europa-Parlamentet? Så har vi lavet et pressekit til netop dig.

Med pressekittet kan du hurtigt og nemt få et overblik over grundlæggende informationer, som for eksempel Europa-Parlamentets sammensætning, politiske prioriteter, igangværende arbejde, baggrundsmateriale, opinionsundersøgelser og nyttige kontaktoplysninger.

Materialesamlingen opdateres løbende frem mod EU-valget den 9. juni 2024, og du finder den her.

EU for begyndere - rejsestipendium til Strasbourg

Arbejder du som journalist, og vil du følge debatterne og afstemningerne i EU’s folkevalgte forsamling? Så kan du nu søge Europa-Parlamentets rejsestipendium til plenarsamlingerne i Strasbourg.

Europa-Parlamentsvalget nærmer sig med hastige skridt. Det er allerede i sommeren 2024, at vi igen skal stemme om, hvem der skal repræsentere os direkte i EU - og dermed have hænderne nede i væsentlig lovgivning, der gælder lige så meget i Danmark, som den, der bliver vedtaget på Christiansborg.

Derfor tilbyder Europa-Parlamentet i Danmark nu et rejsestipendium til journalister, der måske ikke beskæftiger sig med EU til daglig, men som gerne vil klædes bedre på til at dække alt fra store klimapakker til fremtidens AI-lovgivning.

Vi sammensætter et skræddersyet program, hvor du møder danske MEP’er og overværer plenarsamlingen. Der kan også være mulighed for at lave interviews med MEP’erne, mens du er der.

Alle, der arbejder som journalist, kan ansøge om stipendiet. Læs mere og send din ansøgning her.

Redaktionen afsluttet fredag 10/11/2023 kl. 12:00
Ansvarshavende: Sune Olofsson Hansen
I redaktionen: Johanne Faigh Larsen, Oscar Ørtoft Pedersen & Lea Hovmand Jørgensen
Pressekontakt: Lea Hovmand Jørgensen / Tlf. 22 11 43 77
                        Oscar Ørtoft Pedersen / Tlf. 25 48 87 11